Synes der er mange, som spørger til, hvad de skal sætte deres allerede, eller fremtidig, opsparede penge i. som regel går spørgsmålet på aktier, men jeg tror der er mange, som ikke er helt klar over, hvor svært spøgsmålet rent faktisk er at svare korrekt på. Dette primært grundet de forskelligheder der er blandt os f.eks. i form af privat økonomi, skatteforhold, risikovillighed, tidshorisont og meget mere. Det virker også som om, at en del ikke kender til, eller tænker over alternativer, til det de spørger om.
Det er også næsten skræmmende, at se, hvor mange der sætter penge i værdipapirer, med en utopisk tro på uendelige opgangstider og eget blindt held - og ja, sådan startede jeg også selv. Det virker til, at mange ikke kun bruger egne penge til at følge egne fornemmelser, men også tilråder andre at følge denne farlige vej. Eller værre endnu. At følge andres fornemmelser.
Så jeg tænkte, at jeg ville skrive en kortere tekst til nybegyndere, som endte med at blive en længere fornøjelse for interesserede. Herved håber jeg, at specielt nybegyndere på aktiemarkedet kan få lidt overblik over deres reele muligheder, og derved får chancen for at tænke over lidt mere end, om det lige er aktie a eller b, der skal købes. Men måske mere garvede også kan lære en ting eller to... eller kommentere og belære mig
Stykket er opdelt i 4 dele. Det er delt op således, at læsere der mener, de har tilstrækkelig viden om et punkt, burde kunne hoppe det over og gå til det næste:
- Generelle muligheder for opsparing.
Her gennemgår jeg en række forskellige muligheder, for at gøre opmærksom på hvad der er. Det er min mening, at for mange betragter aktier som den eneste mulighed for rentabel opsparing, uden at overvejelse om alternativer, med dertilhørende fordele og ulemper, er blevet foretaget.
- Risikospredning.
Her kommer jeg ind på, hvorfor der bør risikospredes, og nogle af de elementer der gør sig gældende inde for risiko, i forhold til de forskellige opsparingsmuligheder.
- Porteføljeopbygning.
Hvis der skal opbygges en portefølje af værdipapirer, så giver jeg her et udgangspunkt jeg mener kan gøre sig gældende for de fleste. Jeg fortæller desuden om, hvilke faktorer jeg mener, bør gøre sig gældende for nybegyndere. Og så giver jeg enkelte eksempler på opbygning af en portefølje.
- Diverse.
Her er der forskellig nyttig info og links.
Jeg beder læseren bære over med de mangler han eller hende må mene der er. Jeg byder velkommen til enhver tilføjelse der vurderes nødvendig i kommentarerne, men området er så stort, at jeg håber på forståelse for at alle muligheder ikke er beskrevet. Jeg har prøvet at holde det til, hvad jeg selv vurderer de mere gængse, og let tilgængelige. f.eks. er derivater og certifikater ikke medtaget, da jeg ikke vurderer, at sådanne bør benyttes før tilstrækkelig viden er tilegnet, og dermed ikke er relevant for den primære målgruppe her.
Generelle muligheder for opsparing
Bank
I banken kan den del af opsparingen, som ønskes i kontanter opbevares.
Fordele: let adgang til kontanter, som har en forudsigelig værdi, på ethvert givent tidspunkt (antaget inflationen er under kontrol). Dette kan være specielt relevant, hvis man står og skal bruge penge på et uforudset tidspunkt, i uforudset mængde eller inden for en nærmere fremtid. F.eks. ved tab af job, et stort fald i en aktie, som man ønsker at købe op i (eller hele markedet for den sags skyld) eller udbetalingen til et hus om 3 måneder.
Ulemper: håbløs rente. så lav, at den på de fleste konti er lavere end inflationen. Dette vil reelt set sige pengene står og taber værdi, da købekraften forværres. Nogle højrentekonti giver dog en rente over inflationen. Men her skal pengene bindes i en periode, hvilket ødelægger den lette adgang hertil.
Pensionsopsparing
Alderspension, kapitalpension (for dem som stadig har en. Kan ikke længere oprettes), ratepension, livrente. En opsparing med skattefordele, til gengæld kan den først hæves nær pensionsalderen.
Forskellen på de forskellige typer er vedrørende indbetalingsgrænser, skat, fradrag, udbetalingstidsperioder og eventuel modregning i efterløn samt offentlige tillægsydelser i pensionen. Som tommelfingerregel er rate eller livrente bedst til dig der betaler topskat, men være opmærksom på modregninger i offentlige tillægsydelser her. Begge udbetales over en årrække. Aldersopsparing til dig der ikke betaler topskat, eller hvis du ønsker at spare en sum op, der kommer til udbetaling på en gang i starten af din pension, f.eks. til en jordomrejse.
Læserne opfordres til at læse lidt nærmere om de forskellige ordninger her.
http://www.nordea.dk/privat/pension-and-forsikring/pension/aldersopsparing.html#Om-aldersopsparing
Langt de fleste ved faktisk ikke, hvor meget de har sparet op til pensionen. Langt de fleste har også såkaldte klat pensioner. Det kan bedst betale sig at få samlet disse under en, for at spare på formidlingsomkostninger. Læserne opfordres til at benytte følgende link til at se, hvor meget og hvor deres opsparinger er.
https://www.pensionsinfo.dk/Borgerservice/velkommen.html
Fordele: 15,3% skat af afkast . Betydeligt lavere end frie midler. F.eks. beskattes aktier i frie midler med 27% eller 42% afhængig af gevinsten. Der tages her forbehold for visse undtagelser, grundet nogle papirer beskattes som kapitalindkomst, og dermed afhænger af private skatteforhold. Pengene er lagt til side. Det kan være lettere for nogle at spare op, hvis pengene ikke ligger lige tilgængeligt. Fradrag på ratepension og livrente kan benyttes til at skabe en ekstra rentes rente effekt.
Ulemper: pengene er ikke lige til at få fat på uden straf betaling, hvis man står og skal bruge dem uventet. Afhængig af egne skatteforhold, kan man ende med en "straf rente". f.eks. hvis du ikke betaler topskat. Så får du ca. 37% fradrag ved indbetalingen på en ratepension. Hvis du så betaler topskat i pensionen ryger der knap 52% ved udbetaling. Desuden kan ratepension og livrente påvirke dine offentlige ydelsestillæg. Pensionskonti er underlagt PAL beskatning. Det betyder de 15,3% skat betales som lagerbeskatning. Altså årligt, uanset om du har solgt dine værdipapirer eller ej. Et fald giver modsat et skattefradrag som kan skubbes til følgende år.
Grundet de mange regler omkring pension tilrådes enhver læser, at kontakte sin bankrådgiver, for at tage en snak om egne skatteforhold, og hvordan man eventuelt kan gøre brug af de forskellige pensionskonti i forbindelse med en opsparing. Vær opmærksom på at værdipapirdepoter har visse regler forbundet (f.eks. ovennævnte PAL beskatning). Så spørg ind hertil. en fuldstændig gennemgang heraf vil simpelthen tage for længe her desværre. Dog er enhver læser velkommen til at kontakte mig med eventuelle spørgsmål.
Efterløn
Argumenterne for efterløn afhænger så meget af individuelle forhold, at det nødvendigvis må overlades til læseren selv, at finde ud af om det er en præferabel måde at spare op på. Dog finder jeg, at det kan være af nytte for nogle læsere, at nævne at reglerne for efterløn er blevet ændret for nogle få år siden. Ændringerne kan kort opridses som, at pensionsopsparinger modregnes i efterlønsbeløbet man er berettiget til.
Disse modregninger er så betydelige, at det for mange ikke kan betale sig at spare op til efterløn. Enhver læser opfordres til at kontakte dennes egen bankrådgiver, for at udarbejde til eller fravalg af en efterlønsordning. Jeg opfordrer yderligere til, at huske at sammenligne enhver udregning af eventuel efterløn, med en opsparing via. en pensionsordning eller i frie midler, med samme identiske indbetalinger og indbetalingsperiode.
Arbejdsgiverpensionsordning
Arbejdsgiverpensionsordning er en ordning under hvilken, der normalt indbetales en procentdel af ens løn til pension igennem arbejdet, normalt værende mellem 4 og 6%. Arbejdspladsen supplerer så med yderligere 2 x egen indbetaling. Dvs. at hvis du indbetaler 5%, så indbetaler arbejdspladsen yderligere 10%.
Selv om dette ikke er en opsparing i den forstand, at man selv står for den, igennem egen privat økonomi, på samme måde som de andre muligheder, er den alligevel nævnt, da man trods alt indbetaler hertil, og da en sådan opsparing bør tages i betragtning i det overordnede billede, når man skal overveje opsparingsmuligheder, specielt til pensionen. Eksempelvis er arbejdsgiverpension normalt i form af en livsrente, og derfor kan det for nogle være en fordel, at den private pensionsopsparing primært er fokuseret ved rate og alderspension, for at benytte de forskellige fordele de forskellige opsparingsmuligheder giver.
Fordele: stabil og høj indbetaling til pension .
Ulemper: begrænset med muligheder for kontrol over pensionsformuen. Men man har dog nogle muligheder. Penge og Privatøkonomi har flere gange vist eksempler på optimering af folks arbejdsgiverpension, med flere hundrede tusinde kroners gevinst som resultat. Læsere med en arbejdsmarkedspension opfordres til at kontakte firmaet, som står for forvaltningen heraf, for at høre om de muligheder man selv har for at påvirke opsparingsvalget (ofte vil der f.eks. være forskellige risiko kategorier at vælge imellem). Ved skifte af arbejdsplads, eller ved arbejdsløshed, kan man normalt flytte pensionen.
Afbetaling af gæld
Muligvis den mest oversete form for opsparing. Og for mange en af de bedste. Nogle siger, at man ikke skal købe aktier for lånte penge. Har du et lån, så er det lige nøjagtig, hvad du gør, også selv om lånet er taget til noget andet. Det er nu ikke fordi at dette altid holder selvfølgelig - det ville f.eks. betyde en boligejer med realkreditgæld, kan se langt efter aktier. Men det er værd at huske på.
Grundideen her er, at hvis du har et lån hvorpå du f.eks. betaler 9% rente (kan en kassekredit snildt komme op på), og du står med penge du skyder i aktier i stedet for at betale denne gæld af, så skal du i effekt have de 9% du skal betale i rente som afkast, bare for det går lige op. Det er måske ikke så skarpt et krav, hvis du har et realkreditlån på 3%. Men det er straks noget andet ved f.eks. den kassekredit.
