En bank er ikke bare en virksomhed
Engang først i 1980'erne glemte vi, hvad penge egentligt var. Det grundlagde hele finanskrisen, og nu må vi tage et opgør med ideen om 'shareholder value', mener Lars Pehrson, der er bankdirektør i Andelskassen Mercur Bank. Politikerne kan faktisk gøre noget ved det, siger han - de ved det bare ikke selv
http://www.information.dk/452163
Engang først i 1980'erne glemte vi, hvad penge egentligt var. Det grundlagde hele finanskrisen, og nu må vi tage et opgør med ideen om 'shareholder value', mener Lars Pehrson, der er bankdirektør i Andelskassen Mercur Bank. Politikerne kan faktisk gøre noget ved det, siger han - de ved det bare ikke selv
http://www.information.dk/452163
25/2 2013 19:48 Kristensen 1
64198 "Min pointe er, at finanskrisen blev grundlagt i begyndelsen af 80'erne med fremkomsten af markedsfundamentalismen og shareholder value-paradigmet."
Uden markedsfundamentalismen og shareholder value-paradigmet tør jeg da ikke tænke på hvor Danmark stod i dag!?
Uden markedsfundamentalismen og shareholder value-paradigmet tør jeg da ikke tænke på hvor Danmark stod i dag!?
25/2 2013 21:13 vouskootia 064199 https://www.merkur.dk/LinkClick.aspx?fileticket=uPT_qd5HsqI%3d&tabid=280
Merkur bank gør så heller ikke så meget i at tjene penge/forrente Egenkapital - det er vist mere filantropisk? Iøvrigt ret sjovt medlems-blad de udgiver - rendyrket øko-hippie-occupy-wallst.
" title="
" style="width: 22px; height: 22px;"/>
Merkur bank gør så heller ikke så meget i at tjene penge/forrente Egenkapital - det er vist mere filantropisk? Iøvrigt ret sjovt medlems-blad de udgiver - rendyrket øko-hippie-occupy-wallst.
" title="" style="width: 22px; height: 22px;"/> Det der grundlagde den danske version af finanskrisen var i min optik en liberalisering af realkreditten som udelukkende var et avanceret pyramidespil der hele tiden skulle puste lidt mere liv i væksten - og bestemt også gjorde det, på godt og ondt.
Det gjorde det så heller ikke bedre da politikerne, netop på et tidspunkt hvor det gik "ufatteligt godt" ændrede lovgivningen så bankerne ikke kunne/måtte hensætte så mange penge til fremtidige tab.
Jeg nævner det gerne igen og igen, for lige præcis de to forhold her har politikerne ikke talt så meget om når de ellers har talt om, at det hele var bankernes skyld.
Men man kan selvfølgelig se splinten i andres øjne, men ikke træstammen i sit eget.
Der er selvfølgelig mange andre facetter/grunde der også skal med i det samlede billede.
Jeg nævner blot de to her fordi jeg syntes der sjældent sættes fokus på politikernes ansvar, i den danske version af finanskrisen.
Men da det ansvar rækker helt tilbage til Nyrups tid og frem derfra, så er der nok indgået "borgfred" på det område hos de toneangivende politiske partier.
De har stort set alle noget og tabe på den konto og så er det da også meget lettere, at blive mere eller mindre enige om, at det var de andres (bankerne) skyld.
Det gjorde det så heller ikke bedre da politikerne, netop på et tidspunkt hvor det gik "ufatteligt godt" ændrede lovgivningen så bankerne ikke kunne/måtte hensætte så mange penge til fremtidige tab.
Jeg nævner det gerne igen og igen, for lige præcis de to forhold her har politikerne ikke talt så meget om når de ellers har talt om, at det hele var bankernes skyld.
Men man kan selvfølgelig se splinten i andres øjne, men ikke træstammen i sit eget.
Der er selvfølgelig mange andre facetter/grunde der også skal med i det samlede billede.
Jeg nævner blot de to her fordi jeg syntes der sjældent sættes fokus på politikernes ansvar, i den danske version af finanskrisen.
Men da det ansvar rækker helt tilbage til Nyrups tid og frem derfra, så er der nok indgået "borgfred" på det område hos de toneangivende politiske partier.
De har stort set alle noget og tabe på den konto og så er det da også meget lettere, at blive mere eller mindre enige om, at det var de andres (bankerne) skyld.
