Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Er 'man' til biomarkører


5647 faurschou 24/3 2009 21:09
Oversigt

Er man til biomarkører, så skulle man måske kikke lidt på Exiqon
Exiqon er en bioteknologisk virksomhed, der arbejder indenfor 3 forskningsområder:
- Udvikling og salg af molekylær-diagnostiske produkter
- Udvikling og salg af innovative produkter til miRNA-forskning
- Kontraktforskning gennem partnerskaber med medicinalvirksomheder

Exiqons mål er at optimere brugen af eksisterende kræftmedicin og dermed undgå unødig og virkningsløs behandling, hvilket gøres gennem molekylærdiagnostiske tests, som analyserer hver enkelt tumors genetiske profil. Exiqon markedsfører diagnostiske som kan afsløre, om en patient er resistent overfor kemobehandliongen.
Exiqon erhvervede det amerikanske firma Oncotech i 2008, hvilket gav mulighed for at markedsføre diagnostiske produkter direkte i USA. Erhvervelsen kostede dog noget på bundlinien. Firmaet er finansieret frem til det forventede overskud i 2011.

Biomarkører giver muligheden for at undersøge patienter på en hel anden måde end tidligere, og derfor reagerer meget hurtigt (NGAL test) eller finde ud af, om en dyr behandling overhovedet vil virke.

Jeg har stor forventning til potentialet for biomarkører, de er diagnostikken fremtid.

Exigon handles dog nær,est ikke på børsen for tiden, så det er ikke en aktie man skal handle kortsigtet. Men jeg har smidt lidt i pensionen, om mange år vil de gøre godt der.



24/3 2009 22:24 CareTaker 05654



Enig! Og Danske bank er vist også enig. De ejer så vidt jeg ved en ordentlig røvfuld af Exiqon...



24/3 2009 22:34 stengård 05657



Biomarkører der hjælper med at målrette indsættelsen af endog meget dyre specifikke behandlinger er vejen frem - ikke kun p.g.a. den besparelse der ligger i mindre medicinering, men også de afledte omkostninger i form af forkerte behandlinger/bivirkninger - som f.eks. ACP-PCI/Xirgis

Så tak for du henledte opmærksomheden på selskabet som jeg vil læse lidt op på - og så er det iøvrigt flot med den indsatte grafik



24/3 2009 23:19 faurschou 05659



Kursen er strøget ned på det sidste måske på grund af utålmodighed.

Det er også værd at bemærke, at nogle staver Exiqon med g altså Exigon, hvilket der også er et andet firma, der hedder, men googler man med Exigon, så findes der også oplysninger om Exiqon.
http://www.exiqoninvestor.com/financials er et godt sted at finde adgang til Outlook 2009 og rapporter.



25/3 2009 23:44 faurschou 05872



Der er nogen der tror på Exiqon

15 januar 2009
Exiqon A/S har modtaget meddelelse om, at investeringsforeninger o.l. i Danske Invest-gruppen, Strødamvej 46, 2100 København Ø, ejer mere end 10% af aktiekapitalen og mere end 10% af stemmerettighederne i Exiqon A/S.

18. december 2008 Per Wold-Olsen 10.000 stk.

27 november 2008 Per Wold-Olsen 20.000 stk.

9 okt 2008
Exiqon A/S skal herved meddele, at Danske Bank i dag har meddelt selskabet, at Danske
Bank koncernen – herunder Danica Pension Livsforsikring og Danske Fund FCP – ved
modtagelse af udlodning af 865.796 stk. dags dato ejer 3.489.213 stk. aktier á nom. 1 kr.
svarende til 11,52 % af aktiekapitalen og 11,52 % af stemmerettighederne i Exiqon A/S.

12 sept 2008
Exiqon A/S har modtaget meddelelse om, at Investeringsforeningen Danske Invest, Strødamvej 46,
2100 København Ø, ejer 1.753.726 stk. aktier á nom. 1 kr. svarende til 5,82% af aktiekapitalen og
5,82% af stemmerettighederne i Exiqon A/S.

2. september 2008 Per Wold-Olsen 10.000 stk.

