Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

vestas mail


50682 koden 3/1 2012 19:18
Oversigt

Selskabsmeddelelse
Foreløbige hovedtal for regnskabsåret 2011
Foreløbige hovedtal for regnskabsåret 2011
Aarhus, Danmark, 2012-01-03 17:57 CET (GLOBE NEWSWIRE) --
Baseret på de første indrapporterede tal, som ikke er konsolideret og revideret vedrørende aktivitetsniveauet for Vestas pr. 31. december 2011 kan følgende foreløbige hovedtal for regnskabsåret 2011 oplyses. Flere tal vil også kunne blive påvirket af den endelige valutakursopgørelse. Årsrapporten for 2011 aflægges den 8. februar 2012:
? Ordreindgangen i 2011 blev 7,4 GW med en totalværdi på ca. EUR 7,3 mia. Forventningen var 7-8 GW.
? Foreløbige opgørelser af Vestas? likvide beholdninger indikerer, at Vestas fortsat forventer at realisere et positivt frit cash flow i 2011, til trods for at afskibningerne udgjorde 5,1 GW mod tidligere forventet 5,5 GW. Afskibningerne er sammen med ordreindgangen de vigtigste faktorer for cash flow-skabelsen.
? En omsætning på ca. EUR 400 mio. med en EBIT på ca. EUR 130 mio. forventes udskudt fra 2011 til første kvartal 2012 på grund af forsinket risikoovergang fra Vestas til kunderne.
? Omkostningerne ventes at blive ca. EUR 125 mio. højere end forventet, hvoraf EUR 100 mio. primært skyldes produktionsmodningen af V112-3.0 MW-møllen, GridStreamer-teknologien til 2 MW-platformen samt højere end forventede produktomkostninger.
? Som følge af den udskudte omsætning og indtjening samt de højere-end-forventede omkostninger forventes omsætningen for 2011 nu at blive ca. EUR 6 mia. og EBIT-marginen ca. 0 pct.
? I fjerde kvartal 2011 venter Vestas at realisere en omsætning på EUR ca. 2,2 mia. og et EBIT på ca. EUR 85 mio.
? De tidligere omtalte indkøringsproblemer på generatorfabrikken i Travemünde, Tyskland, er under kontrol og er ved at blive løst. De forventes ikke at påvirke driften negativt i 2012.
? Forberedelsen af implementeringen af den nye organisation skrider hurtigere frem end oprindeligt forventet, hvorfor en markant omlægning af hele organisationen allerede kan offentliggøres torsdag den 12. januar 2012. Der afholdes samme dag pressemøde kl. 14.00 på Radisson Blu Royal Hotel i København.
Vestas forventer først at kunne bekræfte de i denne meddelelse oplyste tal endeligt i forbindelse med offentliggørelsen af årsrapporten for 2011 den 8. februar 2012.
Ordreindgang på 7,4 GW i 2011 som forventet
Til trods for at Vestas har oplevet, at nogle kunder har valgt at udskyde kontraktindgåelsen på en del større ordrer fra 2011 til 2012, udgjorde ordreindgangen af faste og ubetingede ordrer 7,4 GW i 2011 ? svarende til en værdi på ca. EUR 7,3 mia.. Ordreindgangen falder således inden for selskabets forventninger om en indgang af faste og ubetingede ordrer på 7-8 GW.
Frit cash flow i 2011
Foreløbige opgørelser af Vestas? likvide beholdninger ved årets afslutning indikerer, at Vestas som udmeldt fortsat forventer at realisere et positivt frit cash flow i 2011.
Omsætning udskydes fra 2011 til 2012
Vestas har i fjerde kvartal 2011 opereret på et særdeles højt aktivitetsniveau for så vidt angår installationer, men som følge af forsinkelser relateret til dårligt vejr, kundeforhold som net-tilslutninger og andre forstyrrelser forventes en del projekter under konstruktion først at kunne indtægtsføres i første kvartal 2012. Omsætningen i 2011 forventes derfor nu at udgøre ca. EUR 6 mia. mod tidligere forventet ca. EUR 6,4 mia., jf. Vestas Wind Systems A/S? selskabsmeddelelse nr. 44/2011 dateret 30. oktober 2011 vedrørende indkøringsproblemerne i Travemünde, Tyskland, der betød, at EUR 600 mio. af årets oprindeligt forventede omsætning på EUR 7 mia. blev udskudt til 2012.
Vestas kan oplyse, at den samlede omsætningsforskydning på omkring EUR 1 mia. fra 2011 til 2012 i forhold til årets oprindelige forventninger, forventes indtægtsført i de tre første kvartaler af 2012.
Indtjeningen for 2011 justeres
