0
Jeg har gennem længere tid spekuleret på hvorfor der er så meget hype blandt analytikere omkring motiverne for Vestas´ regnskabspraksis, eller bare deres regnskabpraksis overhovedet.
Læser man begrundelsen fra PWC, så har jeg svært ved at se at det er noget de frivilligt har gjort, men tværtimod været tvunget til: http://www.vestas.com/da/årsrapport-2010/ledelsesberetning/finansielle-udvikling/ifric-15.aspx
Er der nogle lidt mere regnskabskyndige der kan svare på om man vil kunne undgå det? Hvis ikke hvorfor i alverden er det så stort et emne? Kan fint forstå det giver meget større risiko fra periode til periode, men igen hvis det er sådan reglerne er, så er der vel ikke så meget at sige til det?
De nævner også Vastas´ kontrakter. Det er nok voldsomt svært at svare på men skulle deres kontrakter være så signifikant anderledes end fx. Simens´, for ellers skal de vel også bogføre på samme vis, og dermed med samme større udsving???
Synes det er et meget stort emne blandt analytikerne, men jeg har aldrig rigtig forstået hvorfor ud fra forklaringen fra PWC andet end analytikerne jo ikke kan lide større uforudsigelighed, men hvorfor betvivles Vestas´ motiver så meget?
Nogen bud?
Læser man begrundelsen fra PWC, så har jeg svært ved at se at det er noget de frivilligt har gjort, men tværtimod været tvunget til: http://www.vestas.com/da/årsrapport-2010/ledelsesberetning/finansielle-udvikling/ifric-15.aspx
Er der nogle lidt mere regnskabskyndige der kan svare på om man vil kunne undgå det? Hvis ikke hvorfor i alverden er det så stort et emne? Kan fint forstå det giver meget større risiko fra periode til periode, men igen hvis det er sådan reglerne er, så er der vel ikke så meget at sige til det?
De nævner også Vastas´ kontrakter. Det er nok voldsomt svært at svare på men skulle deres kontrakter være så signifikant anderledes end fx. Simens´, for ellers skal de vel også bogføre på samme vis, og dermed med samme større udsving???
Synes det er et meget stort emne blandt analytikerne, men jeg har aldrig rigtig forstået hvorfor ud fra forklaringen fra PWC andet end analytikerne jo ikke kan lide større uforudsigelighed, men hvorfor betvivles Vestas´ motiver så meget?
Nogen bud?
Du vil aldrig se samme udsving i Siemens kvartalsresultater iom Siemens Wind er en fuldstændig perifer division i koncernen. Siemens er Europas største industrikoncen og vindmøller er en helt ligegyldig underdivision indenfor hvad de kalder Renewables. Selv hvis du går ind på et Siemens organisationsdiagram under Renewables vil du ikke finde Siemens Wind. Du skal ned i en undergruppe. Så lille er Siemens Wind i Siemens koncernen. Til de interesserede kan jeg sige at Renewables primært laver spildevandshåndtering.
- turin
- turin
Jeg må desværre korrigere. Renewables er blevet afskaffet, og Wind Power er nu en egen division hos Siemens. Dette hovedsageligt pga den stadigt voksende omsætning. Det er dog korrekt at omsætningen på 4,4 mia. hos Siemens Windpower ikke har den store indflydelse på den samlede omsætning hos Siemens AG. Jeg mener at den samlede omsætning er på omkring 70 mia.
sent from iPhone
sent from iPhone
5/1 2012 23:32 Dilbert 050930 Nej det er klart for konglomeratet Siemens vil udsving i omsætningen på winddivisionen selvfølgelig opsluges af hovedforretningen, men pointen var også at hvis det er internationale regnskabsregler vil Gamesa og Enercon som EU selskaber vel som minimum også skulle følge samme regler som Vestas. Potentielt også Suzlon hvis ellers de samme internationale regler ellers gælder i Indien...
Specifikt gik min undren på analytikernes spekulationer om Vestas' regnskabsmetoder, hvis det er noget revisionsfirmaet siger man skal så er der jo ikke ret meget Vestas kan stille op, selvom de måske ikke finder det optimalt. De kan jo dårligt melde ud at de ikke har tænkt sig at følge reglerne? Derfor hvorfor er det så, så stort et emne blandt analytikerne? Hvorfor betvivler man metoderne? Hvorfor antydes det at det er for at skjule noget?
