Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
Historik

Vælg chat via ovenstående menu
Luk reklame

DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Udbytteaktier


58362 Bryan 16/6 2012 16:00
Oversigt

Thorleif Jackson havde et interessant indslag om udbytteaktier på aktiemessen i Århus. Det kan ses her :

http://storm.zoomvisionmamato.com/player/dansk_aktionaerforening/objects/30bm85d2/

Der kan være enkelte detaljer hvor man måske ikke er helt enig, men det er da værd at bruge en halv time på hvis man er til udbytteaktier.



16/6 2012 22:12 tola5 058366



altid spænde med mere info på udbytteaktier
kan det virkelig passe de her talg hyundai https://www.nordnet.dk/mux/web/marknaden/aktiehemsidan/index.html?identifier=885166&marketid=4
2 af dem = 1 preferred stock skulle give ca. 2.8 % eller ca. 1,800 KRW
kan det virkelig passe af payout er kun på 0.69 http://finance.yahoo.com/q?s=HYU.DE

her er hyundai ajen side men den er utrolig ustabil har ikke kunne læse deres Financial Information http://worldwide.hyundai.com/WW/Corporate/InvestorRelations/StockInformation/Dividendhistory/index.html



17/6 2012 09:04 Bryan 258369



Iflg. Thorleif Jackson handler han den på børsen i Frankfurt. Der må altså være tale om denne GDR :

http://www.boerse-frankfurt.de/de/aktien/hyundai+mot+0+5n+vtg+gdrs+USY384721251

Nordnet oplyser desværre ikke ISIN koder, men det ligner den samme du har har fundet der.

Hvordan Yahoo kommer til en P/E på 0,69 ved jeg ikke, og jeg kan da godt forstå at du ikke rigtig tror på dem.

Hvis vi ser på Jacksons tal skriver han P/E2011 er 2,35. Han oplyser kursen til 66400 KRW.

66400 KRW omregnet til Euro giver 45,28 Euro. Det passer jo nogenlunde med 2 stk GDR i Frankfurt.

Iflg årsrapporten for 2011 var EPS 28200.

66400/28200=2,35.

Thorleif Jacksons tal ser altså rigtige ud.

Et udbytte på 1800 KRW pr Aktie giver et Yield på ca 2,7% og en payout ratio på ca 6,4%.

Det lykkedes mig at hente årsrapporten, så jeg vedhæfter den her. Så burde du kunne læse den uden problemer.
pdfHyundai_Motor_Company_20111231_Con..



17/6 2012 12:36 Osteomyelitis 758377



Endnu en glimrende præsentation fra TJ. Alt imens folk bruger spalte op og spalte ned på lottoaktier som Vestas og Pandora, findes der utallige kvalitetsaktier, som qua internettet også er blevet tilgængelige for den almindelige investor, men som aldrig nyder omtale selv på et seriøst forum som ProInvestor.

Det er nøglen for almindelige mennesker, at de kan gøre sig økonomisk uafhængige ved at opnå moderate, sikre afkast på 10-15% om året og til sidst opnå en pengestrøm fra udbytter, som gør dem økonomisk uafhængige. Tænk blot, hvis man havde købt Mærsk-aktier for 10.000 kr. stykket i 80'erne: så havde man dd. fået 1.000 kr. i udbytte for hver enkelt (10%!).

Jeg har selv lavet en database som TJs, hvor jeg scorer aktier ud fra visse af de nævnte kriterier - blot er min filosofi at vægte følgende parametre i følgende rækkefølge: K/I -> Yield -> Market Cap -> Analytikerforventning -> Historiske overraskelser -> P/E, idét et for lavt P/E kan være meget risikobetonet (Research in Motion, fx). Ud fra disse kriterier kan jeg supplere listen med følgende:

Metlife
Daimler AG
UPM-Kymmene
BP Plc
AstraZeneca
Siemens
RWE AG
Lufthansa
YARA
NCC AB
Kongsberg Gruppen
Statoil

DISCLAIMER: Jeg ejer selv aktier i Metlife, Lufthansa, Yara, Kongsberg og Statoil



17/6 2012 13:50 Bryan 258380



Vi er helt enige, men jvnf. tidligere debat om strategi har vi jo også nogenlunde samme tilgang til at investere.

