Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
Historik

Vælg chat via ovenstående menu
Luk reklame

      

Har du en strategi ?


56754 Bryan 10/5 2012 17:18
Oversigt

Når man investerer er det en god ide at have en strategi. Det betyder at man har tænkt over hvad man vil og ikke bare handler tilfældigt på pludselige indfald. Det kan være en god ide at skrive strategien ned, så tænker man måske lidt mere over de enkelte punkter. Så kan man også finde den frem inden man handler, og se om man nu følger strategien.

Vi er alle forskellige så det handler om at finde ud af hvad der fungerer bedst for en selv. Det koster nok lidt lærepenge i starten, men så gælder det om at lære af sine fejl og evt. tilpasse strategien. For mig har det betydet at jeg investerer efter flg. regler :


Jeg handler langsigtet.
Jeg ser både på risiko og potentiale inden jeg køber.
Jeg investerer ikke for meget i en enkelt Aktie.
Jeg investerer ikke i instrumenter jeg ikke forstår 100%.
Jeg investerer ikke på andres anbefaling uden selv at undersøge tingene.
Jeg investerer primært i solide selskaber der har bevist at de kan tjene penge.
Jeg er opmærksom på skattemæssige konsekvenser.
Jeg gearer kun begrænset og "sikkert".
Jeg erkender at jeg ikke dur til markedstiming.
Jeg følger mine aktier via selskabernes kvartalsrapporter og årsrapporter m.m.


Disse 10 bud har jeg i tankerne når jeg handler, og det har givet mig et tilfredsstillende afkast i de ca 10 år jeg har investeret i aktier. De har også betydet at jeg har kunnet sove roligt om natten uanset finanskrise og hvad der nu har været af ubehageligheder for os langsigtede investorer.

Nogle af reglerne er måske lidt "gummiagtigt" formuleret. Det er helt bevidst, jeg har selv en rimelig klar fornemmelse af hvor meget de må bøjes. Jeg uddyber gerne hvis der er spørgsmål.

Jeg er ret overbevist om at ovennævnte strategi er den rigtige for mig. Det betyder ikke nødvendigvis at den også er den rigtige for andre. Jeg mener dog at det er vigtigt at man har en klar strategi og følger den.

Har du styr på din strategi ?



10/5 2012 19:48 Repsac 756766



Min liste har udviklet sig i takt med fejlene. - og den vil sikkert blive længere. 1. Køb ikke i aftenhandel eller US hvis du har fået (for meget) vin til aftensmaden. 2. Lav ikke en hurtig kortsigtet handel hvis du sidder i møde hele næste dag ud en mulighed for at sælge. 3. Hvis du har lyst til at gamble, så glem aktier og spil en 50'er på oddset.

sent from iPhone



11/5 2012 16:14 Bryan 056790



Helt undgå fejl kan man nok ikke, vi har vel alle foretaget handler vi gerne ville have trukket tilbage. Men hvis man i det mindste kan undgå at begå de samme fejl igen er man nået langt.

Så jeg er enig, strategien skal justeres efterhånden som man lærer nyt.

Dine to sidste regler er vel nogenlunde dækket ind af mine to første. Din første regel har jeg måske taget højde for da det vil være helt umuligt at overskue alle mine regler efter for meget vin.



11/5 2012 19:54 CRANBERGER 456804



Jeg kan godt lide dette indlæg fordi det appelerer til eftertænksomhed.

Vi er alle forskellige og har vore approach, men hvis vi lærer af vore fejl, gælder det vel bare om at fejle og lærer hurtigst muligt.

Det der med at gå ind i noget uden at kende tesen, eller fordi aktivet er faldet meget, er utroligt fordummende. Selvom man har heldet med sig og tjener på positionen, er man stadig en dummerian, fordi ens gevinst nærmerer er en funktion af held, end gedigent hjemmearbejde. Man her lært nada, og over tid bliver man annuleret som en amatør.

Derfor er det hyper vigtigt at noterer hvorfor vi går ind i en position, hvad er vore hypotese for at tage den givne position, hvilke senarios vil igivetfald betyde man må forkaste hypotesen. Her taler jeg ikke kun om et signal fra kurs-udviklingen, men også fra makro økonomiske eller geo-politiske forudsætninger.

Vær super professionel i din approach, lær at ligge en order ordentlig ind i systemet, kend forskellen på market og limit orders, konsekvensen af Kurtage og slipperage..gør det ordenligt. Det er super sexet at gøre arbejdet ordenligt fra bunden, ikke bare at handle på må og få.

P.S. Behavioral Finance har efterhånden lært of vi er influeret af nogle "Bias", lad være med at trade impulsivt. Diskuterer tesen med nogle venner eller folk her på PROinvestor der har den same interesse. Måske de har foreslag til en bedre approach, eller position for det givne tema. Tjen retten til at deltage også på langsigt.



