Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Ny hurtigfærge ankommet til Aarhus


56335 fcras 30/4 2012 06:21
Oversigt


Lørdag 28. april 2012 kl: 08:00

Fredag eftermiddag ankom Mols-Liniens nye hurtigfærge KatEkspress1 til Aarhus Havn for første gang. Det tog noget tid at få den store færge manøvreret på plads, og først efter at en vinkelsliber havde banet vejen, var det muligt at slå broklappen ned.

Der blæste en pæn vind hen over havnen, da KatEkspress1 anløb Aarhus Havn for første gang. Den store hurtigfærge måtte manøvrere en del rundt før det lykkedes at glide ind i færgelejet.

Hverken færgeleje eller færge passede dog helt sammen. Målinger viste, at færge skulle flyttes en halv meter væk fra færgelejet for at få broklappen til at passe. Og så havde ingen øjensynligt tænkt på, at broklappen ville ende i bagbord side af færgen, og ikke midtfor. Derfor var det nødvendigt at fremskaffe en kraftig vinkelsliber for at skære en del af færgens rækværk væk, for at give plads til broklappen.

Se billedserie HER
http://www.maritimedanmark.dk/?News=Billedserier&Id=823

Til sidst lykkedes det hele dog, og ansatte fra Mols-Liniens kontor i Aarhus kunne gå om bord på færgen via broklappen.

"Det er kulminationen på mange måneders forberedelser, og ikke mindst en forløsning på vores forventninger. Det er en milepæl for Mols-Linien og starten på en ny æra på Kattegat for passagererne", siger Søren Jespersen, administrerende direktør i Mols-Linien.

KatEkspress 1, der indsættes på Mols-Liniens ruter i starten af maj, skal hovedsageligt sejle mellem Aarhus og Odden med fire afgange dagligt fra Aarhus og fire afgange fra Odden, i kombination med rederiets anden store hurtigfærge Max Mols.

I weekender og i højsæsonen, hvor færgen skal sejle mellem Ebeltoft og Odden, får den tre afgange fra Ebeltoft og tre afgange fra Odden.

Redaktionen
http://www.maritimedanmark.dk/?Id=14254






MOLS.CO




TRÅDOVERSIGT