Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
Historik

Vælg chat via ovenstående menu
Luk reklame

Q&A med Genmab A/S, 26 Februar Kl. 14:30 Læs mere her
      

Genmab viser tænder


69622 Hans-Henrik Nielsen 11/8 2014 20:04
Oversigt

Jeg har et par gange i den seneste uge kigget på Genmab. Den første gang fortalte jeg, at aktien var fanget i en klassisk kileformation. Anden gang blev jeg mere optimistisk på den, idet den vendte op inden den nåede bunden af kilen. Og nu i dag kommer tredje del af føljetonen, hvor Genmab er brudt op gennem kilen med fornuftig omsætning.

Som du kan se på grafen, så har vi stadig en top omkring de 236, der skal brydes. Men hvis markedet generelt er positivt de kommende dage, så tror jeg godt, at denne kan modstand kan brydes i de kommende dage.

Næste alvorlige modstandsområde bliver de 255, hvor vi har en dobbelt top fra oktober(13) og marts (14).
Så hvis nogen af jer overvejer Genmab som en mulig Aktie lige nu, så kunne en handel se ud som følger:
Køb omkring kurs 231 med et target på omkring 255 (ca. 10%). Et stop-loss kan lægges fornuftigt lige under den opadgående trendlinje fra kilen, hvilket også er niveauet for det 200 dages EMA i kurs ca. 210-215.

Det er en upside omkring 25 point og en downside omkring 15-20 point. Det er ikke den bedste risk/reward (25/20 =1:1,25), men dog en nogenlunde scenarie i denne usikre tid.
Det skal også tilføjes at volumeindikatoren er gået i positiv og at momentum-indeks er knækket op, hvilket begge dele antyder positivt pres mod bull-siden.

Regnskabet kommer i løbet af et par dage, men dette er ikke "regnet med" i analysen her.

Personligt går jeg ikke ind i aktien, da risk/reward er lige lavt nok, og den tætte modstand omkring de 236 ligger lige tæt nok på. Og så går jeg sjældent ind i aktier så tæt på regnskabet.
Derudover sidder jeg og følger markedet i USA som lige pt. ikke viser voldsom lyst til at stige yderligere. Dette vil helt sikkert lægge en dæmper på Europa i de kommende dage, hvis det ikke tyder på stærkt rebound i USA.

Så alt i alt sidder jeg lidt på sidelinjen og ser, hvad markedet har at vise mig af signaler i de kommende dage.

Pas på jeres penge derude.

Hans-Henrik Nielsen
Markettimer.dk
https://www.facebook.com/pages/Markettimerdk/16540038..

GEN.CO




12/8 2014 06:50 investor1989 369623



Spændende indlæg.
Er enig i at de 255 skal brydes, så starter den store optur.

Kan se at Moneymind også er positivt nu og siger den skal mod 340 måske. Kan jeg dog ikke tage helt så seriøst når samme person for en måneds tid siden havde 150 som target.



12/8 2014 08:35 IFTA.dk 569624






13/8 2014 08:03 Sukkeralf 469628



I dag kommer Genmabs Q2 regnskab og mine forventninger er, at man fastholder guidance for året. Hvis man kigger tilbage på hvad Genmab har opnået indtil nu, så ser det nogenlunde således ud:

Arzerra royalty:


Q1 28 millioner og Q2 23 millioner, hvilket samlet giver 51 millioner - guidance hedder 145 millioner, så der mangler altså 94 millioner. Med Ibrutinib på markedet vil vi fortsat se fald i 3. linie, men efter godkendelse i 1. linie (17/4-2014 i USA og 3/7-2014 i Europa), så begynder vi nok at se lidt afsætning her i Q3 (USA) og Q4 (USA + enkelte lande i EU). Umiddelbart har Gazyva haft svært ved at komme på banen i USA, så det gør jo ikke formodningen bedre for Arzerra. Meget svært at spå om de når deres guidance, men tror i hvert fald ikke de kommer med en nedjustering ved Q2. De har nok selv svært ved at vurdere omsætning i 1. linie. USA taler måske for man ikke når det, mens den lidt bredere label fra EMA´s hånd måske gør chancerne større.

Daratumumab milestones:

Vi fik den første milestone 26/3 grundet fremskridt i det pivotale fase II studie (ca. 121 millioner) og milestone nummer to den 7/6 grundet opstart af fase III studie i 2. linie med Dara+Len+Dex (ca. 137 millioner). Genmab har guidet for 300 millioner i daratumumab milestones i 2014. Kigger man på det første fase III studie, så gik der rundt regnet 3 måneder fra man annoncerede studiet til Genmab fik sin milestone. Det andet fase III studie i 2. linie med Dara+Vel+Dex blev annonceret 1/5 og dermed god grund til at tro, at der falder en milestone af i august/september. Det tredie fase III studie i 1. linie med DVMP blev annonceret 18/7 og dette studie forventes opstartet sidst på året, hvilket passer fint med en milestone i november/december. Desuden er der annonceret et fjerde fase III studie med DLD i 1. linie, med forventet opstart i H1 2014, hvilket dermed ikke får indflydelse på 2014. Vi håber desuden at der kommer resultater fra det pivotale fase II studie i december på ASH konferencen, hvilket måske også kan medføre en milestone.