Teoretisk set kan det argumenteres, at penge bør sættes i værdipapirer, hvis det gennemsnitlige afkast over tid (f.eks. baseret på markedets gennemsnitlige afkast over de sidste 20 eller 50 år) kan forventes, at være højere end den rente man skal betale. Problemet værende, at fortiden ikke er en garanti for fremtiden, og at der kan være lange perioder med underpræstationer. Og for obligationer er det lidt fjollet, hvis man har et realkreditlån, man ikke betaler af på, til fordel for at købe selv samme realkreditobligationer til ens opsparing. Som tommelfingerregel må det være tilrådeligt, at betale enhver gæld af, der ikke eksisterer i form af realkreditlån, studielån eller lignende lån med meget lav rente, før man sætter penge i værdipapirer.
Fordele: sikker gevinst grundet lavere rentebetalinger. Man er på sin vis beskyttet mod nedgangstider på værdipapirer (da man ikke har nogle). For nogle kan det være en mental befrielse at være gældsfri.
Ulemper: knap så spændende som værdipapirer. Rent mentalt føles det måske ikke som en opsparing. I store og lange opgangstider for værdipapirer kan man gå glip af gode gevinster.
Ejendom
Opsparing i ejendom vil for de fleste af os primært foregå i form af køb af hus eller lejlighed til beboelse. For dem som har nok kapital til rådighed, kan sommerhus, fritidsbolig og spekulative eller virksomhedsmæssige boligkøb også komme på tale. De fleste skal låne til en bolig, og kommer derved ikke uden om en række ekstra omkostninger i forbindelse med købet. Opsparingen i boligen bliver derved påvirket på to modsatrettede måder. På den ene side vil opsparingen blive forringet grundet disse omkostninger, som rente, bidragssats og omkostninger ved oprettelse af lån. Og yderligere forringet af omkostningerne ved ejerskab, herunder grundskyld, forsikringer, vedligeholdelse osv. på den anden side bliver værdien af opsparingen trukket op i form af, at man ikke længere betaler husleje til nogen og ejendommen set hen over tid stiger i værdi, og derved skaber en reel forrentning af opsparingen.
Mange vil nok også købe ejendom uden at tænke på det som opsparing, men mere ud af lyst til at eje - eller modstand mod at leje.
Alternativt kan man spare op i ejendomme, ved at sætte penge i ejendomsselskaber, udlejningsselskaber eller fonde som gør sig heri. Dette er dog ikke helt det samme, som at spare op i ens egen private ejendom og er primært til brug for udbytte porteføljer eller til diversificering.
Fordele: en af få former for opsparing, der kan tages i brug og samtidig stige i værdi over tid. Man kommer væk fra at give penge til en anden i leje. Mulighed for at tage diverse lån ind under realkreditlånet (hvis belåningsprocenten tillader det). Ejerskab - dette er mit sted.
Ulemper: kan medføre store omkostninger, som tager mange år at tjene ind igen. Kan medføre store uforudsete omkostninger. Ved nedgang i boligpriserne, kan man blive låst fast i en usælgelig bolig eller enda blive insolvent med tvangsauktion til følge (voldsomme tilfælde, men det sker, og ikke alt for sjældent).
Obligationer
Obligationer er i realiteten et gældspapir, hvor du som køber yder lån til en anden. Som regel værende en stat, virksomhed eller realkreditinsitution. Der findes forskellige former for obligationer, men normalt vil du få dit lån tilbagebetalt i en sum, efter obligationens løbetid, som normalt er på max 30 år. I mellemtiden får du betalt en fast rente, som regel 1 eller 4 gange om året.
Der eksisterer et forhold mellem kursen på en obligation og renten i samfundet der er modsat hinanden. Dvs. når renten går op, så går kursen ned og omvendt. Dette betyder også, at renten på selve obligationen ikke er lig med den rente du får, hvis du holder papiret til udløb (da du næppe har købt til præcis kurs 100, som er kursen der indløses til ved udløb). Og sælger du inden udløb får du enten et tab eller en gevinst ud over renten. Hvis du planlægger at holde papiret til udløb af lånet, så hold øje med den effektive rente, hvor kursen regnes med ind i den rente du får hen over lånets løbetid.
Fordele: fast indtægt, hvor du kender beløbet der betales i rente og beløbet der betales tilbage ved udløb. Mulighed for en rimelig forudsigelighed.
Ulemper: Selv svag inflation over lang tid har en stor effekt på købekraften af de udbetalte penge, da det er et fast beløb dette gælder dog ikke de inflationsbeskyttede obligationer. Forskellige typer af obligationer har forskellige svagheder eller risici forbundet (udbyderen kan f.eks. gå konkurs eller lånet kan blive indløst. Læs nærmere herom under risici afsnittet)
Aktier
Mange betragter aktier som papirer der kan stige eller falde i værdi, hvilket det da til dels også er. Men i bund og grund er en aktie en del af et ejerskab i en virksomhed, med dertilhørende rettigheder (som dog varierer).
Fordele: hen over tid har aktier ifølge et hav af statistisk data vist sig at give den bedste forrentning af kapital. I tidens lav rente niveau kan nogle meget stabile udbytteaktier give mere udbytte, end sikre obligationer giver rente. Ekstremt mange handelsmuligheder uanset markedsbevægelser (som shorting, put, call, bull x 5 certifikater og meget mere). Mulighed for at være en del af stort set enhver branche der findes. Mulighed for voldsomt høje afkast på meget kort tid. For nogle kan det være fedt at rent faktisk eje en del af en række store kendte selskaber. Modsat obligationer stiger aktier i takt med inflation, teoretisk, men også ofte i praksis.
Ulemper: mulighed for voldsomt store tab på meget kort tid. Svært at klare sig bedre end gennemsnittet. Særdeles uforudsigeligt.
Investeringsforeninger
Der findes i dag mange forskellige investeringsforeninger med mange forskellige regler, fordele og ulemper.
Overordnet set giver investeringsforeninger mulighed for eksponering med en bred vifte af selskaber eller produkter/varer. Det giver dig altså mulighed for stor spredning ved køb af et papir.
Der findes aktiv og passiv forvaltning.
De aktive foreninger handler som navnet siget aktivt. Det vil oftest (men ikke altid) sige, at du køber papirer i en forening, hvor manageren søger, at give dig en høj retur på dine penge, ved at udvælge individuelle aktier, obligationer, råvarer eller hvad det nu er foreningen gør sig i (de fleste gør sig enten i aktier eller obligationer). For denne managers hårde arbejde betaler du så, i omegnen af, 1,5% - 2,6% af din kapital om året.
Passiv forvaltning handler mindre. Ofte er disse som en indeksforening, der skal følge et forudbestemt indeks så tæt som muligt, f.eks. c20. omkostningerne er mindre end ved aktiv forvaltning, og udsvingene holder sig i de fleste af disse tæt på gennemsnittet (indekset).
Både aktive og passive foreninger er delt. Dem som udbetaler udbytte, nogle som akkumulerer udbyttet, og obligationsforeninger. Beskatningen afhænger af hvilken du har.
Udbyttebetalende beskattes som normalt ved aktier. Akkumulerende beskattes som lagerbeskattet kapitalindkomst (beskatning årligt uanset om du har solgt eller ej). Obligationsforeninger beskattes som kapitalindkomst.
Fordele: for de fleste kan disse foreninger benyttes som en meget nem måde at opnå stor spredning på. Aktivt forvaltede kan få en andens ekspertise til at komme dig til gode. Passive indeksforeninger gør at du altid klarer dig som gennemsnittet minus de årlige omkostninger (da indekset er gennemsnittet). Risici ved enkelt investeringer mindskes betydeligt indenfor alle kategorier. Mulighed for eksponering mod områder og brancher man ikke selv kender til.
Ulemper: årlige omkostninger. Ved passive indeksforeninger klarer du dig aldrig bedre end gennemsnittet. Aktivt forvaltede skal gøre det betydeligt bedre end gennemsnittet, for at du gør det gennemsnitligt grundet de højere omkostninger. I et lav rente miljø som nu, kan det være meget svært at tjene nogen profit af betydning efter omkostningerne ved en obligationsforening.
ETF
Exchange Traded Funds. Ikke helt det samme som en investeringsforening, men for alt, hvad langt de fleste læsere har behov for, at vide, så gør de samme ting sig gældende. De primære forskelle af betydning er, at ETF er billigere i omkostninger (helt ned til 0,05% eller så for en indeks eller obligationsforening). Til gengæld beskattes en ETF altid som lagerbeskatning. Dvs. der betales skat af gevinst uanset om den er realiseret, som kapitalindkomst. Der hersker stor diskussion om, hvor god en ETF dermed er i frie midler, da det afhænger ekstremt meget af individuelle skatteforhold. Men i en pensionskonto, hvor man alligevel beskattes sådan (PAL beskatning) er der ikke de store argumenter for at holde investeringsforeninger i stedet for en ETF.
Fordele: billigere end investeringsforeninger. Ved visse skatteforhold kan det være præferabelt i frie midler at lagerbeskattes som kapitalindkomst. Adgang til stort set ethvert marked, branche og segment der findes.
Ulemper: lagerbeskatning. Nogle ETFer, specielt de aktivt forvaltede, koster trods alt stadig nok til at betyde noget.
Råvarer
Det er i dag muligt at købe sig ind i et væld af råvarer som korn, soja, kaffe, diamanter og kul. Det de fleste nok først render på er guld og olie. Alternativt benytter mange sig af aktier i selskaber med eksponering mod disse råvarer, f.eks. mine og olie selskaber.
Ud over at benytte dette segment som yderligere spredning (kommenterer jeg på længere nede), så kender jeg desværre ikke til nogle specifikke fordele og ulemper her.
Valuta
Ved at handle med udenlandske værdipapirer eksponeres man naturligvis mod den relevante udenlandske valuta også. Men herudover er det også muligt at handle med valuta direkte. Det må her anbefales at have betydelig relevant viden om makroøkonomiske forhold for at gøre sig på dette område, uden det vil være særdeles risikabelt.
Fordele: en direkte måde at udnytte samfundsmæssige op og nedture, uden behov for at identificere specifikke virksomheder der kan drage nytte heraf.
Ulemper: uforudsigeligt, kræver ekstensiv viden.
Diverse, herunder børneopsparing og forældrekøb
Børneopsparing og forældrekøb er ikke så meget ment som opsparing til en selv. De er blot kort nævnt, for at minde om, at mulighederne er der, hvis man alligevel ønsker, at videregive en del af formuen til sine børn. Der kan skabes ekstra værdi bla. grundet gunstige skatteregler, hvis man benytter sig af disse muligheder i stedet for, at f.eks. købe og sælge aktier for så at videregive en del af en eventuel profit efterfølgende.
Andre alternative muligheder kan f.eks. inkludere antikviteter og samleobjekter, der som hovedregel kan videresælges skattefrit (ved ikke om der eventuelt er nogle undtagelser). Jeg har også set folk spare op i vin og whiskey/whisky, biler og udlejning af sommerhuse sydpå. Hvis alle muligheder skulle nævnes og gennemgås, ville jeg næppe blive færdig i den nærmeste fremtid. Jeg holder mig derfor til, at gøre læseren opmærksom på, at der findes alternative muligheder, som for nogle kan være værd at overveje.
