Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Nedbringe GAK - Den faldende knivs disciplin


48198 Occam 5/11 2011 01:19
Oversigt

I tråden nedenunder rejser TKWBS et principielt spørgsmål: Skal han/hun nedbringe sin GAK eller købe noget andet? (Den oprindelige tråd kom mest til at handle om for eller imod Vestas. Derfor jeg tager emnet op i en ny tråd.)

Spørgsmålet forekommer ofte for alle FAere. Man har fundet en Aktie til en kurs, man vurderer som god. Og så køber man en portion. Derefter falder kursen, uden at de fundamentale forhold ændres. Hvad så? Den oprindelige vurdering står ved magt. Nu kan man bare gøre en endnu bedre handel. Så man køber en portion mere og nedbringer GAK.

Derefter falder kursen endnu mere. Stadig uden fundamentale nyheder. Hvad er problemet i at købe endnu mere? Det er selvfølgelig risikoen. Og den skal man imødegå med spredning. Et enkelt papir bør ikke fylde mere end 10 % i en stor portefølje, 25 % i en portefølje under opbygning.

Hvis man prøver at gribe den faldende kniv hele vejen ned, så risikerer man at sætte for mange penge i ét papir. Så man skal vælge en disciplin på forhånd. F.eks. foruddefinerede merkøbspunkter: Hvis første portion købes til kurs 100, så købes anden portion til kurs 65, tredje til kurs 40, og fjerde til 25. Portionsstørrelsen kan nu fastsættes ud fra, hvad man maksimalt vil investere i papiret. Og denne fastsættelse skal foretages, før man overhovedet er begyndt.

Idet jeg antager, at TKWBS stadig anser Vestas som en god investering (ellers skal du bare skynde dig at sælge), så afhænger svaret på spørgsmålet af, hvor meget Vestas allerede fylder i porteføljen.




6/11 2011 01:40 TKWBS 048239



det er ret interessant med alle de mange kommentarer, tanker, ideer og synspunkter mange er kommet med til dette spørsgmå. Tak for input.

Hvis man tager VWS som et konkret eksempel, så er min basis at :

-Jeg mener VWS har et godt produkt

-Produktet de sælger er i et enormt vækstmarked

-Markedsperspektiverne er store nok til at der er plads til rigtig mange spillere (hvor selvfølgelig kun de seriøse vil overleve på længere sigt)

-De er teknologisk på forkant (= min. lige så gode som de seriøse konkurrenter som f.eks. Siemens for at nævne en)

-De bør beholde DE, men de bør ASAP udskifte mindst 50% af deres bestyrelse til fordel for yngre og mere nutidsrealistiske personer

-Deres største dummerter/fejl har været at de (desværre lidt for) mange gange har udmeldt alt for sent til offentligheden/aktionærerne når tingene ikke helt har kørt som planlagt (nedjustering, fyring, fabrik...), hvorved mange mister tilliden til alt det andet de siger (=bad karma)

-Jeg anser stadig VWS som en god investering på sigt. 3 mdr, 6 mdr, 1 år, 2 år. Ekstremt svært at sige i et meget nervøst og volatilt marked.

-2012 må blive et super år, idet de i 2012 vil (helt personlig analyse baseret på de oplysninger de har givet om ordreindtag de sidste par år inkl 2011) afskibe mere end 7500 MW, hvilket er 35% mere end de 5500 MW de gennemsnitligt har afskibet de sidste 4 år 2008-2011 (antaget 5500MW i 2011) i en kriseperiode som stadig er der.

...jeg kunne godt blive ved, men så bliver det nok trættende at læse...

Jeg har ikke taget nogen endelig beslutning hvad jeg gør ("lytter" stadig med interesse til debatten herinde), - men HVIS jeg tænker på muligheden for at nedbringe GAK i VWS, - så er min baggrund for denne mulige investering ovenstående, samt :

-Jeg mente VWS begyndte at se interessant ud efter den gik under 180

-Jeg købte 1200 til 168 (200k)

-Hvis jeg køber 1200 nu til 82 (100k) så er GAK 125. Sandsynligheden for at nå 125 er selvfølgelig større end at nå 168, og hvis den når 125 kan jeg enten supplere, - beholde, - eller sælge dem jeg på det tidspunkt mener jeg har for mange uden at have tabt noget. Skulle jeg så pludselig stå og mangle penge og den i mellemtiden er røget i 60, så må jeg jo bare sælge og realisere et tab på 156k. Den har ikke været under 60 siden 2003, og jeg mener casen er noget bedre i 2011 end den var i 2003. Desuden er jeg overbevist om at det ikke er en konkursaktie de næste mange år.

-Hvis jeg køber 2400 nu til 82 (200k) så er GAK 111. Sandsynligheden for at nå 111 er selvfølgelig større end at nå 168 (eller 125), og hvis den når 111 kan jeg enten supplere, - beholde, - eller sælge dem jeg på det tidspunkt mener jeg har for mange uden at have tabt noget. Skulle jeg så pludselig stå og mangle penge og den i mellemtiden er røget i 60, så må jeg jo bare sælge og realisere et tab på 216k. Det kan være den aldrig når dertil igen, - men en kurs på 111 er jo noget der kan ske meget hurtigt på et par gode nyheder (konkrete store ordrer, en GW rammeaftale, udskiftelse af bestyrelsen, ..)

Bare lige et par kommentarer til hvorfor jeg ser nedbringelse af GAK som en MULIG investering.




6/11 2011 02:39 TKWBS 048241



lige et par yderligere kommentarer.
HVis jeg f.eks. solgte de 1200 nu, så ville jeg realisere et tab på 102k.
I ovenstående tilfælde ville den største risiko være 156k eller 216k men en større chance for 0,- eller gevinst. (selvfølgelig baseret på min fuldstændige overbevisning om, at den ikke kan gå under 2003 niveau).
Jeg kan selvfølgelig tage fejl - både i negativ og positiv retning.
Aktieinvestering er gambling baseret på kvalificerede gæt uanset hvordan man vender og drejer det. Alt kan ske, - og meget er sket / sker som ingen er herre over eller har kunnet forudse.

Mht. eventuel udbetaling af udbytte, så vil dette aldrig være noget jeg vil gå efter ved at investere, - og det gælder uanset hvilken Aktie jeg ville investere i.

Mht. mulig investering i biotek, så vil jeg altid se dette som en slags lotto. Mangedobling eller eliminering af sin investering.

Jeg har intet imod at spille "lotto", - men når det gælder investering i en mulig lotto-aktie (i princippet alle aktier) så vil jeg prøve mit bedste for at sætte mig ind i fortid, nutid, fremtidsmuligheder, produkter, ledelse, m.m.. Men uanset hvad så vil risikoen altid være større her og derfor ville jeg nok investere mindre beløb i begyndelsen.




9/11 2011 00:14 le 048358



man skal i princippet aldrig investere mere end 1% af formuen i en enkelt Aktie og altid holde en pæn portion kontanter

og helst mindre end det

så er man ikke sårbar

og er man så uheldig at en Aktie, man tror på er faldet, så kan man godt doble op og endda øge lidt yderligere, men en dobling af 1% efter fald er mindre end 2% og en tredobling hvis man kun har købt for promiller så er man stadig kun oppe på 1-2%

alt andet er vanvittigt og det tyder meget på ud fra debatten at de fleste regner med at man skal satse det hele på ganske få aktier

og jeg fatter ikke at der er nogen, der gider spilde sin tid på at blive ved med at skrive om vestas

og selvfølgelig vil prisen på deres møller falde og ikke den utrolige ide om at de vil stige



TRÅDOVERSIGT