Endvidere kan Vestas oplyse, at forventningerne til EBIT for 2011 reduceres fra ca. EUR 255 mio. til ca. EUR 0 mio., svarende til en reduktion af EBIT-marginen fra ca. 4 pct. til ca. 0 pct.
Føromtalte forsinkelser og heraf følgende forskydning af omsætning for 2011 indebærer i sig selv, at EBIT forventes reduceret med ca. EUR 130 mio. i 2011.
Af den resterende forventede reduktion på ca. EUR 125 mio. skyldes EUR 100 mio. primært produktionsmodningen af de nye produkter V112-3.0 MW-møllen og GridStreamer-teknologien, der sikrer, at 2 MW-platformen lever op til nye tekniske krav.
I modsætning til produktudvikling, så omkostningsføres produktionsmodningsudgifter straks. De anvendte og forudsatte kalkuler til produktionsmodning af de nye produkter forventes nu ikke at kunne opfyldes omkostningsmæssigt i fjerde kvartal 2011. Produktionsmodningen skønnes nu at have kostet EUR 70 mio. mere end beregnet i form af fejlproducerede emner, yderligere R&D-omkostninger og produktionsstop hos leverandører og hos Vestas selv. Hertil kommer EUR 30 mio. til ekstra installationsomkostninger i salgsenhederne, råvarer og scrap af emner i fjerde kvartal. Der forventes herudover hensat og nedskrevet EUR 25 mio. til udgåede produkter og to projekter.
Der blev i fjerde kvartal 2011 overleveret 2 GW og afskibet 1,5 GW. De samlede produktions- og produktomkostninger pr. MW ventes at falde i løbet af 2012, der dog vil blive negativt resultatpåvirket af ca. 430 for dyrt producerede MW i fjerde kvartal 2011 til overlevering i 2012.
Ovenstående forventninger til omsætning og EBIT er baseret på foreløbige estimater og skøn, bl.a. i relation til status på formel risikoovergang på en række projekter. Tallene er dermed behæftede med usikkerhed. Som nævnt i Vestas Wind Systems A/S? selskabsmeddelelse nr. 44/2011 dateret 30. oktober 2011 kan forstyrrelser i produktion og udfordringer ved opstilling af møller i årets sidste måneder, som eksempelvis dårligt vejr, manglende net-tilslutninger og tilsvarende forhold således stadig have forårsaget ikke-konstaterede forsinkelser med betydning for Vestas? resultater i 2011.
Det skal gentages, at den regnskabspraksis som Vestas følger, først tillader Vestas at indtægtsføre ?supply-only?- og ?supply-and-installation?-projekter, når disse har endelig risikoovergang til kunden, uanset om Vestas allerede har leveret og opstillet møllerne.
Indkøringsproblemerne på generatorfabrikken i Travemünde er under kontrol
Vestas kan oplyse, at til trods for de uventede og meget høje opstartsomkostninger, som nu forventes i fjerde kvartal i forbindelse med indførelsen af GridStreamer-teknologien, er tidligere omtalte indkøringsproblemer på den højteknologiske Travemünde-fabrik nu under kontrol og ved at blive løst. Den ugentlige produktion dækker nu efterspørgslen fra Vestas? samlefabrikker, og generator¬fabrikken forventes således ikke at påvirke driften negativt i 2012.
Ny organisation vil blive offentliggjort den 12. januar 2012
Et stadig mere globalt og effektivt Vestas skal medvirke til at styrke konkurrenceevnen i 2012 og 2013. Ved offentliggørelsen af regnskabet for tredje kvartal 2011 annoncerede Vestas derfor, at man i forbindelse med offentliggørelsen af årsrapporten for 2011 vil ændre og tilpasse selskabets organisation med henblik på at reducere de faste omkostninger og samtidig allokere flere ressourcer til direkte kunderelaterede aktiviteter. Den nye organisation vil inkludere input, som selskabet har modtaget fra en række institutionelle investorer. Det er fortsat Vestas? hensigt at reducere den faste omkostningsbase med mindst EUR 150 mio. med fuld virkning fra udgangen af 2012.
Hvis ikke Production Tax Credit (PTC)-ordningen i USA forlænges, kan 2013 blive meget udfordrende år for vindindustrien, som følge af et markant reduceret marked i USA. Hele den globale Vestas-organisation forbereder sig allerede nu på en sådan udvikling, til trods for et forventet højt aktivitetsniveau på det amerikanske marked i 2012.
