Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
Historik

Vælg chat via ovenstående menu
Luk reklame

DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Er private mere gamblere end investorer ?


50278 Bryan 23/12 2011 20:23
Oversigt

Jeg læste i dag denne artikel :

http://epn.dk/investor/aktier/article2645411.ece

Vestas er, som tidligere år, den mest handlede Aktie blandt private investorer i Danmark. Det passer jo fint med antallet af indlæg om de enkelte aktier på PI og EI.
Jeg læste også et indlæg på EI (233446.2) hvor en bruger gør opmærksom på at kursen på Vestas er i ca samme niveau som for 7 år siden.
Jeg startede selv med at investere for ca 9 år siden, efter IT-boblen, og kom derfor godt fra start. Derfor undrede det mig, og jeg har kigget lidt mere på nogle tal.
Jeg valgte at bruge NP-investors regnskabssider som kilde, da tallene her vises overskueligt for perioden fra 2003 til 2010.
En af de første aktier jeg købte var DSV, og jeg har ejet den i hele perioden. Den nok mest "kedelige" og mindst debatterede Aktie i OMXC20 er vel William Demant Holding. Derfor blev det disse to aktier jeg valgte at sammenligne med.
Vestas:
Kurs ved årsskiftet 2002-2003 : 70
Samlet udbytte 2003-2010 : 0 kr
Samlet indtjening pr. Aktie 2003-2010 : 7,57 kr. (95 øre i snit pr. år).
Kurs i dag : 59,50 kr.
Kursfald : 10,50 kr (15%)

DSV :
Kurs ved årsskiftet 2002-2003 : 17 kr.
Samlet udbytte 2003-2010 : 9 kr.
Samlet indtjening pr Aktie 2003-2010 : 116,81 kr. ( 14,60 kr i snit pr. år)
Kurs i dag : 101,60 kr.
Kursstigning : 84,60 kr (498%)

William Demant Holding :
Kurs ved årsskiftet 2002-2003 : 156 kr.
Samlet udbytte 2003-2010 : 0 kr
Samlet indtjening pr Aktie 2003-2010 : 103 kr. ( 12,87 kr i snit pr. år)
Kurs i dag : 463,50 kr.
Kursstigning : 307,50 kr (197%)

Jeg har ikke fundet tal for andre aktier, men blandt de aktier som har været i OMXC20 hele perioden, kunne jeg sagtens have valgt andre som havde givet det samme billede f.eks. Novo, Novozymes, Topdanmark og Coloplast. Men konklussionen er klar nok. Den mest populære Aktie blandt private investorer gennem mange år har været en dårlig investering i alle årene ( for den langsigtede investor ). Vestas har ,groft sagt, ikke tjent penge de sidste 8 år.
Hvad er det der får private investorer til at foretrække Vestas og andre usikre aktier fremfor selskaber som bevisligt tjener penge år efter år ? Udover Vestas er biotekaktier blandt de mest debatterede, ja selv fodboldaktier debatteres mere end William Demant Holding.

NB. Denne tråd handler om private investorers adfærd, ikke om de enkelte aktier. Derfor bedes kommentarer til de enkelte aktiers potentiale og lignende skrives i de andre tråde om disse aktier.





23/12 2011 21:26 swingkid 050279



Ja - private spiller lotto - det gør de professionelle ikke.... Så gamblere... Ja i høj grad.
Jeg synes dog at din sammenligning er letkøbt..... Hvad nu hvis du havde taget perioden 2003 til 2008.... Så havde resultatet været et helt andet!