27 juni 2008
Exiqon A/S skal herved meddele, at Danske Bank i dag har meddelt selskabet, at Danske Bank
koncernen – herunder Danica Pension Livsforsikring og Danske Fund FCP – ved køb af 502.300 stk.
dags dato ejer 1.804.514 stk. aktier á nom. 1 kr. svarende til 5,99 % af aktiekapitalen og 5,99 % af
stemmerettighederne i Exiqon A/S.

2 april 2008 Steiner Enghelsen 10.000 stk.

26 marts 2008 Erik Walldén AB 4300 stk.

25 marts 2008 Lars Kongsbak 53631 stk.




26/3 2009 00:10 05873



Per Wold er jo ikke en hr. hvem som helst...



31/3 2009 18:18 faurschou 06441



SVB har kastet aktier i grams i dag, der er nogen, der vil ud. Men jeg synes, der viser sig en intererssant dybde.



31/3 2009 18:19 faurschou 06442



Hvor blev min vedhæftede fil? Jeg prøver igen



1/4 2009 21:52 faurschou 06664



Det er værd at lytte til :
http://www.exiqoninvestor.com/webcast
Hvorved man får et indblik i firmaets situation.Jeg finder det specielt interessant, at der til sidst i spørgerunden nævnes, at man 'forventer' et større samarbejde med big pharma i løbet af 2009. Intet lovet, men der forhandles på et eller andet niveau.




30/4 2009 22:07 faurschou 09643



Exiqon har indgået et samarbejde med KU og Hvidovre Hospital, for at udvikle en blod screening for at diagnostisere tarmkræft.

MikroRNA (miRNA) er små RNA molekyler, der har vist sig at spille en afgørende rolle i cellerne, når de udvikler sig til en kræftcelle. Exiqon A/S har en unik teknologi (LNA™), der gør det muligt at udføre en mere præcis og følsom måling af mængden af miRNA-molekylerne end det kan gøres med andre teknologier. Kort fortalt regulerer miRNA-molekylerne produktionen af proteiner i cellerne og ved udviklingen af kræftceller opstår en ubalance, som nu kan måles. Dette gør miRNA specielt velegnet som såkaldte biologiske markører til diagnostisk brug og ved valg af behandling."

Jeg vedhæfter meddelelsen.



11/5 2009 19:01 faurschou 010786



Jeg vedhæfter meddelelsen.




25/5 2009 21:43 faurschou 012057



Højteknologifonden støtter projektet med 24 mio. kr.

"Hvert år får 4.000 danskere konstateret tarmkræft – men ofte opdages sygdommen for sent. Ny forskning vil udvikle en test, der kan sikre hurtigere diagnosticering og bedre behandling. Det kan være begyndelsen på en ny æra i behandlingen af tarmkræft.

Alle over 50 år skal tilbydes en blodprøve en gang om året – på samme måde som kvinder over 50 år i dag tilbydes en mammografi til screening for brystkræft. Det er – på sigt – perspektivet i et ny, dansk forskningsprojekt, hvor målet er at udvikle en diagnostisk test til tidlig opdagelse af tyk- og endetarmskræft ved hjælp af en simpel blodprøve.

Der er mere end 600.000 nye tilfælde er tyktarmskræft i den vestlige verden hvert år. Desværre opdages tyktarmskræft for halvdelen af patienterne så sent, at kræften har spredt sig og prognosen for overlevelse dermed væsentligt reduceret. I dag er standardundersøgelsen for tyktarmskræft en kikkertundersøgelse, som er både dyr, tidskrævende og meget ubehagelig for den, der skal undersøges.

Hvidovre Hospital og Århus Universitetshospital har sammen med en række andre danske og australske hospitaler over de seneste seks år indsamlet flere end 10.000 blodprøver fra personer, der er blevet undersøgt for tarmkræft. Denne unikke samling blodprøver vil nu blive undersøgt for indholdet af bestemte microRNA-molekyler, der spiller en afgørende rolle i udviklingen af kræft. Identificerer man specifikke biomarkører for tarmkræft, er næste skridt at udvikle en test til screening, så kræftknuder kan findes tidligt i sygdomsforløbet.

Parterne i projektet er Hvidovre Hospital, Københavns Universitet, Århus Universitetshospital og Exiqon A/S."