Vestas kan oplyse, at forberedelsen af implementeringen af den nye organisation skrider hurtigere frem end oprindeligt forventet, hvorfor en markant omlægning af hele organisationen allerede kan præsenteres torsdag den 12. januar 2012. Der afholdes samme dag pressemøde kl. 14:00 på Radisson Blu Royal Hotel i København.
Afholdelse af telefonkonference
I forlængelse af denne meddelelse afholdes telefonkonference i dag den 3. januar 2012 kl. 18.30 for analytikere, investorer og pressen.
Koncernchef, Ditlev Engel, og koncernøkonomidirektør, Henrik Nørremark, vil gennemgå hovedelementerne i denne meddelelse, hvorefter der vil være mulighed for at stille spørgsmål.
Telefonkonferencen afholdes på engelsk, og telefonnumrene til telefonkonferencen er:
Danmark: +45 70 26 50 40
Øvrige Europa: +44 845 634 0041
USA: +1 718 354 1226
Telefonkonferencen vil efterfølgende kunne aflyttes på et af følgende numre: +45 7025 2100 eller
+44 20 7769 6425 ? Konferencekode: 6435 145#.
Kontaktdetaljer:
Vestas Wind Systems A/S, Danmark
Ditlev Engel, Koncernchef
Tlf.: +45 9730 0000
Vestas Wind Systems A/S, Danmark
Peter W. Kruse, Senior Vice President, Group Communications
Tlf.: +45 9730 0000
Disclaimer og forbehold
Dette dokument indeholder fremadrettede udsagn vedrørende Vestas? finansielle stilling, driftsresultat og virksomhed. Med undtagelse af udsagn om historiske kendsgerninger er alle udsagn fremadrettede udsagn eller kan anses for at være fremadrettede udsagn. Fremadrettede udsagn er udsagn vedrørende fremtidige forventninger, der er baseret på ledelsens nuværende forventninger og forudsætninger og er forbundet med kendte og ukendte risici og usikkerhedsmomenter, der kan få faktiske resultater, udvikling eller begivenheder til at afvige væsentligt fra de resultater, den udvikling og de begivenheder, der er udtrykt eller underforstået i udsagnene.
Fremadrettede udsagn omfatter bl.a. udsagn vedrørende Vestas? mulige eksponering mod markedsrisici og udsagn, der udtrykker ledelsens forventninger, overbevisninger, vurderinger, skøn, prognoser og forudsætninger. En række faktorer kan indvirke på Vestas? fremtidige drift og kan få Vestas? resultater til at afvige væsentligt fra de resultater, der er udtrykt i de fremadrettede udsagn, der er indeholdt i dette dokument, herunder (men ikke begrænset til): a) ændringer i efterspørgslen efter Vestas? produkter, b) udsving i valutakurser og renter, c) tab af markedsandele og konkurrence i branchen, d) miljømæssige og fysiske risici, herunder ugunstige vejrforhold, e) lovgivningsmæssig, skattemæssig og tilsynsmæssig udvikling, herunder ændringer i skatte- eller regnskabspraksis, f) økonomiske og finansielle markedsforhold i forskellige lande og regioner, g) politiske risici, herunder risiko for ekspropriation og genforhandling af kontraktvilkår med statslige organer, og forsinkelse eller fremrykning af godkendelse af projekter, h) evne til at håndhæve patenter, i) produktudviklingsrisici, j) råvarepriser, k) kundekreditrisici l) komponentleverancer og m) kundeskabte forsinkelser, som har en indvirkning på produktinstallation, net-tilslutninger og øvrige faktorer, der kan påvirke indtægtsførelsen.
Alle fremadrettede udsagn i dette dokument skal udtrykkeligt vurderes i sammenhæng med de forbehold, der er taget eller henvist til i denne erklæring. Fremadrettede udsagn bør ikke tillægges for stor vægt. Yderligere faktorer, der kan påvirke fremtidige resultater, er anført i Vestas? årsrapport for regnskabsåret 2010 (tilgængelig på http://www.vestas.dk/investor), og disse faktorer bør også tages i betragtning. De fremadrettede udsagn gælder hver især kun pr. datoen for dette dokument. Vestas påtager sig ingen forpligtelse til offentligt at opdatere eller ændre fremadrettede udsagn som følge af nye oplysninger eller fremtidige begivenheder udover de lovkravsbestemte. Resultater kan i lyset af disse risici afvige væsentligt fra de resultater, der er anført, underforstået eller kan udledes af de fremadrettede udsagn, der er indeholdt i dette dokument.



