Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
Historik

Vælg chat via ovenstående menu
Luk reklame

DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Per Aarsleff med tilfredsstillende resultat


63185 Kristensen 22/12 2012 12:45
Oversigt

Per Aarsleff aflagde i onsdags årsregnskab for det forskudte 2011/12 regnskabsår. Jeg har læst regnskabet, og kommer her med en lille gennemgang.

Resultatet endte med et overskud før skat på 166 mio. kr. før skat. For helåret havde PAAL oprindeligt guidet 180 mio. kr., men i forbindelse med aflæggelse af Q3 kom der en lille nedjustering, hvorefter man forventede EBT i niveauet 160 mio. kr. Nedjusteringen kan primært henføres til en utilfredsstillende drift i segmentet Fundering, i koncernens aktiviteter i England, hvor hårde markedsvilkår og underskudsgivende drifts, medførte en nedskrivning på 21 mio. kr.

Aktiviteten generelt har i regnskabsåret udviklet sig positivt, idet omsætningen steg til 6.676 mio. kr., mod 6.147 mio. kr. året før, svarende til 9% YoY. Kigger man hurtigt på koncernens 5-års oversigt, er PAAL kommet styrket gennem krisen når man ser på omsætningen, idet denne både for 10/11 og 11/12 væsentligt overstiger jubelåret i 07/08, hvor omsætningen toppede med 5.327 mio. kr. Men på bundlinjen kan man i det nuværende marked ikke være helt med, da marginerne - som AKA tidligere har været inde på, fortsat er meget presset. Omsætningen var i 11/12, 25% højere end i 07/08, men EBT 47% lavere. Dette udvises også i en bruttomargin i 07/08 på 13,8%, men denne seneste udgjorde 10,3%. Kigger vi på resultat graden udgjorde denne 5,3% i 07/08, mens den for 11/12 udgjorde 2,7%. Resultatgraden har dog haft en stigende tendens de seneste 3 år. PAAL har dog, modsat stort set alle konkurrenterne, alle år haft et positivt resultat, hvilket bevidner om en dygtigt ledelse, der er hurtigt til at omstille sig. Af samme årsag har egenkapitalen alle år også været stigende. EPS for regnskabsåret udgjorde 55 kr., hvilket ud fra nuværende Aktiekurs på ca. 400, må siges at være tilfredsstillende. P/E kan på den baggrund beregnes til ca. 7. Ligeledes handles den meget billigt i forhold til den bogførte Egenkapital, idet K/I er 0,51.

Den forholdsvis billige prissætning, fortæller vel blot at markedet ikke er helt trykke ved denne branche endnu, og der fortsat vil være en del ustabilitet. De seneste år har nydt godt at øgede offentlige investeringer for også at øge beskæftigelsen, og spørgsmålet er om dette investeringsniveau kan fastholdes de kommende år. PAAL har dog til dels garderet sig mod dette, da omsætningen i udlandet er stigende. Således fordeler omsætningen sig på 58% i DK og 42% i udlandet.

Selskabet har fortsat en tilfredsstillende balance, som i regnskabsåret er reduceret med 125 mio. kr. til 4.242 mio. kr. Samlede gældsforpligtelser udgør 2.648, mens rentebærende nettogæld er reduceret fra 231 mio. kr. til 149 mio. kr. Den likvide beholdning er solid med 575 mio. kr. Egenkapitalen udgør 1.594 mio. kr., svarende til en soliditet på 37%.
For det kommende år, forventer selskabet et resultat før skat på 200 mio. kr. Regner vi med en standard skattesats på 25%, giver det et nettoresultat på 150 mio. kr., svarende til EPS 70 kr. Realiseres dette snakker vi P/E på under 6. Det oplyses at ordrebeholdningen ved indgangen til det nye regnskabsår var, men dog en smule lavere end sidste år, hvor det store havvindmølleprojekt London Array indgik.

Inden for alle 3 segmenter, anlæg, rørteknik og fundering er de langsigtede mål en årlig vækst i niveauet 5-10%. Førstnævnte kan dog variere en del fra år til år i takt med store infrastrukturinvesteringer. I de to sidstnævnte segmenter, rørteknik og fundering vil man øge fokus på international vækst. De langsigtede mål for rentabiliteten i de tre segmenter, vises i vedhæftede illustration. Væksten skal dels ske gennem organisk vækst og dels gennem tilkøb inden for specialentreprenørkompetencer, med fokus på lønsomhed.

Det er målet at den rentebærende nettogæld skal balancere omkring 0, mens at den ikke må overskride 500 mio. kr. Med en aktuel nettogæld på 149 mio. kr., som i øvrigt var en nedbringelse med 82 mio. kr., tegner det umiddelbart til at man er godt på vej til en nettogæld på 0 kr. Kigger man 5 år tilbage, har nettogælden dog ikke været over 280 mio. kr., så det giver ikke anledning til mange bekymringer.

Til trods for den lille nedjustering efter Q3, synes jeg fortsat resultatet er tilfredsstillende og forventningerne til det kommende år, giver anledning til mere optimisme. Jeg købte tilbage i foråret en portion i selskabet og supplerende på baggrund af aflagte regnskab i onsdags.

Entreprenør, Per Aarsleff, PAAL B.CO




TRÅDOVERSIGT