sent from iPhone



23/12 2011 22:34 Bryan 150282



Ja, jeg kunne nok have valgt en periode der havde givet et andet resultat hvis vi kun ser på kursudviklingen. Det ændrer dog ikke ved det fundamentale at de øvrige selskaber tjener penge, det gør Vestas ikke. Indtjening pr Aktie ville faktisk have været endnu dårligere, kun 65 øre i snit, hvis jeg havde valgt 2003 til 2008. Så de høje kurser i starten af 2008 skyldtes mere forventninger end fundamentale kendsgerninger. Og allerede ved udgangen af 2008 var kursen reduceret til ca en trediedel i forhold til toppen. Vestas kunne måske have været en bedre investering for dem der kunne forudsige styrtdykket og sælge tæt på toppen, men hvor mange private investorer mon havde held til det ?
Jeg er da helt enig i at volatiliteten i Vestas kan udnyttes af kortsigtede investorer der magter at time køb og salg, men det er næppe flertallet af private investorer.
Jeg er selv langsigtet investor med fokus på FA og det påvirker nok min vurdering. Jeg tror dog på at det er den mest sikre strategi for de fleste private investorer. F.eks. viser mine tal at ham der købte DSV til 17 kr har fået over halvdelen af sine penge tilbage i udbytter i perioden. Han har altså profitteret af at selskabet har tjent penge mens kurserne har kørt op og ned.




23/12 2011 21:31 renek 450280



Skrev for 100 år siden et dødssygt indlæg om aktiemarkedet og psykologi:

http://www.market-trends.net/blog/om-rationelle-forve..

Både professionelle og private er styret at psykologi. Alle "investeringer" er et gamble. Det er kun ens tidshorisont, risikoprofil og investeringsstil, som afgør hvad man kalder sig selv.



23/12 2011 23:41 Bryan 050284



Vi er da i princippet enige, men jeg mener alligevel at der er forskel på om man investerer i selskaber der har bevist at de kan tjene penge eller man gambler i håb om at et selskab pludselig finder en guldåre, uanset om det så er biotek eller ny energi.
Du har ret, det er psykologi der får folk til at gå efter de store gevinster. Psykologi er vigtig i forhold til risikoprofil og investeringsstil. Men derfor skader det aldrig at stoppe op og overveje om det nu også er det rigtige man gør.
F.eks. har jeg en portion aktier i DNO som jeg har haft i en del år. Kursen farer op og ned (næsten værre end Vestas), men det store forventede gennembrud er udeblevet. Jeg har ofte overvejet at sælge dem, men har ikke gjort det af frygt for at kursen vil eksplodere så snart jeg har solgt. Jeg er altså fanget af psykologien. Heldigvis er det kun en mindre portion, så det er ikke noget der påvirker min portefølje væsentligt. Men jeg kunne i princippet have lavet samme sammenligning med DNO, som jeg har lavet her med Vestas. Derfor er det vigtigt for mig at undgå den type aktier hvor man venter på den store gevinst, der måske aldrig kommer, når der nu er masser af selskaber der tjener penge.



27/12 2011 17:00 Bryan 150323



Jeg har lige læst dit seneste blogindlæg på market-trends :

http://www.market-trends.net/blog/kommer-tyren.html

Her bringer du bl.a. et citat fra Brian Shannon, som måske også rummer en del af forklaringen :

"I believe that "defense wins the game" when it comes to the market. I cringe when I see the risks an inexperienced participant will accept. When the bets of these newbie traders pay off and they make a nice score in the market, their confidence builds. They believe they have "cracked the code" of the markets and dreams of riches inflate their heads. I know because I have had (and still do have) those dreams."

Har man en gang ramt en "kursraket" bliver man overmodig og satser alt på at ramme den næste. Man fokuserer mere på sin succes, end på den stabile indtjening man går glip af mens man venter.



23/12 2011 22:26 CHjortInvest 450281



Tja, hvad nu hvis man lavede en sammenligning med de prof. kapitalforvalter og så lidt på hvordan de havde "gamblet" med de privates penge i samme periode (læs, pensionsmidler). Skrækkeligt afkast!

De "gambler" bare med andre folks penge - og går det galt, står de da bare med hatten fremme og så betaler vi alle over skatten, igen, igen.

