Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Olien i dangerzone!


70645 AndersEgsvang 28/12 2014 02:03
Oversigt

Så blev det tid til endnu en analyse af oliemarkedet, men lad os først lige snakke om hvad der er sket siden sidste analyse.

I sidste olieanalyse skrev jeg at de aggressive kunne sælge trendlinjen hele vejen ned. Da køberne havde tabt momentum i markedet havde det skabt en mindre trekantsformation, inde i vores store trekant. Dette gav de aggressive sælgere en chance for, at sælge ved en reaktion af den lille trekant-top. Da vi ramte toppen af den mindre trekant, begyndte sælgerne, at komme ind. Køberne holdt ved i et lille stykke tid, men da de første begyndte at give op, faldt prisen hurtigt $2. Sælgerne er nu i kontrol, skulle vi formode, da vi har brudt af vores trekantsformation. Men er det så lige til?

Desværre brød vi ikke igennem de $54 inden markedet gik på weekend. Det betyder altså, at åbningen mandag bliver lidt vigtig. Jeg er stadig short, det laver jeg ikke om på. Problemet er bare, at jeg ikke kan sælge direkte ind i support. Dermed ville det optimale altså være at holde den position i evt. har tilbage, ind til vi har brudt $54. Jeg vil helst have fjernet den grønne demand zone inden jeg sælger igen. Men det kommer nok ikke til at ske. Planen for mandag er derfor mere konservativ end tidligere.

Markedet er stadig bearish. Og det er derfor kun salgsmuligheder jeg leder efter. Jeg har denne gang valgt kun at sætte 2 salgsmuligheder op, da alle andre, ikke er så indbydende, synes jeg. De to salgsområder er toppen af den grønne trendlinje samt den røde salgsboks på $55.55-$55.79. Salgsboksen er den absolutte BEDSTE mulighed. Det er den, da alt kan kombineres i dette område. Både den grønne trendlinje, Salgsboksen og en re-test af vores store trekant kan kombineres. Reagerer sælgerne i dette område, så er jeg klar. Men reagerer de ikke, så vil jeg gerne vente med at se, hvem der tager kontrollen, og vente på et brud af $54.

Derfor er det vigtigste mandag, at holde et skarpt øje med dette. Er der reaktion fra sælgerne i salgsboks området, så tage den. Er der ikke, så skip den. Altid husk på, "Det er bedre at ønske man var inde i en handel, end at ønske man var ude!"

Vi er i dangerzone lige nu. Både købere og sælgere er interesseret i dette område. Da vi befinder os i dette kæmpe demand område, så vil køberne være klar til at købe de lave priser. Da vi lige har brudt vores trekantsformation, så vil sælgerne også være klar. Det er dermed en magtkamp vi skal have gang i nu. Hvem er stærkest? Personligt tror jeg sælgerne er stærkest, men hvad jeg tror er ikke en plan. Så jeg holder mig til en gennemtestet plan, og jeg holder mig fra at gætte hvad der vil ske.

De 2 bedste scenarier er, 1: Vi re-tester området ved $55.55-$55.79 og falder hurtigt igennem $54 bagefter. 2, vi falder med det samme igennem $54, uden chance for at tage nye positioner, og efter vi har brudt godt under $54, får vi en korrektion, som vi derefter kan sælge. Men ind til videre, kan vi ikke gøre andet end iagttage markedet, og følge en plan.

Bryder vi $54 er profitområde nr. 1 stadig væk "big round number" $50.00!

- Anders

CRUD.L




28/12 2014 12:20 Clydesdale 170648



meget flot.

Hvor sandsynligt ser du at olien går i 25 dollars?
og hvor sandsynligt er det at den går i 75.

- indenfor 12-24 måneder.

Man kan finde aktier der stiger og falder 300-500-1000% på det, så det er interessant.

Jeg kan ikke gå ind og ud af aktier i det tempo du kører i med de futures og jeg er bestemt heller ikke interesseret i det. Så ville jeg aldrig få tid til at sove eller spise.

Et par dollars fra eller til i olien er derfor uinteressant.

http://finance.yahoo.com/echarts?s=BAS+Interactive#

CRUD.L




28/12 2014 14:44 AndersEgsvang 270650



Jeg ser det meget mere sandsynligt at vi går i $75 end $25 indenfor de næste 12-24 måneder. Men det kommer lidt an på hvad der sker under $54 og $50. Hvis sælgerne bliver ved med at presse den nedad, kan vi sagtens komme ned i $40. Men jeg tror snart at vi har fundet noget der begynder at ligne en bund. Køberne er meget interesseret i dette område, og selvom det ikke er bunden, så er det et tegn på at køberne begynder at se værdi. Når først sælgerne forsvinder og køberne kommer til, så vil vi rimelig hurtigt stige igen, efter min mening.
At være daytrader, er intensivt ja. Det er godt man har sine forskellige forcer. Det er det der gør aktiemarkedet så interessant.

Godt nytår Clydesdale!



28/12 2014 15:04 Clydesdale 170651



Det er også min tanke. Har arbejdet på fuld tid med det her og bare fordi jeg skriver jeg ikke er daytrader, så har jeg oftest 40-50 aktier og har haft over 150, så det bliver ret tidskrævende.

Det skal være effektivt det man gør, og den måde man arbejder på.

- vil ikke kalde det Daytrading, da jeg er afhængig af støj og gode perioder - og dårlige. Planlægger mere mine handler med tidshorisonter og sving i industrier og noget mindre med niveauer. Gør alt hvad jeg kan for at holde antallet af handler nede, men handler ret ofte.

Der er gode perioder og der er dårlige.
Lige i øjeblikket er det pragtfuldt. Mest fordi jeg kan se det fremadrettet ser rigtigt godt ud lige pt.

Godt nytår

Venlig hilsen

Clydesdale



28/12 2014 16:51 AndersEgsvang 170652



Jeg kan ikke være mere enige i at det skal være effektivt. Så er det sådan set lige meget hvordan man handler, så længe det er effektivt og virker for en selv.
Vi ses til en god debat, i det nye år!

- Anders



TRÅDOVERSIGT