Mange snakker om de lave oliepriser og hvilke firmaer man skal sætte sine penge i, inklusiv undertegnet. Men nogle gange skal man se en smule anderledes på tingene, og se efter hvilke andre sektorer der kan være på vej frem pga. denne nedgang.
Bloomberg artiklen her viser lidt om dette. Specielt Vind og sol energi er på stærkt på vej frem i USA, og der er en masse spændende Sol energi aktier derude. Jeg sidder lige nu og kigger på et par stykker af dem. Se slideshowet igennem og forstå hvorfor olien fremover måske ikke vil være lige så attraktiv i USA som den har været.
Oliepriserne skal nok stige i fremtiden hvis du spørger mig, derfor skal man ikke se bort fra oliefirmaer. Men i stedet for at smide det hele på en hest, så kan det være en idé og sprede sin risiko lidt.
De første sol energi aktier jeg kigger på er:
First Solar
SolarCity
Vivient Solar
Trina Solar
Andre firmaer indenfor sol området kan også være
Enphase Energy
Apllied Materials
Jeg vil prøve at lave en TA analyse på nogle stykker af dem, så der er lidt at overveje. De vil komme løbende, men indtil da god fornøjelse med artiklen: http://www.bloomberg.com/graphics/2014-america-shakes-off-oil-addiction/
Den først jeg har kigget på er First Solar:
First Solar er den første solenergi aktie vi skal se på. Med en P/E på 16.2 og en market cap. På over $4b må de siges at være nogle af de stærkeste på markedet. Solenergi aktier har fulgt med oliepriserne nedad og FSLR er ikke en undtagelse. Siden september 2014 er kursen faldet med over 45%.
Rent teknisk ser aktien meget ramt ud lige for tiden, men befinder sig lige nu i et supportområde. Med Support på 40.8 og en markedsstruktur der er ved at flade lidt ud, efter deres massive fald, kan det give en indikation på at sælgerne er ved at forsvinde ud af markedet, eller som det mindste lige tager sig en pause. De ivrige kan derfor se efter købsmuligheder her, ellers kan man vente til vi ryger over 44.5 og købe ved en re-test af dette område. Som vi også kan se på vores graf inden, oliepriserne faldt, så havde vi altså haft en god bull trned på FSLR de seneste par år, så dette kan være muligheden for en billig solenergi aktie.
Solenergi aktier vil drage fordel er strengere regler mod fossilebrændstoffer. Som vi for eksempel har set i Bakken området i USA, er priserne på produktionen for en tønde olie steget med omkring $1.5-$2 pga. restriktioner. Og med verdensomspændende fokus på vedvarende energi kan der de næste mange år være stor fremgang i sådanne aktier.
Dette er ikke en opfordring til at købe ejerskab i FSLR eller andre solenergi aktier, men derimod en indsigt i sektoren og dens mulige fordele de næste år. Brug det som inspiration og spørg løs hvis der er spørgsmål. Jeg har ikke selv aktier i dem endnu, men overvejer at tilføje dem til min portefølje.
- Anders
29/1 2015 21:26 AndersKongsbak 3
71254 På opfordring af Helge Larsen kommer her mit besyv på technolegien man skal kigge efter i fremtidig solcelle energi værker. Teksten er kopieret fra et opslag på facebook.
Bare lige som indspark i solcelle debatten. Jeg har tidligere været og er til dels også stadig en kæmpe fysiknørd. Det jeg vil frem til er effektiviteten af solceller og fremtiden for dem. Solceller findes i forskellige varianter og de har alle fordele og ulemper. De billigste solceller er de vi finder på markedet pt de har en omsætningsgrad på mellem 10 og 15%. Det er dog ikke denne type jeg synes vi skal lægge mærke til. For mig at se er det solceller med navnet "multijunction cells" som kommer til at blive relevante. Disse celler har en omsætningsgrad på op til 50%, hvilket gør dem mere brugbare i byer og eller for private forbrugere, da de fylder mindre. Problemet er at det pt. er dyrere at lave disse nye "multijunction cells" per watt, hvorfor man stadig laver de gamle. Dog skal man inden for de næste 3-5 år passe på da priserne for silicium og produktionene af disse nye celler da de kan komme til at erstatte mange af de vi har i dag. hvad er pointen? undersøg hvilken type celler de forskellige solenergiparker benytter det kan give udslag i længden. Håber det kan bruges. vedlagt er et billede over effektiviteten af forskellige celler. http://en.wikipedia.org/wiki/Solar_cell...
Det skal siges at dette er en meget forkortet og forsimplet tilgang til dette. Ønsker du at vide mere og finder dette emne besværligt eller direkte uforståeligt så stil endelig spørgsmål så skal jeg prøve at svare.