Risikospredning
Ofte siger specielt nye til aktiemarkedet noget i retningen af "jeg vil gerne have et fornuftigt afkast, i sikre aktier." Der er to ting galt her. Det første er at fornuftigt er relativt. Hvad der er fornuftigt for en, er det ikke nødvendigvis for en anden, og det vil afspejle sig i ethvert svar på spørgsmålet. Det andet er at med værdipapirer er der ikke noget der hedder sikkert.
En nogenlunde definition af sikkert, i forhold til aktier, kan være: "At værdipapiret giver rimelig beskyttelse mod tab af kapital, og med overvejende sandsynlighed et afkast, som retfærdiggør risikoen ved sådanne investeringer."
Altså: beskyttelse af sine penge med en retfærdig og sandsynlig forrentning . Det betyder, at enhver som ønsker at sætte penge i værdipapirer, eller nogen anden form for opsparing for så vidt, bør opstille egne krav til forrentning. Med dette krav defineret kan opsparingen og porteføljen bygges op baseret på sandsynligheden for at få denne forrentning i forhold til risikoen.
Der er selvfølgelig også nogle, som gerne vil tjene så meget som muligt, og er villige til at påtage sig næsten enhver risiko. For disse personer kan ovenstående næppe have megen betydning. I stedet må det tilrådes, at sprede risikoen over flere papirer og opsparingsformer, så tab i f.eks. en aktie begrænses af alle de penge, som ikke står i netop den aktie.
Porteføljeteori
Den grundlæggende ide er, at det er muligt, at opnå et højere afkast, med lavere risiko, ved at sprede sin risiko. Det helt klassiske eksempel her, er at blande aktier og obligationer, for at opnå et bedre afkast i forhold til risiko, end muligt med kun den ene af de to. Ved spredning begrænses enhver nedtur på et enkelt marked eller værdipapir.
Generelt anbefales imellem 10 og 30 forskellige positioner i en portefølje, men det afhænger i den grad af hvem der spørges. Langt de fleste bør blot huske på at sprede sig over flere papirer, flere brancher og i forskellige lande og valutaer for at minimere den økonomiske straf der kommer når der laves fejlbedømmelser (læg mærke til jeg ikke skriver hvis, men når).
Hvad det kan være værd at huske på, er at spredning ikke behøver være holdt til aktier og obligationer, men det kan reelt set gøres med alt det nævnt i første afsnit, og flere ting som jeg ikke er kommet ind på. F.eks. er både kontanter, bolig, guld, pensionsopsparing, dyre vine og investeringsforeninger med til at sprede din kapital på flere forskellige områder. Inden for hvert af disse områder kan der så risikospredes yderligere, ved at benytte forskellige produkter og værdipapirer.
Aktier
Når det kommer til en portefølje, er tankerne klassisk rettet mod aktier og obligationer, hvoraf aktier er den dominerende i dag - i alt falde for mindre private som de fleste læsere og jeg selv, jævnfør disse fora.
Risikospredning i kategorien aktier burde egentlig være et simpelt nok koncept, men så alligevel ikke.
I teorien burde risikoen spredes ligeligt over en så stor del af markedet som muligt. Men viden spiller også ind. Det danske aktiemarked fylder stort set intet på globalt plan, og at tro danske aktier outperformer alle andre markeder fremover, for således at retfærdiggøre en større position heri, end på resten af markedet, er der ikke andet end netop tro på (selv om c20 dog har klaret sig godt i mange år). Men siden viden om hvad pengene sættes i, er med til at begrænse risiko betydeligt, så er det naturligt, at hjemlige aktier fylder en del hos de fleste. Desuden er der så mange spredningsmuligheder, at det er næsten umuligt at sprede sig til alle kategorier - prøv blot, at have aktier i alle lande eller brancher muligt.
Derfor kommer det primært til at handle om ikke at eksponere sig selv i overdreven forstand. Om simpelthen at sørge for, at dele positionerne ud i et nogenlunde fordelt forhold mellem forskellige markeder, brancher, valuta og lande. Og på de områder, hvor viden mangles, er der hjælp at finde, eksempelvis ved at benytte sig af investeringsforeninger, hvilket jeg kommer yderligere ind på lidt længere nede.
Yderligere læsning om aktiespredning kan læses her for læsere, som ønsker det:
http://investeringsbloggen.dk/danske-aktier/
Obligationer
Obligationer er en klassisk risikospredning i samarbejde med aktier. Dette er fordi, det oftest, men ikke altid, forholder sig sådan, at bevægelser på aktiemarkedet og obligationsmarkedet er modsatrettede. Altså hvis aktiemarkedet går ned, går obligationerne op. Derved bliver porteføljeværdien beskyttet i nedture.
Desuden betragtes obligationer som mere sikre på kortere sigt end aktier, jævnfør beskrivelsen af obligationer længere oppe.
Nu skrev jeg oftest. Det kommer nemlig lidt an på hvorfor markederne bevæger sig, hvilket er relevant i nutidens obligationsmiljø. Hvis der er uro på aktiemarkedet er det ganske rigtigt, at investorer og institutioner søger ly i obligationer. Derved falder aktier og obligationer stiger. Når uroen er ovre, går det den anden vej.
Men hvis renten sættes op i et lavrente miljø som i dag, så falder kursen på obligationer. Samtidig tiltrækkes nye investorer til de ny-udstedte obligationer med højere renter - blandt andet fra aktiemarkedet. Dvs. at en beholdning af obligationer falder i kurs, samtidig med at aktiemarkedet kan falde.
Det er altså ikke altid, at de to er en god risikospredning, men klassisk set, hen over tid, har de været det, i de fleste tider.
Inden for obligationskategorien, kan der også spredes risiko. Der findes primært statsobligationer, virksomhedsobligationer og realkreditobligationer her i landet. Uden for landet kan andet også findes, som inflationsbeskyttede obligationer i USA. Desuden har længden på en obligation betydning for, hvor store bevægelser den gør sig ved ændringer i renten.
Den relativt simple del er, at endnu længere tid en obligation strækker sig over, endnu større bevægelser i kursen sker der når renten går op eller ned. Derfor kan det være en ide at benytte sig af både 5, 10 og 30 års obligationer hvis muligt. Dermed kan kursudsving lettere udnyttes til egen fordel, eller ignoreres ved at holde til udløb.
Det er relativt vigtigt at forså hvad en obligation er, og dermed kan og ikke kan.
En statsobligation er et lån til en stat. Derved er det risikoen for et lands økonomiske problemer og valutabevægelser, der må opvejes mod, den rente der udbetales. Ikke det store problem hvis det er danske statsobligationer, det tillige betragtes som så sikre obligationer kan være. Men lidt noget andet hvis det er græske eller russiske. Det er her også vigtigt at forstå, at går en udenlandsk stat konkurs, så er din obligation ikke noget som helst værd. Dette selv om du i teorien har et krav mod landets aktiver. Dette er i højeste grad imod en af de normalt grundlæggende sikkerheder i en obligation. Desuden er det også vigtigt at være klar over, at et land med høj inflation ødelækker dit afkast ret hurtigt, da valutavekslingen forringes. Benjamin Graham er stor fortaler for ikke at benytte statsobligationer i andet end eget land, og i alt andet end undtagne situationer må jeg erklære mig enig, grundet den komplette mangel på sikkerhed i det lån man giver. Det skal her nævnes, at nogle undtagelser f.eks. kan inkludere økonomisk stærke lande som Norge og Schweiz.
Realkreditobligationer er lån til realkreditinstitutterne. Selv om eget lands 10 årige rente normalt betragtes som den sikre rente der regnes med, så kan realkreditrenten i Danmark betragtes lige så sikker. I realkreditinstitutternes historie er der aldrig en eneste, som ikke har fået sine penge tilbage ved udløb. Dette er fordi realkreditinstitutterne holder en reserve af penge til brug, når en husejer fejler sit lån (det er her, noget af din bidragssats går til).
En vigtig ting ved disse er svagheden ved det effektive loft på kursstigninger der eksisterer. Selv om det ikke står skrevet nogle steder, så stiger kursen når renten falder, det betyder, at endnu højere kursen går, endnu lavere er renten, og dermed er sandsynligheden for, at obligationen bliver indfriet til kurs 100 også større (fastforrentede realkreditlån kan altid indfries til kurs 100).
Virksomhedsobligationer ydes med sikkerhed i den individuelle virksomhed. Udbetales din rente ikke, har du krav på aktiver i virksomheden, som i værste tilfælde må erklæres konkurs. Hvis dette sker, så sælges alt fra og, hvad penge der er til rådighed herefter deles ud i prioritetsrækkefølge, hvor kreditorer (herunder obligationsholdere) er ret langt fremme i køen.
Det vigtige ved obligationer er således ikke, om udstederen kommer til at klare sig godt eller dårligt i fremtiden, som tilfældet er med aktier. Men om denne kan udbetale renten hen over lånets levetid, og tilbagebetale hovedstolen ved udløb. Derudover kan der naturligvis investeres og spekuleres på baggrund af rentemiljøet eller uro på aktiemarkedet, med henblik på kursgevinster.
De primære alternativer inden for obligationer findes som regel gennem investeringsforeninger. F.eks. Junk bonds ETF som tillader at anskaffe sig lav rating, og derfor høj rente, obligationer der grunder det er igennem en forening med stor spredning har betydeligt lavere risiko, end ved køb af individuelle holdninger heri. Amerikanske inflationsbeskyttede obligationer er et andet eksempel på en obligation som kan være en god diversificering, da man her får beskyttelse mod en af obligationens største fjender - inflation. Til gengæld er de fleste sådanne uden en rente.
Investeringsforeninger
Disse findes efterhånden i mange former, men formålene med dem alle er i bund og grund de samme, i alt falde for private.
- Risikostyring
- Nemhed
Ved risikostyring forstås enten risikospredning eller på anden vis begrænsning af risiko. Risikospredningen kommer i form af de mange forskellige beholdninger i enhver forenings portefølje. Nemhed i form af f.eks. at lade en anden håndtere alt arbejdet med at udvælge, købe og sælge, eller adgang til markeder det ellers kan være svært at få adgang til. Eksempelvis kan du selv udvælge 3 sydamerikanske aktier. Eller tror du en forening ved mere om området end du gør?.
Der findes en god del professionelle investorer, eksempelvis Buffet og Bogle, der er fortalere for specielt indexbaserede investeringsforeninger, for langt den største del af private, hvor man således følger et forudbestemt marked. Dette er med baggrund i den begrænsede pris for, at klare sig meget tæt på gennemsnittet. Argumentet værende at de fleste private ikke har nogen forudsætninger for at kunne klare sig bedre end gennemsnittet, specielt taget i betragtning, at Wall Streets professionelle har svært nok ved det, selv om det er deres arbejde og liv.
