Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Exiqon generalforsamling


68167 Makingmoney 20/3 2014 07:56
Oversigt

Hvis nogen har spørgsmål som de gerne vil have jeg stiller kan de skrive her. Jeg vil selv spørge ind til det tidligere problem med at leverandøren "løb tør" sidste år. Jeg vil gerne se folk i øjnene når de svarer. Jeg vil kun stille de af jeres spørgsmål som jeg selv synes har relevans, og som man ikke kan læse svaret på i årsrapport 2013, men kom frisk.
Venlig hilsen
Morten



20/3 2014 21:33 bikube 068180



Det kunne da være interessant at høre, om det er lykkedes at indhente tabet i q4 her i q1.



27/3 2014 14:07 Makingmoney 168240



Hermed lidt fra generalforsamlingen den 25. Der var ikke så meget nyt, og det gik stærkt med at overstå den formelle del.
Det der blev sagt var:
Angående Takara: De havde fået et godt samarbejde, og Exiqon forventer sig meget af den, forholdsvis, nye Asien distributør.
Diagnostik programmet kører efter planen. Jeg selv synes jo at det går FOR langsomt. Det er der åbenbart flere der gør, for Lars Kongsbak (LK) oplyste grunden. Grunden er at programmet jo bliver sponseret af eksterne midler. Samtidig skal vi vente på at de forskellige aktører får lov at kører de forskellige ting i deres eget tempo. Dette også for at valideringen af bio markørerne ikke må "sjuskes" igennem. Det er Vejle sygehus og DTU der er involveret i disse programmer, men det er ikke ukendt. Det er dyre programmer. Hvis jeg husker ret koster de i alt 161 mill, hvoraf Exiqon indtil nu har skaffet de 41. Det er nu ikke vigtigt for mig med procenter og andele (i den forbindelse). Det korte af det lange var/er at Tyktarmskræft delen stadig ventes at kunne komme på markedet i 2015, mens Prostata, som det ser ud nu, først bliver i 2017. Det er diagnostikken jeg forventer mig rigtig meget af. Ikke mere end 2 uger siden at medierne var fyldt med artikler med fokus på vigtigheden af jævnlig kontrol, når man som jeg, når en vis alder. Nuværende mulighed er jo kun den fæces prøve, som afholder mange fra en test, og er forbundet med store omkostninger for samfundet, og ubehag for patienten. Samtidig kan vores program, når udviklet og bestået, jo også indgå i den videre behandling med nemme efterkontroller og korrekt dosering af medicin. Dem som interessere sig for Genmab ved hvor meget deres platform kan blive værd, når endelig valideret. The sky is the limit guys !!
Next Generation Sequencing platformen kører på skinner, og jeg mener LK sagde at den allerede nu udgør 50 % af omsætningen. LK fortalte at jo mere fintfølende analyserne bliver, jo mere sofistikeret software skal bruges til at kunne "læse og bruge" det de viser. Her er Exiqon også med fremme, ved hele tiden at følge med på softwaresiden. Dette må alt andet lige motivere til at lægge Exiqons produkter i indkøbskurven.
Leverandørproblemerne i Q4 sidste år skulle nu være helt løst. Da LK sidste år sagde at de ville bruge leverandørerne som varelagre (for derved selv at have mindre pengebinding) blev jeg glad. MEN, da så meddelelsen kom om problemerne læste jeg det som om at leverandøren havde "satset" på ikke at have så meget af EXI`s varer klar, for måske at spare binding. Den slags aftaler med "paratlager" skal jo virkelig være detaljeret og klart formuleret. Havde den ikke været det, havde det i mine øjne været første svigt fra EXI ledelsen. Med denne forhistorie kan jeg så ile med at fortælle at det ganske enkelt var et helt parti af varer som havde en fejl der gjorde den upræcis. Dette selvom den ikke var ældre end andre leverancer. Det gjorde så at kunderne ikke turde binde an på at bestille ved EXI, som ikke kunne love noget før problemet var klarlagt. Det gjorde igen at EXI sælgerne ikke forsøgte at sælge produktet, da de på forhånd vidste at de ikke kunne nå deres bonus for 2013. Ak ja, dominoeffekt....LK fortalte også at de havde skiftet den tyske underleverandør ud med en Litauisk. Den nye skulle virkelig være State of the art. Kvaliteten skulle blive bedre, og vores bruttomargin bliver yderligere forbedret, grundet lavere omkostninger derovre. Sød musik i mine ører. En spurgte om de havde indhentet tabet fra Q4 nu, men det lå vist mellem linjerne at det ikke er sket (jeg spurgte ikke, nu er det bare fremad). Hvis kunderne har skullet bruge sager, ja så har de nok købt et andet sted, eller udskudt deres forskning til i år, hvilket sandsynligvis jo igen udskyder andre projekter (henset til at de flestes årlige budget vel sjældent kan overflyttes). Det sidste her en dog mine helt egne betragtninger.
Når alt dette er sagt så indrømmer jeg gerne at det går langsommere med væksten end jeg havde regnet med. Har nu været med i 2 år, og kunne nok have placeret mine penge bedre i perioden. Jeg holder dog stædigt fast i mine EXI, da jeg regner med at blive mere end velhavende, med lidt tålmodighed. Jeg mener at ledelsen er troværdig, selv tror på casen. Ikke mindst når jeg kigger på deres egne aktiebeholdninger, men også i deres svar gøren og laden.

VH
Morten



TRÅDOVERSIGT