Specifikt gik min undren på analytikernes spekulationer om Vestas' regnskabsmetoder, hvis det er noget revisionsfirmaet siger man skal så er der jo ikke ret meget Vestas kan stille op, selvom de måske ikke finder det optimalt. De kan jo dårligt melde ud at de ikke har tænkt sig at følge reglerne? Derfor hvorfor er det så, så stort et emne blandt analytikerne? Hvorfor betvivler man metoderne? Hvorfor antydes det at det er for at skjule noget?
7/1 2012 15:34 turin 051022 Hvis det er tilfældet, er der kun at sige "I stand corrected". Jeg har ikke set noget på Siemens hjemmeside hvor de erklærer Renewables for død og borte, men jeg tager dit ord for gode varer.
- turin
- turin
5/1 2012 23:56 Kongkurs 050931 Kan møller under installation, men ikke færdigleveret ikke bare bogføres som igangværende arbejder?
De ville da være det normale i mange virksomheder?
De ville da være det normale i mange virksomheder?
6/1 2012 00:24 Dilbert 050935 Nu er det pænt noget tid siden jeg havde regnskab - og hørte nok ikke super opmærksomt efter, men work in progress ryger vel ind på balancen som et aktiv, men ikke på resultatopgørelsen som omsætning.
Det Vestas eller analytikerne gerne ville var jo at kunne bogføre omsætningen løbende, så når man fx havde opført halvdelen af leverencen havde man også realiseret halvdelen af omsætningen og ikke som nu hvor det så vidt jeg forstår først bonger ind når man er 100% færdig, hvorfor der er en verden til forskel på om man kan tænde for kontakten d 31/12 eller d1/1.
Det Vestas eller analytikerne gerne ville var jo at kunne bogføre omsætningen løbende, så når man fx havde opført halvdelen af leverencen havde man også realiseret halvdelen af omsætningen og ikke som nu hvor det så vidt jeg forstår først bonger ind når man er 100% færdig, hvorfor der er en verden til forskel på om man kan tænde for kontakten d 31/12 eller d1/1.
6/1 2012 00:50 Kongkurs 050936 Jo jo - men det vigtige må jo være, at investorerne kan se, at er er en igangværende ordremængde af en vis størrelse / værdi - som du siger aktiver.
Om de så faktureres i dec. eller jan. kan vel være underordnet, hvis det er optaget i regnskabet som igangværende, og dermed er aktiver.???
Om de så faktureres i dec. eller jan. kan vel være underordnet, hvis det er optaget i regnskabet som igangværende, og dermed er aktiver.???
6/1 2012 03:14 Jackinvestor 350939 Nedenstående bogføringseksempel viser hvordan man kan bogføre igangværende arbejder efter produktionsmetoden, dvs indtægtsførsel efterhånden som man producerer. Det var Vestases gamle princip, hvilket jeg selv er tilhænger af.
Forventet salgspris af vindmølleparken gange færdiggørelsesgrad bogføres debit IGA og kredit omsætning. Forbrugte produktionsomkostninger bogføres debit vareforbrug og kredit periodeafgrænsningspost på balancen. Løn allokeres til vareforbrug ved kredit lønomkostninger og debit vareforbrug. Når vindmølleparken er færdigleveret så faktureres ved bogføring kredit IGA og debit debitorer. Når kreditorfakturaer indløber så krediteres de kreditorerne og debiteres periodeafgrænsningsposten.
Vestases nye princip bogføres således: Forbrugte leverandøromkostninger bogføres debit IGA og kredit kreditorer. Forbrugte lønomkostninger bogføres debit IGA og kredit lønomkostninger. Når vindmølleparken er færdigleveret, så "tømmes" igangværende arbejder balancen ved kredit IGA og debit vareforbrug. Samtidig bogføres salgsprisen kredit omsætning og debit debitorer.
Efter den sidste metode har opbygningen af IGA først resultateffekt på tidspunktet for risikoens overgang (hvilket i ovenstående eksempel er lig faktureringstidspunktet).
Håber dette hjalp lidt til forståelse af hvorledes de to IGA-principper bogføres.
Forventet salgspris af vindmølleparken gange færdiggørelsesgrad bogføres debit IGA og kredit omsætning. Forbrugte produktionsomkostninger bogføres debit vareforbrug og kredit periodeafgrænsningspost på balancen. Løn allokeres til vareforbrug ved kredit lønomkostninger og debit vareforbrug. Når vindmølleparken er færdigleveret så faktureres ved bogføring kredit IGA og debit debitorer. Når kreditorfakturaer indløber så krediteres de kreditorerne og debiteres periodeafgrænsningsposten.
