Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Et kig på Statoil


63523 chrhall 17/1 2013 19:53
Oversigt

Jeg har lidt travlt på arbejdet for tiden, men forventer stadig at have alle Thorleif Jacksons aktier gennemgået inden vi rammer februar og regnskaber. Jeg har taget et kig på Statoil. Som altid findes gamle indlæg her: http://udbytteaktier.blogspot.dk

Beskrivelse
Hvis det er gået nogens næse forbi, er Station et af de større energiselskaber, med tilstædeværelse i 36 lande. Statoil blev grundlagt i 1972, for at udnytte Norges olie og gasressourcer. Statoil beskæfter ca 21000 medarbejdere på verdensplan. Statoil har om nogen været ansvarlige for at hælde penge ind i den Norske velfærdsstat, siden man i starten af halvfjerdserne begyndte at suge olie op fra Statfjord feltet. I 2001 blev selskabet noteret på børsen og i 2007 blev Statoil lagt sammen med Norsk Hydro under navnet StatoilHydro og i 2009 skiftede man navnet tilbage til Statoil.

Notering
Statoil er noteret på Oslo Stock Exchange under symbolet STL. Statoil er en del af Nordic Large Cap. Statoil er også listet i New York.

Ejere
Den norske stat sidder på 67% af aktierne og dikterer kursen i Statoil. Som udgangspunkt må man gå ud fra at de forvalter Statoil efter bedste formåen, da de 67% af aktierne sikrer staten et betragteligt udbytte hvert år.

Udbytte
Statoil har udbetalt svingende udbytte i alle de år man har været noteret på børsen. Udbyttet er de seneste 10 år steget 228%, og payout ratio for 2011 er 26%. Der er altså masser af spillerum til at forhøje udbyttet. Udbytte for de seneste fem år ser således ud:

2007: 8.50 NOK
2008: 7.25 NOK
2009: 6.00 NOK
2010: 6.25 NOK
2011: 6.50 NOK

Udbytte i år forventes at havne omkring 6.7, men jeg er optimist i det her tilfælde og håber på 6.75. Det vil give et Yield på 4.7% ved kurs 143.

Eksterne faktorer
Umiddelbart ser jeg to væsentlige faktorer som kan påvirke resultatet hos Statoil. For det første er man afhængig af olieprisen, der rent historisk befinder sig på et forholdsvis højt leje. For det andet aflægger man regnskab i dollar, hvilket gør at man er meget påvirkelig i forhold til dollarkursen. For begge disse to punkter benytter Statoil sig af derivater for at sikre at udsvingene i pris og indtjening ikke bliver for store.

Har selskabet formået at give overskud i både høj og lavkonjuktur, eller i det mindste at fastholde udbyttet i dårlige perioder?
Statoil har betalt udbytte og har haft overskud siden børsintroduktionen i 2001, udbyttet blev sat ned fra 2007-2009, Man betalte dog stadig udbytte og havde overskud. Dette må bestemt anses som godkendt.

Gæld og Egenkapital
Statoils indtjening og Egenkapital overstiger væsentligt Statoils gæld, så jeg ser ikke nogen fare for at Statoil ikke kan overholde sine gældsforpligtigelser.

Afkast og vækst
ROE for de seneste 5 år ligger i snit på 22%, og for 2012 forventes det at man lander på ca 28%. I løbet af de seneste 3 år er EPS steget fra 5.75 yil 24.5, hvilket må siges at være meget flot. For 2012 forventes det at man lander på 21 NOK pr Aktie, og med den lave payout ratio tager jeg optimisthatten på og regner med en forhøjelse af udbyttet, som tidligere nævnt.

Ledelsen
CEO er Helge Lund, der har siddet i stolen siden 2004. Han har en baggrund hos Kværner, og har været politisk rådgiver for Norges svar på de konservative. Han har yderligere været hos McKinsey, hvilket i mine øjne tyder på at han er særdeles kompetent.

Styrke på markedet og markedssituationen
Statoil har, efter min mening ikke nogen speciel konkurrencefordel, andet end de tårnhøje omkostninger ved at starte med at bore efter olie. Statoil er afhænging af nye fund af oliefelter. Det har indtil videre lykkedes og i løbet af 2012, har man fundet flere nye olie og gasfelter end i 2011, som ellers hidtil har stået som rekordår.

Kurs og købsmuligheder
Set over de sidste 5 år har Statoil en gennemsnitlig P/E på 11.5, og den nuværende P/E er 5.9. P/E er altså væsentligt under normalen. For 2012 forventer man som sagt 21 kr pr Aktie, hvilket giver en P/E på 6.8, så aktien er altså også prissat lav, set i forhold til den forventede indtjening for 2012. Hvis vi tager de lidt mere langsynede briller på, så er analytikernes forventede indtjening for 2013 på 17 kr pr Aktie, hvilket giver en P/E for 2013 på ca 8.5, hvilket også er under gennemsnitsværdien.

Konklusion
Der er ikke så meget at sige om Statoil, end at den ligner en stabil udbyttekæmpe, og at den virker billigt prissat for både nutidig og fremtidig indtjening - der er kort sagt order to go på at købe ind. Jeg købte selv ind i december til omkring kurs 138.

Jeg ejer selv aktier i Statoil.



18/1 2013 15:41 Occam 063542



Tak for godt indlæg. Jeg har to spørgsmål, som du måske også kan belyse:

1. Hvor følsom er aktiekursen for udsving i olieprisen? F.eks. hvad vil en halvering/fordobling af olieprisen for nøgletallene?

2. Hvordan ligger Statoils nøgletal i forhold til andre olieselskabers?



TRÅDOVERSIGT