Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Pas på... Ulven kommer..!!


56378 fillandkill 1/5 2012 00:04
Oversigt

Det virker lidt som om at BioPorto aktien er blevet kastreret, vores ellers så hyggelige chat er ihvertfald.. D. 8 Feb, hvor BioPorto´s cut off patent blev revoked, har haft en ret stor betydning for interessen for aktien, selvfølgelig fristes man til at sige..

Stengaard har på Medicoinvestor skrevet et godt indlæg, der beskriver grundigt og detaljeret, hvordan patentsagen hænger sammen på det specifikke cut off patent i EU.
BioPorto har rettighederne ihvertfald 3 år endnu, og sikkert længere endnu.

Min egen mening er at patentsagen blev anlagt fordi BioPorto ikke ønskede at indgå eksklusive licensaftaler med Abbott og Alere, - Vi skal jo huske på at såfremt dette var sket, ville Abbott og Alere´s salg af Ngal tests også være patentbeskyttet, efter 2015, uanset hvad. Det måtte jo absolut også være i deres interesse..

BioPorto mener jo fortsat at de vinder ankesagen, som formentligt bliver afgjort i løbet af 3 år.. -Jeg kan sagtens forstå at BioPorto ikke har ønsket at afgive eksklusive licensaftaler, og særligt fordi de jo før d. 8 Feb, var af den overbevisning at de ville triumfere. Om Abbott og Alere nu kan forhandle med at trække deres indsigelse tilbage, i bytte med en eksklusiv aftale ved jeg ikke, måske... men da ankesagen bliver en sag imellem BioPorto og EPO, så kan jeg ikke se at det skulle give noget entydigt resultat hvis de gjorde.

Dette er det eneste af BioPorto´s Ngal patenter der er blevet kaldt tilbage, så det er fortsat meget meget svært at sælge Ngal testen for konkurrenterne, så BioPorto er altså langtfra dømt ude endnu.

For nyligt, fik BioPorto også udstedt et andet Ngal patent i Europa, https://register.epo.org/espacenet/application?number=EP07722631
Kloge hoveder mener at Alere´s POC test er dækket af dette patent, så, det næste vi sikkert vil se, er at Abbott og Alere endnu engang kommer med en indsigelse på dette nyligt udstedte patent, - det blev udstedt d. 1 /12/2011, og indsigelsesfristen er 9 mdr, så mon ikke vi kan forvente en indsigelse sidst i August, hvis ikke de 3 parter pludselig når til enighed, hvilket jeg ikke umiddelbart tror på.

BioPorto har også andre EU patenter under examination, i øjeblikket er eksklusionspatentet faktisk længere i behandlingen hos EPO, end det første var, da det blev godkendt. Dette patent fungerer under cutoff niveauet på 250, til at erklære patienter for "nyreraske", hvor også langt den største patientgruppe vil være. Såfremt de får dette patent godkendt, så vil jeg for egen regning sige, at det vil være langt mere værdifuldt, end det der for nyligt blev revoked.

Endvidere har BioPorto en patentansøgning, på en krydstest af serum og urin Ngal, et diagnostisk resultat, som kun BioPorto´s homogene Ngal test kan levere, da det er den eneste test der måler fuldautomatisk, i både urin og blod.

Det var lidt patentsnak.. (borring)
BioPorto aflagde årsregnskab d. 19 Marts, 1½ måned efter patentafgørelsen.
I årsrapporten, forventes et negativt resultat på 10-12 millioner for 2012, dog forventes der på månedsbasis, sidst på året, at tallene bliver sorte..
http://www.bioporto.com/content/download/2068/46654/version/13/file/BioPorto+%E5rsrapport+2011.pdf

Nu håber jeg så ikke Thea skal til at fortælle om sorte tal, lige så længe som hun har snakket om aftaler med de store diagnostiske selskaber

Men.. det jeg ville frem til, er at 1½ måned efter patentafgørelsen, d. 19 Marts, står der i ledelsesberetningen på side 4, at-
"Etablering af distributionssamarbejde med flere af de globale diagnostiske selskaber, der markedsfører egne analyseapparater, er fortsat under forhandling, og valideringen af The NGAL Test ™ på deres specifikke analyseapparatur er i gang. Den første af denne type aftaler forventes indgået i første halvår af 2012."