Vestases nye princip bogføres således: Forbrugte leverandøromkostninger bogføres debit IGA og kredit kreditorer. Forbrugte lønomkostninger bogføres debit IGA og kredit lønomkostninger. Når vindmølleparken er færdigleveret, så "tømmes" igangværende arbejder balancen ved kredit IGA og debit vareforbrug. Samtidig bogføres salgsprisen kredit omsætning og debit debitorer.
Efter den sidste metode har opbygningen af IGA først resultateffekt på tidspunktet for risikoens overgang (hvilket i ovenstående eksempel er lig faktureringstidspunktet).
Håber dette hjalp lidt til forståelse af hvorledes de to IGA-principper bogføres.
6/1 2012 11:35 Kongkurs 050954 Jackinvestor - tak for de tydeliggørelse. Så forstår jeg ikke "panikken" ang. skift af princip. IGA vil stadig vise omfanget af opgaver?
Hvordan bogføres så delbetalinger på projekter?
Men det er klart, at det nye princip vil give voldsomme udsving på omsætningen i de forskellige kvartaler. Og det vil gøre det sværere for investor at gennemskue hvordan den løbende drift udvikler sig?
Hvordan bogføres så delbetalinger på projekter?
Men det er klart, at det nye princip vil give voldsomme udsving på omsætningen i de forskellige kvartaler. Og det vil gøre det sværere for investor at gennemskue hvordan den løbende drift udvikler sig?
6/1 2012 20:37 Jackinvestor 050967 Hej Kongkurs.
Et andet ord for delbetalinger er acontobetalinger og de bogføres kredit IGA og debit likvider. Skulle det ske at IGA bliver negative, så flyttes den negative post til hensættelser/skyldige poster.
Et andet ord for delbetalinger er acontobetalinger og de bogføres kredit IGA og debit likvider. Skulle det ske at IGA bliver negative, så flyttes den negative post til hensættelser/skyldige poster.
6/1 2012 06:53 cykling 050940 Det er jo det der er så trist,I pressen og andre steder er indtrykket af Vestas at der er tale om voldsom nedjustering.Det er der ikke.Der groft sagt tale om at vestas på en del af sine leverancer mangler og male læskuret på hovedparten af den manglende omsætning og der for ikke kan medregne den på omsætning og indtjening i regnskabet.Det kommer selvfølgelig til og sparke røv, først på året, men nu og her er det en katastrofe for helhedsindtrykket, vestas EBIT er ikke nul i virkeligheden kun på papiret.
6/1 2012 07:23 cykling 050941 Omvendt kan man selvfølgelig sige at når markedet reagere så tåbeligt fordi det ikke kan forstå at 80% af vestas omsætning er fordelt på kun 50 regninger.Så kan de vel heller ikke forstå det når Vestas give kanon overskud i første og andet kvartal i år.
6/1 2012 11:29 Kongkurs 050950 cykling - det er ikke forskydningen til 2012 der er problemet. Det er de 3,6 mia. (udmelding q1)i indtjening/overskud som er fordampet der er problemet.
eller rettere - de faste omkostninger er alt, alt for høje, og selv om der i 2011 har været en del at lave (2012 bedre) så tjener man altså ingen penge. Med andre ord, der er i Vestas ikke styr på driften. Og det er rigtig, tigtig skidt i en koncern af den størrelse, sepcielt når udmeldingern blafrer fra vest til øst i løbet af få uger.
eller rettere - de faste omkostninger er alt, alt for høje, og selv om der i 2011 har været en del at lave (2012 bedre) så tjener man altså ingen penge. Med andre ord, der er i Vestas ikke styr på driften. Og det er rigtig, tigtig skidt i en koncern af den størrelse, sepcielt når udmeldingern blafrer fra vest til øst i løbet af få uger.
6/1 2012 11:47 cykling 050957 En mulig vestas ordre kunden har tidligere købt hos vestas og det er 3MW møller
http://www.rechargenews.com/energy/wind/article296514.ece
http://www.rechargenews.com/energy/wind/article296514.ece
6/1 2012 12:09 cykling 050960 Nu skal jeg selvfølgelig passe på med og udtale mig om noget som helst.Men som jeg forstår det så medregnes alle omkostninger til i gang værende projekter,men indtægter medregnes ikke efter a conto plan ( i gang værende ) men først når projektet er fuldt overleveret til kunden.Det er efter min mening hul i hovedet når projekterne er så store som hos vestas og vil give nogle udsving i de enkete år og kvartaler som skaber unødig optimisme eller som nu det modsatte.
