Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
Historik

Vælg chat via ovenstående menu
Luk reklame

DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

1. INDLÆG - VESTAS SOM INVESTERINGSOBJEKT


50547 ROI - David Mygind 1/1 2012 02:37
Oversigt

Hermed følger det første indlæg i en serie af indlæg om Vestas.

Formålet med serien er at fremlægge et forslag til en strategi for hvordan Vestas bør rette op på tidligere tiders værdidræbende markedskommunikation. Målsætningen er at præsentere en plan som ledelsen i Vestas ikke kan tillade sig at se bort fra.

Serien af indlæg skal ses som en umiddelbar opfølgning på det indlæg hvor Akademikeren den 31/12-2011 lagde op til debat om Vestas' Equity Story. Jeg er ikke uenig i de konklusioner som Akademikeren drager i sit indlæg. Men jeg mener at det nu er på tide med en gennemgribende og endegyldig analyse der underbygger en lang række af de påstande og holdninger som ofte præsenteres når snakken falder på Vestas.

Grundet omfanget af den analyseproces som jeg tilsigter at gennemløbe vælger jeg at splitte mit arbejde op i en serie af indlæg som bliver publiceret med relativt korte mellemrum.

Indledningsvis vil jeg gerne starte med at redegøre for hvad jeg IKKE har til hensigt at udtale mig om. Jeg ved ikke ret meget om vindmøller og mit gæt på en fornuftig markedsværdi for Vestas er helt sikkert ikke mere kvalificeret end det gennemsnitlige gæt for ProInvestors brugere.

Jeg har allerede nu en plan for de første par indlæg. Dette indlæg repræsenterer udelukkende en indledning til processen. I mit næste indlæg introducerer jeg Vestas. Jeg vil i mit næste indlæg ligge særligt fokus på at afdække virksomhedens aktiehistorie og herved belyse missionen, visionen og målsætningerne. Læseren skulle gerne opnå en fornemmelse for de unikke karakteristika der præger Vestas når virksomheden betragtes som et investeringsobjekt. Ved at udrede erhvervshistorien tror jeg på at jeg kan skabe en ramme som gør at læseren forstår hvordan den gennemsnitlige investor betragter Vestas som et investeringsobjekt. Ved publiceringen af hvert indlæg vil jeg offentliggøre temaet for det følgende indlæg.

Min målsætning med hele indlægs-serien er ikke ydmyg. Jeg tror på at jeg kan fremkomme med en række konkrete og håndgribelige anbefalinger til handlinger som Vestas bør implementere uden unødvendige forsinkelser. Jeg tror også samtidig at DU som læser vil blive beriget med ny viden og lærdom som gør mine indlæg til fornuftigt tidsforbrug. Jeg viderebringer gerne kildehenvisninger og vil til en vis grad besvare eventuelle spørgsmål.

Vestas er interessant fordi virksomhedens Aktie ved udgangen af sidste årti var bundprop i det fornemme C20 indeks. I løbet af årtiet steg aktiemarkedet repræsenteret ved C20 med cirka 84 % og samtidig faldt Vestas med 58 %. Udviklingen er forsat og det er gået helt galt efterfølgende hvor markedsværdien ved udgangen af 2011 har nået nye lavpunkter.

Spørgsmålet er bare om udviklingen i 2011 ikke har været rimelig forudsigelig? Den store short-aktivitet fra "Smart-Money" melder vel om en vis forudsigelighed i aktiens kollaps.

På tærsklen til 2011 stillede Børsen i en artikel bragt den 01/12-2010 spørgsmålstegn ved om Vestas har mistet magien. I artiklen pointeredes det at Vestas' tid som folkeaktie snart kunne være forbi. Artiklen kogte suppe på at aktien var faldet med mere end 50 % i løbet af 2010 og det blev fremført at udviklingen ville trækker ned i antallet af private investorer der er fans af vindgiganten. Den gevaldige kursderoute er forsat i 2011, men Vestas er stadig Danmarks mest handlede Aktie. Noget kunne derfor tyde på at virksomheden ikke har mistet magien.