Helt enig i, at liberaliseringen af realkreditten i høj grad gav boblen momentum i nogle år i midten af 00érne!
Jeg er helt grundlæggende i tvivl, om markedsøkonomien (som vi kender den) er i stand til at løfte byrden i at være det bærende økonomiske paradigme i den globaliserede verden.
Markedsøkonomien blev udviklet under opkomsten af nationalstaterne i første halvdel af 18. tallet. Den fungerer (stadig) godt i mindre afgrænsede sammenhænge (som den oprindelig er opstået i), men når markedet er blevet globalt som nu, har den store - måske katastrofale mangler! -Den er ekstem følsom for ubalancer og er tydeligt med til at blæse ubalancerne op i ukontrollabel skala (bobler). Tænk over: I den globale, internetstyrede verden bliver et riskorn solgt 62 gange fra det bliver høstet til det ligger på bordet?! Og selve præmissen: Dårlige forretninger må gå under - så nye bedre kan opstå! er for uoverskuelig og ødelæggende for mennesker og samfund i denne skala, så vi gør alt mulige krumspring (bankpakker, vækstpakker, landbrugsstøtte , you name it!) for at forsøge at lempe eller omgå "økonominaturens lov" - og sætter dermed systemets vigtigste funktion og berettigelse ud af kraft......
Så kan man tale moral og grådighed eller manglen på samme: Men banker f.eks handler jo i en konkurrencesituation, hvor der ikke er råd til at skele til moral - det er dem eller os! Der er et stort skisma mellem 1)at være til for aktionærernes skyld eller 2) være til for samfundets skyld ..... på hvilket ben mener vi egentlig, bankerne skal stå?
A
Jeg er helt grundlæggende i tvivl, om markedsøkonomien (som vi kender den) er i stand til at løfte byrden i at være det bærende økonomiske paradigme i den globaliserede verden.
Markedsøkonomien blev udviklet under opkomsten af nationalstaterne i første halvdel af 18. tallet. Den fungerer (stadig) godt i mindre afgrænsede sammenhænge (som den oprindelig er opstået i), men når markedet er blevet globalt som nu, har den store - måske katastrofale mangler! -Den er ekstem følsom for ubalancer og er tydeligt med til at blæse ubalancerne op i ukontrollabel skala (bobler). Tænk over: I den globale, internetstyrede verden bliver et riskorn solgt 62 gange fra det bliver høstet til det ligger på bordet?! Og selve præmissen: Dårlige forretninger må gå under - så nye bedre kan opstå! er for uoverskuelig og ødelæggende for mennesker og samfund i denne skala, så vi gør alt mulige krumspring (bankpakker, vækstpakker, landbrugsstøtte , you name it!) for at forsøge at lempe eller omgå "økonominaturens lov" - og sætter dermed systemets vigtigste funktion og berettigelse ud af kraft......
Så kan man tale moral og grådighed eller manglen på samme: Men banker f.eks handler jo i en konkurrencesituation, hvor der ikke er råd til at skele til moral - det er dem eller os! Der er et stort skisma mellem 1)at være til for aktionærernes skyld eller 2) være til for samfundets skyld ..... på hvilket ben mener vi egentlig, bankerne skal stå?
A
26/2 2013 17:30 vouskootia 064214 Er det virkelig "liberalisering" der skal bruges om det der skete med realkreditten?
Der blev politisk bestemt at der skulle tilbydes endnu et produkt i realkredit - afdragsfrie lån - og fuldt ud reguleret ned til mindste detalje om soliditetsgrader, sikkerhed, osv.
Sænkede man ikke også samtidig kapitalkravene dengang? (eller ihvertfald ikke øgede ifht. den nye risiko ved afdragsfrihed).
Når man regulerer hårdt så risikerer man at alle de produkter der tilbydes følger minimums-reguleringen - lidt ala roaming i EU. Det er svært som kunde at vælge nogen der gør det anderledes...
Der blev politisk bestemt at der skulle tilbydes endnu et produkt i realkredit - afdragsfrie lån - og fuldt ud reguleret ned til mindste detalje om soliditetsgrader, sikkerhed, osv.
Sænkede man ikke også samtidig kapitalkravene dengang? (eller ihvertfald ikke øgede ifht. den nye risiko ved afdragsfrihed).