3/1 2012 19:26 centa50 050683



En nedjustering ? Tror ikke kursen stiger. Skal stadig ned i 53-54 måske 21-25. Godt tidspunkt at shorte den imorgen fra morgen åbning. 73 og under



3/1 2012 19:42 Rinus 050684






3/1 2012 20:10 cykling 050685



En dreng eller en pige

-Nedjustering ( fremrykning af yderligere 400000 )

-omkostningerne til udvikling løb fra dem ( udgiftsført 2011 )

-Bedre ordre indgang end ventet

-Flere kunder har rykket kontrakter fra 2011 til 2012 ( godt ordre indtag første halvår 2012 )

-Fremrykning af ny organisation

Plat eller krone jeg kan ikke vurdere det.



3/1 2012 20:26 HeyimnotCram 050686



EBIT på ca. 0 mio. Euro. for 2011. Det er meget lidt. Der er en god sandsynlighed for, at den lokale pølsemand er bedre til at lave overskud og tjene penge. Er der nogen som er enige med mig?



3/1 2012 20:30 050690



Jeg er enig hey



3/1 2012 20:27 Jacobs1 050687




Heller ikke uvæsentligt, at man følger institutionelle investorers ønsker.
Jeg holder på krone.



3/1 2012 20:30 cykling 050692



Hvad betyder det at man siger man følger invester input .:lover de så og lade være med og sælge eller vil de købe extra op hvad er betydningen af den melding.



3/1 2012 20:28 050688



Godt kan det aldrig være når man endnu engang nedjusterer, nu intjeningen hele vejen ned til 0.



3/1 2012 20:30 Tonny9 150691



Jeg forventede, at de næsten kom i mål med ordrerindgangen, alså noget omkring 6,5 - 6,8 GW, men sørmer også med EBIT som tidligere udmeldt.

