Hej alle sammen
Efter en del opfodringer kommer her en opdatering
Se det på: http://www.agrocura.dk/NR/rdonlyres/FB698798-701B-43E6-A837-068BC58C2038/0/Agrocura.pdf
Indikatorerne (charts 3-5):
De amerikanske ledende indikatorer fortsætter opad og forecaster ikke en recession. Der er dog nogle problemstillinger, da pengemængden indgår i de ledende indikatorer og vægter hårdt. Der er også en problemstilling omkring rentespændet. En anden økonomi institut offentliggører ligeledes ledende indikatorer, ECRI. Her vender de ledende indikatorer nedad og forecaster recession. Men det er dog sket før med ECRI's indikatorer, at de har forecastet recession, uden recessionen indfandt sig. Men udviklingen i de ledende indikatorer skal følges tæt.
Renten (charts 7-10):
Renten er ganske simpel, den falder og forbliver lav i en årrække. Behold F1 lån. Den 30 årig fastforrentede 4% 2044 nærmer sig kurs 100. På chartet med denne realkredit rente tilbage fra 1810, har denne 3 gange i historien været under 4%. Vi ser nu et faldende råvaremarked, hvorfor inflationen vil falde i den kommende tid. Det afspejler lavere økonomisk aktivitet. Derfor er der stadig plads til yderlige rentefald. Jeg forventer at indenfor ca. 1 eller 2 år, at rentebunden bliver sat og at der i denne periode kommer et deflationsperiode. Det betyder dog ikke, at renten vil stige markant efterfølgende, NEJ det er et mere sidelæns marked. Renten kan først stige markant, når væksten i en længere periode har været høj og det ligger langt ude i horisonten. Nyd den lave rente til at få afviklet gæld og øge opsparingen.
Eurosamarbejde (charts 12-21)
Møntunionen står foran et fald. Eurosamarbejdet er lavet i en opgangstid og skal stå sin prøvelse i en nedgangstid. Hvordan det falder sammen er svært at sige. De vil måske forsøge at sende nogle lande ud af møntunionen, eller vil evt. nogle stærke lande trække sig ud af samarbejdet. Den danske krone er stærk, da vi ikke er med i møntunionen. Hvis eurosamarbejdet kollapser, kan DK et. for en periode, opleve flydende Valutakurs. Så er der mulighed for at den danske krone virkelig kan styrkes. Derved kan lån i Euro være en fordel, for så kan der indfries til lavere kurs. Men modsat, bliver det hårdt for eksporten. Men det er svært at spå om, andet som det ender med et brag.
Fast ejendom (charts 22-31):
Trenden er ned på fast ejendom. Bunden i priserne har vi endnu ikke set. Se specielt på chartsene omkring tvangsauktioner, som først er gået ind i den fase, hvor der skal komme flest. Det bliver 2 til 3 drøje år på ejendomsmarkedet, hvor der bliver rigtig mange nødlidende sager. Derfor har vi heller ikke set bunden i priserne. For de som har penge på kistebunden, opstår der nogle fordelagtige muligheder. Den enes død, den andens brød. At overtage ejendomme fuld belånt med realkreditgæld, kan vise sig, som en god langsigtet investering. Nu må der heller ikke sættes så meget ind på pensionsordning.
Aktiemarkedet (charts 32-38):
Jeg arbejder kun langsigtet på aktiemarkedet. Overordnet er der nedtrend på aktiemarkedet, som teknisk ligger under 12 måneders snit. Historisk set er det en god trendindikator. Læg mærke til at der også er nedtrend på f.eks. det kinesiske aktiemarked. Jeg vil ikke i sådant en økonomisk situation eje aktier, kun bear produkter for 5-20% af ens portefølje. Resten kontanter og statsobligationer. Et eurosamarbejdes kollaps kan sende store dønninger gennem finansmarkedet og ingen ved hvor det ender. Hvis det går helt galt, har jeg vist på 2 charts, hvor en langsigtet bund i aktiemarked kan være. Hvis et sådan scenario spiller sig ud, kan pensionsordninger mv. ikke repareres inden man når pensionsalder. Jeg siger ikke det sker, men risikoen er til stede.