Ud fra ovenstående ser det altså ret sikkert ud til, at vi får yderligere to milestones fra opstart af fase III studier i år - og hvis de ligger på niveau med den første når vi altså pænt forbi de 300 millioner der er guidet for. Vi har pt 258 millioner i hus, så man må næsten forvente at de kommende milestones ikke er at samme størrelse, men der skal ikke meget til før der ligger en mulig opjustering her. Vi får formodentlig snart milestone nummer to fra fase III studieopstart, så det giver et pænt vink om hvor vi evt. ender henne for året. Da en muligvis to af daratumumab milestones ligger sidst på året, så kan det også være grunden til at Genmab ikke allerede har opjusteret deres forventninger til Dara for 2014. Et andet bud kunne være, at de kommende fase III milestones er ca. halvt så store, altså omkring de 50-70 millioner.

Kigger man på milestone pakken for Daratumumab så ligger den jo på 1 milliard dollars og Genmab har sagt at ca. halvdelen ligger i den kliniske udvikling og de regulative processer, så groft sagt kan vi regne med 250-500 millioner om året fra den kant de næste ca. 5 års tid - forudsat at tingene går godt.

Teknologi milestones:

Den 14/7 fik man ca. 16 millioner fra Janssen grundet DuoBody - ellers mener jeg ikke der er oplyst flere milestones fra teknologierne i en fondsbørsmeddelse. Der kan dog ligge mindre milestones i regnskaberne, men har ikke lige kigget i Q1.

Milestones fra teknologierne vil få større og større betydning fremadrettet og et bud kunne være omkring de 50 millioner i år, 75 næste år og måske 100 millioner i 2016 - springet år til år kan også være større, men det må tiden vise. Det begynder for alvor først at tage fart, når vi kommer i klinikken. Desuden skal der gerne flere aftaler i hus ikke mindst på HexaBody.

Spændende om der gemmer sig lidt nyt i dagens regnskab og CC - eller Q&A på PI i morgen.

Mvh
Sukkeralf



13/8 2014 16:38 Helge Larsen/PI-redaktør 069631



"Genmab Q2: Opjusterer på forventninger til fase-III i Q4

17:35
Det forventningen til opstart af fase-III-studier for daratumumab i fjerde kvartal, der er årsag til, at det danske biotekselskab Genmab nu opjusterer sine forventninger til hele regnskabsåret. Det fremgår at selskabets Q2-regnskab, der kom onsdag, efter at børsen var lukket for handler.

Den forventede omsætning for 2014 består primært af ikke-kontante amortisering af udskudt omsætning på i alt omkring 280 mio. kr., daratumumab på over 350 mio. kr. (tidligere 300 mio. kr.) og royalties fra salg af Arzerra, som er blevet sænket til 125 mio. kr. (tidligere 145 mio. kr.), hedder det i regnskabet.

Omsætning for kvartalet landede på 116 mio. kr., mens bundlinjen viste et underskud i kvartalet på 26,2 mio. kr. I samme periode i 2013 viste de samme poster henholdsvis 138 mio kr. og -25,3 mio. kr.

Genmab venter nu en omsætning på 800-875 mio. kr., driftsomkostninger på 600-650 mio. kr. samt et driftsoverskud på 175-250 mio. kr. Likviditeten ventes ultimo 2014 at udgøre 2,45-2,55 mia. kr.

Genmabs tidligere forventning var en omsætning på 775-825 mio. kr., driftsomkostninger på 600-650 mio. kr. samt et driftsoverskud på 140-210 mio. kr. Den seneste forventning til likviditeten ultimo 2014 var 2,45-2,55 mia. kr.

Analytikere ventede forud for regnskabet et driftsresultat på 162 mio. kr. i 2014. Det er medianestimatet blandt fem analytikere, som SME Direkt har talt med for Ritzau Finans.



Regnskabstal for andet kvartal fra Genmab:

#

Mio. kr. Q2 2014 Q2 2013 2014 (e)

--------------------------------------

Omsætning 116 138 799

EBIT -31,7 -17,9 162

Nettoresultat -26,2 -25,3 164

--------------------------------------

#



(e): Medianestimater indsamlet af SME Direkt for Ritzau Finans blandt fem analytikere.



Forventninger til 2014:

#

Mio. kr. Ved Q2 1. maj Ved årsregnskabet

2013

------------------------------------------------

Omsætning 800-875 775-825 725-775

Driftsresultat 175-250 140-210 90-160

------------------------------------------------

#

ritzau/FINANS



/ritzau/FINANS



Martin Mogensen +45 33 30 03 35 Ritzau Finans, E-mail: finans@ritzau.dk , www.ritzaufinans.dk"



TRÅDOVERSIGT