Jeg tror bare at mange finder det for kedeligt. De gider ikke bruge tid og energi på at finde "kedelige" aktier som giver et afkast på 10-15% om året. Jeg tror endda at der er mange som ikke imponeres det mindste når Thorleif Jackson taler om at slå indeks med 6% eller lign. De skal jo selv tjene flere hundrede procent når deres lottoaktie endelig stiger.

Man skal jo gøre det man selv har det bedst med, så der er jo ikke noget galt med at gå efter de hurtige gevinster på lottoaktierne. Det lykkes jo også for nogle at ramme og hvis man ønsker spændingen er det vel vejen frem. Jeg kan jo heller ikke udelukke at f.eks. Vestas kan stige voldsomt på gode nyheder, så jeg skal ikke dømme andres strategi. Jeg håber bare at man er bevidst om sin strategi og risikoen.

Men det er måske naturligt nok at der skrives mere om lottoaktierne. Investorerne er nok mindre tålmodige og de er jo afhængige af afgørende nyheder der kan sende raketten afsted. Når du først har gjort dit forarbejde og købt en Aktie, kan du jo bare slappe af og lade selskabet fortsætte med at tjene penge for dig.

Jeg tror du har ret i at de fleste private investorer i længden ville være bedst tjent med en portefølje af stabile aktier med god indtjening. Og derfor synes jeg også at Thorleif Jacksons præsentation bør ses af flest muligt.

Tak for din liste, der er nogle jeg skal have kigget lidt på. Jeg kan se at du også har Astra Zeneca med. Den bliver ved med at dukke op når jeg selv søger og den var også nævnt i præsentationen. Så måske skulle jeg til at kigge lidt grundigere på den.



17/6 2012 15:08 fcras 058385






17/6 2012 18:05 Tonny9 558388



Jeg er startet på og købe lidt op i følgende aktier:
FLSmidt
ABB
Siemens
Hennes & Mauritz
Gazprom
Repsol
Total

Og har suppleret i:
Fortum
Aviva
RSA
Deutsche Telecom

Og har et par købslimit liggende på AstraZeneca, Unilever og EDP.

Hvis der er nogen der mangler lidt "inspiration" til nogle langsigtet køb af udbytteaktier.

Men hvor vi så er rent kursmæssigt på de aktier om 14 dage, ja det ved jeg ikke.
Jeg er nok lidt klogere på det i morgen tidlig.

Er i øvrigt helt enig i jeres betragtninger omkring udbytteaktier og forventede afkast.
Jeg forventer i hvert fald ikke mere end et afkast på 10% i snit. Det er rigeligt fint for mig.
Det må selvfølgeligt godt blive til mere, men jeg vil ikke "jagte" chancen for mere i afkast, eller rettere sagt, jeg vil ikke øge min risiko yderligere.



18/6 2012 14:05 renek 558408



Til dem som er TJ-fans så lavede jeg for lang tid siden en video om hans performance i Nordnetporteføljen. Det er en lang og kedelig sag

http://www.market-trends.net/blog/portefoljer-og-performance-del-2.html

Bemærk venligst at den model jeg nævner i videoen ikke længere er offentligt tilgængelig.

Jeg ser stort fokus på udbytteaktier for tiden.
Husk at udbytteaktier mest fungerer, som en mindre form for risikabel aktieinvestering frem for en måde at få ekstra afkast på.

Hvis ens præference er udbyttegevinster skal man naturligvis gå udbyttevejen. Hvis ens præference er kursgevinster, så skal man ikke gå udbyttevejen, da såkaldte "udbyttearistokrater" har tendens til at underperforme et almindeligt ligevægtet indeks i primære optrends.

