En ny undersøgelse fra Aarhus Universitet, Business and Social Sciences viser, at finansieringsvanskeligheder stadig - fire år efter finanskrisen - koster arbejdspladser. Selv blandt de virksomheder, der klarer sig bedst. Ifølge professor i nationaløkonomi Niels Westergård-Nielsen er Danmark klar til at komme videre, men politikerne spænder ben via skrappe krav til bankerne.
se undersøgelsen her:
http://econ.au.dk/da/currently/nyheder/nyhed/artikel/translate-to-dansk-the-bank-packages-are-prolonging-the-financial-crisis/
se undersøgelsen her:
http://econ.au.dk/da/currently/nyheder/nyhed/artikel/translate-to-dansk-the-bank-packages-are-prolonging-the-financial-crisis/
Sikke noget klynk. ".. politikerne spænder ben .." Man kunne om samme situation sige, at politikerne - langt om længe - prøver at begrænse risikoen for sammenbrud af systemiske banker og de deraf følgende omkostninger for alle skatteydere.
Hvis en virksomhed har en glimrende - men åbenbart risikabel - forretningside, er der jo andre finansieringsmuligheder. F.eks. udstedelse af aktier eller virksomhedsobligationer. Så snakker de ikke længere med banken, men med markedet.
Hvis en virksomhed har en glimrende - men åbenbart risikabel - forretningside, er der jo andre finansieringsmuligheder. F.eks. udstedelse af aktier eller virksomhedsobligationer. Så snakker de ikke længere med banken, men med markedet.
16/8 2012 23:28 polopolo 0
60067 Ja bestemt kan man kalde det klynk. Hvis man tror på- free entreprises -enhver er sin egen lykkes smed osv. Hvis man derimod anerkender at likvid kapital er en nødvendighed for at en virksomhed kan fungere godt ja så tegner der sig en anden virkelighed. Amagerbanken var jo et mønster eksempel på det som AAu skriver om. En bank med stort lokalt netværk. et tilsyn der strammer kravene . En likvidering af den alm bankdrift og dermed masser af mindre virksomheder der kommer i hænderne på bankrådgivere der ikke kender dem og dermed ikke "tør " give kredit eller forlanger alt for høje renter.
Samtidig viser det sig at AmBank ikke var så dårligt funderet som først forventet. Og det på trods af en del ejendomme handles i krisens absoluttet bund. Den slags kan kvæle meget forretningsliv og dermed arbejdspladser. Typisk ser du jo ikke håndværksmestre børsintroducere deres virksomhed. Boligmarkedet lider tydeligt vis under det samme mangel, talte for nylig med en potentiel køber der havde 1,5 mill og vill købe for 1,3 mill men ville finansiere 1,0 mill (mod sikkerhed i kontanter) for at have frie midler. Bank og Kredit forening sagde nej da han var midt i jobskifte. Den slags låser altså boligmarkedet.
Samtidig viser det sig at AmBank ikke var så dårligt funderet som først forventet. Og det på trods af en del ejendomme handles i krisens absoluttet bund. Den slags kan kvæle meget forretningsliv og dermed arbejdspladser. Typisk ser du jo ikke håndværksmestre børsintroducere deres virksomhed. Boligmarkedet lider tydeligt vis under det samme mangel, talte for nylig med en potentiel køber der havde 1,5 mill og vill købe for 1,3 mill men ville finansiere 1,0 mill (mod sikkerhed i kontanter) for at have frie midler. Bank og Kredit forening sagde nej da han var midt i jobskifte. Den slags låser altså boligmarkedet.
17/8 2012 21:14 Occam 060076 Jamen, det er da muligt at finansiere både boligkøb og håndværkere, uden at det offentligt understøttede bankvæsen skal løbe så stor risiko.
Da vi købte vores første hus, var det finansieret med 40 % realkreditlån, 10 % udbetaling og 50% ejerpantebreve. Dvs. sælger løb risikoen. Det kan man da bare genindføre. Det er kun rimeligt, at sælger viser tillid til, at huset er så meget værd, som han forlanger.
Ved den ombygning, vi aktuelt har i gang, sender håndværkerne os a conto regninger. Dvs. bygherren finansierer delvist håndværkerne.
Da vi købte vores første hus, var det finansieret med 40 % realkreditlån, 10 % udbetaling og 50% ejerpantebreve. Dvs. sælger løb risikoen. Det kan man da bare genindføre. Det er kun rimeligt, at sælger viser tillid til, at huset er så meget værd, som han forlanger.
Ved den ombygning, vi aktuelt har i gang, sender håndværkerne os a conto regninger. Dvs. bygherren finansierer delvist håndværkerne.
16/8 2012 00:01 Okonomen 060044 Synes det interessant læsning. En sjov tanke at man kan bruge "bankkravene" til at påvirke markedet i hver sin retning. Under lavkonjunkturer lemper man kravene til bankerne og for at bremse potentiel overophedning under højkonjunktur strammer man kravene til bankerne.
Mange selskaber i ind- og udland er jo i dag efter flere år med finanskrisen en slags "survivors" ofte med veltrimmede regnskaber og burde ikke have så svært ved at få finansieret investeringer, men virkeligheden er vel en anden.
Mange selskaber i ind- og udland er jo i dag efter flere år med finanskrisen en slags "survivors" ofte med veltrimmede regnskaber og burde ikke have så svært ved at få finansieret investeringer, men virkeligheden er vel en anden.