Når man regulerer hårdt så risikerer man at alle de produkter der tilbydes følger minimums-reguleringen - lidt ala roaming i EU. Det er svært som kunde at vælge nogen der gør det anderledes...
26/2 2013 22:35 Repsac 064216 Hvis man har lidt tid til overs, så vil jeg anbefale at læse bogen: da verden skælvede af Ayn Rand. Originalen hedder: Atlas Shrugged.
sent from iPhone
sent from iPhone
Liberaliseringen af realkreditten er måske nok grundstenen til den danske del af finanskrisen, men som jeg ser det, er det regelsættet der udlånes efter og interessekonflikten som fokus skal rettes imod. Det samme er også gældende for bankerne.
I første omgang fik vi stoppet selskabstømninger, priskarruseller m.m., og i 2008 kollapsede så verdens største kædebrev, da subprimekrisen sprang ud. Uanset om vi kalder det kædebreve, pyramidespil, markedsøkonomisk genereret bobler eller andet, så er det hastigheden hvormed vi vil have øget en give værdi der er problemet.
Det er så her grådighed og moral kommer ind i billedet. Vi forventer, at banker og realkreditinstitutioner kan administrerer forholdet mellem ejerkredsens krav til øget afkast og samfundsansvaret. Vi må bare konstatere, at de ikke evner den rolle. Gang på gang ser vi mådehold og ansvarlighed lige efter en krise, hvorefter tempoet igen gradvist øges indtil næste boble sprænges.
I visse kommuner steg ejendomspriserne med 15 - 25 % pr. år., op til 2008, og belåningen fulgte naturligvis med. Private fik lov til at købe nyt hus, inden det gamle blev solgt. Virksomheder fik bevilget lån til udvidelser, som de ikke kunne forrente. Lån til gearinger som igen blev belånt. Kort sagt, en fuldstændig ukritisk kreditvurdering af låntagerne og projekterne. Hvorfor? Tempo. De kan ikke tjene for meget og det kan ikke gå for stærkt.
Dybden af såvel finanskrisen som gældskrisen er selvforskyldt. Lysten, behovet, trangen til investeringen i både stigninger og fald er tiltagende. Optioner, derivater osv., bliver mere og mere udbredt og er mere tilgængeligt nu, end nogen sinde før. Bølgerne bliver gradvist større og dermed også konsekvensen af et kollaps. Udtrykt lidt mere populistisk, så opfører samfundet sig mere og mere som en stærkt cyklisk Aktie, hvor vi bør tilstræbe en opførelse som en vækstaktie.
Denne rage-til-sig-mentalitet er det rene gift for samfundet, og samfundet er åbenbart taberen, hver gang interessekonflikten mellem ejerne og samfundsinteressen skal testes. Hvis bankerne og realkreditten ikke kan varetage samfundets interesser, hvad gør vi så?
Når vi, som samfund, alligevel ikke ønsker at bruge de værktøjer markedsøkonomi ellers er bygget op omkring, og lader falde hvad ikke kan stå, hvad gør vi så?
Jeg har før agiteret for en statsbank, så jeg ikke skal medvirke til at betale for bankernes elendige kreditvurdering og deres grådighed, men grundlæggende er jeg modstander af en nationalisering af bankerne og dermed også realkreditten.
Men den nuværende model er uholdbar.
Det kunne være givtigt med en debat om konsekvenserne af alternative modeller. Ikke for eller imod, men konsekvensen af en begrænsning af bankernes beslutningskompetencer og dermed indflydelse på makroøkonomien? Kan det overhovedet lade sig gøre? Findes der andre holdbare løsninger?
Hjulmand
I første omgang fik vi stoppet selskabstømninger, priskarruseller m.m., og i 2008 kollapsede så verdens største kædebrev, da subprimekrisen sprang ud. Uanset om vi kalder det kædebreve, pyramidespil, markedsøkonomisk genereret bobler eller andet, så er det hastigheden hvormed vi vil have øget en give værdi der er problemet.
Det er så her grådighed og moral kommer ind i billedet. Vi forventer, at banker og realkreditinstitutioner kan administrerer forholdet mellem ejerkredsens krav til øget afkast og samfundsansvaret. Vi må bare konstatere, at de ikke evner den rolle. Gang på gang ser vi mådehold og ansvarlighed lige efter en krise, hvorefter tempoet igen gradvist øges indtil næste boble sprænges.