En af mine kæpheste her, er PFA som solgte massivt ud af GN da den ramte de 10,- (her købte insidere så voldsomt ind).

Desværre lever vi i et uland, når det handler om aktivt at ta' vare på egne opsparet midler. Uha det er for svært - så det overlades til prof'er, som lever af deres løn og bonus uagtet om det går op eller ned, og stille og roligt spiser af de privates pensionsmidler. Se blot på det overflod af TV-reklamer for tiden. De er allesammen bedst, men bedre end hvad - den dårligste?

Go' Jul



23/12 2011 23:07 Bryan 150283



Det er jo en helt anden debat, som ikke lige var det jeg havde tænkt mig med denne tråd. Det var absolut ikke min hensigt at få nogle til at opgive at investere selv, kun at "provokere" folk til at tænke over om de nu også vælger den rigtige strategi. Altså ikke et spørgsmål om privat kontra prof.
Jeg har valgt at bruge tid på at administrere min økonomi og investeringer selv i størst muligt omfang, og det synes jeg da også at andre skal gøre hvis de mener at de kan overskue det.



24/12 2011 00:22 Tonny9 250285



Det er da et meget godt spørgsmål.
Jeg gætter på, at der er langt flere der "gambler" end der "investerer"
Hvorfor det er sådan? Tja det ved jeg ikke.
Den korte version er vel grådighed. Den lange noget mere nuanceret.

Jeg kan jo vende den om og prøve og se indad.
Hvilken type investor er jeg.

Jeg har nok ikke været den vilde gambler type, men jeg må erkende, at jeg på den linie, der er mellem investor.... og.... gambler er rykket længere over mod investor.

Hvorfor har jeg så gjort det. Ja mon ikke det er erfaring?

Så hvis man skal generaliserer, så starter man måske som gambler og ender som investor?
Hvis den teori skal holde, så skal alle de nye i dette game være overrepræsenterer i "gambler aktierne" og alle de gamle være overrepræsenteret i de lidt kedelige men stabile aktier.
Er det sådan? jeg ved det ikke.

Som i nok ved, så ligger mit fokus og har gjort det et stykke tid på traditionelle udbytteaktier.

Jeg har taget en del lån (svarer til fastforrentet realkreditlån) på 3% i rente og med afdrag på ca. 2%.

Mit mål er, at kunne få et årligt direkte udbytte på, til og starte med, 3% og stigende til 5%.
I dag har jeg vel et direkte udbytte på i snit 3,5%
Det dækker lidt mere end renterne på mine lån og det stiller jeg mig tilfreds med, vel vidende, at tiden arbejder for mig.

Hvis nu jeg ikke var tilfreds med det afkast og det tror jeg generelt, at de fleste ikke er, ja så måtte jeg jo over i lidt mere "gambler aktier".
Måske med det resultat, at jeg reelt fik et endnu mindre udbytte, men med håbet om noget større.

Giver det mening?
Eller står jeg bare og vrøvler som en "gammel nisse".....?

I øvrigt Bryan, så tror jeg vi investerer nogenlunde ens, sådan som jeg husker dine indlæg og jeg tror vi handler mindre end gennemsnittet.



24/12 2011 13:48 butterboy 350291



jeg tror de flete private tager større risici endd e er klar over, og desuden ikke følger nogen nærmere strategi.

jeg er selv for udisciplineret, men prøver at fokusere på Value.




25/12 2011 11:52 akademikeren 350296



Efter min mening og egen personlig erfaring så er private investorer alt for risikovillige - og det synes jeg er den store forskel på professionelle og private investorer.

På analyse siden synes jeg egentligt de private er meget godt med, når vi tager peers og konjunkturanalyse med ind i vores aktieanalyser.

Faktisk så ser vi på PI en masse interessante detaljeindlæg om virksomhedernes så i detaljeringsgrad og relevans langt lever op til de professionelles, - i en sådan grad at mange bank og finansfolk også er en del af denne side.