Samlet set er det for mig en nedjustering, så mit gæt er, at aktien skal ned i morgen.



3/1 2012 20:32 250693



Selvfølgelig er det en nedjustering. Vi kan da i princippet være ligeglade med ordreindtaget, hvis man ikke kan tjene penge på omsætningen.



3/1 2012 20:36 cykling 050695



Ja 2011 er en yderligere skuffelse, men resten er godt.Så hvad vejer tungest ?



3/1 2012 20:37 Jacobs1 050696



Må da tælle på plussiden i 2012.
? En omsætning på ca. EUR 400 mio. med en EBIT på ca. EUR 130 mio. forventes udskudt fra 2011 til første kvartal 2012 på grund af forsinket risikoovergang fra Vestas til kunderne



3/1 2012 20:41 050697



Mw priser på vej ned, usikkerhed med ptc, marginer pressede. De gode nyheder står ikke i kø. I kan få en fornemmelse af hvormeget den skal ned i morgen ved at lytte til det conference call som er afholdt 18.30 idag. Om den skal ned 5% eller mere kommer lidt an på hvor skingre spørgsmål de institutionelle stiller.



3/1 2012 20:47 cykling 050699



Jo jo men hvilken betydning har det at de samme institutionelle investor har været med i processen til den nye organisation , umiddelbart positivt eller hvad.I øvrigt MW priser på vej ned er vel lige og stramme den lidt , næsten en mil Euro pr stk.



3/1 2012 21:19 Aspekulant 050703



Fint nok for 2012 omsætningen, men kan ikke helt få den EBIT på 130mio, af 400mio, til at passe med følgende fra deres meddelelse:

"The total production and product costs per MW are expected to decline during 2012, however, the result will be negatively affected by approx 430 MW, that has been produced at relatively high costs during the fourth quarter of 2011 and which will be delivered in 2012."



3/1 2012 21:46 Fiskemanden 050705



Ok,det er en nedjustering,meeen vi kan da ikke være ligeglade med ordreindtaget ????
Det at tjene penge i så stor en virksomhed hænger helt sammen med ordremængden !
Der findes jo en del omkostninger ,faste, som skal dækkes ,og derfor skal vi se en større ordremængde end i år 2011 afskibes før der tjenes penge !
Med øget afskibning plus overført produktion fra 2011 til 2012 kommer Vestas at tjene penge 2012, tro det eller ej,og derfor er ordreindtaget vigtigt,jævnført dette breakeven niveau,som tydeligt ligger omkring årets omsætning ,plus- minus.......
Dette er positivt fremadrettet,og hvem ved hvad der sker kommende år?? Nobody...!
Ingen har forudset årets finansielle udvikling,og ingen ved hvad dette og kommende år byder på af overraskelser,dog er der en forsigtig,spirende svag optimisme i øvrige markeder så måske det kan støtte Vestas i kommende tid?



3/1 2012 22:22 cyber 050711



Fiskemand, falder skattefradragsordningen i US væk fra 2013, ser det meget meget sort ud for Vestas, omvendt vil vi se en knaldperle, men indtil da må vi nok belave os på et moderat lavt kursniveau..



3/1 2012 22:33 Fiskemanden 050712



Cyber,der er vi jo helt enige !
Og det er lidt det jeg mener med at ingen ved noget om morgendagen,det er kun gæt,men et godt 2012,med overskud,kan så holde skuden flydende til der forhåbentlig bliver vedtaget en ny ordning med skattefradrag,nogen løsning finder de ,tror jeg nu nok !



3/1 2012 23:50 ChristianIA 050717



Måske derfor ledelsen ikke købte aktier da den var meget billig.....



3/1 2012 21:12 google24 050701



Måske er Amerikanerne af en anden mening. Kursen tordner op med 13%. Ikke så ringe en helt mørk aften, med regn og rusk.