11/5 2009 20:12 TGSC 010794



Tak, endelig andre end mig der skriver om Exiqon. :)
Exiqon er faldet sammen med øvrig biotek, jeg tror ikke det er selskabsspecifikt.
Biotek er det første der falder og det sidste der stiger i en krise, så man kan i god ro og mag udse sig de gode køb når markedet retter sig.
Thorleif Krarup sagde omtrent det samme sidste år - han er jo bankmand, så han ved det bedre end de fleste andre.

Der er investormøder 19. og 26. Maj, samt 2. Juni.
http://www.exiqoninvestor.com/

Mit bud på Danske Banks fordobling er at man overtog posten som sikkerhed for lån der gik skævt for en investor. Men uanset hvad så gjorde man det kun hvis man så værdi i det.

Ser man på chartet, ser det ud som om der sker noget i høj volumen :
http://www.exiqoninvestor.com/ir



12/5 2009 00:26 faurschou 010820



Jeg vedhæfter lige aktieinfo's maj analyse af Exiqon. Et meget centralt klip lyder: "Vi mener, at odds er gode for et positivt udfald som vil kunne godtgøre eksistens af et stort potentiale for produkterne og alene efterlade spørgsmålet om tempoet i denne proces for aktien. Exiqon må bedømmes som en spændende virksomhed tæt på afgørelsens time. På langt sigt vil succesfuld udrulning af et bredt program for miRNA-produkter kunne indebære at størrelsen bliver mangedoblet.
Af samme årsag eksisterer mulighed for et Take Over bud, hvilket må formodes at skulle foregå venligt (dvs. efter forhandling) for at fastholde nøglemedarbejderne og undgå tab af dynamik.
Omvendt er risikoprofilen høj i denne fase, hvor problemer og forsinkelser vil kunne udløse behov for tilførsel af flere penge."
2009 bliver året hvor det viser sig om firmaet bryder lydmuren eller ender med et lille svagt bang. Jeg forventer det første, men det er high risk.
Jeg lurer også stadig på, om der skulle komme et samarbejde med Big Pharma i år, det ville være gennembruddet for teknologien.

Og herligt at vi da er 2, der følger aktien



12/5 2009 01:14 TGSC 010824



Tak, den kigger vi på.
Jeg tror ikke take-over er en mulighed, dertil er selskabet for stærkt. Det ville kræve en fortsat streng økonomisk verdenskrise, og det ser det ikke længere ud til. Så det skulle være en MEGET venlig overtagelse.
Jeg mener ikke det kan kaldes highrisk, for produkterne virker jo, men skal igennem sædvanlig markedsføring, men hver sin risiko.

I værste fald (flere problemer, fortsat børskrise, manglende gennembrud) er firmaet statisk og skal først have tilførsel engang i 2010. Med DanskeBank som +10%-holder bliver det næppe et problem.

Kursmæssigt kan vi være heldige at se tilbagefald, men det ser desværre ikke sådan ud - jeg havde ellers håbet på ekstra billige indkøb, men må sande at jeg ikke nåede at slå til i tide.
Vi har set hvad kursen kan klare af ekstremt pres i Marts, hvor køberne trådte til i høj volumen i kurs 12, ved Indre Værdi.



15/5 2009 18:57 faurschou 011214



Mest interessante klip fra rapporten efter min mening:

"Exiqon Life Sciences is seeking strategic partnerships with big pharmaceutical companies on the use of miRNA biomarkers for drug development and possibly companion diagnostics. In the first quarter of 2009, a major pharmaceutical company selected Exiqon as a recommended provider after more than six months of rigorous due diligence testing of the use of Exiqon‟s technologies and biomarkers. The selection demonstrates that Exiqon is considered a reliable partner with competitive products and know-how."

Ellers var det vel som forventet.



26/8 2009 13:22 faurschou 017518



Så kom Exiqon's delårsrapport. Jeg er stadig positiv på virksomheden, selv om jeg synes diagnostik delen ikke helt performer som ventet.