Så fokus på udbytteaktier skyldes nok at risikoappetitten blandt aktieinvestorer er noget formindsket efter en finanskrise og nu en kreditkrise. "Safety first" er blevet mantraet efter de glade 00'er Åh hvor vi dog husker dengang aktier bare steg og steg...



18/6 2012 17:11 Bryan 458412



Du skriver :

"Hvis ens præference er kursgevinster, så skal man ikke gå udbyttevejen, da såkaldte "udbyttearistokrater" har tendens til at underperforme et almindeligt ligevægtet indeks i primære optrends."

Det er jo en interessant opdagelse, men det passer jo helt fint med TJ´s udsagn om at de falder mindre i et surt marked.(lavere Beta)

I er tilsyneladende enige om at de er mindre volatile.

Hvis man nu er ligeglad med om man får afkast som kursgevinst eller udbytte, og kun tænker på det samlede afkast, kan man jo så bruge jeres observationer i forhold til sin strategi.

For den langsigtede køb og hold investor er lavere beta en fordel så her er udbytteaktier gode. For din (eller lign.) strategi vil de være mindre velegnede, da du lever af store udsving på opturen og er ude på nedturen.

M.h.t. det samlede afkast viser TJ´s portefølje et klart bedre resultat end index i din video. Det kunne jo indikere at udbytteaktierne er bedst for den langsigtede investor, som han påstår. Andre undersøgelser har vist det samme. Det er måske ikke helt rimeligt at bruge TJ´s portefølje som udtryk for udbytteaktier generelt, da han naturligvis også ser på andet end Yield, men alligevel interessant.



18/6 2012 18:29 renek 158413



Helt enig i alle dine betragtninger Bryan og tak for altid gode input



18/6 2012 19:14 Tonny9 158414



Noget med risiko har det og gøre, rkhanen.

Jeg er f.eks. nok i bund og grund mere til Obligationer, men med det her renteniveau og den risiko for kurstab på lange Obligationer, jeg føler der er, så vælger jeg hellere udbytteaktier.

Virksomhedsobligationer kunne være en anden mulighed,men nu er det alså udbytteaktier jeg har kastet min "kærlighed" på.

Det har også noget og gøre med, at en stor del af min portefølge er købt for lånte penge og så er det godt (men ikke nødvendigt) med et løbende udbytte, der kan dække ydelsen på mine lån.



18/6 2012 19:46 Bryan 158416



Ja det giver jo også mening. Du har bare udvidet din strategi til også at omfatte lånte midler. Men så er det jo kun positivt hvis dit behov for løbende udbetalinger samtidig medfører lavere risiko og højere afkast over tid.

Og hvis TJ og Rkhanen, som vel strategisk er diametrale modsætninger, begge kan understøtte den teori, er det jo ikke så ringe.



19/6 2012 13:48 Osteomyelitis 658437



Videoen rejser en udmærket kritik af TJs portefølje, men jeg tolker de enkelte store tab og risiko i en anden boldgade: 50% fordi TJ tit sælger for tidligt, 25% fordi porteføljen er mere vækstorienteret end jeg bryder mig om, og 25% fordi det er alt, alt for tidligt at gøre boet op og sammenligne med verdensindekset.

Jeg vil gerne hive din bedste video, http://www.market-trends.net/blog/stiger-risikoen-over-tid-eller-falder-den.html, frem til diskussionen. TJs portefølje kører "kun" på 6. år, hvilket jeg ikke finder tilstrækkeligt til at belyse effekten af compounding og yielding, når vi fx snakker en 25 års periode, som du nævner i videoen.

Jeg har engang haft en graf over Berkshare Hathaways book value kontra S&P500, og når man så på en 40-årig periode, var effekterne meget visuelt tydelige: 1) når der var sekulær bear (som vi har været i siden 1998), var der 0 Volatilitet, og 2) når der var sekulær bull (som fra 1983 til 1998), gik det voldsom raket med at få book value op, som så lå stabiliseret til næste sekulær bull kunne gå i gang. Det er det, man essentielt opnår ved at holde aktier i årtier i stedet for måneder eller år, og det viser din video også.