//Anders Kongsbak
Bare lige som indspark i solcelle debatten. Jeg har tidligere været og er til dels også stadig en kæmpe fysiknørd. Det jeg vil frem til er effektiviteten af solceller og fremtiden for dem. Solceller findes i forskellige varianter og de har alle fordele og ulemper. De billigste solceller er de vi finder på markedet pt de har en omsætningsgrad på mellem 10 og 15%. Det er dog ikke denne type jeg synes vi skal lægge mærke til. For mig at se er det solceller med navnet "multijunction cells" som kommer til at blive relevante. Disse celler har en omsætningsgrad på op til 50%, hvilket gør dem mere brugbare i byer og eller for private forbrugere, da de fylder mindre. Problemet er at det pt. er dyrere at lave disse nye "multijunction cells" per watt, hvorfor man stadig laver de gamle. Dog skal man inden for de næste 3-5 år passe på da priserne for silicium og produktionene af disse nye celler da de kan komme til at erstatte mange af de vi har i dag. hvad er pointen? undersøg hvilken type celler de forskellige solenergiparker benytter det kan give udslag i længden. Håber det kan bruges. vedlagt er et billede over effektiviteten af forskellige celler. http://en.wikipedia.org/wiki/Solar_cell...
Det skal siges at dette er en meget forkortet og forsimplet tilgang til dette. Ønsker du at vide mere og finder dette emne besværligt eller direkte uforståeligt så stil endelig spørgsmål så skal jeg prøve at svare.
//Anders Kongsbak
29/1 2015 21:33 Helge Larsen/PI-redaktør 271255 Tak Anders. Det er altid godt at have gode "nørder" med omkring de produkter virksomhederne producerer. 
29/1 2015 22:56 Clydesdale 071256 Sol og vind er ikke på vej frem pga olien.
Det var nok en ide at kigge på energiforbrugende firmaer, og der er mange steder man kan skubbe sol og vind op i røven for det kan ikke bruges.
Cementproduktion, stålproduktion, skibstransport, flytransport, godstransport.
Der er mange flere industrier der er interessante.
Sol og vind er nok nogle af de absolut sidste der har nogen som helst glæde af fald i olieprisen.
Det var nok en ide at kigge på energiforbrugende firmaer, og der er mange steder man kan skubbe sol og vind op i røven for det kan ikke bruges.
Cementproduktion, stålproduktion, skibstransport, flytransport, godstransport.
Der er mange flere industrier der er interessante.
Sol og vind er nok nogle af de absolut sidste der har nogen som helst glæde af fald i olieprisen.
29/1 2015 23:27 AndersKongsbak 271257 Som udgangspunkt er jeg enig. Der er dog visse facetter som vi ikke må glemme.
1. Sol og vind energi kan bruges alle steder de kræver ingen udvinding, raffinering eller transport og de er uendeligt tilgængelige.
2. Vi bruger olie til at producere plastic, asfalt og meget andet.
Vi når et tidspunkt, ganske vidst ikke inden for den nærmere fremtid, hvor olien ikke længere kan bruges som brændstof. Jeg tror helt ydmygt at verdenssamfundet stille og roligt er ved at omstille sig på en bæredygtig fremtid. Man ser det allerede i mange brancher hvor virksomhederne nærmest kæmper om hvem, der er bedst til at sortere affald eller købe energi fra en vindmølle. At visse industrier især i disse tider med lave oliepriser skider på sol og vind er forståeligt, men som alle de andre så må de over tid indordne sig.
I tillæg, ingen af de brancher du nævner er umulige af kører på sol eller vind. Det er bare billigere at gøre det på olie pt.
//Anders Kongsbak
1. Sol og vind energi kan bruges alle steder de kræver ingen udvinding, raffinering eller transport og de er uendeligt tilgængelige.
2. Vi bruger olie til at producere plastic, asfalt og meget andet.
Vi når et tidspunkt, ganske vidst ikke inden for den nærmere fremtid, hvor olien ikke længere kan bruges som brændstof. Jeg tror helt ydmygt at verdenssamfundet stille og roligt er ved at omstille sig på en bæredygtig fremtid. Man ser det allerede i mange brancher hvor virksomhederne nærmest kæmper om hvem, der er bedst til at sortere affald eller købe energi fra en vindmølle. At visse industrier især i disse tider med lave oliepriser skider på sol og vind er forståeligt, men som alle de andre så må de over tid indordne sig.
I tillæg, ingen af de brancher du nævner er umulige af kører på sol eller vind. Det er bare billigere at gøre det på olie pt.