3/1 2012 21:29 cyber 050704



Vestas er ikke officielt noteret på Pink Sheets, regn ikke med den platform. Vestas dykker nok i morgen, usikkerheden er ikke blevet mindre..



3/1 2012 20:36 050694



Nogen der hørte CC klokken 18.30?



3/1 2012 20:41 Mumtaz 050698



Stadigvæk på 70265040

sent from iPhone



3/1 2012 21:15 cykling 050702



MISTANKE

Jeg tror at de næste dage kommer til og byde på mange ordre og at det er derfor Vesta melder som de gør nu, ordre på flere 1000MW inden den oprindelige Dato 8 februar kunne havde skabt en euforisk stemning , som så kunne havde fået stemplet kurs manipulation når nedjusteringen kom, det er vel i øvrigt også ulovligt at tilbage holde væsentlige oplysninger.



3/1 2012 21:54 Mumtaz 050706



"Den nye organisation vil inkludere input, som selskabet har modtaget fra en række institutionelle investorer. Det er fortsat Vestas' hensigt at reducere den faste omkostningsbase med mindst 150 mio. Euro med fuld virkning fra udgangen af 2012," skriver Vestas.



3/1 2012 22:08 cykling 050708



Netop den sætning indikere vel tillid mellem vestas ledelse og store investor, eller hvad ?



3/1 2012 22:04 mccarthy 050707



Det tyder da på at ændringer i ledelsen vil annonceres d. 12 ds. Spændende.
'Omkostningerne ventes at blive ca. EUR 125 mio. højere end forventet, hvoraf EUR 100 mio. primært skyldes produktionsmodningen af V112-3.0 MW-møllen, GridStreamer-teknologien til 2 MW-platformen samt højere end forventede produktomkostninger' - dette er da en falliterklæring.



3/1 2012 22:13 Rasta-mann 050710



Synes det er lidt svært at gennemskue konsekvenserne af disse udmeldinger.. Umiddelbart er det jo ret negativt at EBIT går i nul.. Men på den anden side kan "skubbet omsætning" mm. være med til at pynte gevaldigt på 2012? Når man tager de kommende besparelser med i budgettet.. Og at man forhåbentlig er ovre diverse produktions problemer.. For mig at se så bliver det meget spændende at se hvordan salget kommer til at se ud i år. Er meget spændt på at se når de melder deres forventninger ud for i år. Det styrker vel troværdigheden med det flotte ordreindtag for 2011? Men vil markedet bare reagere negativt på at man ikke har formået at tjene penge sidste år?



3/1 2012 23:34 swingkid 050715



Markedet reagerer fremadrettet - at produktionsproblemerne er løst er positiv - at ordremængden blev på hele 7,4 GW er positiv - at de kan fastholde en pris på 1 mio euro Per MW er uhyre positiv - alt tyder på et fantastisk 2012. At 2011 blev et 0, er nok som de fleste havde ventet efter sidste nedjustering - no surprice!
Jeg forventer at aktien starter med at falde for senere at slutte højere end idag

sent from iPhone



3/1 2012 23:36 cyber 050716



22 Finans mener, at vi skal være glade for et fald på kun 15%



3/1 2012 23:52 chreller 050718



Det der er mest trist er at DE ikke snart tager konsekvensen af disse konstante nedjusteringer, og fuldstændigt ødelagte tillid, og vælger at trække sig....

http://borsen.dk/nyheder/investor/artikel/1/222646/ditlev_engel_jeg_bliver.html



3/1 2012 23:57 Jacobs1 050720



På med de negative briller. Så kan vi kun blive positivt overraskede.
Nu har alle længe været negative over problemer med at nå ordremål. Ordremål er nået og alle (pressen og dette forum incl.)flytter derfor nu fokus over på noget andet negativt. Gør dog som swingkid og find det positive.



4/1 2012 00:04 cyber 050721



Det er alfa og omega at tjene penge, og det gør Vestas ikke, men vi kan da håbe på bedre tider, når Vestas griber til sparekniven og fyrer en masse medarbejdere - meget positivt..