I visse kommuner steg ejendomspriserne med 15 - 25 % pr. år., op til 2008, og belåningen fulgte naturligvis med. Private fik lov til at købe nyt hus, inden det gamle blev solgt. Virksomheder fik bevilget lån til udvidelser, som de ikke kunne forrente. Lån til gearinger som igen blev belånt. Kort sagt, en fuldstændig ukritisk kreditvurdering af låntagerne og projekterne. Hvorfor? Tempo. De kan ikke tjene for meget og det kan ikke gå for stærkt.
Dybden af såvel finanskrisen som gældskrisen er selvforskyldt. Lysten, behovet, trangen til investeringen i både stigninger og fald er tiltagende. Optioner, derivater osv., bliver mere og mere udbredt og er mere tilgængeligt nu, end nogen sinde før. Bølgerne bliver gradvist større og dermed også konsekvensen af et kollaps. Udtrykt lidt mere populistisk, så opfører samfundet sig mere og mere som en stærkt cyklisk Aktie, hvor vi bør tilstræbe en opførelse som en vækstaktie.
Denne rage-til-sig-mentalitet er det rene gift for samfundet, og samfundet er åbenbart taberen, hver gang interessekonflikten mellem ejerne og samfundsinteressen skal testes. Hvis bankerne og realkreditten ikke kan varetage samfundets interesser, hvad gør vi så?
Når vi, som samfund, alligevel ikke ønsker at bruge de værktøjer markedsøkonomi ellers er bygget op omkring, og lader falde hvad ikke kan stå, hvad gør vi så?
Jeg har før agiteret for en statsbank, så jeg ikke skal medvirke til at betale for bankernes elendige kreditvurdering og deres grådighed, men grundlæggende er jeg modstander af en nationalisering af bankerne og dermed også realkreditten.
Men den nuværende model er uholdbar.
Det kunne være givtigt med en debat om konsekvenserne af alternative modeller. Ikke for eller imod, men konsekvensen af en begrænsning af bankernes beslutningskompetencer og dermed indflydelse på makroøkonomien? Kan det overhovedet lade sig gøre? Findes der andre holdbare løsninger?
Hjulmand
27/2 2013 12:55 vouskootia 064220 http://answers.yahoo.com/question/index?qid=20080918143954AAzmOMH
Jeg tror hurtigt en stats-bank ville kunne blive ødelagt af politiske interesser - "Carina skal da også have lov til at låne til xxx"
Hvem ejer egentlig de danske realkredit papirere (og har risikoen)? har realkreditten reelt den risiko som de vurderer?
Når alt er gennem-reguleret ned til mindste detalje så synes jeg ordet "liberalisering" er skidt placeret - det er blot nye produkter de har lanceret i realkreditten - med super dårlig timing og regulering.
Hvilke alternative modeller har du i tankerne?
Jeg tror hurtigt en stats-bank ville kunne blive ødelagt af politiske interesser - "Carina skal da også have lov til at låne til xxx"
Hvem ejer egentlig de danske realkredit papirere (og har risikoen)? har realkreditten reelt den risiko som de vurderer?
Når alt er gennem-reguleret ned til mindste detalje så synes jeg ordet "liberalisering" er skidt placeret - det er blot nye produkter de har lanceret i realkreditten - med super dårlig timing og regulering.
Hvilke alternative modeller har du i tankerne?
27/2 2013 16:07 Tonny9 064223 Bare lige en lille detalje.
Jeg brugte ordet liberalisering, fordi det var det ord alle brugte dengang det var "smart" og give realkreditten nye muligheder for udlån, eller om man vil, da det var populært og "løsne op" for de bånd der lovgivningsmæssigt var bundet omkring realkreditten.
Så mere er der ikke i det fra min side.....
Jeg brugte ordet liberalisering, fordi det var det ord alle brugte dengang det var "smart" og give realkreditten nye muligheder for udlån, eller om man vil, da det var populært og "løsne op" for de bånd der lovgivningsmæssigt var bundet omkring realkreditten.
Så mere er der ikke i det fra min side.....