//Anders Kongsbak
I det omfang vi taler om vind og sol i større skala (vind-/solparker) kræver det transport over grid infrastrukturen. Med alle de vind- og solparker der opføres skal power grids mange steder ændres fundamentalt, da de ofte er konstrueret til at transportere og balancere produktionen af strøm fra relativt få centraliserede kæmpeværker (f.eks. a-kraftværker i Tyskland og UK). Tyskland har f.eks. haft store problemer med tilpasning af grid infrastrukturen (Eon) til de vind- og solprojekter, der sættes i værk i disse år. Og i UK kæmper National Grid med forsyningssikkerheden i takt med at produktionen består af flere og mere ustabile kilder. Der er planer om en connector mellem Norge og UK for at løse en del af UKs forsyningssikkerhed vha. norsk vandkraft.
I Spanien er spanske Red Electrica sammen med franske EDF (mener jeg) igang med at udbygge forbindelsen mellem Spanien og Frankrig med en connector over Pyrenæerne med henblik på at få det spanske grid koblet bedre på resten af Europa og for at sikre bedre forsyningssikkerhed og bedre muligheder for afsætningen af overskudsstrøm fra vind- og solparker. Og en connector til Nordafrika er også på tegnebrættet.
Traditionelt på diverse fora er der en evig rivalisering mellem solfolk og vindfolk. Men hvis man træder et skridt tilbage og ser på de strukturelle konsekvenser af den decentrale og potentielt ustabile produktion, så virker en investering i grid infrastruktur som en mindre risikabel investering i udbygningen af produktionen af vedvarende energi, da grid operatørerne indgår lange kontrakter med faste tariffer, og da grids har 100% lokale monopoler på transport af strøm. Det er i princippet ligegyldigt om strømmen kommer fra vind, sol, vand eller seriekoblede hamsterhjul - det hele skal transporteres og balanceres i et velfungerende grid.
Tænk Vanderbilts railway play i forhold til den spirende amerikanske olieindustri tilbage i forrige århundrede :o)
Disclaimer: Jeg har aktier i Red Eletrica med mange års horisont.
I Spanien er spanske Red Electrica sammen med franske EDF (mener jeg) igang med at udbygge forbindelsen mellem Spanien og Frankrig med en connector over Pyrenæerne med henblik på at få det spanske grid koblet bedre på resten af Europa og for at sikre bedre forsyningssikkerhed og bedre muligheder for afsætningen af overskudsstrøm fra vind- og solparker. Og en connector til Nordafrika er også på tegnebrættet.
Traditionelt på diverse fora er der en evig rivalisering mellem solfolk og vindfolk. Men hvis man træder et skridt tilbage og ser på de strukturelle konsekvenser af den decentrale og potentielt ustabile produktion, så virker en investering i grid infrastruktur som en mindre risikabel investering i udbygningen af produktionen af vedvarende energi, da grid operatørerne indgår lange kontrakter med faste tariffer, og da grids har 100% lokale monopoler på transport af strøm. Det er i princippet ligegyldigt om strømmen kommer fra vind, sol, vand eller seriekoblede hamsterhjul - det hele skal transporteres og balanceres i et velfungerende grid.
Tænk Vanderbilts railway play i forhold til den spirende amerikanske olieindustri tilbage i forrige århundrede :o)
Disclaimer: Jeg har aktier i Red Eletrica med mange års horisont.
30/1 2015 14:14 AndersKongsbak 171272 Jeg må starte med at erklære mig enig. Dog er der visse ting som vi lige skal slå fast. af energien produceret på de store kraftværker går 20% tabt i transformation og i transport. dette betyder altså at solcelleanlæg og vindmølle parker som i mange tilfælde kan opsættes lokalt kan være 20% dyrere per watt og stadig være rentabel. Vi må også kigge på fremtiden for produktionene af sol og vind energi. For solcellerne er der ekstremt stort potentiale, allerede nu kan man producere solceller som er op til 4 gange så effektive som de nuværende. disse er ganskevidst dyrere stadig, men som med alt andet nyt, så er det et spørgsmål om tid før produktionsomkostningerne falder så tilpas meget at det kan betale sig at opsætte parker med dem. Når solcelle parkerne bliver 4 gange mindre så vil de også kunne opsættes tættere på forbrugeren. dette vil sænke tabet af strøm som førnævnt. Solceller er vedligeholdelses fri. Der er ikke nogle bevægelige dele, som kan blive slidt. Dette er blot en af begrundelserne for hvorfor man ikke skal dømme dem ude. det sted hvor solcellerne for alvor kommer til ære og værdighed er i tider med høje priser på fossile brændstoffer. Når anlægget er købt betalt og opsat, så arbejder det bare indtil det har tjent sig selv hjem og derefter er det ren profit. for kraftværker er der som med vindmøller og solceller en startomkostning, men derefter er der yderlige omkostninger som ikke holder op. En ting der er værd at lægge mærke til er den maksimale omsætning for solceller. om nogle år vil de alle være omkring 50%, men allerede nu har man produceret solceller med 80% omsætning, det vil sige at det ikke er en udvikling som stopper. Lad mig her til sidst opstille et eksembel. Vi skal bruge 100MW vi antager at vores solceller har en omsætning på 50%. solen sender på en normal dag 1000j/s for hver m^2 det vil sige at vi for hver kvadratmeter jord har 1000 watt som maksimal udnyttelse. med denne viden kan vi udlede at vi for at få 100MW skal bruge et område der er 200.000m^2. Dette lyder voldsomt, men det er i realiteten kun 20 hektarer land og det er ikke specielt meget når man tænker på at det reelt kun er 20 fodboldbaner.
