Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

SP Group - Hvor er du - Revisoren ?


64561 rebien 24/3 2013 21:30
Oversigt

Kære Revisoren
Hvor er du ?
Jeg savner dine indsigtsfulde indlæg om bla. SP Group. Ikke fordi jeg er i tvivl om aktiens potentiale, men den faglige underholdningsværdi af dine analyser har jeg altid sat stor pris på. Så kunne du ikke slippe jernet en times tid (du er vel et eller andet varmt sted, hvor fairway'en er grøn) og dele nogle af dine fornøjelige kommentarer med os.
Kærlig hilsen
Rebien



25/3 2013 22:26 Kristensen 864569



Ja det er desværre et stykke tid siden vi sidst har set til revisoren.

Adm. direktør, Frank Gad har i dag købt 6.000 stk. aktier i selskabet til kurs 137, hvilket bringer ham op på en ejerandel på 15,05% af aktiekapitalen.

Kigger vi på regnskabet må det betegnes som godkendt. De lever op til tidligere udmeldt opjustering, hvor de guidede en omsætning i niveauet 1.050-1.100 mio. kr. samt EBT i niveauet 40-45 mio. kr. De realiserede tal blev imidlertid en omsætning på 1.109 mio. kr., mens EBT landede på 42. Førstnævnte var jeg ret sikker på de nok skulle indfri, mens jeg var lidt mere usikker på sidst nævnte. Ikke desto mindre gjorde et stærkt Q4, dog at de kom i mål på begge punkter.

Af positive tendenser i regnskabet kan nævnes de fortsat vækster stærkt i Medico-sektoren. Ligeledes vækster produkter under egne varemærker, således disse nu udgør i niveauet 16% af omsætningen. Dette er positivt, da man har bedre margins på egne varemærker i forhold til underleverandøropgaver.
Langsigtet har de et mål om at resultatet før skat og minoriteter gradvist skal vokse til omkring 6-7% af omsætningen, idet andelen af egne produkter forventes at vokse relativt mere end resten af omsætningen. På underleverandøropgaver er det uændret målet at opnå et EBT svarende til 5 % af omsætningen.

Jeg lavede i weekenden lidt hjemmearbejde for at sammenligne deres kvartalsregnskaber de seneste 4 år. På omsætningsniveau har de QoQ øget deres omsætning hvert eneste år, de senste 4 år. Kigges der på EBT er der imidlertid et par smuttere, hvor man ikke har kunnet øge resultatet kvartal for kvartal hvert år. Men tendensen taler for sig selv. Skal de indfri deres 2015-mål om en omsætning på 1.500, vil der dog også være behov for en hvis vækst.

Nedenfor angives deres langsigtede målsætning:
"Omsætningen ventes - med de initiativer, der rummes i Koncernens strategiplan - at vokse til DKK 1,5 mia. Driftsmarginen før afskrivninger og finansielle poster (EBITDA) skal øges til 12 %. Det er ledelsens mål, at forholdet mellem den rentebærende nettogæld og EBITDA er 3-4 ultimo 2013, og at dette niveau nedbringes til 2-3 ultimo 2015.

Langsigtet ventes resultatet før skat og minoriteter gradvist at vokse til omkring 6-7% af omsætningen."

@Investor1989 skrev i chatten i dag, at han havde snakket med adm. direktør Frank Gad, som havde oplyst at man forventede et resultat før skat i 2015 på +100 mio. kr. Umiddelbart tror jeg man får svært ved at opnå dette, i og med at det med en omsætning på 1.500 mio. kr., vil kræve en EBT-margin på 6,66% (I Q4 2012 var den 4,70). En sådan Margin har man endnu ikke formået at realisere. Men som skrevet ovenfor, vækster de afsætningen af egne varemærker, hvor der er væsentligt bedre margins end på underleverandør opgaver, og dette vil være altafgørende for at de kommer i mål på de 100 mio. kr. Løbende vil deres margins dog alt andet forbedres, da man fortsat løbende outsourcer produktionen til lavtlønsområder, som også hjælper på rentabiliteten.