Råvaremarkedet (charts 40-43)
Overordnet set ligger råvaremarkedet i nedtrend. Efterspørgslen efter varer falder, grundet at vi som forbruger har snøret pengepungen sammen. I charts 9, har jeg vist sammenhængen mellem råvare (CRB Raw Industrials) og økonomien. Nedtrenden i råvaremarkedet er med til at understøtte, at der måske lurer en ny recession i år 2012. Råvaremarkedet følger en 4 års cyklus. Derfor vil en bund i råvaremarkedet generelt ligger mellem sommer 2012 og sommer 2013. Herefter kan der komme markante stigninger igen, evt. kan der på landbrugsråvare opstår en fødevarekrise (mangel på råvare). Det skete også i 30'erne. Det er et større emne, men i den vestlige verden sender vi flere og flere fødevarer til energiproduktion. I USA er over ½ delen af majsarealet til bioEthanol og I Tyskland er der nu 7000 biogasanlæg.
Dette år er ved at rinde ud og derfor ønskes I alle en glædelig jul og godt nytår.
MVH
Rødekro
Efter en del opfodringer kommer her en opdatering
Se det på: http://www.agrocura.dk/NR/rdonlyres/FB698798-701B-43E6-A837-068BC58C2038/0/Agrocura.pdf
Indikatorerne (charts 3-5):
De amerikanske ledende indikatorer fortsætter opad og forecaster ikke en recession. Der er dog nogle problemstillinger, da pengemængden indgår i de ledende indikatorer og vægter hårdt. Der er også en problemstilling omkring rentespændet. En anden økonomi institut offentliggører ligeledes ledende indikatorer, ECRI. Her vender de ledende indikatorer nedad og forecaster recession. Men det er dog sket før med ECRI's indikatorer, at de har forecastet recession, uden recessionen indfandt sig. Men udviklingen i de ledende indikatorer skal følges tæt.
Renten (charts 7-10):
Renten er ganske simpel, den falder og forbliver lav i en årrække. Behold F1 lån. Den 30 årig fastforrentede 4% 2044 nærmer sig kurs 100. På chartet med denne realkredit rente tilbage fra 1810, har denne 3 gange i historien været under 4%. Vi ser nu et faldende råvaremarked, hvorfor inflationen vil falde i den kommende tid. Det afspejler lavere økonomisk aktivitet. Derfor er der stadig plads til yderlige rentefald. Jeg forventer at indenfor ca. 1 eller 2 år, at rentebunden bliver sat og at der i denne periode kommer et deflationsperiode. Det betyder dog ikke, at renten vil stige markant efterfølgende, NEJ det er et mere sidelæns marked. Renten kan først stige markant, når væksten i en længere periode har været høj og det ligger langt ude i horisonten. Nyd den lave rente til at få afviklet gæld og øge opsparingen.
Eurosamarbejde (charts 12-21)
Møntunionen står foran et fald. Eurosamarbejdet er lavet i en opgangstid og skal stå sin prøvelse i en nedgangstid. Hvordan det falder sammen er svært at sige. De vil måske forsøge at sende nogle lande ud af møntunionen, eller vil evt. nogle stærke lande trække sig ud af samarbejdet. Den danske krone er stærk, da vi ikke er med i møntunionen. Hvis eurosamarbejdet kollapser, kan DK et. for en periode, opleve flydende Valutakurs. Så er der mulighed for at den danske krone virkelig kan styrkes. Derved kan lån i Euro være en fordel, for så kan der indfries til lavere kurs. Men modsat, bliver det hårdt for eksporten. Men det er svært at spå om, andet som det ender med et brag.
Fast ejendom (charts 22-31):
Trenden er ned på fast ejendom. Bunden i priserne har vi endnu ikke set. Se specielt på chartsene omkring tvangsauktioner, som først er gået ind i den fase, hvor der skal komme flest. Det bliver 2 til 3 drøje år på ejendomsmarkedet, hvor der bliver rigtig mange nødlidende sager. Derfor har vi heller ikke set bunden i priserne. For de som har penge på kistebunden, opstår der nogle fordelagtige muligheder. Den enes død, den andens brød. At overtage ejendomme fuld belånt med realkreditgæld, kan vise sig, som en god langsigtet investering. Nu må der heller ikke sættes så meget ind på pensionsordning.