God dag
//Anders Kongsbak
God dag
//Anders Kongsbak
1/2 2015 15:50 AndersEgsvang 171306 Trina Solar og SolarCity
Trina Solar:
Trina solar har ligesom First Solar haft en optur fra 2012 til 2013. Her de sidste par år, har de stille og roligt bevæget sig lidt nedad. Rent teknisk kunne det godt ligne det vi kalder et stort bull falg. Dvs. et brud over $15 ville tegne til en god optur. Der er lang vej til $15 lige nu, da kursen pt. ligger på $9. Inde i dette flag/bearish channel er der også en midterlinje der fungerer som skifte vis support og modstand. Vi skal derfor først over den, før der igen er lidt luft op. Trina solar er en af de aktier jeg ville ligge på sidelinjen og afvente den i det næste stykke tid, om den er en god nok kandidat. Lige nu er den ikke teknisk flot nok til at jeg selv vil have den i min portefølje.
Der er support på $8.5, men support området er ikke stærkt nok til at jeg ville kalde det et godt købs setup. Der skal mere indikation til, før det er godt nok.
SolarCity:
SolarCity er en af de solaktier der ser flottest ud rent teknisk. Der er massiv support på $47.7, som vi befinder os meget tæt på, og som vi har bouncet på flere gange. Det er dog ikke et område jeg ville købe blindt. Bouncet bliver mindre og mindre, og det er i takt med at vi har en stor trekantsformation med flere små mulige mindre trekantsformationer inden i. Det bedste ville derfor være et brud over de små formationer først, for et muligt køb. Derefter kan man se efter et brud over den store trekantsformation også. Kommer vi over den store trekant, så ser det meget positivt ud. Vi bevægede os op før vi dannede en trekant. Dvs. køberne var i kontrol inden denne formation, og det ville derfor også være meget sandsynligt at køberne igen tager kontrollen senere hen.
Vi skal altså først over $53, senere hen $58 og til sidst hel top over den store trekant. SolarCity er derfor heller ikke helt pæn nok til at købe endnu, men den er en stærk kandidat som man skal holde øje med i det kommende stykke tid.
- Anders
Trina Solar:
Trina solar har ligesom First Solar haft en optur fra 2012 til 2013. Her de sidste par år, har de stille og roligt bevæget sig lidt nedad. Rent teknisk kunne det godt ligne det vi kalder et stort bull falg. Dvs. et brud over $15 ville tegne til en god optur. Der er lang vej til $15 lige nu, da kursen pt. ligger på $9. Inde i dette flag/bearish channel er der også en midterlinje der fungerer som skifte vis support og modstand. Vi skal derfor først over den, før der igen er lidt luft op. Trina solar er en af de aktier jeg ville ligge på sidelinjen og afvente den i det næste stykke tid, om den er en god nok kandidat. Lige nu er den ikke teknisk flot nok til at jeg selv vil have den i min portefølje.
Der er support på $8.5, men support området er ikke stærkt nok til at jeg ville kalde det et godt købs setup. Der skal mere indikation til, før det er godt nok.
SolarCity:
SolarCity er en af de solaktier der ser flottest ud rent teknisk. Der er massiv support på $47.7, som vi befinder os meget tæt på, og som vi har bouncet på flere gange. Det er dog ikke et område jeg ville købe blindt. Bouncet bliver mindre og mindre, og det er i takt med at vi har en stor trekantsformation med flere små mulige mindre trekantsformationer inden i. Det bedste ville derfor være et brud over de små formationer først, for et muligt køb. Derefter kan man se efter et brud over den store trekantsformation også. Kommer vi over den store trekant, så ser det meget positivt ud. Vi bevægede os op før vi dannede en trekant. Dvs. køberne var i kontrol inden denne formation, og det ville derfor også være meget sandsynligt at køberne igen tager kontrollen senere hen.
Vi skal altså først over $53, senere hen $58 og til sidst hel top over den store trekant. SolarCity er derfor heller ikke helt pæn nok til at købe endnu, men den er en stærk kandidat som man skal holde øje med i det kommende stykke tid.
- Anders