Uanset hvordan jeg vender og drejer den nuværende situation, så er fundamentet for begge kriser, en alt for ringe kreditvurdering. Lige fra den lille amerikanske familie, der får bevilget halve og hele millioner i lån, uden en kreditvurdering, til lande som Grækenland, der fik adgang til urimeligt store lån, uden de er i stand til at opkræve skatter og afgifter, endsige styre landets økonomi.
Hvis vi ikke kan huske mere end 10 -15 år tilbage og lære af vores fejl, så må vi lovgive for at beskytte os imod menneskets naturlige grådighed, den vigende moral og fraværet af hensynet til andre. Der kan vi starte, indtil videre.
Jeg er ikke sikker på, at der er en kendt model, der med succes kan anvendes, som den endelige model. Alberto skriver det både i denne tråd, og i flere tidligere, at han er i tvivl om, hvorvidt markedsøkonomien som vi kender den, er i stand til at løfte opgaven. Deri er jeg fuldstændig enig. Planøkonomi har allerede bevist sin uduelighed, så vejen frem til en brugbar model, er ikke lige for.
Først og fremmest skal den finansielle sektor anerkende deres manglende evne til at løfte opgaven, hvilket ikke vil ske frivilligt. Bankerne er en magtfaktor og har en position i samfundet, som de ikke frivilligt giver afkald på.
Dernæst skal der være politisk vilje til at reformerer hele branchen, og ikke kun i vores lille andedam, men globalt. Hvis vores økonomiske system skal indrettes til at være samfundsvenligt/samfundsbeskyttende, med en anderledes prioritering end i dag, så må vi acceptere at vi skal bevæge os ud et sted mellem utopia og snæversynet nationalprotektionismen, for at finde en holdbar model.
Vores teoretiske kapaciteter skal retænke og genopfinde hele branchen, uden hensyn til historiske forpligtigelser og loyalitetsbindinger. Globaliseringen gør os afhængige af hinandens handlinger, i en sådan grad at vi også bør overveje valutasystemets opbygning og centralbankernes rolle.
Målsætningen må stadigvæk være en uafhængig finansiel sektor i de enkelte lande, hvor der stadig er plads til privat ejerskab af banker, men uden den nuværende magt/indflydelse/kontrol over makroøkonomien.
Hjulmand
Hvis vi ikke kan huske mere end 10 -15 år tilbage og lære af vores fejl, så må vi lovgive for at beskytte os imod menneskets naturlige grådighed, den vigende moral og fraværet af hensynet til andre. Der kan vi starte, indtil videre.
Jeg er ikke sikker på, at der er en kendt model, der med succes kan anvendes, som den endelige model. Alberto skriver det både i denne tråd, og i flere tidligere, at han er i tvivl om, hvorvidt markedsøkonomien som vi kender den, er i stand til at løfte opgaven. Deri er jeg fuldstændig enig. Planøkonomi har allerede bevist sin uduelighed, så vejen frem til en brugbar model, er ikke lige for.
Først og fremmest skal den finansielle sektor anerkende deres manglende evne til at løfte opgaven, hvilket ikke vil ske frivilligt. Bankerne er en magtfaktor og har en position i samfundet, som de ikke frivilligt giver afkald på.
Dernæst skal der være politisk vilje til at reformerer hele branchen, og ikke kun i vores lille andedam, men globalt. Hvis vores økonomiske system skal indrettes til at være samfundsvenligt/samfundsbeskyttende, med en anderledes prioritering end i dag, så må vi acceptere at vi skal bevæge os ud et sted mellem utopia og snæversynet nationalprotektionismen, for at finde en holdbar model.
Vores teoretiske kapaciteter skal retænke og genopfinde hele branchen, uden hensyn til historiske forpligtigelser og loyalitetsbindinger. Globaliseringen gør os afhængige af hinandens handlinger, i en sådan grad at vi også bør overveje valutasystemets opbygning og centralbankernes rolle.
Målsætningen må stadigvæk være en uafhængig finansiel sektor i de enkelte lande, hvor der stadig er plads til privat ejerskab af banker, men uden den nuværende magt/indflydelse/kontrol over makroøkonomien.
Hjulmand
Problemet er, at der er mange finansielle spil, hvor gevinst og risiko følges ad - som rimeligt er - men spillerens egen risiko er begrænset.
En privat investor kan højst tabe sin formue, en funktionær i et investeringsfirma kan højst tabe sit job! Resten af risikoen dækkes ufrivilligt af andre aktører og i sidste ende skatteyderne.
