Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
Historik

Vælg chat via ovenstående menu
Luk reklame

DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Value for money - Brdr. AO Johansen


52086 Kristensen 26/1 2012 00:13
Oversigt

Efter AO's seneste opjustering til et resultat før skat på 105 mio. kr. fik aktien pludselig vækket min interesse. Jeg har ikke tidligere fulgt vvs-branchen, men det undrede mig meget at AO klarede sig så godt, med den nuværende stilstand i byggebranchen. Dertil kommer også at man har hørt meget negativt om storebroren Sanistål, som har klaret det mindre godt. Men måske var vi i virkeligheden bare blevet forvænt med en boomende byggebranche. Så måske er der slet ikke tale om stilstand, men derimod et mere normalt marked, hvor man ikke skal vente +6 måneder for at leveret materialer.

AO kan i hvert fald godt levere materialer og har tilsyneladende gjort det i stor stil i 2011.

AO's primære forretning er rettet mod PROF-markedet, hvor der sælges varer inden for VVS-, EL-, og VA-produkter samt værktøj. Sortimentet udgør ifølge dem selv 45-50 % af omkostningerne ved et nybyggeri.

AO arbejder i et marked med få, men store udbydere. AO er aktive i Danmark, Sverige og Estland. I 2010 udgjorde den udenlandske omsætning ca. 10 % af koncernens samlede omsætning.

Den langsigtede økonomiske målsætning er:
- at realisere et resultat før skat på 5-6 % af omsætningen
- at generere positivt cash flow på 5-6 % af omsætningen
- at realisere profitabel vækst dels organisatorisk, dels via opkøb
- at fastholde en soliditetsgrad på ca. 40 %.

Efter 3 sløje år i 08, 09 og 10, har de for alvor fået skåret organisationen til og kommet efter det i 2011.

Ved aflæggelse af Q3 regnskabet, var EPS kr. 89. Men med seneste opjustering til 105 mio. kr. svarer EPS til kr. 138 - efter der er fratrukket 25% skat. Ved kurs 825 giver det en P/E på 5,97 og en estimeret K/I på 0,71 svarende til kurs 1.298. Forudsætter vi kurs 1.298 er "fair value", giver det med udmeldte indtjening en P/E 9,39.

Soliditeten var ved udgangen af Q3 45,5%. Med udmeldte opjustering, som alt andet lige vil forbedre soliditeten og en målsætning om en soliditet på 40%, mener jeg godt aktionærerne kan se frem til et solidt udbytte. I den forbindelse kan det nævnes at præferenceaktiekapitalen (børsnoteret) har ret til forlods kumulativt udbytte på 6 %. Det vil sige, at der ikke kan udbetales udbytte til stamaktierne (ikke børsnoteret), før præferenceaktierne har opnået et kumulativt udbytte på 6 %. Så et forsigtigt gæt kan være udbytte på +6%.

AO havde i 1-3 kvartal 2011 gennemsnitlig 644 medarbejdere. Til sammenligning havde de 833 medarbejdere i det gyldne år 2006, hvor indtjeningen toppede med EPS kr. 174 og 1.000 medarbejdere i 2007, hvor indtjeningen var begyndt at dykke og landede på EPS kr. 83. Dertil kan det også siges at børskursen ultimo årene 2006 og 2007 var hhv. 1,624 og 2.369. Daværende periode bød også på overtagelsesforsøg fra dels Sanistål og Lemvigh Müller, som dog blev forpurret af konkurrencestyrrelsen. Ikke desto mindre er Sanistål og Lemvigh Müller i dag storaktionær i AO.

Jf. årsrapporten fra 2010 er Free Float i aktien er kun på 36,3%.
Da aktien handles til dels lav P/E samt K/I og der er udsigt til pænt udbytte, har jeg købt en langsigtet portion i 825. Jeg har dog startet med en mindre portion, idet aktien er steget pænt siden december, hvor kursen svingede omkring 600-650. Siden er den steget til over kurs 800 for i dag at lukke i 880. Dertil kommer at jeg er i tvivl om markedet generelt pt. Men det ser ud til at de har fundet rette spor og er det fundamentale intakt, kunne jeg godt finde på at supplere ved et tilbagefald.

Aktien er meget illikvid, så man skal have lidt tålmodighed med ordreafgivelsen og ikke springe på den første og bedste udbyder.

Byggebranchen, FA, Sanistål, Value, AOJ P.CO

Byggebranchen, FA, Sanistål, Value, AOJ P.CO




26/1 2012 08:23 JKY_VH 052099



Mange tak Kristensen. Det er en rendyrket fornøjelse at læse indlægget. Velargumenteret og ikke længere end det er nødvendigt for at forstå, at vi her har fat i en rigtig value-case. Det er desværre ikke så tit, at vi ser skribenter kaste sig over den genre. Valueinvestering handler i bund og grund om at finde selskaber, der er økonomisk sunde og solide, men som er undervurderet af aktiemarkedet. Et sådant selskab er A&O. Godt fundet og endnu en gang tak :−)



26/1 2012 22:07 nohope 052125



Hvor meget er 6 % ? 0,8 % Yield ? Nok ikke nok til at hæve kursen, hvad skal der så til ? AOJ er gidsler hos to af de store på markedet og der er ikke udsigt til at der er nogen løsning på det problem. Hvorfor skulle SANI eller LMG slippe en -udenlandsk - spiller ind på markedet ? SANI er presset hårdt og kan få kniven på struben af bankerne, men hvordan vil man få LMG til at slippe deres andel ? Så hvis man tror på et bud så højt at LMG slipper AOJ, så skal man da købe, men ellers kan jeg ikke se ideen i at købe. Der er ikke meget ved at have en Aktie, der har en høj indre værdi, som man ikke kan få fingrene i.