Frank Gad skal dog have den ros, at det ikke er under de nemmeste markedsforhold, han har formået at vækste som han gør. Jeg har stor respekt for, hvad man den har formået at gøre i SPG de senste år.

Jeg har vedhæftet "hjemmearbejdet".
pdfSP_roup_QOQ.pdf



28/3 2013 06:12 revisoren 764600



Kære rebien,

Mange tak for de fine ord. Jeg læser næsten dagligt med her på PI, men jeg har ikke skrevet indlæg længe. De selskaber jeg følger udvikler sig i det store hele som forventet, og så er der jo ligesom ikke så meget at skrive om.

Jeg er i øjeblikket i Thailand hvor den står på golf hver anden dag og afslapning derimellem. I dag er således golffri og så kan jeg da godt skrive lidt om SP Group. Heldigvis har Kristensen (som har stor viden om selskabet) allerede skrevet et indlæg med en masse faktuelt, så jeg kan så jo nøjes med at skrive mine tanker efter at have læst årsrapporten. Det bliver dog ganske kort for jeg sidder i 34 graders varme og så trækker pølen altså mere end computeren.

Et par ord om Q4 inden de mere generelle ting kommer på bordet.

Jeg er, som sikkert de fleste, positivt overrasket over omsætning og Margin i Q4 og SPG kom derfor sikkert i land i forhold til tidligere udmeldinger. Det er helt vildt som Accoat afdelingen har øget omsætningen i 2012 (og især i Q4), Margin er dog lidt lavere end i Q3, men flot flot. Plast har også øget omsætningen i 2012, til gengæld har de tjent mindre penge - indtjeningen i Q4 er dog bedre end Q4 sidste år, så vi er forhåbentlig på den rigtige vej.

Til det lidt større perspektiv:

Jeg vil starte med det for mig aller vigtigste: "de finansielle målsætninger fastholdes" - ja overskrifter i årsrapporten lyder godt nok "Finansielle målsætninger justeres", men jeg kan ikke helt se hvori justeringen består (jeg har ikke sammenlignet med tidligere år - så det er efter hukommelse - og vi bliver jo alle ældre - selvom det kun er på alle jer andre det kan ses *S*).

SPG skal således øge omsætningen fra ca 1,1 mia i 2012 til 1,5 mia i 2015 hvilket kræver en gennemsnitligt vækst på ca 12 % om året de næste 3 år - altså ambitiøst men absolut muligt (de øgede omsætningen med 13,5 % i 2012).

EBITDA skal øges til 12 % i 2015 svarende til 180 mio (105 mio i 2012), det bliver efter min mening her skoen kan komme til at klemme, for det mål tror jeg bliver svært at nå - derfor er jeg da rigtig glad for at de fastholder målet - selvom det er svært, så ved de jo trods alt mere om SPG end mig *S*.

Rentebærende gæld skal ligge i niveauet 2-3 gange EBITDA (=360-540 mio i 2015). Rentebærende gæld var ved udgangen af 2012 på 395 mio - så det er næppe her der bliver problemer (det er igen snarere et spørgsmål om EBITDA kan komme op på 180 mio i 2015).

SPG forventer i 2013 at realisere et lidt større resultat før skat og minoriteter end i 2012 og et lidt højere aktivitetsniveau. Hvis målsætningerne beskrevet ovenfor skal nåes, skal omsætningen altså stige med mere end "et lidt højere aktivitetsniveau", så mon ikke der kommer lidt mere positive udmeldinger senere. Det er desuden rart at sætningen vi så i Q3 om "en mindre ordreindgang end ønsket" ikke bliver gentaget i årsrapporten.

SPG har fundet penge til at udbetale et udbytte på 2,5 kr per Aktie. Det viser jo at selskabet er solidt og ser positivt på fremtiden når de kan betale udbytte til deres aktionærer (især når de samtidig har så stort et investeringsprogram) - det er givet et vigtigt signal at udsende, men jeg så nu hellere aktietilbagekøb - se nedenfor.

"Insiderne" køber fortsat aktier i SPG (og ingen sælger) - ja det er især Frank Gad som køber aktier - og eftersom han er den der ved mest om SPG (må vi håbe *S*) så er det jo nok ikke det værste tegn.