12/5 2012 11:12 Bryan 356823



Meningen var netop at få folk til at tænke over om de nu også gør det rigtige. Jeg kan ikke fortælle andre hvordan de skal handle, og mange vil nok finde min strategi dødkedelig. Det er heller ikke så vigtigt, bare man har tænkt over sin egen strategi og følger den, så man netop undgår at handle impulsivt.

Jeg er ikke i tvivl om at andre kan tjene ligeså meget eller mere på helt andre strategier, men det er ikke væsentligt for mig. Min strategi har givet mig et godt stabilt afkast over tid med "begrænset" risiko og det er målet for mig.

Man kan sagtens investere med større risiko, evt. for en del af porteføljen, hvis man vil have mere spænding. Men det bør stadig ske efter en gennemtænkt strategi så man undgår impulskøb. Ellers kommer man til at handle for ofte og planløst, og det betaler sig sjældent.

Når jeg følger med i debatterne på EI og PI og læser hvordan folk handler, er det ofte jeg tænker hvilken strategi mon får ham til at handle sådan? Og desværre tror jeg at mange slet ikke har nogen fast strategi, men bare følger det der er hot lige nu. For dem kunne det nok betale sig at bruge et par timer på at se på sine tidligere handler og lære af sine fejl og successer, og derefter gennemtænke en strategi for fremtiden.



14/5 2012 16:30 Osteomyelitis 556869



Tak for et godt indlæg med potentiale til gode diskussioner. Jeg tror folks svar vil afspejle sig i deres filosofi, deres temperament og de erfaringer, de har gjort sig gennem tiderne. Derfor er mine 'søjler' indenfor aktiehandel:

1) At gå long i aktier er den bedste måde at investere, for til trods for depressioner, verdenskrige, industrialisering og Anker Jørgensen har de givet et årligt afkast på 10% siden 1800 ved simpel buy-and-hold. Det tæver guld, sølv, Obligationer og cash.
2) Når man er bevidst om dette, vil man erkende at markedstiming og risiko (på den korte bane) er minimalt betydende elementer i ligningen omkring hvor meget man kan forvente at tjene på en aktieinvestering.
3) Ligeledes burde man (men i praksis sker det kun ved bitter erfaring) erkende, at et selskab før eller siden vil blive prissat fornuftigt relativt til sine nøgletal og sine udsigter -- og at efficient-market hypotesen er svag, når forvirrede småsparere og HFT-maskiner konstant destabiliserer korrekt prissætning.
4) Den bedste måde at udvælge sine handler er derfor at finde objektive, ufornægtelige værdier, ratioer og data, som kan bedømme en investering som fornuftig og begrænse (da man aldrig helt får fjernet) det psykologiske aspekt af aktiehandel. Med andre ord, man skal erkende om det er fx er P/E, Current ratio, Yield eller Historical surprises der fortæller om ens investering er bedst ud fra den filosofi man har om selskaber er potentielle gode investeringer eller ej.
5) Samler man op på disse fire punkter kan man sætte sine handler i system, udvælge de suverænt bedste på de givne tidspunker og lade dem syde og koge i 5-10 år, før man sælger -- og det bør man kun gøre, når man skal bruge pengene.

Og mine objektive værdier for om en Aktie er værd at overveje:
1) P/E max 15
2) Price-book max 1,5
3) Yield > 3%
4) Historical EPS-surprise > 10% de seneste fem kvartaler
5) Current-ratio > 1
6) EPS-growth sidste fem år > 5%
7) Sales-growth sidste fem år > 5%
8) Analysts expectations mindst "Hold"

Man vil blive overrasket over hvor mange der faktisk overholder selv så strenge krav. Jeg kan nævne:

1) Volkswagen
2) DFDS
3) Royal Unibrew
5) Saab
6) Kongsberg Gruppen



14/5 2012 18:24 Bryan 056871



Selv tak. De gode diskussioner kommer der måske ikke så mange af, da vi tilsyneladende er ret enige.
Det er lidt sjovt hvor forskelligt vi beskriver vores strategi, da vi umiddelbart kigger på de samme ting når vi investerer.
Men vi har nok også nogenlunde samme mål og forventninger. Vi satser begge på det stabile langsigtede afkast under hensyntagen til risiko.

Det kunne være interessant at høre nogle andre strategier også. Når man læser andre tråde handler det oftest om kortsigtede forventninger, TA eller "lottoaktier". Ofte skrives om store forventninger, både til en Aktie og egen performance. Vores strategier er ret forsigtige. Men dem der satser på mere "spændende" aktier må vel også følge en form for strategi, eller ????



14/5 2012 20:11 renek 556872



Jeg har gennem mange år udarbejdet et koncept for en model. Beskrivelsen af den kan du/I læse her:

http://www.market-trends.net/wp-content/uploads/2012/..