"Exiqon A/S, der er noteret på NASDAQ OMX Copenhagen (?EXQ?), offentliggjorde i dag en omsætningsfremgang på 32% for første halvår 2009 i forhold til samme periode sidste år. Exiqon Life Sciences' salg af forskningsprodukter voksede organisk med 21% i forhold til samme periode sidste år. Exiqons forventninger til helåret nedjusteres med 10 mio. kr. som følge af ændrede forventninger til omsætningen i Exiqon Diagnostics, men fastholdes i øvrigt inklusive et nettounderskud for 2009 i den øvre ende af intervallet 115-130 mio. kr. inkl.
omkostninger til igangværende incitamentsordninger herunder warrants, der beløber sig til 5 mio. kr. Faldet i dollarkursen medfører, at forventningerne nu baseres på en valutakurs for USD på 5,25 for helåret.

Omsætningen steg 32% til 58,4 mio. kr. i første halvår sammenlignet med 44,5 mio. kr. i samme periode sidste år. I 2. kvartal steg omsætningen med 9% til 30,6 mio. kr. sammenlignet med 28 mio. kr. i samme periode sidste år.

De samlede driftsomkostninger steg 18% til 97,4 mio. kr. i første halvår sammenlignet med 82,7 mio. kr. i samme periode sidste år. I 2. kvartal faldt de samlede driftsomkostninger med 4,0% til 46,4 mio. kr. sammenlignet med 48,3 mio. kr. i samme periode sidste år.

Nettounderskuddet udgjorde 81,2 mio. kr. i første halvår. Indtjening pr. aktie udgjorde -2,68 i første halvår og -1,24 kr. i 2. kvartal.

Exiqon Diagnostics fik tildelt 24 mio. kr. i støtte fra Højteknologifonden
til at udvikle blodscreening af tarmkræft.

Exiqon Diagnostics lancerede en KRAS-test og, efter afslutningen af perioden den 30. juni 2009, en BRAF-test til analyse af protein-mutationer.

Efter afslutningen af perioden den 30. juni 2009 lancerede Exiqon Life
Sciences sin nye ?Home of LNA??-strategi, som gør det muligt for vores kunder at bestille specialdesignede LNA?-baserede produkter.

Exiqon Life Sciences er blevet restruktureret, og de årlige, direkte
driftsomkostninger er reduceret med 40 mio. kr.

Administrerende direktør Lars Kongsbak udtaler: ?Vi har nu gennemført en restrukturering af Exiqon Life Sciences. Som led i restruktureringen vil vi forbedre vores marginer ved at outsource produktionen, og de første produktporteføljer er allerede blevet outsourcet. Udviklingsprogrammerne i vores diagnostiske forretning forløber tilfredsstillende, og vi glæder os over Højteknologifondens legat, som gør det muligt for os at udvikle en test til blodscreening af tarmkræft.?"

Ud over det overordnede lagde jeg mærke til at

"Exiqon Diagnostics‟ revenue increased 33% in the first six months of 2009 compared to the same period last year. In the second quarter of 2009, revenue was DKK 10.7 million, down from DKK 12.3 million in the same period last year due to fewer specimens and less revenue per specimen. Initiatives have been taken to address the declining revenue, including the launch of the new diagnostic test such as KRAS and BRAF with expected effect from the third quarter of 2009."

og

"Exiqon maintains its long-term financial goal of reaching profitability by 2011 based on its current cash position and a cash flow positive Life Sciences business from 2010."



1/9 2009 12:20 oneofakind 017959



Seneste nyhed er heller ikke værd at glemme!

Exiqon skal vise sig frem i USA
01-09-2009 - 07:41

Det mindre danske biotekselskab Exiqon får en unik mulighed for eksponering over for investorer, når administrerende direktør Lars Kongsbak den 8. september lukker teknologibørsen Nasdaq. Det oplyser selskabet i en pressemeddelelse.

Den ceremonielle afslutningsseance bliver fulgt op med en præsentation på en konference i Boston fra den 9. til den 11. september. Også der er der rig mulighed for at imponere investorer, oplyser Exiqon.

- Den årlige Thomas Weisel-begivenhed er en af de mest besøgte investorkonferencer i branchen og tiltrækker investorer, analytikere og ledere af farmaceutiske og bioteknologiske virksomheder fra hele verdenen, skriver selskabet i en pressemeddelelse.

Direktøren understreger konferencens betydning for Exiqon:

- Det betyder meget for os at være blevet inviteret til at deltage på Thomas Weisel-konferencen. Det er endnu et vidnesbyrd om, at Exiqon har opnået status som en nøglespiller i udviklingen af moderne diagnostik til brug for et bedre behandlingsvalg til kræftpatienter, siger administrerende direktør Lars Kongsbak.