Flertallet har en holdning til Vestas og selskabet hører til blandt de mest omtalte investeringsobjekter i Skandinavien. Aktien er inkluderet i mere end 450 forskellige aktieindeks og der er omkring 40 analytikere der fast følger udviklingen i Vestas. Analytikerne forsøger at vurdere om aktien er korrekt prisfastsat og om virksomheden dermed er over- eller undervurderet af markedet.

En grundsten i det kapitalistiske system er at markedet altid har ret. Vestas må altså antages at være korrekt prisfastsat ud fra de givende historiske forhold. Heraf følger at modstridende analytiker-estimater ikke skyldes historiske begivenheder men i stedet er et resultat af forskellige fremtidsforventninger.

Forventningerne til fremtiden dannes af subjektive skøn og det er derfor muligt for Vestas at manipulere med meningsdannelsen. Vestas kan således proaktivt præge markedets forventninger til den fremtidige udvikling i interne forhold. Derimod har Vestas ikke mulighed for at præge udviklingen i en lang række eksterne forhold. Det betyder også at det bliver mere kompliceret at estimere om markedsværdien er over- eller undervurderet. Makroøkonomiske konjunkturer har eksempelvis markant indflydelse på aktiekursen. Samtidig betyder branchespecifikke trusler og muligheder meget for indtjeningspotentialet. Heraf følger at det ikke er logisk at betragte Vestas som enten over- eller undervurderet ud fra interne forhold alene. I stedet bør vurderingen af værdiansættelsen gennemføres ud fra en sammenligning med komparative virksomheders nøgletal. Konkurrerende virksomheder er nemlig i bred udstrækning udsat for de samme eksterne påvirkninger som Vestas.

Målt på de mest traditionelle parametre (P/E, K/I osv.) fremstår det klart at Vestas er lavere prisfastsat end de nærmeste konkurrenter. Vestas er markedsleder indenfor sit område og det fordrer ellers typisk at markedsværdien pålægges en markant præmie. Årsagerne til at Vestas handles med en rabat kan være mange. At fremtidsforventningerne spiller en stor rolle er i den sammenhæng et vidt begreb. Det kan dække over alverdens strategiske, taktiske samt operationelle trusler og svagheder. Essensen er dog at Vestas har en reel mulighed for at påvirke fremtidsforventningerne hos investorerne. Eksempelvis tilskrives relationsstyringen af investorerne (IR) oftere og oftere en betydningsfuld rolle når der forekommer signifikante forskelle i markedets værdifastsætning af ellers komparative investeringsobjekter.

Berlingske Tidende har via en artikelserie fra januar 2011 sat ekstra fokus på Vestas-aktionærernes historier og oplevelser. Avisen interviewede en række aktionærer om de glæder og sorger som Vestas-investeringen havde skabt. Artikelserien er med til at underbygge en tendens til at vægtningen af aktiehistorier får en mere og mere fremtræden rolle i markedets værdiansættelsesproces.

Vestas har en unik aktiehistorie og mange vil mene at selskabet i løbet af sidste årti hørte til blandt de absolut bedste til positiv selviscenesættelse. Ditlev Engel har siden tiltrædelsen som CEO optrådt jævnligt i medierne med historier om Vestas og diverse geopolitiske samt klimamæssige udfordringer. Herudover har selskabet formået at systematisere både markedskommunikationen og selve Investor Relations (IR) indsatsen. Vestas fremstår som en åben og kommunikativ virksomhed der jævnligt opdaterer markedet omkring virksomhedens kerne strategier.

Frem til finanskrisen gik det godt for Vestas. Selskabet havde per 31/12-2007 en markedsværdi på 178 milliarder og virksomhedens aktier handlede ved den lejlighed i kurs 552. Under finanskrisen i 2008 faldt værdien af Vestas med 45 %. Da det generelle aktiemarked i 2009 rettede sig og steg med over 30 % forsatte Vestas dog sit fald. Tendensen blev ikke bedre i 2010 hvor aktiemarkedet repræsenteret ved C20 steg med 32 % mens Vestas faldt med hele 44 %.

