Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Guld analyse


72190 MathiasWH. 22/4 2015 19:00
Oversigt

Guld befinder sig lige nu i en zone, hvor købere og sælgere kæmper om hvem der fremtidigt skal dominere prisen. Der er stor uenighed og det er typisk disse zoner jeg kigger efter når jeg skal finde mine set-ups. Før eller siden vil der atter komme retning og beslutsomhed i markedet og herfra gælder det "bare" om at være på den rigtige side af momentum.

Som altid har jeg 2 scenarier i min kikkert; Et potentielt long entry, og et potentielt short entry. Dog ser det umiddelbart mest bearish ud og vi er tæt på et short entry. Det ene vedhæftede billede viser at vi pt. befinder os i en wedge der er på randen til at blive brudt nedad. Billedet viser også to cirkler, som markerer områder med større beslutsomhed og retning i markedet; Altså områder med mindre modstand. Sådanne zoner kalder jeg for "luftlommer".

På nummer 2 vedhæftede billede, ser vi at prisen tidligere testede 50% fibonacci retracement til punkt og prikke. Dette fortæller os naturligvis, at der her er modstand at finde og at det er et relevant område, at holde øje med. Sidste billede er det samme som nummer 2, bare med en fibonacci extension tilføjet. Her er det tydeligt at se den flotte fibonacci sammenhæng, som viser sig i prisbilledet. 61,80% retracement og 27% extension viser stor korrelation og det samme gør 78,60% retracement og 61,80% extension. Hvad kan vi så bruge det til, under du dig måske over? Jo, for det første bidrager det til forståelsen af hvordan intet i markedet er tilfældigt. For det andet er disse "korrelationsområder" oplagte steder at kigge efter targets.

Opsummeret - Kan vi bryde wedgen, ramme 1182 og dermed komme fri af den tunge zone vil jeg anbefale en short trade med følgende targets: 1160 og 1143.
Stop: 1189

Kan vi ramme 1222 (hvilket vi er langt fra) vil jeg anbefale en long trade med følgende targets: 1238 og 1262.
Stop: 1210

BEMÆRK: Da guld er et meget volatilt marked og man som følge heraf godt kan blive stoppet ud, er re-entries anbefalet.

- Mathias

guld

guld

guld




23/4 2015 05:08 PMPirate 072193



Som jeg lige skrev som kommentar til Anders Egsvangs analyse af guld, kan det efter min mening være en fordel at lave den tekniske analyse af guldprisen i flere forskellige valutaer.

Man bliver kun stoppet ud, hvis man investerer med gearing. Gearing er nødvendigt, hvis man på den helt korte bane skal have en rimelig profit på guld, som på mange måder opfører sig som en volatil valuta.

Selv bruger jeg slet ikke guld på denne måde, hvad der måske er lidt specielt. Mine lange positioner i guld er slet ikke gearede, men er reelle køb af guld uden gearing.

Det er fordi jeg lidt bruger guld på samme måde som andre bruger obligationer: For at balancere en portefølge der ellers mest består af aktier.

Efter min mening tager man for store risici hvis man skal have et afkast på obligationer. Negativ rente for sikre obligationer, og en lille rente på mere farlige obligationer. Så i stedet for at tage risiko for default på obligationer, vælger jeg de små omkostninger (for mig, 0,12%/år) for opbevaring og forsikring af guldet.

På den korte bane er der naturligvis stor kursrisiko for guld. Som du nævner er det jo volatilt. Men på den helt lange bane følger prisen på guld inflationen.

Guld er for mig en form for valuta. En valuta ingen centralbank kan devaluere, og som ikke kollapser. En slags kontanter der på kort sigt kan svinge meget i pris, men på lang sigt bibeholder værdien.



TRÅDOVERSIGT