(RB-Børsen: Tlf: 33300335, E-mail: redaktion@rb-borsen.dk, www.rb-borsen.dk )

Er glad for i tide at have fået en pæn post i dette oversete selskab!

mvh.



1/9 2009 12:31 stengård 017961



Biomarkører er et uhyre interessant område, præcis diagnise giver betydeligt bedre behandlingsresultater - så Exigon er helt sikkert inde på det rigtige område

stengård



1/9 2009 16:50 oneofakind 017975



Enig.. og så mangler de ikke penge! I modsætning til så mange andre i denne sektor. Næste år pos. cash flow. Året efter overskud!
mvh.



17/9 2009 09:14 oneofakind 018607



Lige en opdatering. I forb. med DAF´s aktiemesse er der kommet et par udtalelser fra koncerndirektør Lars Kongsbak. Den første får i i dens helhed, anden som link:
I modsætning til mange biotekselskaber har Exiqon det som udtalt målsætning ikke at foretage emissioner. Det siger administrerende direktør Lars Kongsbak på Dansk Aktionærforenings virksomhedsdag i København.

- Vi er i en lidt anstrengt likvid situation. Vi håber, det er nok, hvis ikke må vi låne penge i banken, men vi vil undgå at lave yderligere emissioner, siger Lars Kongsbak om de 100 mio. kr., der pt. er i pengekassen.

De skal helst strække indtil 2011, hvor selskabet bliver profitabelt.

Direktøren konstaterer samtidig, at der ikke var megen forståelse for ambitionen om ikke at hente flere penge i markedet, da man fortalte om det i USA.

- Da vi gik på børsen i Danmark sagde vi, at denne finansieringsrunde sagde vi, at det skulle være den sidste. Da vi kom til USA og fortalte det, så grinede de af os. Men som finansieringssituationen ser ud nu, så virker det måske ikke så tosset længere, siger Lars Kongsbank.

Han fortæller videre, at den omkostningsbevidste måde at tænke på gennemsyrer alt fra hotelstandarden på rejser til bemandingen i ledelsen.

- Når man forsøger at køre det inden for de midler, man har, så kører man det som en købmandsbutik. Det betyder, at vi bor på billige hoteller, og at vi ikke har nogen IR-chef, siger Lars Kongsbak.

Samtidig konstaterer han, at det er vigtigt for selskabet fremover, at man ikke forbliver en lille forholdsvis illikvid aktie i København, men at der kommer udenlandske investorer til.

- Det er vigtigt for os at få den internationale investorer med, for det blåstempler os. Det er meget vigtigt for os at få amerikanske investorer med, og vi har faktisk været på road show derovre i sidste uge, hvor modtagelsen var meget positiv. Vi er optmistiske om at få udenlandske investorer ind, siger Lars Kongsbak.

Exiqons største aktionær er Danske Invest, som har mere end 10 pct. af aktierne, mens blandt andre LD er blandt aktionærerne med mere end 5 pct., fortæller han.

Exiqon laver måleteknologi og markører, der skal gøre det muligt at behandle kræft mere effektivt.

http://www.finansnyheder.dk/news/shownewsstory.aspx?storyid=10621583

Det, at Pfizer har betinget at deres navn nævnes med "overordentlig gode resultater" og nu nævnes.. ser jeg som noget af en positiv nyhed!

Kombineret med at der ikke planlægges aktieudvidelse, samt roadshow i udlandet.. (aktierne der købes skal jo komme et sted fra, og hænger pt. ikke på træerne) kan meget vel de kommende måneder drive kursen opad.

Jeg er fortsat meget positiv overfor dette selskab, som jeg tror ender med at blive opkøbt!

mvh.



17/9 2009 09:21 faurschou 018608



Der er også lige dene fra i går:

"Biotekselskabet Exiqon begynder at mærke opbakning fra europæiske og amerikanske investorer, hvilket glæder administrerende direktør Lars Kongsbak.

Han betragter interessen som en blåstempling af selskabets produkter inden for diagnosticering af kræftpatienter.