De trofaste Vestas aktionærer der har holdt ved deres ejerskab af siden 1/1-2008 har efter et katastrofe år i 2011 tabt størstedelen af deres penge. Vestas' markedsværdi er her ved udgangen af 2011 nede på cirka 12 milliarder. Selskabets ledelse har totalt set tømt aktionærernes lommer for omkring 170 milliarder siden aktiekursen toppede.

Der er ikke noget nyt i at markedsværdien for et børsnoteret selskab falder med mange milliarder. Casen omkring Vestas er dog særlig interessant af flere årsager. Da det gik bedst snakkede euforiske aktieanalytikere om kursmål på helt op til 1.200 kroner per Aktie. Fem år efter taler den samme analytikergruppe om kursmål der udgør en fraktion af den værdi!

Hvad er der sket med Vestas? Ifølge diverse aktieanalytikere og markedskommentatorer står selskabet overfor en svær situation med øget konkurrence fra nye asiatiske vindmøllefabrikanter og store vestlige velkonsoliderede industrikonglomerater. Samtidig ligger store nationaløkonomiske udfordringer og gældsproblematikker en mulig dæmper på nationalstaternes vilje til at satse på vindenergi.

Vestas er i skrivende stund forsat verdens største vindmølle fabrikant, men selskabet må efterhånden erkende at markedsleder positionen er truet. Ifølge diverse markedskommentatorer er Vestas forsat teknologiske overlegne. Vestas har ultimo 2011 forladt sine meget omtalte Triple15 målsætninger. Det var netop da disse målsætninger blev offentliggjort at analytikerkorpset fastsatte kursmål som var op til 15 gange højere end de dagsaktuelle kursmål. Der er ingen der vil bestride at de overordnede makroøkonomiske forhold er væsentligt forringet i dag.

Vindmølleproducenternes omgivelser har i løbet af de sidste årtier ændret sig drastisk. I den samme periode har kapitalmarkedet også gennemlevet en mindre revolution. Globaliseringstendensen har forårsaget en stigende integrering af de internationale kapitalmarkeder. Integreringen har medført øget kapitalmobilitet og herigennem er der skabt mere konkurrence blandt kapitalmarkedsaktørerne. Samtidig har introduktionen af mere liberale lovgivningsmæssige og institutionelle rammer understøttet kapitalens frie bevægelighed på tværs af landegrænser. Disse ændringer har ikke alene haft en betydning for vindmølleproducenternes værdikædeaktiviteter, de har også påvirket ejerskabsstrukturen i vindmøllebranchen hvor et stigende antal vindmølleproducenter i øvrigt er blevet børsnoteret.

Den informationsteknologiske udvikling har givet flertallet let adgang til at handle med aktier og herudover har kulturelle og socioøkonomiske faktorer medvirket til at aktiehandel er blevet sammenligneligt med en populær folkesport. Det betyder at ejerskabsfordelingen i vindmøllebranchen er blevet mere fragmenteret og internationaliseret.

For Vestas har disse tendenser også gjort sig gældende. Virksomheden har over de sidste 10 år fået 7 gange flere aktionærer og samtidig har de udenlandske investorer øget deres ejerandel til det dobbelte. I løbet af den samme periode er den daglige omsætning i Vestas-aktien 5 til 10 doblet. Under finanskrisen og frem til i dag har mellem 0,8 og 1,2 % af aktierne i Vestas dagligt fået nye ejere.

Tak fordi du læste dette første indlæg i serien om hvordan Vestas bedst muligt kan markedsføres som investeringsobjekt. Følg med herinde på ProInvestor debatten, så misser du ikke det næste indlæg der beskriver den historiske udvikling for Vestas-aktien.

Godt nytår til alle.

Mvh

ROI



1/1 2012 12:58 akademikeren 050548



Kære ROI,

Det bliver meget spændende at følge. Vi er efterhånden godt vant med kvaliteten af dine tidligere indlæg også. Hvis det her sætter niveauet for ProInvestor i 2012, så bliver det ganske enkelt fremragende!