Så kudos til de private for det.

Når det derimod kommer til de kedelige discipliner såsom riskmanagement, spredning og at kunne beregne de "rigtige" sandsynligheder for scenarierne så synes jeg oftest vi fokuserer på blue sky scenario, hvor alt går godt. Og de private har helt sikkert for meget fokus på potentialet og ikke nok fokus på risici.

Problemet med potentiale fokusering er at det skjuler de enorme udfordringer der er for et hvilket som helst firma dels at bryde ind på et nyt markedet, konsolidere sig og vækste op igennem potentialet. Produktet vil langt fra gøre det alene. Faktisk vil jeg hævde at ideen er det nemmeste, produktet en del sværere, vækst og konsolidering sværere endnu - sværere i den forstand at det tager længere tid og kræver flere penge.

Selvfølgelig investerer vi i de samme papirer som de professionelle, men hvor vi investerer 5-20% i en Aktie, er det oftest promiller af den samlede formue som de har i et enkelt papir. Det gør deres risiko meget mindre.



25/12 2011 14:30 Bryan 450299



Jeg er helt enig. Jeg tror også at der er mange private investorer som interesserer sig for de virksomheder de investerer i og bruger en masse tid på at sætte sig ind i hvad virksomhederne laver. Jeg imponeres også ofte af indlæg der viser at skribenten har et ret indgående kendskab til Vestas eller udviklingen for biotekselskabernes produkter. Meget af det de skriver er sort tale for mig, og viser at der må være brugt en del tid på at søge disse informationer.

Der er selvfølgelig forskel på private investorer. En stor gruppe interesserer sig ikke så meget for det, eller har ikke tiden til det, og vælger derfor at overlade det til professionelle eller nøjes med selv at finde nogle forskellige investeringsforeninger. Det er fint nok, men den gruppe er nok ikke så relevant for denne tråd.
Modsat har vi en gruppe som virkelig engagerer sig i deres investeringer. Det er personer som har en klar strategi, bruger en masse tid på at analysere (TA eller FA, evt. begge) og er meget bevidste om alt hvad de gør. Det er dog nok en mindre gruppe, og det er heller ikke dem der er målgruppen for denne tråd.
Så er der den store mellemgruppe. Det er dem der har valgt at bruge en del tid på det og selv udvælger hvilke selskaber de vil investere i. Mange er aktive på internetfora og der er sikkert endnu flere der bare læser med. Investering bliver måske en hobby som man dyrker fordi det er spændende og ikke kun for pengenes skyld. Det er måske en del af forklaringen på at man vælger at fokusere mere på potentiale end på stabil indtjening, risiko og kedelige regnskaber. Mange har ikke en klar strategi. Derfor handler de (for) ofte og prøver at ramme den næste raket fremfor at vælge det sikre afkast. Det er det jeg mener med at gamble. Det skal være spændende og der skal være mulighed for den store gevinst. Som Butterboy skriver tager man større risici end man er klar over, og som mine tal viser risikerer man at gå glip at solide stigninger mens man venter på at raketten skal lette.

Det er den sidste gruppe jeg henvender mig til med denne tråd. Ikke for at fortælle dem hvad de skal investere i, det skal naturligvis være deres eget valg. Men for at få dem til at overveje om det er det rigtige de gør. Vi bør vel alle stoppe op og overveje vores strategi en gang imellem, og samtidig se tilbage om man nu også har fulgt den.

Jeg har ingen intentioner om at være negativ ang. bestemte aktier eller private investorer ( jeg er selv en af dem, og jeg begår også fejl). Jeg mener bare at det er vigtigt at man jævnligt tænker over om man investerer sin tid og sine penge rigtigt. Det der er rigtigt for mig behøver dog ikke nødvendigvis at være det rigtige for andre.





TRÅDOVERSIGT