Aktiemarkedet (charts 32-38):
Jeg arbejder kun langsigtet på aktiemarkedet. Overordnet er der nedtrend på aktiemarkedet, som teknisk ligger under 12 måneders snit. Historisk set er det en god trendindikator. Læg mærke til at der også er nedtrend på f.eks. det kinesiske aktiemarked. Jeg vil ikke i sådant en økonomisk situation eje aktier, kun bear produkter for 5-20% af ens portefølje. Resten kontanter og statsobligationer. Et eurosamarbejdes kollaps kan sende store dønninger gennem finansmarkedet og ingen ved hvor det ender. Hvis det går helt galt, har jeg vist på 2 charts, hvor en langsigtet bund i aktiemarked kan være. Hvis et sådan scenario spiller sig ud, kan pensionsordninger mv. ikke repareres inden man når pensionsalder. Jeg siger ikke det sker, men risikoen er til stede.
Råvaremarkedet (charts 40-43)
Overordnet set ligger råvaremarkedet i nedtrend. Efterspørgslen efter varer falder, grundet at vi som forbruger har snøret pengepungen sammen. I charts 9, har jeg vist sammenhængen mellem råvare (CRB Raw Industrials) og økonomien. Nedtrenden i råvaremarkedet er med til at understøtte, at der måske lurer en ny recession i år 2012. Råvaremarkedet følger en 4 års cyklus. Derfor vil en bund i råvaremarkedet generelt ligger mellem sommer 2012 og sommer 2013. Herefter kan der komme markante stigninger igen, evt. kan der på landbrugsråvare opstår en fødevarekrise (mangel på råvare). Det skete også i 30'erne. Det er et større emne, men i den vestlige verden sender vi flere og flere fødevarer til energiproduktion. I USA er over ½ delen af majsarealet til bioEthanol og I Tyskland er der nu 7000 biogasanlæg.
Dette år er ved at rinde ud og derfor ønskes I alle en glædelig jul og godt nytår.
MVH
Rødekro
16/12 2011 18:29 troldmanden 0
50056 Som altid utrolg spændende indlæg og analyser fra dig Rødekro!!
Jeg håber vi også kommer til at høre fra dig i det nye år og så ønskes du også en god jul og godt nytår
Vh
T.
Jeg håber vi også kommer til at høre fra dig i det nye år og så ønskes du også en god jul og godt nytår
Vh
T.
Super spændende...
Føler mig lidt dum i min 5% fastforrentet... imens alle mine venner og bekendte sidder i f1 og godter sig, år efter år...
Overvejer stærkt at skifte til F1 snarest muligt...
Føler mig lidt dum i min 5% fastforrentet... imens alle mine venner og bekendte sidder i f1 og godter sig, år efter år...
Overvejer stærkt at skifte til F1 snarest muligt...
Super med opdatering som altid 
Helt enig i, at det er svært at reparere en skadet portefølje inden pensionsalderen. Derfor er en defensiv strategi også for mig at foretrække.
Herunder et meget firkantet eksempel på, hvad et dårligt år gør for ens afkastforventninger.
Man investerer hos én porteføljeforvalter som har 18% pro anno som mål. De første 3 år rammer man de 18%. Efterfølgende kommer der et uheldigt år med -50%. For at kunne nå de 18% igen skal man efterfølgende levere 36% pro anno hvert år.
Virkelighedens afkast falder sjældent på den måde, men det er blot for at illustrere hvad store tab gør ved ens annualiserede afkast.
Helt enig i, at det er svært at reparere en skadet portefølje inden pensionsalderen. Derfor er en defensiv strategi også for mig at foretrække.
Herunder et meget firkantet eksempel på, hvad et dårligt år gør for ens afkastforventninger.
Man investerer hos én porteføljeforvalter som har 18% pro anno som mål. De første 3 år rammer man de 18%. Efterfølgende kommer der et uheldigt år med -50%. For at kunne nå de 18% igen skal man efterfølgende levere 36% pro anno hvert år.
Virkelighedens afkast falder sjældent på den måde, men det er blot for at illustrere hvad store tab gør ved ens annualiserede afkast.
17/12 2011 01:19 ToxicAss 050069 Rødekro, jeg forstår virkelig ikke dine ræsonnementer mht. til aktiemarkedets udvikling. På dine charts tegner du nogle ekstremt urealistiske pile nedad. det ser rigtigt grimt ud, men i min optik er det ren spekulation og fiktion.
