Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

DAX-analyse


71229 AndersEgsvang 28/1 2015 21:08
2
Oversigt

Det tyske DAX index, er et af de index jeg har en stor tiltro til i de kommende år. ECB's pengeregn har stimuleret markedet og vil formentligt skabe god vækst over hele Europa. Der vil nok gå lidt tid inden vi mærker ECB's QE program i Europa. DAX indexet er klart et af de største markeder i Europa og med nogle store og stærke firmaer i blandt kan der være god profit at hente frem til og med 2016. Overordnet set er jeg rimelig positiv på markedet frem til og med 2016. Så længe penge flyder ud i Europa så er der ikke de store problemer. Problemerne opstår først når regningen skal betales tilbage og renterne hæves. Da ECB fører et QE program der vil stimulere markedet med 60 mia. Euro om måneden frem til september 2016, er der altså et par år i vente inden pengeregnen stopper.

Hvis vi tager et kig på DAX indexet i sig selv, så har vi en stærkt opadgående trend (bullish trend). Vi befinder os lige nu i toppen af denne bull channel, så lidt profittagning og nedgang herfra ville ikke være så overraskende. Vi har også et stærkt modstandsområde over os på 11000.0-11120.0, her skal man også tage noget profit ud af markedet, hvis man vil prøve at ramme toppen, på den korte bane. Der er en del modstand her, så en korrektion herfra ville også give rigtig god mening. Men nu skal det hele jo ikke handle om profit og korrektioner. Da markedet er bullish, er der også mange gode købsområder.

Der er 2 meget stærke købsområder, som formentligt vil give en masse support. De to områder der er tale om er 10050.0-9851.2 og 9608.9-9314.6. Disse to områder er meget vigtige hvis man vil se efter købsområder. I begge områder er der support af flere forskellige slags, og det vil forventes at der er mange der vil prøve at købe disse områder. Ser man en reaktion fra køberne her, kan det altså være en rigtig god idé at overveje om man skulle springe med på den. Begge punkter er det, som vi kalder "Cluster områder". Dvs. at man har brugt flere forskellige analyseværktøjer til at måle efter support, og de er alle sammen samlet i det samme sted. I dette tilfælde er der bl.a. brugt supply/demand zoner, fibs, horisontale supportlinjer osv. Derudover har vi også bunden af denne bullish channel i dette område og det skaber kun endnu mere support.

Skulle vi mod alle forventninger bryde igennem disse områder, så er der flere områder på vej ned man kan købe. De er alle sammen vist på min graf, og som man kan se er der rigeligt med købsmuligheder.

Husk at risikostyring er individuelt og det samme er investeringsstrategier. Gør derfor selv først dine egne overvejelser inden du følger denne analyse. Brug analysen til inspiration og til at finde eventuelle muligheder i markedet.

- Anders




28/1 2015 23:11 TAer 171232



Jeg følger DAX tæt også, og er helt enig i at den helt store støtte er i 10.000 området, men der er mindre støttepunkter inden da, bl.a. i 10.400 området. På et tidspunkt går jeg ind i DAX indekset long, men om jeg gør det i 10.400 området eller venter på yderligere fald ved jeg ikke endnu, det må de tekniske indikatorer afgøre når vi når 10.400, men jeg vil bestemt ikke udelukke det bliver i 10.400området og at det kan være en bund, men ellers så 10.000, der er som sagt virkelig stærk støtte. Jeg tænker blot at jeg kan have mine tvivl om vi ryger ned i 10.000 området med den poltiske positive indblanding fra ECB mv men vi må se. RSI viser overkøbt niveau nu på DAXen, og det holder sjældent i længden, så ned skal vi nok på et tidspunkt, spget er hvor meget



TRÅDOVERSIGT