Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Starbreeze - Time for a Payday


64414 megetgod 15/3 2013 01:33
Oversigt

Starbreeze har igennem mange år produceret AAA-spil til PC og konsoler igennem work for hire-modellen. Dvs. en publisher som EA hyrer Starbreeze til at producere et spil som EA så efterfølgende udgiver. Starbreeze modtager betaling under udviklingstiden, men når spillet er færdigleveret, er det ellers slut med yderligere indtægter med mindre spillet sælger ekstremt godt. Jeg har førhen kritiseret denne forretningsmodel, fordi den efterlader en meget lille sandsynlighed for et reelt upside, og samtidig en stor risiko for at stå uden indtægter, hvis man ikke i tide tegner en ny kontrakt.

Det er derfor fantastisk at se hvordan Starbreeze nu efter sidste års opkøb af Overkill Software endelig er overgået til at udvikle egne IP'er og dermed få direkte andel i salgsindtægterne foruden fuldt ejerskab og kontrol over projekternes udvikling. På mange måder en omstilling, der ligner den som G5 Entertainment gjorde for nogle år siden, hvor jeg anbefalede køb af aktien da den stod i kurs 5. Starbreeze satser nu på downloadable games, der generelt har kortere udviklingstid og er betydeligt mindre ressourcekrævende at udvikle, samt efterfølgende udgivelse af tilkøbspakker (DLC). Downloadable games/indie games er sammen med mobile/tablet games, der hvor den største vækst i spilindustrien ligger. I år bliver meget afgørende eftersom Starbreeze har to udgivelser. To udgivelser der sidste weekend blev præsenteret for verdens spilpresse og derfor i denne uge har givet os et godt indblik, i hvad vi kan forvente os.

Den første udgivelse er spillet Brothers - a Tale of Two Sons. Det er sat til at skulle udgives i løbet af foråret som downloadable title til PC, PS3 og Xbox 360. Spillet har den kendte svenske filminstruktør, Josef Fares, som game director og tager sig ud som et eventyr, der kort fortalt handler om to bødre der skal finde en kur til deres syge far. Det er et spil der i flere previews er sammenlignet med sidste års Journey, der af mange betragtes som årets spil. Et stort og meget nytænkende tvist ved Brothers er at man styrer begge brødre samtidig, en med hver thumbstick på sin controller. Læs mere om spillet her:
http://www.brothersthegame.com/home
http://www.starbreeze.com/2013/03/brothers-a-tale-of-two-sons-previews/

Det andet spil er Payday 2, efterfølgeren til Payday: The Heist, der blev udgivet som downloadable title til PS3 og PC i oktober 2011. Payday 2 udkommer til PC, PS3 og Xbox 360 i løbet af sommeren. Spillet er lige som sin forgænger primært et op til 4-player coop FPS, der går ud på at røve banker og lave andre former for heists. Starbreeze har været så heldige/dygtige at få ansat David Goldfarb som game director på Payday 2. David Goldfarb har førhen været lead designer på nogle af de mest succesfulde FPS-spil, Battlefield 3 og Bad Company 2 samt arbejdet på Killzone 2. Læs mere om Payday 2 i bl.a. de previews der linkes til her:
http://www.starbreeze.com/2013/03/previews-of-payday-2-hits-the-web/

Det oprindelige spil i Payday-franchiset, Payday: The Heist, var ikke umiddelbart noget vildt stort hit efter udgivelsen i oktober 2011, hverken målt på anmeldelser (metascore på 70 til PS3 og 76 til PC) eller salgstal. Det har dog efter snart halvandet år udviklet sig til lidt af et sleeper hit/ kultspil og havde ved årsskiftet 2012/2013 solgt 1,2m eksemplarer og må på nuværende tidspunkt være det bedst sælgende spil nogensinde for Starbreeze målt på volumen, og det er altså det første spil som Starbreeze selv ejer. Salget har iøvrigt ligget på et nogenlunde konstant niveau siden udgivelsen målt på volumen.

Ved seneste regnskab, for perioden oktober-december 2012, meldte Starbreeze om et salg på over 230k eksemplarer af Payday: The Heist og 120k DLC, hvillket sammenlagt gav salgsindtægter på 7m SEK og dermed udgjorde mere end halvdelen af den samlede omsætning for perioden, hvoraf resten er udgjort af indtægter fra 505 Games, der er publisher på Payday 2 og Brothers. 505 Games er med til at delfinansiere udviklingen af Starbreezes spil og får således også andel i kommende salgsindtægter. Kvartalsregnskabet gik i øvrigt ca. i break even og det er værd at bemærke at Starbreeze ikke har aktiveret udviklingsomkostningerne på deres spil, som bl.a. Funcom og G5 Entertainment gør. Det betyder derfor, at der ikke skal afskrives/nedskrives efter udgivelserne, som især har slået hårdt ned på resultatet for Funcom. cash flow gik også mere eller mindre i break even, kassebeholdningen er på 20,7 m SEK og selskabet har ingen gæld, så selskabets likviditet er allerede inden de kommende udgivelser rigtig god.

Mine forventninger til Starbreeze:

Jeg mener der er gode muligheder for at Brothers bliver en succes, men jeg ser også udfaldsrummet som meget stort, og der er bestemt mulighed for at spillet flopper kommercielt. Jeg betragter mest af alt Brothers som en joker, der ved et rigtigt succesfuldt scenarie bliver noget i stil med Journey eller LIMBO, hvilket i dagens marked kan betyde flere millioner solgte eksemplarer inden for det første år fra udgivelsen. Det skal nok gå ret galt om ikke spillet sælger mindst 300k eksemplarer inden for et år. Jeg forventer iøvrigt en pris på 14,99 $ for spillet, måske lidt højere.