Ved at holde i længere tid sparer man matematisk set bekymringen sig selv for nogen risiko for tab, og qua de mange aktie-splits og dividendevækst, som vil opstå, sparer man sig selv for den Volatilitet, som kortsigtede handler giver. Man bliver så at rige rig, når man er i sekulær bull, og man forbliver stabil, når markedet er i sekulær bear.

Lige nu befinder vi os i et sekulært bear, som formentlig vil holde indtil man tillader renterne at stige og begrænser de statslige underskud, så obligationsboblen kommer og pengene igen skal ind i aktiemarkedet (og dét tror jeg bliver et pissevoldsomt boom, som over en 20-årig periode vil sende Dow til 100.000). Aktier er meget billige lige nu, både på P/E, K/I og Yield, og jeg drypkøber stille og roligt, måned for måned. Ved godt at jeg har været bearish tidligere, men jeg er blevet overbevist om Tysklands ultimative magt, og når Obama nu taber til november ser jeg det sandsynligt, at man over en årrække tør bremse money growth som Voeckler og Reagan gjorde i 1983, som startskuddet til det forrige sekulære bull.

Og så vil jeg i øvrigt kommentere TJs portefølje på Nordnet således, at den ikke helt er en Graham-portefølje. Det er ikke 100% Value, men branchevindere, og fokus i hovedparten er på vækst og ikke korrektion (fx Teva, BBB, CommunityHealth, Jinhui), mens kun få er aktier, jeg ville betragte som egentlige Graham-aktier (Microsoft, MedTronic, Wells, Gazprom). Udbytteforelæsningen er langt mere Graham end på Nordnet.

Er der stemning for, at jeg uddyber mine synspunkter med regelmæssige blogs om enkelte aktier?



19/6 2012 14:54 renek 058439



Ja, ja, ja og og stort ja Det heldigvis nemt at lave en hjemmeside/blog i dag...med Age og Google er vi alle "små" eksperter. Det er utroligt havd man kan finde af løsninger på små problemer, som man før skulle betale for få nogen til at se på.



19/6 2012 15:52 Bryan 058446



Jeg kan kun tilslutte mig et stort ja til dit afsluttende spørgsmål. ;)



18/6 2012 11:28 Okonomen 058398



jeg var selv ude ved DAF messen og høre TF, og ja det er skam vældig interessant og jeg tror også at jeg vil begynde at kigge på selskaber med stabile overskud og udbytter (jeg synes også Hyundai er specielt interessant). Men man kan vel diskutere, om det er en god ide at gå ind i (udbytte)aktier lige for tiden grundet den uro der er. Den vil jo ingen ende tage

Men jeg prøver også at finde ud af lige præcis HVILKE selskaber jeg personligt vil sætte penge i hvis det skulle være. Der er jo et utal af gode udbytteselskaber. TF kommer med en god liste men man skal vel også passe på med at følge andres råd blindt. Jeg gik ind i gazprom bl.a. efter TF roste dem til skyerne for nogle mdr siden og jeg har -30 % på den indtil videre :---)



19/6 2012 13:55 Osteomyelitis 058438



Ja, man skal passe på med andres holdninger, men det er primært de økonomisk afhængige. Jeg bruger tit Motley Fool til at finde faldgruber i umiddelbart lukrative investeringer.

Men generelt vil jeg anbefale at man sætter sig ned og kigger nøgletal igennem, finder nogle gode selskaber og så rekvirerer deres trykte årsregnskab (mange sender dem gerne fra USA til Danmark). Det giver et godt indtryk af om det er lykkeriddere eller døgnfluer, eller om de har et seriøst 'moat', som gør det til en langsigtet fornuftig investering. :−)



TRÅDOVERSIGT