Desuden kan du ved start af en portefølje spørge dig selv, hvad dit ønskede, realistiske, afkast pr år skal være. Er det på niveau med gennemsnittet, kan du få hvad du ønsker med minimal risiko og arbejdsbyrde igennem disse foreninger.
Omkostningerne ved en investeringsforening skal således gøres op på flere fronter. Både i henhold til om prisen er risikostyringen og nemheden værd. Om du mener du kan klare dig bedre end gennemsnittet. Om hvad dit formål er, og din villighed til at bruge de nødvendige kræfter og tid på enkeltstående papirer. Er du eksempelvis ude efter en hurtig og heldig gevinst nytter en forening ikke meget, ej heller hvis du ønsker at erhverve dig erfaring med analysering og udvælgelse af individuelle aktier (selv om det dog kan gøres sideløbende uden penge eller med fiktionelle penge).
Desuden skal omkostningen også holdes op mod, de sparede alternative omkostninger. købes en forening f.eks. i stedet for 3 individuelle holdninger, så må handelsprisen for disse 3 modregnes for at udarbejde den faktiske omkostning - et klassisk eksempel er en c20 index forening, sammenlignet med prisen for at købe alle 20 papirer individuelt.
Generelt set må det tilrådes, at investeringsforeninger i alt falde udgør en del af de flestes portefølje, da en eller flere af de ovenstående fordele er relevante for størstedelen af private investorer og spekulanter. For dem som ikke kan, eller ønsker, at bruge den nødvendige tid og kræfter på udvælgelse af specifikke papirer, burde foreninger og i særdeleshed indexforeninger udgøre størstedelen, af porteføljen. Dette gør sig også gældende for størstedelen af nybegyndere inden for aktie investering og spekulation. Dette for at starte ud stille og roligt, imens erfaring og viden tilegnes - fokus værende på, at undgå kostbare fejl.
Etf
Som nævnt tidligere er en ETF, for så vidt angår langt størstedelen af os, det samme som en investeringsforening blot med andre skatteregler, billigere omkostninger og flere muligheder for markeder og brancher. Herunder både råvaremarkeder, certifikater og index i mindre lande som ingen danske foreninger gør sig i.
Jeg ser ikke den store grund til at uddybe denne kategori yderligere, da de samme faktorer gør sig gældende her, som i ovenstående afsnit omkring investeringsforeninger.
Ejendom
Der er flere måder at risikosprede sig med ejendomme. Det gode heri, er at ejendomme ikke følger aktiemarkedet normalt (find statistik herpå). I stedet er ejendomme tættere forbundet til renteniveauet og samfundsøkonomiske forhold. For mange vil denne diversificering komme automatisk, når der købes en ejerbolig.
For dem som ikke har råd eller lyst til en sådan, så findes der andre muligheder. Selskaber og fonde som gør sig i ejendomshandel eller forvaltning. Eksempelvis danske Jeudan eller amerikanske Reality Income Corp.
Ved privat ejendom, kan man stort set være ligeglad med skiftende renter. Man kan enda søge at udnytte dem ved at omkonvertere lån. Men for visse ejendomsrelaterede selskaber er stigende renter ikke så godt. Amerikanske REITS (ejendomsudlejere, som Reality Income) er grundet skatte og udbytteregler tvunget til primært at låne for at ekspandere. Derfor er det dyrt for sådanne selskaber med stigende renter. Til gengæld er faldende renter lækkert for både boligejere og disse selskaber.
Råvarer
En position i råvarer kan foretages på flere måder. Ved direkte køb på råvaremarkedet eller indirekte køb ved aktier i selskaber som arbejder med råvarer eller diverse foreninger/ETF.
Ideen i at risikosprede til råvaremarkedet, er at få eksponering mod et marked, som bevæger sig uafhængigt af aktiekurser generelt. For tiden kan eksemplificeres med, hvordan aktie markederne er gået op, op og op. Men olie og olierelaterede aktier er gået ned. Prisen på kaffe afhænger også mere af succesfuld eller fejlslagen kaffehøst, end af hvorvidt S&P 500 har en god eller dårlig dag.
For langt de fleste, vil eksponering mod denne del af markedet komme i form af aktier i de relaterede selskaber, enten ved individuel udvælgelse eller igennem en forening/ETF. Jeg synes det dog relevant, at gøre opmærksom på muligheden for råvarehandel, da nogle læsere måske kunne ønske, at begive sig ud i denne del af investerings og spekulations verdenen. Det er ikke en traditionel porteføljespredning, at købe råvarer direkte, men som så meget andet, så er det altså en mulighed.
Kontanter, herunder valuta
Kontanter giver kapital til brug uden tab, uanset hvordan markedet arter sig. Dette gælder både i privatlivet, men også hvis markedet eller individuelle virksomheder ryger i en nedtur, f.eks. efter et skuffende regnskab. Der hersker stor uenighed om, hvor stor en del af de samlede midler, der burde være i kontanter, men der er samtidig stor enighed, om at nogle af midlerne burde være det. En 5 - 10% virker til at være et nogenlunde område, som de færreste erklærer sig helt uenig i.
Ved udenlandsk valuta bliver det lidt noget andet. Her er pengene ikke ofre for aktiemarkedets bevægelser, men de makroøkonomiske forhold der eksisterer mellem forskellige økonomier. Jeg finder det absolut nødvendig, at tilråde enhver, som ønsker at begive sig ind på valutamarkedet, til at søge professionelle råd og om muligt undervisning først.
Diverse
For nogles vedkommende kan det være en ide, at sprede de opsparede midler til yderligere alternativer. I langt de fleste, hvis ikke alle, tilfælde kræver dette dog en vis mængde viden, om det relevante område - det er ikke meget ved at købe tilfældig rødvin eller malerier. På linje med forholdende for valuta handel, må det tilrådes, at kontakte professionelle for hjælp, med mindre foregående viden besiddes. Uden megen viden om sådanne alternativer finder jeg mig selv ude af stand til at komme med megen brugbar info herom. Dog virker det i min erfaring, som om at der kan spares op inden for næsten alt, og dermed risikospredes til næsten alt. Så længe den relevante viden besiddes. Frimærker, bøger, biler, møbler, champagne, legetøj, antikviteter, musik oooog så videre.
Porteføljeopbygning:
Hvis du nu har bestemt dig for at opbygge en portefølje af værdipapirer, hvordan starter du så ud? Det kommer an på hvem du er, og hvad dine behov er. I banken laves en risikoprofil, hvor der tages højde for både din villighed til at tage risiko, og også din evne hertil.
Kort fortalt: endnu højere din villighed og evne til at tage risiko, endnu større chancer kan du tage - det på ingen måde betydende at du skal. Og endnu lavere din villighed og evne hertil, endnu mere skal der fokuseres på at beskytte de penge du allerede har, frem for hvad du kan få. Og husk her på den generelle regel - risiko og afkast går hånd i hånd. Den klassiske "jeg vil gerne have et fornuftigt afkast med ingen risiko" duer bare ikke. Både fordi fornuftigt er et relativt begreb, men også fordi at "ingen risiko" ikke findes på markedet for værdipapirer. Hermed opfordrer jeg i højest mulige grad også enhver læser til ikke, at risikere penge der ikke er råd til at tabe. Uanset hvor attraktiv en mulighed der end må præsentere sig.
Chancen
Hvis du er typen der hopper ind på Facebook og spørger om hvad du skal sætte dine 10.000 kr. i, så kan du i de fleste tilfælde lige så godt bare kaste en dart pil efter c20 indexet. Hvis du ikke aner noget som helst, om hvad dine penge ryger i, så sætter du al din tillid til dit held. Held til det værdipapir du vælger, eller held til den person hvis forslag du lytter til. Og ikke mindst held omkring hvornår du dog skal sælge igen. Og til dem som tænker det - nej. Det gør ikke en forskel, at du kalder det mavefornemmelse i stedet for held.
Det er naturligvis enhver given person berettiget at bruge egne penge som denne ønsker, både når og så længe, denne lyster det. Har du råd til at risikere pengene, og ønsker du spændingen, så leg løs. Du kan jo trods alt også være heldig og ramme den store gevinst.
Jeg søger blot at gøre opmærksom på virkeligheden, for dem som ikke er klar over, hvad den er. Og virkeligheden er, at held ikke varer ved. At oddsene i det lange løb er imod udvælgelse af positioner på en sådanne basis. At det ikke er for ingenting, at det populære udsagn "gå på casino i stedet, så ved du om du vinder eller taber med det samme" findes. Og at hvis du ikke ved, eller ønsker at vide, hvad du laver, men ej heller ønsker at tabe dine penge, så hører du primært til i kategorien index investeringsforeninger.
Så passiv som mulig
Ved dette forstås, at du hverken har lyst, vilje eller behov for at lære om, at udvælge individuelle værdipapirer eller foreninger. I lighed med ovenstående burde de primære beholdninger dermed være index investeringsforeninger. Disse følger gennemsnittet af det respektive index tæt, og du kan ikke forvente, at klare dig bedre end gennemsnitligt, uden at lægge arbejde i det. Du kan derimod forvente at klare dig værre end alle dem, som har lagt arbejde, tid og lyst i området, hvorfor indexforeningen står ud som et klart valg. Større virksomheder med minimal risiko for tab kan også fylde en mindre del af porteføljen.
Det skal her nævnes, at jeg ikke foreslår aktiv forvaltede foreninger, på basis af at arbejdet blot flyttes fra individuelle virksomheder, til individuelle investeringsforeninger så. Det er påvist igen og igen, at det at vælge en investeringsforening baseret på historiske resultater er en af de største fejl, private investorer begår, da disse resultater sjældent varer ved over tid, med meget få undtagelser.
Her er en lise af Morningstars såkaldte top manager roster. Hvor en række af amerikas ledende fund managers præstationer de sidste 10 år er vist.
http://news.morningstar.com/USPNet/InvestManagerRoster.aspx
til sammenligning har S&P 500 over de sidste 10 år givet 7,61% i gennemsnitligt afkast.
Hele 9 af disse mangeårige professionelle managers slår ikke indexet over denne periode - før omkostninger for folk som dig og jeg. Yderligere 3 slår indexet med under en kvart procent. Det er tydeligvis slet ikke så nemt enda.
Aktiv forvaltning.
Hvis du ønsker at udvælge individuelle beholdninger til din portefølje, er det som udgangspunkt en god ide, at finde ud af noget om, hvilke teoretiske tilgange der passer til dig. Overordnet handler det om, at benytte sig af enten teknisk analyse (TA) eller fundemental analyse (FA). Men andre aspekter spiller også ind, som makroøkonomiske cyklusser. For dem som har interesse i at lære om sådanne, vil der være et link til en liste af anbefalede bøger længere nede.