Jeg er mere eller mindre skuffet over 2-3 ting i årsrapporten:

1) Aktietilbagekøb: skuffende at de ikke udmelder et øget ramme for aktietilbagekøb. Det hænger ikke helt sammen med deres "Finansielle målsætning" om at afdække warrantsprogrammet med tilbagekøb af egne aktier. SPG har på nuværende tidspunkt afdækket de første Warrants der kan udnyttes per 1 April 2013 (80.000 stk aktier). Derudover skal der købes aktier til (delvis) betaling for de sidste 10 % af TPI. Den 1 April 2014 kan ledergruppen udnytte Warrants til køb af 100.000 stk SPG aktier. SPG skal altså købe aktier for ca 15 mio (gerne mere for det betyder jo blot at aktiekursen er steget) i løbet af de næste 12 måneder for af have afdækket warrantsprogrammet. Med det nuværende tempo for aktietilbagekøb tager det altså næsten 12 måneder at købe 100.000 stk aktier - så det er bare med at komme i gang. Jeg forventer derfor også at SPG vil forhøje rammen nå de 13 mio (næsten) er nået - men eftersom de ikke melder noget ud i årsrapporten er jeg blevet mere usikker på dette.

2) Grådighed: SPG ønsker at tildele 200.000 stk Warrants til ledergruppen i 2013. Det virker lidt voldsomt på 1 år at tildele Warrants for hvad der svarer til ca 10 % af aktiekapitalen. Det samlede antal Warrants bliver nu på 480.000 aktier over de næste 4 år eller små 25 % af aktiekapitalen. Eftersom den kurs som ledelsen kan købe aktier ikke er kunstig lav, har jeg jeg dog ikke det helt store problem med warrantsordningen - tværtimod vil ledelsen vel blot være yderligere motiveret til at lave gode resultater i fremtiden - men det kan altså blive for voldsomt og 200.000 stk om året (hvis det bliver normen) er efter min mening lige rigeligt (det bliver ligeledes svært at købe så mange aktier tilbage for SPG, så vi må forvente en vis udvanding i fremtiden).

Med så mange Warrants forstår jeg heller ikke helt ideen med udbytte - der bliver absolut brug for hver en krone til aktietilbagekøb (og selvfølgelig investeringer i de enkelte selskaber) - jeg anerkender den psykologiske værdi af at udbetale udbytte - men alligevel.

En sidste ting inden jeg hopper i pølen for det blev lidt længere end jeg havde tænkt mig.

Jeg synes SPG bruger for meget krudt på at beskrive deres succes med at holde den rentebærende gæld nede. Det er lidt noget "fis" når alle og enhver kan se at at det hovedsagligt skyldes at SPG sidst på året har rendt rundt hos alle deres finansieringsinstitutter for at faldbyde deres debitorer. At sælge tilgodehavender pynter naturligvis på nøgletallene, men man skal så ikke ligefrem prale med dem.

Nej jeg må også må lige have med at jeg kan forstå på Kristensen at Investor89 har talt med Frank Gad og han har fortalt at han forventer 100 mio i overskud før skat i 2015. Det virker jo nærmest som om han har læst mine tidligere indlæg *S* - så mon ikke jeg får nogle Warrants nu der er så rigeligt til uddeling.

100 mio før skat og minoriteter svarer jo nok til ca 75 mio til SPG ejerne eller hvad der svarer til ca. 37 kr per Aktie - så selvom SPG aktien er steget pænt i de seneste år, så er der stadig masser af plads til yderligere stigninger. Hvor mange selskaber på børsen kan man finde med en p/e på 9 og med en realistisk fremtidsplan som viser en fordobling af overskuddet indenfor 3 år? (ok vi skal naturligvis have med at SPG er et lille selskab på børsen og at aktien er ultra ilikvid hvilket bør koste på kursen - men med de vækstudsigter SPG stiller os i sigte bliver markedsværdien jo hurtigt 1 mia.

Så min anbefaling er som altid, køb SPG, bestil golfrejser og nyd livet (ikke nødvendig i den rækkefølge - den virker blot naturlig *S*)



TRÅDOVERSIGT