Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

KUN EN STOR SHORTSÆLGER TILBAGE I VESTAS


66681 tumle1969 16/10 2013 16:23
Oversigt

Investorernes sats på kursnedtur for Vestas er skrumpet kraftigt ind. Det er et klart tegn på en stabilisering af selskabet, mener en analytiker.

Den store kursfremgang for den danske vindmølleproducent i år er blevet fulgt af en konstant reduktion i andelen af aktier, der er shortet - altså brugt til at satse på kursfald, så den nu er på det laveste punkt i mange år.

At gå short, eller kort, i en Aktie betyder, at man satser på et fald i kursen. Rent praktisk låner en investor et antal aktier af en anden investor og sælger dem på markedet. Senere køber investoren aktierne tilbage til en - efter planen - lavere kurs, så kursfaldet er sparet og dermed tjent.

Senest har hedgefonden Blue Ridge Capital, der så sent som i maj havde mere end 4 pct. af aktierne i Vestas shortet, reduceret sin andel til mindre end 0,4 pct., viser data fra Finanstilsynet.

Den amerikanske hedgefond har også fået selskab af Highbridge Capital Management, der i august reducerede til under 0,5 pct. kort, og Marshall Wace LLP, der i løbet af august og september opbyggede en shortposition på 1,15 pct. - inden den blev lukket ned igen på mindre end tre uger.

Faktisk er der nu kun Eton Park med omkring 1,8 pct. af Vestas i en shortposition, der ligger over 0,5 pct., som er den minimumsgrænse, hvor investorer skal indberette sine positioner til Finanstilsynet.

- Det viser jo klart, at der er kommet en bund under Vestas-aktien, efter at stort set alt er gået Vestas vej i år med stærk ordreindgang, Mitsubishi-aftale og så videre. Så den er ikke en oplagt shortkandidat længere, og så finder de her investorer lynhurtigt andre græsgange, siger analytiker Michael Friis Jørgensen til Ritzau Finans.

Vestas-aktien har været i voldsom fremgang, siden kursnedturen kulminerede i anden halvdel af 2012, og siden nytår er den steget omkring 370 pct. i værdi til en kurs på knap 150 kr. Det har været guld værd for Vestas-investorer, men giftigt for de førhen mange shortsælgere.

Markedet har fået mere tiltro til Vestas fremtid, efter at ordrerne er begyndt at rulle ind i højere tempo, og selskabet har fået styr på sin offshore-strategi via partnerskabet med Mitsubishi Heavy Industries.

Selv om det måske stadig er meget usikkert, hvordan Vestas-aktien skal bevæge sig, tror Alm. Brand Markets analytiker efter den seneste udvikling i hvert fald ikke på et voldsomt kursdyk.

- Vi er stadig meget i tvivl om, hvad det her selskab er værd, for vi mangler at se nogle resultater, så man skal passe på med at fortolke det som, at der er stor kursopside. Men der er ikke længere et worst case-scenarie, hvor aktien skal falde til 60-70 kr., siger Michael Friis Jørgensen.

Vestas næste store eksamen bliver ved regnskabet for tredje kvartal. Det aflægges 6. november.



Udvalgte investorers short-positioner ifølge Finanstilsynets database, udvalgte datoer:



#

i pct. 16/10/13 6/9/13 19/7/13 1/1/13

Eton Park 1,84 1,84 2,61 2,03

Blue Ridge 0,38 1,47 2,2 4,47

Marshall Wace 0,5 1,15 0,5 0,5

Highbridge 0,5 0,5 0,8 0,5

Meditor 0,5 0,5 0,5 0,5

#



Kilder: Finanstilsynet

Siden november 2012 har shortpositioner på mere end 0,5 pct. af en Aktie skullet indberettes til Finanstilsynet, og hver gang en investor ændrer sin shorteksponering med yderligere 0,1 pct., skal det også oplyses.

Tallene er cirka-tal, da en investor med eksempelvis 0,62 pct. short kan øge sin position til 0,69 pct. uden at skulle indberette ændringen. Den skal først flages, hvis shortpositionen efter 0,5 pct. krydser grænser på 0,1 pct.point - altså 0,6 pct., 0,7 pct., 0,8 pct., og så videre.

/ritzau/FINANS



Mathias Stigsgaard +45 33 30 03 35 Ritzau Finans, E-mail:finans@ritzau.dk, www.ritzaufinans.dk



16/10 2013 16:24 tumle1969 066682



Tror vi går en spændende tid i møde <span><img src=" title=":−)" style="width: 22px; height: 22px;"/>

God aften til jer alle.



TRÅDOVERSIGT