Den grundlæggende ide, er at selskaber udvælges ud fra en eller flere parametre, som fortæller, at et selskab er prissat forkert i forhold til, hvad prisen bør være, eller med en vis sandsynlighed kan være indenfor en given fremtid.
Dette tager naturligvis tid at lære, og derfor er det ikke bare noget man gør fra starten. Men ved at arbejde med at lære en eller flere af disse teoretiske tilgange, kan det gøres muligt, at udvælge en større og større del af porteføljen individuelt, i overensstemmelse med ens respektive evner til at analysere korrekt.
Alt afhængig af lyst, mod og evner er det for så vidt op til læseren selv, at bedømme hvornår han eller hun kan vælge et enkelt firma ud fra flokken. Men indtil at en grundlæggende viden, som minimum, er erhvervet, bør folk med ønske om, at kunne gøre sig i sådanne udvælgelser holde sig til foreninger og større defensive virksomheder uden for megen risiko.
Jeg kan dog godt følge og forstå en argumentation for, at i det mindste have en enkelt eller to positioner, som er specifikt udvalgt. Dette til dels for at give plads til den spænding nogle søger, til dels for at få "ægte" erfaring i udvælgelse. I lighed med Benjamin Graham i bogen The Intelligent Investor, må jeg dog holde enhver forståelse og eventuel anbefaling herindenfor til en minimal del af den samlede portefølje (Graham foreslår 5%).
Det er simpelthen for let at lave dyre fejl som nybegynder.
Portefølje eksempler
Der findes her masser af forskellige muligheder for, hvordan læseren kan starte sin portefølje, både i overensstemmelse med risikospredning, og ved at ignorere sådanne.
Hvis læseren vælger at ignorere risikospredning, og baserer sine valg på, hvad jeg tidligere kaldte held, bør denne artikel have været et spild af tid, og jeg kan ikke foreslå nogen form for opstartende portefølje, da det fuldt ud afhænger af individuelle valg, som næppe vil være ens hos et andet individ.
For dem som ønsker risikospredning, men dog stadig ønsker at foretage valg udelukkende baseret på andres anbefalinger, kan jeg kun anbefale udelukkende, at benytte sig af index fonde. Eller alternativt i det mindste, at sprede pengene ud over så mange positioner som muligt.
For dem som ønsker det, følger der her nogle eksempler på, hvordan en portefølje kan bygges op igennem det første år. Vær opmærksom på det er forslag, og baseret på min egen mening. Alt afhængig af hvem du spørger vil og kan du få forskellige svar på sådanne eksempler.
Forudsætningerne for disse er som følger:
- Opbygning af en kerne af værdepapirer, som kan give en mental og økonomisk ro. Tilgange til udvælgelse af individuelle virksomheder, ud over større defensive, kan tillæres i løbet af det første år og benyttes i år to, eller tidligere, hvis læseren finder sig egnet hertil.
- 6.000 kr sparet op om måneden.
- Maksimalt 1% i transaktionsomkostninger
- Såkaldt dollar cost averaging princip, hvor der købes ind, uanset om markedet går op eller ned. Det er ikke som udgangspunkt meningen, at nogle positioner skal sælges. Dette kan selvfølgelig ændres efter noget tid, i takt med at læserens erfaring og viden forøges.
Forslag 1:
Her er ingen obligationer grundet det lave renteniveau på nuværende tidspunkt, hvilket gør, at jeg personligt foretrækker at fravælge sådanne papirer.
Måned 1: Sparinvest index globale aktier min. risiko, måned 2: Novo Nordisk, Måned 3: Tryg, 4: spar op, 5: H&M, 6: føj til Sparinvest index globale aktier min. risiko, 7: spar op, 8: spar op, 9: Pepsi Co, 10: Sparinvest index emerging markets, 11: føj til Novo Nordisk, 12: Føj til Sparinvest index emerging markets.
Opsparet: 6.000 x 12 = 72.000
Samlede omkostninger: 7 x 29 + 65 + 150 = 418 (0,58%)
Alle positioner eksisterer sandsynligvis om mange år. Alle betaler udbytte. Global spredning. Flere valutaer. Mange forskellige brancher. De individuelt udvalgte virksomheder er store, kendte og vil med al sandsynlighed stadig eksistere om mange mange år.
Forslag 2:
Her er obligationer med, og tillige nordnets superfond der er index fonde, som kun kan benyttes gennem pensionsdepot, men til gengæld er både kurtage og omkostningsfrie. Jeg er godt opmærksom på at visse pensionsdepoter giver fradrag og det opsparede beløb derfor kan forhøjes, men jeg holder det lige simpelt her (antag det er en alderspension uden fradrag).
Måned 1: Sparinvest index globale aktier min. risiko, måned 2: Sparinvest index emerging markets, måned 3: 5% nordea obligationer udløb 2038, 4: føj til Sparinvest globale aktier min. risiko, 5: Coloplast, 6: Nordnet superfond Norge via. pensionsdepot, 7: Nordnet superfond Sverige via. pensionsdepot, 8: Nordnet superfond Danmark via. pensionsdepot, 9: spar op, 10: spar op, 11: Nestle, 12: lad pengene stå kontant, til at udnytte en nedtur i markedet eller støtte op om et fremtidigt ønsket værdipapir.
Opsparet: 6.000 x 12 = 72.000
Samlede omkostninger: 5 x 29 + 150 = 295 (0,4%)
Primært billige foreninger, nogle gratis, giver stor global spredning, billigt. Få individuelt udvalgte virksomheder med høj kvalitet. Husk på at pensionsordninger PAL beskattes.
Forslag 3:
Dette er primært tiltænkt dem, som ikke ønsker at foretage valg baseret på andet end andres forslag. Jeg kan af gode grunde ikke inkludere individuelle aktier her, da disse i sagens natur vil blive udvalgt afhængig af hvem læseren modtager og accepterer forslag fra, oftest uafhængigt af virksomhedens kvaliteter og svagheder. Jeg finder det nødvendigt, at foreslå til disse personer en portefølje bestående næsten udelukkende af index foreninger, med minimal eksponering mod andet.
Måned 1: Sparinvest index DJSI world, måned 2: Nordnet superfond Danmark via. pensionsdepot, måned 3: Nordnet superfond Sverige via. pensionsdepot, 4: spar op, 5: Ishares MSCI world index etf via. pensionsdepot, 6: Sparinvest index emerging markets, 7: føj til Sparinvest index emerging markets, 8: Sparinvest index Japan value, 9: føj til Sparinvest index DJSI world, 10 Sparinvest index Europa value, 11: Sparinvest index USA growth, 12: føj til Sparinvest index Europa value.
Opsparet: 12 x 6.000 = 72.000
Omkostninger: 8 x29 + 150 = 412 (0,6%)
Jeg holder her fast i, trods porteføljens "kedelige" udseende, at hvis man ikke er villig til at bruge nødvendig tid og kræfter, så kan der ikke med rimelighed forventes et afkast over gennemsnittet. Ved at følge forskellige index spredes risiko, og en etf benyttes i pensionsdepotet for at sænke årlige omkostninger. læg dog mærke til den forholdsvis store beholdning af positioner i pensionsdepot med dertilhørende PAL beskatning årligt.
Ideen er, at porteføljerne er relativt defensivt sikret mod store udsving i markederne. De individuelle beholdninger udbetaler fornuftige udbytter, hvilket yderligere føjer til defensiviteten i nedgang. Det skal fungere som en kerne der stille og roligt samler værdi over tid, beskytter både økonomisk og mentalt i nedgange, og giver et udgangspunkt for hvilket senere eventuelle forsøg på, at benytte sig af teoretiske eller held baserede tilgange kan sammenlignes. Desuden tjener de som eksempel på handelsomkostninger, muligheder og hvor relativt nemt det er at sprede risiko i en portefølje. Dette dog med den undtagelse, at jeg som sagt ikke har megen tillid til obligationer i denne lav rente tid.
De valgte papirer repræsenterer ikke anbefalinger. Det er blot hvad jeg kender til, og hvad der kommer i tankerne af relevante emner. Begge porteføljer kunne dog godt repræsentere, hvad jeg selv ville gøre, hvis jeg startede på ny men med min nuværende viden.
Jeg ejer selv Novo Nordisk, Nestle, Sparinvest index emerging markets. Desuden er det sandsynligt, at jeg i den nærmere fremtid køber en eller flere af Nordnets superfonde.
Det må tillige benævnes at de mange valg af Sparinvest index er baseret på, at disse er blandt de billigste mulige, som er uafhængig af hvilken bank læseren har, og intet andet.
Diverse:
- Ofte anvendte banker til håndtering af værdipapirer: https://www.nordnet.dk/mux/web/nordnet/index.html
http://dk.saxobank.com/
- Ofte anbefalede bøger omkring teoretiske tilgange til specielt aktiemarkedet:
http://www.proinvestor.com/boger-om-investering
- Info om investeringsforeninger:
http://www.investering.dk/
http://www.sparinvestindex.dk/
http://www.miranova.dk/
http://www.fundamental.dk/
https://www.nordnet.dk/superfonden
https://www.nordnet.dk/produkter/investeringsmuligheder/etf.html
- Ofte stillede spørgsmål og svar herpå:
http://www.spekulant.dk/faq/
Jeg håber, at vel-vidende personer vil kontakte mig, hvis det skulle menes, at jeg har lavet fejl.
Michael Kriegsbaum
Det er også næsten skræmmende, at se, hvor mange der sætter penge i værdipapirer, med en utopisk tro på uendelige opgangstider og eget blindt held - og ja, sådan startede jeg også selv. Det virker til, at mange ikke kun bruger egne penge til at følge egne fornemmelser, men også tilråder andre at følge denne farlige vej. Eller værre endnu. At følge andres fornemmelser.
Så jeg tænkte, at jeg ville skrive en kortere tekst til nybegyndere, som endte med at blive en længere fornøjelse for interesserede. Herved håber jeg, at specielt nybegyndere på aktiemarkedet kan få lidt overblik over deres reele muligheder, og derved får chancen for at tænke over lidt mere end, om det lige er aktie a eller b, der skal købes. Men måske mere garvede også kan lære en ting eller to... eller kommentere og belære mig
Stykket er opdelt i 4 dele. Det er delt op således, at læsere der mener, de har tilstrækkelig viden om et punkt, burde kunne hoppe det over og gå til det næste:
- Generelle muligheder for opsparing.
Her gennemgår jeg en række forskellige muligheder, for at gøre opmærksom på hvad der er. Det er min mening, at for mange betragter aktier som den eneste mulighed for rentabel opsparing, uden at overvejelse om alternativer, med dertilhørende fordele og ulemper, er blevet foretaget.
- Risikospredning.
Her kommer jeg ind på, hvorfor der bør risikospredes, og nogle af de elementer der gør sig gældende inde for risiko, i forhold til de forskellige opsparingsmuligheder.