Salget af Payday: The Heist vil nok aftage stille og roligt, men jeg tror Starbreeze vil gå nogenlunde i break even alene på salget af Brothers, Payday: The Heist, samt DLC og delfinansiering af kommende projekter længere ude i fremtiden. Overskuddet fra salg af Payday 2 vil herefter gå mere eller mindre direkte ned på bundlinjen og da Starbreeze har akkumuleret et underskud fra tidligere år på knap 100m SEK som er skattemæssigt fradragsberettiget er det altså minimalt hvad der kommer af skatteomkostninger med det første.

Hvis vi igen kaster et blik på seneste kvartal kan vi regne os frem til at hvert Payday: The Heist spil, der er solgt, har genereret nogenlunde 27 SEK i indtægter til Starbreeze. Størstedelen af salget sker når spillet går på tilbud, hvor det nedsættes fra 19,99 $ til 4,99 $. Jeg forventer at Payday 2 vil sælges til en langt højere gennemsnits pris end Payday: The Heist gjorde i seneste kvartal. De mange previews der netop er kommet er meget positive og beskriver alle hvordan Overkill har fokuseret på at rette op på de mangler det første spil havde uden at ændre på grundidéen med franchiset, der har gjort det så populært, og det er iøvrigt kommet frem at Payday 2 vil have mere end 30 heists ved udgivelsen, hvor Payday: The Heist kun havde 6 heists, som en af de heldige spillere af Payday: The Heist, der i weekenden helt eksklusivt fik prøvet Payday 2, siger:"It feels like Payday 1, just is a "Demo" for Payday 2." http://forums.steampowered.com/forums/showthread.php?t=3092193 . Man får altså langt mere for pengene denne gang og spillet udkommer desuden til Xbox 360 i modsætning til Payday: The Heist. Jeg ser det derfor som realistisk at Payday 2 vil sælge langt flere eksemplarer end Payday: The Heist og til en højere gennemsnitspris, dvs. flere spil til fuld pris, som nok stadig vil være 19,99 $ eller helt op imod 29,99 $.

Det virker som rimeligt at antage at Starbreeze i snit får et overskud på 35 SEK pr. Payday 2-spil der går direkte ned på bundlinjen (givet forudsætningerne om at de resterende indtægter dækker selskabets omkostninger) og mit bud er at spillet vil sælge 2m eksemplarer inden for det første år, hvilket svarer til det dobbelte af Payday: The Heist. Det vil altså medføre et overskud på omkring 70m SEK, hvilket ved en P/E-værdi på 10 vil give en kurs på 0,50 eller 400 % over dagens niveau.

Det kræver selvsagt at Starbreeze leverer varen, men jeg mener ikke at der er tale om noget blue sky scenario. Alt i alt må udfaldsrummet siges at være stort, men der er en vis sikkerhed i Payday-franchiset, da konceptet har vist sig at fungere kommercielt.

Aktien er iøvrigt ekstraordinært illikvid for tiden og har været det i et godt stykke tid. Det afspejler meget godt den lave interesse, der er for aktien på diverse skandinaviske aktiefora. En interesse jeg helt klart forventer vil øges hen over foråret/sommeren og uden tvivl vil medføre markant øget omsætning og, grundet den i mine øjne attraktive kurs, en stor kursstigning. En fordobling eller mere ud over sommeren virker absolut realistisk, såfremt udviklingen af Payday 2 går efter planen og Brothers ikke flopper totalt. Med andre ord er der efter mange års ørkenvandring med work for hire endelig lagt på til en PAYDAY...

Mvh Mikael

PS. Jeg har iøvrigt ikke overraskende selv købt aktien, både i sidste halvdel af 2012 og her i 2013.



15/3 2013 14:17 megetgod 064420



Hov, en lille rettelse. De 27 SEK pr. Payday: The Heist for seneste kvartal, skal være 24 SEK pr. Payday: The Heist.



19/3 2013 17:36 megetgod 064489



Foruden de nævnte projekter, der skal udgives i år, har Starbreeze/Overkill også et spilprojekt kaldet STORM under udvikling. der er tale om en co-op sci-fi shooter, hvor forretningsmodellen vil være f2p baseret på microtransactions.

Bo og Ulf Andersson, der grundlagde Overkill Software, har førhen udtalt at planen er at opbygge Payday som et franchise, men det begrænser sig ikke kun til et spil-franchise. Der har igennem nogle år været planer om en film baseret på spillet og for noget tid siden blev der opslået en annonce til folk der vil deltage som skuespillere i en Payday-webserie der forventes at udgives som optakt til Payday 2 udgivelsen. Webserien kommer til at være sammenfaldende/introduceres med E3, som er verdens største spilmesse, her til juni.

Her er en ny artikel der handler om Payday-filmprojektet:
http://www.impactonline.co/features/1183-interview-digital-demian-lichtenstein

Hvilke indtjeningsmuligheder der er for Starbreeze ved et sådan projekt ved jeg ikke, men om ikke andet vil det promovere Payday-spillene.

På mandag starter GDC, som er en af de vigtigste spilmesser. Det kunne være et tidspunkt for annoncering af udgivelsesdatoen for Brothers. David Goldfarb deltager i øvrigt, så det kan være at der sker lidt promovering af Payday 2 og måske hører vi nyt om projektet.



TRÅDOVERSIGT