4/1 2012 00:39 Readmylips 050725



Hej Swingkid.
Vestas aktien vil falde dybt onsdag, Engel skuffer igen igen - 2 nedjusteringer på 2 måneder. Der er ikke styr på koncernen - kun på forklaringer og atter forklaringer. Engel kan ikke levere resultater, derfor er aktiekursen lav. Engel kan ikke kommunikere ordentligt til markedet, fordi han ikke har styr på den koncern han stadig er chef for.



3/1 2012 23:53 ChristianIA 050719



Det er godt nok dyrt for Vestas at udvikle nye møller....
Vi er ved at udvikle to helt forskellige møller for 2 kunder, en 5 MW og en 6 MW, begge gearløse offshoremøller og begge koster vores kunder langt under dette beløb. Selv om det så kun er R/D og prototype så er der stadig langt op.
Men det er dyrt at være med i front i denne branche.....



4/1 2012 00:05 TOPspiller 050722



Jeg vil gætte på at der kommer langt flere omkostninger når møllen er i test fasen - hvis altså produktionen så småt starter op på samme tid. Hvis jeres kunde venter med produktionen indtil de har 4-5 års produktions/test data er jeres kunder langt efter!



4/1 2012 10:08 ChristianIA 050747



Vi er slet ikke blandet ind i produktionen, vi udvikler kun møllen og er med i testen af prototypen.
Ja der kommer utvivlsomt udgifter der, og sikkert også nogle som er relateret til redesign.
Jeg kan ikke forestille mig at venter længere tid end nødvendigt :−)



4/1 2012 00:18 Aspekulant 150723



Lige en kort kommentar efter at have hørt noget af CC.

Omkostninger 125mio højere end forventet:
100mio er relateret til udviklingsomkostninger til v112/gridstreamer, produkt omkostninger/råvarer etc. og skrotning af produkter.
Her nævnte de flere gange at det bla skyldtes høje krav til underleverandører, som de stiller for at sikre Vestas høje kvalitet. Bla produkt dokumentation fra disse var ikke i orden, og i perioder måtte de stoppe produktionen. Underleverandørerne krævede betaling for disse stop og ekstra udgifter forbundet med den ekstra dokumentation etc. (Henrik nævnte at dette bla var alt for dårlig planlægning fra Vestas side)

25 mio skyldtes de dropper en gml mølle type, og 2 igangværende projekter. De har lavet nedskrivninger på de 2 projekter, hvor kunderne mener Vestas skal tage omkostningen på sig. Jeg tolkede dog Henrik's svar i den sammenhæng sådan, at den sag ikke er lukket endnu.

Der blev stillet nogle kritiske spørgsmål omkring hvornår de burde have konstateret de ekstra omkostninger og meldt ud. Deres svar tolkede jeg i retning af at de først sent var blevet mødt med diverse krav fra leverandører/kunder og altså meldte ud i dag så snart de kunne. Nogle der kan supplere her? (Lydkvaliteten var ikke speciel god)

Ditlev fremhævede et par gange de "større" ordrer som nogle kunder havde valgt at udsætte til 2012, og manede desuden Emission spørgsmål til jorden.

Der blev desuden spurgt ind til om de var tilfredse med priserne på deres møller, og her pointerede Henrik at der var meget stor forskel på deres mølle typer og enkelte projekter - nogle fik de en meget attraktiv pris for, "others not so good" :) Overordnet set var han tilfreds med gnm pris.

Ret/tilføj gerne, da lydkvaliteten som sagt var temmelig ringe fik jeg ikke fat i det hele.



TRÅDOVERSIGT

50682 vestas mail
3/1 19:18 koden 4





50686 ..
3/1 20:26 HeyimnotCram 0

50690 Jeg er enig hey..
3/1 20:30 0