- Porteføljeopbygning.
Hvis der skal opbygges en portefølje af værdipapirer, så giver jeg her et udgangspunkt jeg mener kan gøre sig gældende for de fleste. Jeg fortæller desuden om, hvilke faktorer jeg mener, bør gøre sig gældende for nybegyndere. Og så giver jeg enkelte eksempler på opbygning af en portefølje.
- Diverse.
Her er der forskellig nyttig info og links.
Jeg beder læseren bære over med de mangler han eller hende må mene der er. Jeg byder velkommen til enhver tilføjelse der vurderes nødvendig i kommentarerne, men området er så stort, at jeg håber på forståelse for at alle muligheder ikke er beskrevet. Jeg har prøvet at holde det til, hvad jeg selv vurderer de mere gængse, og let tilgængelige. f.eks. er derivater og certifikater ikke medtaget, da jeg ikke vurderer, at sådanne bør benyttes før tilstrækkelig viden er tilegnet, og dermed ikke er relevant for den primære målgruppe her.
Generelle muligheder for opsparing
Bank
I banken kan den del af opsparingen, som ønskes i kontanter opbevares.
Fordele: let adgang til kontanter, som har en forudsigelig værdi, på ethvert givent tidspunkt (antaget inflationen er under kontrol). Dette kan være specielt relevant, hvis man står og skal bruge penge på et uforudset tidspunkt, i uforudset mængde eller inden for en nærmere fremtid. F.eks. ved tab af job, et stort fald i en aktie, som man ønsker at købe op i (eller hele markedet for den sags skyld) eller udbetalingen til et hus om 3 måneder.
Ulemper: håbløs rente. så lav, at den på de fleste konti er lavere end inflationen. Dette vil reelt set sige pengene står og taber værdi, da købekraften forværres. Nogle højrentekonti giver dog en rente over inflationen. Men her skal pengene bindes i en periode, hvilket ødelægger den lette adgang hertil.
Pensionsopsparing
Alderspension, kapitalpension (for dem som stadig har en. Kan ikke længere oprettes), ratepension, livrente. En opsparing med skattefordele, til gengæld kan den først hæves nær pensionsalderen.
Forskellen på de forskellige typer er vedrørende indbetalingsgrænser, skat, fradrag, udbetalingstidsperioder og eventuel modregning i efterløn samt offentlige tillægsydelser i pensionen. Som tommelfingerregel er rate eller livrente bedst til dig der betaler topskat, men være opmærksom på modregninger i offentlige tillægsydelser her. Begge udbetales over en årrække. Aldersopsparing til dig der ikke betaler topskat, eller hvis du ønsker at spare en sum op, der kommer til udbetaling på en gang i starten af din pension, f.eks. til en jordomrejse.
Læserne opfordres til at læse lidt nærmere om de forskellige ordninger her.
http://www.nordea.dk/privat/pension-and-forsikring/pension/aldersopsparing.html#Om-aldersopsparing
Langt de fleste ved faktisk ikke, hvor meget de har sparet op til pensionen. Langt de fleste har også såkaldte klat pensioner. Det kan bedst betale sig at få samlet disse under en, for at spare på formidlingsomkostninger. Læserne opfordres til at benytte følgende link til at se, hvor meget og hvor deres opsparinger er.
https://www.pensionsinfo.dk/Borgerservice/velkommen.html
Fordele: 15,3% skat af afkast . Betydeligt lavere end frie midler. F.eks. beskattes aktier i frie midler med 27% eller 42% afhængig af gevinsten. Der tages her forbehold for visse undtagelser, grundet nogle papirer beskattes som kapitalindkomst, og dermed afhænger af private skatteforhold. Pengene er lagt til side. Det kan være lettere for nogle at spare op, hvis pengene ikke ligger lige tilgængeligt. Fradrag på ratepension og livrente kan benyttes til at skabe en ekstra rentes rente effekt.
Ulemper: pengene er ikke lige til at få fat på uden straf betaling, hvis man står og skal bruge dem uventet. Afhængig af egne skatteforhold, kan man ende med en "straf rente". f.eks. hvis du ikke betaler topskat. Så får du ca. 37% fradrag ved indbetalingen på en ratepension. Hvis du så betaler topskat i pensionen ryger der knap 52% ved udbetaling. Desuden kan ratepension og livrente påvirke dine offentlige ydelsestillæg. Pensionskonti er underlagt PAL beskatning. Det betyder de 15,3% skat betales som lagerbeskatning. Altså årligt, uanset om du har solgt dine værdipapirer eller ej. Et fald giver modsat et skattefradrag som kan skubbes til følgende år.
Grundet de mange regler omkring pension tilrådes enhver læser, at kontakte sin bankrådgiver, for at tage en snak om egne skatteforhold, og hvordan man eventuelt kan gøre brug af de forskellige pensionskonti i forbindelse med en opsparing. Vær opmærksom på at værdipapirdepoter har visse regler forbundet (f.eks. ovennævnte PAL beskatning). Så spørg ind hertil. en fuldstændig gennemgang heraf vil simpelthen tage for længe her desværre. Dog er enhver læser velkommen til at kontakte mig med eventuelle spørgsmål.
Efterløn
Argumenterne for efterløn afhænger så meget af individuelle forhold, at det nødvendigvis må overlades til læseren selv, at finde ud af om det er en præferabel måde at spare op på. Dog finder jeg, at det kan være af nytte for nogle læsere, at nævne at reglerne for efterløn er blevet ændret for nogle få år siden. Ændringerne kan kort opridses som, at pensionsopsparinger modregnes i efterlønsbeløbet man er berettiget til.
Disse modregninger er så betydelige, at det for mange ikke kan betale sig at spare op til efterløn. Enhver læser opfordres til at kontakte dennes egen bankrådgiver, for at udarbejde til eller fravalg af en efterlønsordning. Jeg opfordrer yderligere til, at huske at sammenligne enhver udregning af eventuel efterløn, med en opsparing via. en pensionsordning eller i frie midler, med samme identiske indbetalinger og indbetalingsperiode.
Arbejdsgiverpensionsordning
Arbejdsgiverpensionsordning er en ordning under hvilken, der normalt indbetales en procentdel af ens løn til pension igennem arbejdet, normalt værende mellem 4 og 6%. Arbejdspladsen supplerer så med yderligere 2 x egen indbetaling. Dvs. at hvis du indbetaler 5%, så indbetaler arbejdspladsen yderligere 10%.
Selv om dette ikke er en opsparing i den forstand, at man selv står for den, igennem egen privat økonomi, på samme måde som de andre muligheder, er den alligevel nævnt, da man trods alt indbetaler hertil, og da en sådan opsparing bør tages i betragtning i det overordnede billede, når man skal overveje opsparingsmuligheder, specielt til pensionen. Eksempelvis er arbejdsgiverpension normalt i form af en livsrente, og derfor kan det for nogle være en fordel, at den private pensionsopsparing primært er fokuseret ved rate og alderspension, for at benytte de forskellige fordele de forskellige opsparingsmuligheder giver.
Fordele: stabil og høj indbetaling til pension .
Ulemper: begrænset med muligheder for kontrol over pensionsformuen. Men man har dog nogle muligheder. Penge og Privatøkonomi har flere gange vist eksempler på optimering af folks arbejdsgiverpension, med flere hundrede tusinde kroners gevinst som resultat. Læsere med en arbejdsmarkedspension opfordres til at kontakte firmaet, som står for forvaltningen heraf, for at høre om de muligheder man selv har for at påvirke opsparingsvalget (ofte vil der f.eks. være forskellige risiko kategorier at vælge imellem). Ved skifte af arbejdsplads, eller ved arbejdsløshed, kan man normalt flytte pensionen.
Afbetaling af gæld
Muligvis den mest oversete form for opsparing. Og for mange en af de bedste. Nogle siger, at man ikke skal købe aktier for lånte penge. Har du et lån, så er det lige nøjagtig, hvad du gør, også selv om lånet er taget til noget andet. Det er nu ikke fordi at dette altid holder selvfølgelig - det ville f.eks. betyde en boligejer med realkreditgæld, kan se langt efter aktier. Men det er værd at huske på.
Grundideen her er, at hvis du har et lån hvorpå du f.eks. betaler 9% rente (kan en kassekredit snildt komme op på), og du står med penge du skyder i aktier i stedet for at betale denne gæld af, så skal du i effekt have de 9% du skal betale i rente som afkast, bare for det går lige op. Det er måske ikke så skarpt et krav, hvis du har et realkreditlån på 3%. Men det er straks noget andet ved f.eks. den kassekredit.
Teoretisk set kan det argumenteres, at penge bør sættes i værdipapirer, hvis det gennemsnitlige afkast over tid (f.eks. baseret på markedets gennemsnitlige afkast over de sidste 20 eller 50 år) kan forventes, at være højere end den rente man skal betale. Problemet værende, at fortiden ikke er en garanti for fremtiden, og at der kan være lange perioder med underpræstationer. Og for obligationer er det lidt fjollet, hvis man har et realkreditlån, man ikke betaler af på, til fordel for at købe selv samme realkreditobligationer til ens opsparing. Som tommelfingerregel må det være tilrådeligt, at betale enhver gæld af, der ikke eksisterer i form af realkreditlån, studielån eller lignende lån med meget lav rente, før man sætter penge i værdipapirer.
Fordele: sikker gevinst grundet lavere rentebetalinger. Man er på sin vis beskyttet mod nedgangstider på værdipapirer (da man ikke har nogle). For nogle kan det være en mental befrielse at være gældsfri.
Ulemper: knap så spændende som værdipapirer. Rent mentalt føles det måske ikke som en opsparing. I store og lange opgangstider for værdipapirer kan man gå glip af gode gevinster.
Ejendom
Opsparing i ejendom vil for de fleste af os primært foregå i form af køb af hus eller lejlighed til beboelse. For dem som har nok kapital til rådighed, kan sommerhus, fritidsbolig og spekulative eller virksomhedsmæssige boligkøb også komme på tale. De fleste skal låne til en bolig, og kommer derved ikke uden om en række ekstra omkostninger i forbindelse med købet. Opsparingen i boligen bliver derved påvirket på to modsatrettede måder. På den ene side vil opsparingen blive forringet grundet disse omkostninger, som rente, bidragssats og omkostninger ved oprettelse af lån. Og yderligere forringet af omkostningerne ved ejerskab, herunder grundskyld, forsikringer, vedligeholdelse osv. på den anden side bliver værdien af opsparingen trukket op i form af, at man ikke længere betaler husleje til nogen og ejendommen set hen over tid stiger i værdi, og derved skaber en reel forrentning af opsparingen.
Mange vil nok også købe ejendom uden at tænke på det som opsparing, men mere ud af lyst til at eje - eller modstand mod at leje.