26/1 2012 22:39 Kristensen 052128



Jeg fik vist ikke udtrykt mig helt korrekt. Jeg mener selvfølgelig udbytte med en Yield svarende til 6% - dvs. i omegnen 50 kr. Alternativt tilbagekøb af egne aktier kan være lige så godt. Jeg skal ikke kunne se, hvorfor det ikke skulle være realistisk i og med deres soliditetsdækning lever op til målsætningen og da de i året tjener omkring 138 kr. pr. Aktie.

Hvis Sanistål bliver virkeligt bliver presset, er der vel tværtimod chance for at de bliver tvunget til at frasælge deres aktiepost, og mon ikke der så er et par stykker som gerne vil slå til?



26/1 2012 23:23 nohope 152132



Nu kan jeg ikke finde omtale af det kumulative udbytte for AOJ men det betyder typisk at der er krav om 6% af aktiens nominelle kurs udbetalt for en årrække inden der kan ydes udbytte til stamaktierne. Jeg ved ikke hvormange år, hvis der ikke er nogen begrænsninger og der ikke er betalt udbyttte i flere år løber det jo op inden stamaktierne får så meget som en krone.
M.h.t. frasalg skriver jeg jo også at SANI kan/vil få kniven på struben af bankerne, men hvad løser det ? Det kan da riskere at sætte kursen under pres hvis de skal på markedet med 40 % Og hvem vil have 40 % ? LMG får ikke lov at snuppe dem, og hvem vil så nøjes med 40 % ? Det er ikke tilfældigt at LMG har over 10 % og kan forhindre en tvangsindløsning.

Der mangler en exit plan for en investering i AOJ. Derfor har jeg holdt fingrene væk selvom Coller for længe siden har påpeget værdierne i AOJ.



27/1 2012 11:34 Kristensen 052140



Som jeg kunne læse mig frem til, betød kumulativ udbytte at, er der ikke udloddet udbytte til B-aktier i ét år har B-aktionærer krav på to års udbytte inden A-Aktier får noget.

Problemstillingen med storaktionærerne kan man jo se fra flere synspunkter. Men du har nok ret i, at det ikke tilfældigt at LMG har over 10% af aktierne, dog ved jeg ikke hvordan det forholder sig når det kun svarer til 6,6% af stemmerne?



27/1 2012 16:25 collersteen 052175



Med nominel aktiestørrelse på 100kr og dermed 6kr udbytte per præferenceaktie gange x antal år giver det nok ingen problemer. I værste fald 4 år, dvs 24kr maximalt skal der på bordet i udbytte for at alle er glade?



12/2 2012 15:19 Kristensen 152922



Jeg har skrevet til AOJ's IR, for at få det korrekte svar på, hvordan kumulativt udbytte skal forståes i deres henseende. Endvidere har jeg bedt om svar på, hvorvidt det er 10% af aktiekapitalen, eller 10% af stemmerettighederne som skal ejes for at man kan modsætte sig et købstilbud. Sidstnævnte er med henblik på LMG, som ejer 12,5% af aktiekapitalen, men kun 6,6% af stemmerne.

Spørgsmålene skulle besvares på bestyrelsesmøde d. 23/2, og jeg poster selvfølgelig når jeg får svar.



23/2 2012 13:19 Kristensen 253431



Brdr. AO Johansen har i dag aflagt regnskab for 2011. AO opjusterede seneste i januar til et resultat i omegnen 105 mio. kr. før skat. Dette tal realiserede man med dagens regnskab, hvor man realiserede et overskud før skat på 105,9 mio kr. Nettoresultatet endte på 79,8 mio. kr. EPS endte dermed på 145 kr.

Lidt overraskende har bestyrelsen dog besluttet ikke af udbetale udbytte, selvom selskabet som beskrevet i det første indlæg opfylder deres egne krav.I stedet har de måske besluttet at reducere gælden yderligere, eller måske har de noget opkøb i kiggerten?

Forventningerne til 2012 er et resultat før skat i på 120 mio. kr. under forudsætning af, at der ikke sker væsentlige ændringer i den europæiske økonomi. Dette svarer til EPS i omegnen kr. 170. Fremtidsudsigterne ser dermed lyse ud, med yderligere resultat fremgang.

Meget positivt regnskab fra Brdr. AO. Jeg beholder fortsat min portion.








1/3 2012 18:50 Kristensen 053763



Jeg kan se af indkaldelsen til generalforsamling i AO, at bestyrelsen foreslår bemyndigelse til i tiden indtil 1. maj 2013 at lade selskabet erhverve egne præferenceaktier op til pålydende værdi af i alt 10% af selskabets aktiekapital. Så selvom vi ikke får udbytte i denne omgang, er ser det ud til at vi aktionærere alligevel får lidt. Så er spørgsmålet selvfølgelig blot, om de efterfølgende udnytter bemyndigelsen.



2/3 2012 18:03 collersteen 053837



Ganske pæn dybde i aktien pt. Der ser i hvert fald ud til at være godt med købere og kun ganske få sælgere.
I luk var der 2400 stk i køb på 935.
Trods alt sjældent man ser de mængder i AOJ.
Der blev dog også umiddelbart kun vist 1100 stk, hvilket dog stadig er en flot købsordre i den Aktie.
Jeg tror der ligger en 5-10% mere i den Aktie på den korte bane.



TRÅDOVERSIGT