Ofte er der ikke en tilsvarende limit på gevinsten. Og det tilskynder til højt spil.
Den klassiske løsning hedder regulering og kontrol.
En privat investor kan højst tabe sin formue, en funktionær i et investeringsfirma kan højst tabe sit job! Resten af risikoen dækkes ufrivilligt af andre aktører og i sidste ende skatteyderne.
Ofte er der ikke en tilsvarende limit på gevinsten. Og det tilskynder til højt spil.
Den klassiske løsning hedder regulering og kontrol.
Det forudsætter så en "fornuftig" regulering og kontrol, for det er jo slet ikke sikkert man får en hensigtmæssig løsning, bare fordi man regulerer og kontrollerer.
Et eksempel kunne jo være reguleringen/lovgivningen omkring indskydergarantiordningen.
Her tilskynder garantien faktisk den enkelte indskyder til og gamble, fordi gevinsten tilfalder indskyderen, via en højere rente på og indskyde pengene i en "usikker" bank, som jo typisk betaler en højere rente på indskud.
Går det galt, ja så betaler indskydergarantifonden.
Man tilskynder således den enkelte indskyder til og hæve sine penge i en af de solide banker og sætte dem ind i en af de usikre.
Går den usikre bank konkurs bliver tabet dækket af de øvrige banker.
Man har således en situation, hvor indskyderen er fløjtende ligeglad om hans penge står i en usikker bank, for indskuddet er dækket af garantier, men rentegevinsten tilfalder indskyderen.
Så her tilskynder lovgivningen /reguleringen jo ikke til og opføre sig på en ansvarlig og hensigtsmæssig måde - tværtigmod.
At man så endda relativt let kunne "indbygge" en mere hensigtmæssig ansvarsfordeling ved f.eks kun og dække 90% af det indskudte beløb op til kr. 750.000,00 og ændre loven således så det ikke er de stærkeste banker (dem med størst indlånsoverskud) der skal indbetale forholdsmæssigt mest til garntiordningen, hører vel også med til det samlede billede af, at man med kontrol, lovgivning og regulering ikke nødvendigvis opnår det optimale resultat.
Det er lidt ærgeligt, at sund fornuft er så nedprioriteret i dagens Danmark, ja vel "all over" i forhold til kontrol og regulering, men det er jo desværre nok nødvendigt.
Men så er det til gengæld også endnu vigtigere, med en ordentlig og gennemarbejdet lovgivning og kontrol.
Der halter det alså lidt, set med mine øjne.
Et eksempel kunne jo være reguleringen/lovgivningen omkring indskydergarantiordningen.
Her tilskynder garantien faktisk den enkelte indskyder til og gamble, fordi gevinsten tilfalder indskyderen, via en højere rente på og indskyde pengene i en "usikker" bank, som jo typisk betaler en højere rente på indskud.
Går det galt, ja så betaler indskydergarantifonden.
Man tilskynder således den enkelte indskyder til og hæve sine penge i en af de solide banker og sætte dem ind i en af de usikre.
Går den usikre bank konkurs bliver tabet dækket af de øvrige banker.
Man har således en situation, hvor indskyderen er fløjtende ligeglad om hans penge står i en usikker bank, for indskuddet er dækket af garantier, men rentegevinsten tilfalder indskyderen.
Så her tilskynder lovgivningen /reguleringen jo ikke til og opføre sig på en ansvarlig og hensigtsmæssig måde - tværtigmod.
At man så endda relativt let kunne "indbygge" en mere hensigtmæssig ansvarsfordeling ved f.eks kun og dække 90% af det indskudte beløb op til kr. 750.000,00 og ændre loven således så det ikke er de stærkeste banker (dem med størst indlånsoverskud) der skal indbetale forholdsmæssigt mest til garntiordningen, hører vel også med til det samlede billede af, at man med kontrol, lovgivning og regulering ikke nødvendigvis opnår det optimale resultat.
Det er lidt ærgeligt, at sund fornuft er så nedprioriteret i dagens Danmark, ja vel "all over" i forhold til kontrol og regulering, men det er jo desværre nok nødvendigt.
Men så er det til gengæld også endnu vigtigere, med en ordentlig og gennemarbejdet lovgivning og kontrol.
Der halter det alså lidt, set med mine øjne.