Alternativt kan man spare op i ejendomme, ved at sætte penge i ejendomsselskaber, udlejningsselskaber eller fonde som gør sig heri. Dette er dog ikke helt det samme, som at spare op i ens egen private ejendom og er primært til brug for udbytte porteføljer eller til diversificering.
Fordele: en af få former for opsparing, der kan tages i brug og samtidig stige i værdi over tid. Man kommer væk fra at give penge til en anden i leje. Mulighed for at tage diverse lån ind under realkreditlånet (hvis belåningsprocenten tillader det). Ejerskab - dette er mit sted.
Ulemper: kan medføre store omkostninger, som tager mange år at tjene ind igen. Kan medføre store uforudsete omkostninger. Ved nedgang i boligpriserne, kan man blive låst fast i en usælgelig bolig eller enda blive insolvent med tvangsauktion til følge (voldsomme tilfælde, men det sker, og ikke alt for sjældent).
Obligationer
Obligationer er i realiteten et gældspapir, hvor du som køber yder lån til en anden. Som regel værende en stat, virksomhed eller realkreditinsitution. Der findes forskellige former for obligationer, men normalt vil du få dit lån tilbagebetalt i en sum, efter obligationens løbetid, som normalt er på max 30 år. I mellemtiden får du betalt en fast rente, som regel 1 eller 4 gange om året.
Der eksisterer et forhold mellem kursen på en obligation og renten i samfundet der er modsat hinanden. Dvs. når renten går op, så går kursen ned og omvendt. Dette betyder også, at renten på selve obligationen ikke er lig med den rente du får, hvis du holder papiret til udløb (da du næppe har købt til præcis kurs 100, som er kursen der indløses til ved udløb). Og sælger du inden udløb får du enten et tab eller en gevinst ud over renten. Hvis du planlægger at holde papiret til udløb af lånet, så hold øje med den effektive rente, hvor kursen regnes med ind i den rente du får hen over lånets løbetid.
Fordele: fast indtægt, hvor du kender beløbet der betales i rente og beløbet der betales tilbage ved udløb. Mulighed for en rimelig forudsigelighed.
Ulemper: Selv svag inflation over lang tid har en stor effekt på købekraften af de udbetalte penge, da det er et fast beløb dette gælder dog ikke de inflationsbeskyttede obligationer. Forskellige typer af obligationer har forskellige svagheder eller risici forbundet (udbyderen kan f.eks. gå konkurs eller lånet kan blive indløst. Læs nærmere herom under risici afsnittet)
Aktier
Mange betragter aktier som papirer der kan stige eller falde i værdi, hvilket det da til dels også er. Men i bund og grund er en aktie en del af et ejerskab i en virksomhed, med dertilhørende rettigheder (som dog varierer).
Fordele: hen over tid har aktier ifølge et hav af statistisk data vist sig at give den bedste forrentning af kapital. I tidens lav rente niveau kan nogle meget stabile udbytteaktier give mere udbytte, end sikre obligationer giver rente. Ekstremt mange handelsmuligheder uanset markedsbevægelser (som shorting, put, call, bull x 5 certifikater og meget mere). Mulighed for at være en del af stort set enhver branche der findes. Mulighed for voldsomt høje afkast på meget kort tid. For nogle kan det være fedt at rent faktisk eje en del af en række store kendte selskaber. Modsat obligationer stiger aktier i takt med inflation, teoretisk, men også ofte i praksis.
Ulemper: mulighed for voldsomt store tab på meget kort tid. Svært at klare sig bedre end gennemsnittet. Særdeles uforudsigeligt.
Investeringsforeninger
Der findes i dag mange forskellige investeringsforeninger med mange forskellige regler, fordele og ulemper.
Overordnet set giver investeringsforeninger mulighed for eksponering med en bred vifte af selskaber eller produkter/varer. Det giver dig altså mulighed for stor spredning ved køb af et papir.
Der findes aktiv og passiv forvaltning.
De aktive foreninger handler som navnet siget aktivt. Det vil oftest (men ikke altid) sige, at du køber papirer i en forening, hvor manageren søger, at give dig en høj retur på dine penge, ved at udvælge individuelle aktier, obligationer, råvarer eller hvad det nu er foreningen gør sig i (de fleste gør sig enten i aktier eller obligationer). For denne managers hårde arbejde betaler du så, i omegnen af, 1,5% - 2,6% af din kapital om året.
Passiv forvaltning handler mindre. Ofte er disse som en indeksforening, der skal følge et forudbestemt indeks så tæt som muligt, f.eks. c20. omkostningerne er mindre end ved aktiv forvaltning, og udsvingene holder sig i de fleste af disse tæt på gennemsnittet (indekset).
Både aktive og passive foreninger er delt. Dem som udbetaler udbytte, nogle som akkumulerer udbyttet, og obligationsforeninger. Beskatningen afhænger af hvilken du har.
Udbyttebetalende beskattes som normalt ved aktier. Akkumulerende beskattes som lagerbeskattet kapitalindkomst (beskatning årligt uanset om du har solgt eller ej). Obligationsforeninger beskattes som kapitalindkomst.
Fordele: for de fleste kan disse foreninger benyttes som en meget nem måde at opnå stor spredning på. Aktivt forvaltede kan få en andens ekspertise til at komme dig til gode. Passive indeksforeninger gør at du altid klarer dig som gennemsnittet minus de årlige omkostninger (da indekset er gennemsnittet). Risici ved enkelt investeringer mindskes betydeligt indenfor alle kategorier. Mulighed for eksponering mod områder og brancher man ikke selv kender til.
Ulemper: årlige omkostninger. Ved passive indeksforeninger klarer du dig aldrig bedre end gennemsnittet. Aktivt forvaltede skal gøre det betydeligt bedre end gennemsnittet, for at du gør det gennemsnitligt grundet de højere omkostninger. I et lav rente miljø som nu, kan det være meget svært at tjene nogen profit af betydning efter omkostningerne ved en obligationsforening.
ETF
Exchange Traded Funds. Ikke helt det samme som en investeringsforening, men for alt, hvad langt de fleste læsere har behov for, at vide, så gør de samme ting sig gældende. De primære forskelle af betydning er, at ETF er billigere i omkostninger (helt ned til 0,05% eller så for en indeks eller obligationsforening). Til gengæld beskattes en ETF altid som lagerbeskatning. Dvs. der betales skat af gevinst uanset om den er realiseret, som kapitalindkomst. Der hersker stor diskussion om, hvor god en ETF dermed er i frie midler, da det afhænger ekstremt meget af individuelle skatteforhold. Men i en pensionskonto, hvor man alligevel beskattes sådan (PAL beskatning) er der ikke de store argumenter for at holde investeringsforeninger i stedet for en ETF.
Fordele: billigere end investeringsforeninger. Ved visse skatteforhold kan det være præferabelt i frie midler at lagerbeskattes som kapitalindkomst. Adgang til stort set ethvert marked, branche og segment der findes.
Ulemper: lagerbeskatning. Nogle ETFer, specielt de aktivt forvaltede, koster trods alt stadig nok til at betyde noget.
Råvarer
Det er i dag muligt at købe sig ind i et væld af råvarer som korn, soja, kaffe, diamanter og kul. Det de fleste nok først render på er guld og olie. Alternativt benytter mange sig af aktier i selskaber med eksponering mod disse råvarer, f.eks. mine og olie selskaber.
Ud over at benytte dette segment som yderligere spredning (kommenterer jeg på længere nede), så kender jeg desværre ikke til nogle specifikke fordele og ulemper her.
Valuta
Ved at handle med udenlandske værdipapirer eksponeres man naturligvis mod den relevante udenlandske valuta også. Men herudover er det også muligt at handle med valuta direkte. Det må her anbefales at have betydelig relevant viden om makroøkonomiske forhold for at gøre sig på dette område, uden det vil være særdeles risikabelt.
Fordele: en direkte måde at udnytte samfundsmæssige op og nedture, uden behov for at identificere specifikke virksomheder der kan drage nytte heraf.
Ulemper: uforudsigeligt, kræver ekstensiv viden.
Diverse, herunder børneopsparing og forældrekøb
Børneopsparing og forældrekøb er ikke så meget ment som opsparing til en selv. De er blot kort nævnt, for at minde om, at mulighederne er der, hvis man alligevel ønsker, at videregive en del af formuen til sine børn. Der kan skabes ekstra værdi bla. grundet gunstige skatteregler, hvis man benytter sig af disse muligheder i stedet for, at f.eks. købe og sælge aktier for så at videregive en del af en eventuel profit efterfølgende.
Andre alternative muligheder kan f.eks. inkludere antikviteter og samleobjekter, der som hovedregel kan videresælges skattefrit (ved ikke om der eventuelt er nogle undtagelser). Jeg har også set folk spare op i vin og whiskey/whisky, biler og udlejning af sommerhuse sydpå. Hvis alle muligheder skulle nævnes og gennemgås, ville jeg næppe blive færdig i den nærmeste fremtid. Jeg holder mig derfor til, at gøre læseren opmærksom på, at der findes alternative muligheder, som for nogle kan være værd at overveje.
Risikospredning
Ofte siger specielt nye til aktiemarkedet noget i retningen af "jeg vil gerne have et fornuftigt afkast, i sikre aktier." Der er to ting galt her. Det første er at fornuftigt er relativt. Hvad der er fornuftigt for en, er det ikke nødvendigvis for en anden, og det vil afspejle sig i ethvert svar på spørgsmålet. Det andet er at med værdipapirer er der ikke noget der hedder sikkert.
En nogenlunde definition af sikkert, i forhold til aktier, kan være: "At værdipapiret giver rimelig beskyttelse mod tab af kapital, og med overvejende sandsynlighed et afkast, som retfærdiggør risikoen ved sådanne investeringer."
Altså: beskyttelse af sine penge med en retfærdig og sandsynlig forrentning . Det betyder, at enhver som ønsker at sætte penge i værdipapirer, eller nogen anden form for opsparing for så vidt, bør opstille egne krav til forrentning. Med dette krav defineret kan opsparingen og porteføljen bygges op baseret på sandsynligheden for at få denne forrentning i forhold til risikoen.
Der er selvfølgelig også nogle, som gerne vil tjene så meget som muligt, og er villige til at påtage sig næsten enhver risiko. For disse personer kan ovenstående næppe have megen betydning. I stedet må det tilrådes, at sprede risikoen over flere papirer og opsparingsformer, så tab i f.eks. en aktie begrænses af alle de penge, som ikke står i netop den aktie.
Porteføljeteori
Den grundlæggende ide er, at det er muligt, at opnå et højere afkast, med lavere risiko, ved at sprede sin risiko. Det helt klassiske eksempel her, er at blande aktier og obligationer, for at opnå et bedre afkast i forhold til risiko, end muligt med kun den ene af de to. Ved spredning begrænses enhver nedtur på et enkelt marked eller værdipapir.
