Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

All in er risikabelt, men all out er også problematisk


71203 Occam 26/1 2015 19:45
Oversigt

Graham gav et klassisk råd om halvt aktier, halvt obligationer.

Det er nemt at forstå, at all in i aktier er risikabelt. Dels vil man opleve den fulde nedtur, når den kommer. Dels har man ingen penge at købe for, når gode aktier kan fås til udsalgspris.

All out giver ikke direkte risiko for tab; men man risikerer at forsømme nogle muligheder.

Kan I huske, at vi diskuterede Demetra Invest' strategi for tre måneder siden: http://www.proinvestor.com/boards/70037/Hvem-faar-ret-?

Demetra ligger stadig 100% i obligationer (og en anelse kontant - renterne?):
http://demetrainvest.dk
(klik på faktaark)

Faktaarket per 23. januar 2015 viser, at de har tjent 3,37% de seneste 3 måneder. Men de kunne have tjent 13,01%, hvis de havde fulgt deres benchmark, som er 75% aktier + 25% obligationer.

Det er altså næsten 10%, som deres all out strategi har kostet på kun 3 måneder. Hvis de i stedet havde fulgt deres benchmark, ville de nu have haft en buffer, der kunne tåle en risiko for et pænt dyk i aktierne. Det er en mere aktiv risiko-håndtering.

Den afgørende filosofiske forskel er, at Graham mente, at han ikke kunne forudse kursudviklingen, og indrettede sin strategi derefter. Demetra mener, at de kan forudse kursudviklingen.




27/1 2015 11:10 mlama 171214



Gode tanker. Risiko er jo også forsømmelse af muligheder, som du peger på.

Omvendt så går hele Demetras strategi på, at de mener de kan forudse de store makrotrends - eller i hvert fald have oddsene på deres side i forhold til dem. Derfor synes jeg det er logisk at de agerer ud fra tanken, at de har en edge mht. makroforudsigelse.

Man kan selvfølgelig, som der også bliver i tråden du henviser til, stille spørgsmål til om de fuldt ud følger deres egen strategi. For eksempel peger leading indicators, som de lægger stor vægt på, stadig opad.



28/1 2015 14:51 198666 071223



3,37% de seneste 3 måneder på obligationer. Lyder vildt i disse tider. Geare de deres obligationer eller er det high risk obligstioner.

Ved du om de osse tager 2 % i aop, i de perioder hvor de er i obligationer.



29/1 2015 09:35 Occam 071237



Det meste af gevinsten på obligationer må være kursstigninger.

ÅOP bliver måske lidt mindre, når de ligger stille i danske obligationer.



28/1 2015 17:14 JAFFASIMON 071225



Umiddelbart er det kun dollargevinsten, som trækker afkastet i benchmark, for MSCI ligger lavere end da de gik ud.

http://www.demetra.dk/files/WORLDUGE.GIF



29/1 2015 09:28 Occam 071236



Ja, MSCI world index udregnes i USD. S&P er næsten uændret i perioden. De europæiske aktier er steget pænt; men deres værdi i dollar er næsten uændret, fordi euroen er faldet.

Demetras benchmark har samme betydning, uanset hvilken valuta vi regner i.

En amerikaner, der havde købt Demetras benchmark, havde måske haft en gevinst på 0%. Men hvis han havde købt Demetra Invest, havde han fået en kursgevinst på 3,37% minus et valutatab på 13 %. Dvs. de samme cirka 10%, som en valutadansker gik glip af.




TRÅDOVERSIGT