Godt nytår!



2/1 2012 14:07 cykling 050563



Det glæder jeg mig meget til læse, hvis det er niveauet for dine indlæg så burde du overveje og sælge dem, så vel skrevne artikler findes normalt kun i meget få medier.Er du i familie Med Ditlev jeg mener ligefrem beskeden er du heller ikke ?



2/1 2012 15:49 oneofakind 050572



Glæder mig meget til at læse dine kommende indlæg!

Håber du medtager overvejelser om strategiskifte fra producent af møller til f.eks. producent af møller OG vindenergi!.. Gamesa har f.eks. en større porteføjle af vindparker, hvilket har resulteret i at aktien har klaret sig bedre end sammenlignelige.

Endelig er der jo konglomerat-tankerne.. opkøbet med stort O.. som sandsynligvis ikke bliver til noget, af mange forskellige grunde, heribland ejersammensætningen.

Men at Vestas kunne overveje at lave en rettet Emission hvor pengene bruges til at Vestas i fremtiden OGSÅ bliver El-leverandør.. ville stabilisere udsvingene i aktiekursen gevaldigt, og dermed tiltrække de mere risiko-averse investorer.. og fonde!.. En del af Gamesa´s gode kursudvikling ligger med garanti i dette!

Endelig kunne man gøre sig overvejelsen om Vestas i fremtiden skal "sprede vingerne" og opsuge nogle af de pt. kriseramte selskaber inden for hightech bio-energi og solcelle-energi!.. I det hele tage blive en "Grøn Energi-koncern".. Dette image kunne udmærket blive et brand, der kunne løfte Vestas til de 1200, ligesom det kunne få investorer til at rejse den enorme kapital, der ville blive brug for på kort sigt!

Blot nogle overvejelser

mvh. og godt Nytår



3/1 2012 12:58 troldmanden 050646



Vestas har ikke likviderne til selv at opstille parker for at drive dem. Blot 100mw vil kræve mindst 35 mio Euro i egenkapital. Og muligvis mere. Og 100mw batter ingen ting i forhold til den størrelse de eller har. (mht bedre produktions kapacitet udnyttelse)

Men ja jeg så også MEGET gerne at de kiggede på andre teknologier end blot vind. Der kan pt erhverves teknologier for meget atrtaktive priser. Jeg ved det om nogen da jeg selv har været med i et sådan opkøb/investering for ganske nyeligt.

Og det er noget Gamesa søsatte sidste år hvor de nu investere penge i startups indenfor vedvarende energi

Men så længe Vestas bibeholder deres slogan med Wind. It means the world to us så sker det i hvert fald ikke



3/1 2012 12:48 troldmanden 050641



Endnu engang tak for et fremragende indlæg

Lige en enkelt ting. Du nævner en mcap på 178 mia 31/12-2007 ved en kurs på 552. Det er nok lige en anelse for meget. Uden at have tjekket op på præcise dato for Emission så har der på daværende tidspunkt maks være 202 mio aktier. Så mcap har været maks 110 mia. Faldet til de nuværende 14 mia er dog stadig MASIVT

Glæder mig til dit næste indlæg

Vh
T.



18/1 2012 00:07 ROI - David Mygind 151680



Tak for korrektionen ovenfor.

Du har fuldstændig ret i at markedsværdien ikke var 178 milliarder ved udgangen af 2007. Markedsværdien var i stedet på 102 milliarder. De 178 milliarder er dog ikke et tal som er taget ud af ingenting. Beløbet repræsenterer den totale omsætning fra handlen med Vestas aktier i løbet af 2007.

Jeg må erkende at jeg er imponeret over at du rent faktisk opdagede fejlen. Jeg nævner rigtig mange tal og heriblandt har jeg udvalgt en del fra skæve perioder for at give det mest tydelige billede af udviklingen. Det kan gøre det svært at spotte fejl og dermed bliver din observation særlig skarpsindig og bemærkelsesværdig, tak !

Mvh

ROI



TRÅDOVERSIGT