Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
Historik

Vælg chat via ovenstående menu
Luk reklame

DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

SAS i kurs 10+++ Ultimo marts 2013.


62864 Camel 5/12 2012 10:05
Oversigt

SAS oplever stor efterspørgsel på sine ruter til USA og forventer én million passagerer årligt efter åbning af ny rute til San Francisco og flere afgange til New York.

SAS åbner i april 2013 sin nye rute fra København til San Francisco og øger samtidig betjeningen af ruten København-New York med yderligere tre ugentlige afgange, så man i alt kommer op på 10 ugentlige forbindelser.

"Med åbningen på San Francisco og udvidelsen på New York forventer vi i alt at nå op på én million passagerer om året fra Skandinavien til USA," siger Simon Pauck Hansen, vice president i SAS med ansvar for det interkontinentale rutenetværk.

På ruten til San Francisco forventer SAS 130.000 passagerer om året, og dertil kommer 50.000 ekstra passagerer på New York-ruten efter udvidelsen fra foråret. SAS har i dag cirka 820.000 passagerer årligt til USA og forventer således fra næste år at runde én million.

Dermed vil hver tredje rejsende fra Skandinavien til USA flyve med SAS. I 2011 rejste i alt 2,9 mio. skandinaver til USA med New York, Miami, Los Angeles, San Francisco og Chicago som de mest populære destinationer i nævnte rækkefølge. Kun lidt over halvdelen af passagererne har i dag mulighed for at flyve direkte fra Skandinavien til USA.

"Når vi vælger at starte en rute til San Francisco frem for Los Angeles, som er et større marked, skyldes det først og fremmest, at der er en større andel af forretningsrejsende til San Francisco, hvilket er vigtigt for SAS," siger Simon Pauck Hansen, der kan melde om et forrygende forsalg på den nye rute.

"Vi oplever meget stor interesse San Francisco. Selv om ruten først starter om fem måneder, har vi allerede solgt over 20.000 billetter, og 25 procent af sæderne i sommerferien er booket på nuværende tidspunkt," siger han.

Mens SAS i dag har en markedsandel på 15 procent fra Skandinavien til San Francisco forventer man fremover at komme op på 45 procent.

Foruden New York flyver SAS i dag også til Chicago og Washington, og med en gennemsnitlig belægningsprocent på omkring 85 og 90-95 procent i sommermånederne er selskabet godt tilfreds med sin USA-trafik.



5/12 2012 12:31 pauly 062868



Mon dog 70% på 4mdr?



6/12 2012 10:50 Camel 062909



Ja pauly tror såment SAS er tilbage i kurs 20 ultimo 2013



6/12 2012 13:25 pauly 062914



Nå men det lyder da godt, tror nu ikke selv på det. Men lad os se, indtil videre holder jeg fast.



TRÅDOVERSIGT