"Vi har fået en række europæiske og amerikanske investorer med, som dog endnu ikke ligger over 5 pct., så jeg kan ikke nævne deres navne," forklarede direktøren i sit oplæg på Dansk Aktiemesse onsdag.

"Det betyder meget for os, for selvom man intet ondt skal sige om de danske investorer, så ved man altså en hel del mere om vores område i USA. Så når de store investorer derovre begynder at købe vores aktie, så viser det, at vi er i gang med det rigtige," påpegede Lars Kongsbak.

Exiqon har netop afsluttet et roadshow i USA, som efter direktørens vurdering er gået rigtig godt.

Nyhedsbureauet Direkt"



17/9 2009 09:22 oneofakind 018609



Endelig kan man jo tage et kig på bestyrelsesgangen.. Det er ikke hvem som helst der er udvalgte:
http://www.exiqon.com/investor/directors

Måske skulle lidt mere langsigtede investorer, med lidt risikoaversion tage et grundigt kig på aktien, kursudviklingen og potentialet!

Eneste der kan trække ned mht. at smide den i pensionen er vel hvis selskabet bliver opkøbt og man er nødt til at geninvestere pengene plus en præmie!

mvh.



17/9 2009 09:32 oneofakind 018611



Der findes godt 3 mill. aktier udstedt, heraf er ca. 20% "låst" i LD og Danske Invest. Markedsværdien af selskabet er med gårsdagens lukkekurs 433 m dkr.
Selv en pris på 3 mia. dkr. ville kun være et "slurp" for f.eks. Pfizer, som så kunne holde teknologien inden for murene!
mvh.



18/9 2009 22:49 oneofakind 018678



Føj da for en handelsdag! Kan man forestille sig, at storsælger DDB pt. udnytter sin store ejerandel via DDB Invest til at presse kursen og evt. fremprovokere SL?.. og iøvrigt holde kursen i nuværende niveau?

Eller skal dagens handel blot ses som investorernes angst for at dollarkursen vedbliver at ligge så lavt, hvorfor Exiqon vil nedjustere?

Eller.. er det blot en tilfældighed af investorer, der på samme tid vælger at .. omlægge!

Købersiden har hovedsagelig bestået af traditionelle "privat kunde" mæglere!

mvh.



28/9 2009 22:33 faurschou 018960



Exiqon's præsentation på Dansk Aktiemesse 2009 kan ses her:
http://www.exiqon.com/investor/Pages/Webcast3.aspx
Den er en fin introduktion, og specielt kan jeg godt lide Kongsbak's kropssprog, han tror på det, han siger.



29/9 2009 20:21 Valueguy 118990



Bekymrer det ikke nogen at insiderne ikke har benyttet krisen og den faldende kurs til at hamstre aktier?

Jeg har i øvrigt ikke kunne finde frem til insiderbeholdningen i selskabet (blot set at der ingen insiderhandler har været de seneste to år), har nogen et link til info om det?



29/9 2009 21:16 faurschou 218992



Det er da altid bekymrende at insiderne ikke har købt ind på et godt tilbud. De sidste insiderkøb jeg kan finde er dog fra sidst i 2008, hvilket jeg også har skrevet højere oppe i tråden.

Hvorfor køber de ikke yderligere, måske fordi de godt kan se at det kniber med likviderne og de vil så vente med pengene og se om, de må træde til og købe ved en emission - selv om det ikke er firmaets politik med flere emissioner.
Eller måske er firmaet meget langt i indgåelsen af det strategiske partnerskab, det har talt om.



29/9 2009 23:27 Valueguy 018999



Fik en http 500 fejl kastet i hovedet, så tak for oplysningen om størrelsen af insiderkøbet - en ikke helt ubetydelig sjat egentlig, men havde gerne set flere insidere på vognen.

I øvrigt helt enig i din betragtning om at kropssprog under webcasts er noget der skal vægtes pænt med, når man vender argumenter for og imod køb. Måske lidt overset.



15/4 2010 07:53 faurschou 028204



Danskernes Akademi har et fint lille foredrag om biomarkører og brystkræft:
http://www.dr.dk/DR2/Danskernes+akademi/Sundhed_Sygdom/Behandling_af_brystkraeft.htm



TRÅDOVERSIGT