Nu er du jo også traditionen tro notorisk bear, så ingen overraskelse
Jeg forstår simpelthen ikke, at du kan nå frem til at markedet har ligget i en nedtrend siden år 2000? Har Du nogensinde været bullish ?
ejendomsanalysen er til gengæld god. respekt og point for den.
mvh
Nu er du jo også traditionen tro notorisk bear, så ingen overraskelse
Jeg forstår simpelthen ikke, at du kan nå frem til at markedet har ligget i en nedtrend siden år 2000? Har Du nogensinde været bullish ?
ejendomsanalysen er til gengæld god. respekt og point for den.
mvh
Siden år 2000 har aktiemarkedet langt i seculær bear marked. Det betyder, at der ikke kan tjenes penge ved at købe og beholde aktier. Derimod kan der tjenes penge på op og ned ture, som en del er gode til, men ikke familien DK.
Krisen denne gang er skabt af en boligboble og jeg frygter dermed næste nedtur. I historien har en boligboble medført at aktier taber 70-80% fra toppen. Det skete i 30'erne, i Japan i 90'erne. Prøv at se på alle de sydeurpæiske aktiemarkeder, som har tabt 60-80% siden sidste top. Det bliver ikke ved med at gå godt for de store vestlige lande
rødekro
Krisen denne gang er skabt af en boligboble og jeg frygter dermed næste nedtur. I historien har en boligboble medført at aktier taber 70-80% fra toppen. Det skete i 30'erne, i Japan i 90'erne. Prøv at se på alle de sydeurpæiske aktiemarkeder, som har tabt 60-80% siden sidste top. Det bliver ikke ved med at gå godt for de store vestlige lande
rødekro
20/12 2011 01:47 Tonny9 050149 Jeg vil bare sige tak for dit indlæg.
Jeg er ikke helt enig, men det skal man jo heller ikke nødvendigvis være.
Hvis vi forudsætter, at renterne forbliver lave, eller falder yderligere, så tror jeg ikke på et yderligere fald i ejendomspriserne.
I hvert fald ikke hvis vi taler om erhvervsejendomme med en rimelig sikker lejeindtægt. F.eks. boligudlejningsejendomme i de større byer.
Skulle renterne stige.....uha...uha....så kan det blive slemt.
Vi har aldrig været så sårbare over for rentestigninger som vi er i øjeblikket.
Man skal ikke glemme, at vi i hele opgangsperioden har liberaliseret realkreditten, den ene gang efter den anden for på den måde (med realkreditten som pyramidespil)at give (kunstigt) vækst til samfundet.
Det er nok det jeg frygter mest, en pludselig stigning i renterne og sådan noget plejer jo at ske når man mindst venter det og når vi tror, at vi nu har en ny "verdensorden"....uha...
Så du kan tro. Jeg skal ikke have flexlån.
Ikke at jeg så ikke bliver ramt, men jeg bliver ramt knapt så hårdt.
Den risiko jeg skal tage, den har jeg taget i aktierne, jeg "gambler" ikke også med min financering.
Jeg er ikke helt enig, men det skal man jo heller ikke nødvendigvis være.
Hvis vi forudsætter, at renterne forbliver lave, eller falder yderligere, så tror jeg ikke på et yderligere fald i ejendomspriserne.
I hvert fald ikke hvis vi taler om erhvervsejendomme med en rimelig sikker lejeindtægt. F.eks. boligudlejningsejendomme i de større byer.
Skulle renterne stige.....uha...uha....så kan det blive slemt.
Vi har aldrig været så sårbare over for rentestigninger som vi er i øjeblikket.
Man skal ikke glemme, at vi i hele opgangsperioden har liberaliseret realkreditten, den ene gang efter den anden for på den måde (med realkreditten som pyramidespil)at give (kunstigt) vækst til samfundet.
Det er nok det jeg frygter mest, en pludselig stigning i renterne og sådan noget plejer jo at ske når man mindst venter det og når vi tror, at vi nu har en ny "verdensorden"....uha...
Så du kan tro. Jeg skal ikke have flexlån.
Ikke at jeg så ikke bliver ramt, men jeg bliver ramt knapt så hårdt.
Den risiko jeg skal tage, den har jeg taget i aktierne, jeg "gambler" ikke også med min financering.