Dvs, 1½ måned efter patentafgørelsen, og med en deadline på 3 måneder, mener de at AFTALEN er på plads, der er iøvrigt kun 2 måneder tilbage på den deadline.

Med så specifik en udmelding, vil jeg mene at de har noget helt konkret i tankerne, og Thea er godt klar over at hun skal være endda meget påpasselig med sådanne udmeldinger.

Så.. kommer ulven denne gang??

-
Jeg havde en snak på chatten, hvor en debattør ikke kunne forstå at Stengaard ville mene at BioPorto skulle over kurs 10 på en nyhed om en distributionsaftale, med en af de store.

BioPorto vil aldrig selv kunne sælge de mængder som Roche eller Siemens er i stand til.
I analogiens verden, så vil BioPorto´s nuværende distributionsnetværk i sammenligning svare til at Maersk havde smidt nøglen væk til samtlige tankere, undtagen den der gik til og fra Bornholm, - En distributionsaftale med Roche, ville svare til at Maersk fik nøglerne tilbage. i know...

Disclaimer( er ikke helt sikker på om Maersk sejler til Bornholm

BioPorto forventer positiv drift sidst på året, men for at der skal blive noget til aktionærerne, så er det altså helt essentielt at BioPorto indgår disse distributionsaftaler..

Fill

På denne side, har jeg fundet nogle ret interessante udtalelser i deres forum.
https://www.gkaonlineacademy.com/

""We have a number of commercial companies trying to sell us assays for NGAL but I've yet to see any data that early diagnosis using these biomarkers alters any patient centred outcomes- namely need/duration of RRT or death. Good luck in getting funding for your trial!"

(RRT - Renal replacement therapy/ dialyse.)

"The assay is being heavily marketed by the companies but in the absence of any outcome data don't see any role in routine clinical practice."

Det er en skeptisk debattør fra England, der fortæller at selskaberne markedsfører Ngal temmelig aggressivt i øjeblikket, men han forholder sig skeptisk, da han endnu ikke har set tilstrækkeligt med data endnu.

Der findes utroligt mange publikationer omhandlende Ngal testen, der næsten alle som en konkluderer at Ngal vil få stor betydning i diagnosen, -dog mangler vi at få nogle flere af de helt store studier. - som eksempelvis det studie som BioPorto i øjeblikket planlægger med FDA.

Et meget læsværdigt link, der forklarer rigtig godt om mulighederne.
http://www.cap.org/apps/cap.portal?_nfpb=true&cntvwrPtlt_actionOverride=%2Fportlets%2FcontentViewer%2Fshow&_windowLabel=cntvwrPtlt&cntvwrPtlt{actionForm.contentReference}=cap_today%2F1111%2F1111b_better_kidney.html&_state=maximized&_pageLabel=cntvwr



1/5 2012 00:12 fillandkill 156379






1/5 2012 11:07 investor1989 056383



Det er meget fint det hele, men jeg vil sq se en licensaftale før jeg tror på det. Thea har jo snakket om dette i 1-2 år nu og hun har ALDRIG holdt hvad hun har lovet. Generelt syntes jeg ikke de gør det særlig godt i ledelsen deres produkt taget i betragtning.



1/5 2012 11:49 troldmanden 356384



Fint skriv fill. Og jeg er enig i en hel del af det. Dog tror jeg ikke en licens aftale med f.eks Roche vil have nogen specifik indvirkning på 2012 resultatet. I hvert fald kun marginalt. For Roche vil da opleve det samme som bioporto selv oplever. Nemlig at de enkelte sygehuse vil igennem en intern validering inden de for alvor tager testen til sig.

Men selvom en eller flere store distributions aftaler ikke vil betyde det helt store for 2012 resultat så vil det alligevel være utroligt vigtigt. For det er i meget væsentlig grad disse aftaler der vil gøre sandsynligheden for 100+ oms i 2014 bedre. Og DERFOR vil jeg mene kursen på aktien skal stige på disse aftaler. Ikke i forhold til 2012 resultat/sorte tal

T.



TRÅDOVERSIGT