Afkast frem til 2009 er "in sample". Herefter er det "out of sample". Modellen gik live pr 05.08.2011 og afkast her afviger derfor fra det som er beskrevet i PDF, som blot følger en simulering - det er bedre i virkeligheden.

Jeg kan lige så godt sige det med det samme: det er det der...."markedstiming"...jeg kalder det en systematisk tilgang til det at investere. De bankfolk som altid har kritiseret tilgangen kalder det nu om dage "taktisk allokering", når de udbyder til deres formuende kunder...som tiderne skifter



15/5 2012 09:54 Bryan 256889



Tak for et godt input, så fik vi da også et bud på en strategi der afviger væsentligt fra de øvrige. Det er spændende læsning og afkastet er jo heller ikke så ringe. Godt jeg nåede at skrive "Jeg er ikke i tvivl om at andre kan tjene ligeså meget eller mere på helt andre strategier, men det er ikke væsentligt for mig."

Afgørende for din model må være som du selv er inde på, risikoen for ofte at tage fejl og handle for meget. Her har du nok nogle værktøjer som sikrer dig en større træfsikkerhed end jeg ville kunne præstere. For mange fejlvurderinger vil have store konsekvenser for det endelige afkast, især hvis man medregner omkostninger og skat. Det er muligt at jeg har opgivet for hurtigt, men det er grunden til at jeg skrev "Jeg erkender at jeg ikke dur til markedstiming."

Du får mig altså ikke til at ændre det til "Jeg erkender at jeg ikke dur til systematisk tilgang til det at investere", det vil ligesom ikke lyde rigtigt i en strategi.

Det vigtigste er at vi begge følger en gennemtænkt strategi omend de er meget forskellige. Vi gør det der fungerer bedst for os, og undgår at springe rundt mellem forskellige impulskøb. Og det sikrer os begge et tilfredsstillende afkast (bedre end OMXC20).



15/5 2012 10:16 renek 356890



Helt enig Bryan: det hele handler om ikke at blive dogmatisk, men i stedet følge den strategi, som passer bedst til ens investeringsstil, risikotolerance og overbevisninger omkring aktiemarkedet.

Jeg er hverken for den ene eller anden tilgang, men har indset, at en meget systematisk tilgang, der inkluderer tekniske markedscyklusser, er det bedste for mig. Jeg kan ikke tåle at tage turen ned i bearmarkeder.

Derudover gider jeg ikke bruge så meget tid på tingene mere, så det skal være noget som følger nogle store cyklusser og noget som man ikke skal følge hele tiden. Grundlæggende følger modellen princippet om at "købe aktier der stiger, og sælge aktier som falder"...kunsten består i på en fornuftig måde at beskrive dette objektivt samt stole nok på strategien til at følge den, når den også tager fejl.

Herunder opdateret graf inklusiv obligationsstrategi til når man er ude:

LTM, markedstiming, market trends, rkhanen, Strategi




15/5 2012 12:40 TeamGarlic 056899



wow ! Det er lige ord, som jeg kan lide at høre (også jvf. vores lange telefonsamtale for noget tid siden): ikke så meget tid eller lyst til at bruge tid og så gerne noget mekanisk, så man ikke involverer psykologien for meget.



15/5 2012 12:51 renek 056901



Velbekomme Lars...håber du sparede nogle penge på den telefonsamtale. Er ved at udvikle en obligationsstrategi baseret på ETF'ere. Er det mon noget for dig i stedet aktier med draw downs og alt det hejs?



15/5 2012 14:44 TeamGarlic 056906



Hej René
Ja de sparede penge lunede godt i pengepungen.

Vi snakkede om at lave en portefølje med Piotroski-agtige aktier, som blev re-balanceret og re-vurderet hvert halve år og med en exit-/entry-strategi, der fulgte BørsUdsigtens langsigtede signaler.

Nu har de gud-hjælpe-mig udskiftet skribenten Allan Thestrup og "ødelagt" mine planer.

Så ja jeg gør mig stadig mine overvejelser, så ethvert input er velkomment
Draw Down er jeg god til, men ikke psykologisk



18/5 2012 12:08 actdk 057084



Var nu også interessant om din model udmundede i en ETF eller forening en dag - det er jo ren guf :-)


Har ikke fået læst The Ivy portfolio (selvom den ligger på iPadden...), men det er vel også ret meget Mebane Fabers metode med en overordnet timingmodel kombineret med at vælge aktier med momentum - gerne med hedgefonde i ryggen?



18/5 2012 12:28 renek 157086



Hvis jeg kunne trykke på en knap så ja Men jeg er bare mig og at lave en investeringsforening er ikke sådan lige til og så tilmed "sælge varen". En fondsmæglerlicens er altid en god start, men den slags trækker man ikke i en automat.

Er helt klart inspireret af Mebane med en overordnet timingdel og så en selektionsdel.



TRÅDOVERSIGT