Helt rigtigt: Planøkonomien korumperer - markedsøkonomien er alt for volantil...... og vi har reelt intet at sætte i stedet. Øget regulering af finanssektoren - jooo, det er oplagt! Men svært at gennemføre globalt - og globalt er det nødt til at være, hvis ikke konkurrenceforholdene skal blive for ulige...
-Det er såmænd nemt nok at pege problemet/erne ud, men løsningerne er svære at finde....og desværre ser det ikke ud til, at demokratiet gør løsninger nemmere at finde og implementere - tværtom!
-Det er såmænd nemt nok at pege problemet/erne ud, men løsningerne er svære at finde....og desværre ser det ikke ud til, at demokratiet gør løsninger nemmere at finde og implementere - tværtom!
28/2 2013 18:09 vouskootia 164238 Det kunne måske være sundt med flere løsninger ala Island, og færre staten-redder-alt...
Mht. Volatilitet - er der noget galt i det? (hvis man kompensere for det kunstigt vil det så ikke blot være værre? og vil kunne udnyttes!...)
Hvis folk oplever volalitet gennem livet i økonomien - så vil man vel også opbygge større buffers, og leve lidt mindre on the edge - mere sundt.
Det samme med banker (de som er long-term), de vil nok risiko-vurdere mere konservativt hvis de ikke reddes hver gang? Er politikerne ude nu og presse banker til at låne mere ud/tage-risiko?
Mht. Volatilitet - er der noget galt i det? (hvis man kompensere for det kunstigt vil det så ikke blot være værre? og vil kunne udnyttes!...)
Hvis folk oplever volalitet gennem livet i økonomien - så vil man vel også opbygge større buffers, og leve lidt mindre on the edge - mere sundt.
Det samme med banker (de som er long-term), de vil nok risiko-vurdere mere konservativt hvis de ikke reddes hver gang? Er politikerne ude nu og presse banker til at låne mere ud/tage-risiko?
3/3 2013 00:02 Kristensen 064255 Efter at have læst en artikel i en avis den anden dag, kom jeg til at tænke på, om politikerne allerede er i gang med at puste den næste boble op.
BoE anbefalede at man sænkede indskudsrenten for bankerne, således den blev negativ, og bankerne derved skulle betale for indestående i nationalbanken - alt sammen for at få dem til at øge udlånet. Et eller andet sted virker det fuldstædig tosset. Det er stærkt tankevækkende, at man øger kapitalkravene i en sådan hastighed at flere institutter, via deres egen indtjening, ikke engang ville kunne leve op til disse krav, hvorfor de er nødsaget til at slanke balancen, hæve renterne yderligere eller styrke kapitalen via fx. emissioner. På den anden side tvinger man nu bankerne, via negativ indskudsrente, til at udlåne flere penge. For mig virker det fuldstændigt modstridende. Man tvinger pengeinstitutter til at udlåne penge til projekter, som de egentligt ikke ønsker, men fordi kapitalen forrentes negativt, kan det til en vis grad bedre betale sig at "tage chancen".
Alt sammen i en tid, hvor staterne sidder som storaktionærer, i en række tidligere mere eller mindre kollapsede banker, og i en tid hvor pengeinstitutter stadig kollapser.
BoE anbefalede at man sænkede indskudsrenten for bankerne, således den blev negativ, og bankerne derved skulle betale for indestående i nationalbanken - alt sammen for at få dem til at øge udlånet. Et eller andet sted virker det fuldstædig tosset. Det er stærkt tankevækkende, at man øger kapitalkravene i en sådan hastighed at flere institutter, via deres egen indtjening, ikke engang ville kunne leve op til disse krav, hvorfor de er nødsaget til at slanke balancen, hæve renterne yderligere eller styrke kapitalen via fx. emissioner. På den anden side tvinger man nu bankerne, via negativ indskudsrente, til at udlåne flere penge. For mig virker det fuldstændigt modstridende. Man tvinger pengeinstitutter til at udlåne penge til projekter, som de egentligt ikke ønsker, men fordi kapitalen forrentes negativt, kan det til en vis grad bedre betale sig at "tage chancen".
Alt sammen i en tid, hvor staterne sidder som storaktionærer, i en række tidligere mere eller mindre kollapsede banker, og i en tid hvor pengeinstitutter stadig kollapser.