Generelt anbefales imellem 10 og 30 forskellige positioner i en portefølje, men det afhænger i den grad af hvem der spørges. Langt de fleste bør blot huske på at sprede sig over flere papirer, flere brancher og i forskellige lande og valutaer for at minimere den økonomiske straf der kommer når der laves fejlbedømmelser (læg mærke til jeg ikke skriver hvis, men når).
Hvad det kan være værd at huske på, er at spredning ikke behøver være holdt til aktier og obligationer, men det kan reelt set gøres med alt det nævnt i første afsnit, og flere ting som jeg ikke er kommet ind på. F.eks. er både kontanter, bolig, guld, pensionsopsparing, dyre vine og investeringsforeninger med til at sprede din kapital på flere forskellige områder. Inden for hvert af disse områder kan der så risikospredes yderligere, ved at benytte forskellige produkter og værdipapirer.
Aktier
Når det kommer til en portefølje, er tankerne klassisk rettet mod aktier og obligationer, hvoraf aktier er den dominerende i dag - i alt falde for mindre private som de fleste læsere og jeg selv, jævnfør disse fora.
Risikospredning i kategorien aktier burde egentlig være et simpelt nok koncept, men så alligevel ikke.
I teorien burde risikoen spredes ligeligt over en så stor del af markedet som muligt. Men viden spiller også ind. Det danske aktiemarked fylder stort set intet på globalt plan, og at tro danske aktier outperformer alle andre markeder fremover, for således at retfærdiggøre en større position heri, end på resten af markedet, er der ikke andet end netop tro på (selv om c20 dog har klaret sig godt i mange år). Men siden viden om hvad pengene sættes i, er med til at begrænse risiko betydeligt, så er det naturligt, at hjemlige aktier fylder en del hos de fleste. Desuden er der så mange spredningsmuligheder, at det er næsten umuligt at sprede sig til alle kategorier - prøv blot, at have aktier i alle lande eller brancher muligt.
Derfor kommer det primært til at handle om ikke at eksponere sig selv i overdreven forstand. Om simpelthen at sørge for, at dele positionerne ud i et nogenlunde fordelt forhold mellem forskellige markeder, brancher, valuta og lande. Og på de områder, hvor viden mangles, er der hjælp at finde, eksempelvis ved at benytte sig af investeringsforeninger, hvilket jeg kommer yderligere ind på lidt længere nede.
Yderligere læsning om aktiespredning kan læses her for læsere, som ønsker det:
http://investeringsbloggen.dk/danske-aktier/
Obligationer
Obligationer er en klassisk risikospredning i samarbejde med aktier. Dette er fordi, det oftest, men ikke altid, forholder sig sådan, at bevægelser på aktiemarkedet og obligationsmarkedet er modsatrettede. Altså hvis aktiemarkedet går ned, går obligationerne op. Derved bliver porteføljeværdien beskyttet i nedture.
Desuden betragtes obligationer som mere sikre på kortere sigt end aktier, jævnfør beskrivelsen af obligationer længere oppe.
Nu skrev jeg oftest. Det kommer nemlig lidt an på hvorfor markederne bevæger sig, hvilket er relevant i nutidens obligationsmiljø. Hvis der er uro på aktiemarkedet er det ganske rigtigt, at investorer og institutioner søger ly i obligationer. Derved falder aktier og obligationer stiger. Når uroen er ovre, går det den anden vej.
Men hvis renten sættes op i et lavrente miljø som i dag, så falder kursen på obligationer. Samtidig tiltrækkes nye investorer til de ny-udstedte obligationer med højere renter - blandt andet fra aktiemarkedet. Dvs. at en beholdning af obligationer falder i kurs, samtidig med at aktiemarkedet kan falde.
Det er altså ikke altid, at de to er en god risikospredning, men klassisk set, hen over tid, har de været det, i de fleste tider.
Inden for obligationskategorien, kan der også spredes risiko. Der findes primært statsobligationer, virksomhedsobligationer og realkreditobligationer her i landet. Uden for landet kan andet også findes, som inflationsbeskyttede obligationer i USA. Desuden har længden på en obligation betydning for, hvor store bevægelser den gør sig ved ændringer i renten.
Den relativt simple del er, at endnu længere tid en obligation strækker sig over, endnu større bevægelser i kursen sker der når renten går op eller ned. Derfor kan det være en ide at benytte sig af både 5, 10 og 30 års obligationer hvis muligt. Dermed kan kursudsving lettere udnyttes til egen fordel, eller ignoreres ved at holde til udløb.
Det er relativt vigtigt at forså hvad en obligation er, og dermed kan og ikke kan.
En statsobligation er et lån til en stat. Derved er det risikoen for et lands økonomiske problemer og valutabevægelser, der må opvejes mod, den rente der udbetales. Ikke det store problem hvis det er danske statsobligationer, det tillige betragtes som så sikre obligationer kan være. Men lidt noget andet hvis det er græske eller russiske. Det er her også vigtigt at forstå, at går en udenlandsk stat konkurs, så er din obligation ikke noget som helst værd. Dette selv om du i teorien har et krav mod landets aktiver. Dette er i højeste grad imod en af de normalt grundlæggende sikkerheder i en obligation. Desuden er det også vigtigt at være klar over, at et land med høj inflation ødelækker dit afkast ret hurtigt, da valutavekslingen forringes. Benjamin Graham er stor fortaler for ikke at benytte statsobligationer i andet end eget land, og i alt andet end undtagne situationer må jeg erklære mig enig, grundet den komplette mangel på sikkerhed i det lån man giver. Det skal her nævnes, at nogle undtagelser f.eks. kan inkludere økonomisk stærke lande som Norge og Schweiz.
Realkreditobligationer er lån til realkreditinstitutterne. Selv om eget lands 10 årige rente normalt betragtes som den sikre rente der regnes med, så kan realkreditrenten i Danmark betragtes lige så sikker. I realkreditinstitutternes historie er der aldrig en eneste, som ikke har fået sine penge tilbage ved udløb. Dette er fordi realkreditinstitutterne holder en reserve af penge til brug, når en husejer fejler sit lån (det er her, noget af din bidragssats går til).
En vigtig ting ved disse er svagheden ved det effektive loft på kursstigninger der eksisterer. Selv om det ikke står skrevet nogle steder, så stiger kursen når renten falder, det betyder, at endnu højere kursen går, endnu lavere er renten, og dermed er sandsynligheden for, at obligationen bliver indfriet til kurs 100 også større (fastforrentede realkreditlån kan altid indfries til kurs 100).
Virksomhedsobligationer ydes med sikkerhed i den individuelle virksomhed. Udbetales din rente ikke, har du krav på aktiver i virksomheden, som i værste tilfælde må erklæres konkurs. Hvis dette sker, så sælges alt fra og, hvad penge der er til rådighed herefter deles ud i prioritetsrækkefølge, hvor kreditorer (herunder obligationsholdere) er ret langt fremme i køen.
Det vigtige ved obligationer er således ikke, om udstederen kommer til at klare sig godt eller dårligt i fremtiden, som tilfældet er med aktier. Men om denne kan udbetale renten hen over lånets levetid, og tilbagebetale hovedstolen ved udløb. Derudover kan der naturligvis investeres og spekuleres på baggrund af rentemiljøet eller uro på aktiemarkedet, med henblik på kursgevinster.
De primære alternativer inden for obligationer findes som regel gennem investeringsforeninger. F.eks. Junk bonds ETF som tillader at anskaffe sig lav rating, og derfor høj rente, obligationer der grunder det er igennem en forening med stor spredning har betydeligt lavere risiko, end ved køb af individuelle holdninger heri. Amerikanske inflationsbeskyttede obligationer er et andet eksempel på en obligation som kan være en god diversificering, da man her får beskyttelse mod en af obligationens største fjender - inflation. Til gengæld er de fleste sådanne uden en rente.
Investeringsforeninger
Disse findes efterhånden i mange former, men formålene med dem alle er i bund og grund de samme, i alt falde for private.
- Risikostyring
- Nemhed
Ved risikostyring forstås enten risikospredning eller på anden vis begrænsning af risiko. Risikospredningen kommer i form af de mange forskellige beholdninger i enhver forenings portefølje. Nemhed i form af f.eks. at lade en anden håndtere alt arbejdet med at udvælge, købe og sælge, eller adgang til markeder det ellers kan være svært at få adgang til. Eksempelvis kan du selv udvælge 3 sydamerikanske aktier. Eller tror du en forening ved mere om området end du gør?.
Der findes en god del professionelle investorer, eksempelvis Buffet og Bogle, der er fortalere for specielt indexbaserede investeringsforeninger, for langt den største del af private, hvor man således følger et forudbestemt marked. Dette er med baggrund i den begrænsede pris for, at klare sig meget tæt på gennemsnittet. Argumentet værende at de fleste private ikke har nogen forudsætninger for at kunne klare sig bedre end gennemsnittet, specielt taget i betragtning, at Wall Streets professionelle har svært nok ved det, selv om det er deres arbejde og liv.
Desuden kan du ved start af en portefølje spørge dig selv, hvad dit ønskede, realistiske, afkast pr år skal være. Er det på niveau med gennemsnittet, kan du få hvad du ønsker med minimal risiko og arbejdsbyrde igennem disse foreninger.
Omkostningerne ved en investeringsforening skal således gøres op på flere fronter. Både i henhold til om prisen er risikostyringen og nemheden værd. Om du mener du kan klare dig bedre end gennemsnittet. Om hvad dit formål er, og din villighed til at bruge de nødvendige kræfter og tid på enkeltstående papirer. Er du eksempelvis ude efter en hurtig og heldig gevinst nytter en forening ikke meget, ej heller hvis du ønsker at erhverve dig erfaring med analysering og udvælgelse af individuelle aktier (selv om det dog kan gøres sideløbende uden penge eller med fiktionelle penge).
Desuden skal omkostningen også holdes op mod, de sparede alternative omkostninger. købes en forening f.eks. i stedet for 3 individuelle holdninger, så må handelsprisen for disse 3 modregnes for at udarbejde den faktiske omkostning - et klassisk eksempel er en c20 index forening, sammenlignet med prisen for at købe alle 20 papirer individuelt.
Generelt set må det tilrådes, at investeringsforeninger i alt falde udgør en del af de flestes portefølje, da en eller flere af de ovenstående fordele er relevante for størstedelen af private investorer og spekulanter. For dem som ikke kan, eller ønsker, at bruge den nødvendige tid og kræfter på udvælgelse af specifikke papirer, burde foreninger og i særdeleshed indexforeninger udgøre størstedelen, af porteføljen. Dette gør sig også gældende for størstedelen af nybegyndere inden for aktie investering og spekulation. Dette for at starte ud stille og roligt, imens erfaring og viden tilegnes - fokus værende på, at undgå kostbare fejl.
Etf
Som nævnt tidligere er en ETF, for så vidt angår langt størstedelen af os, det samme som en investeringsforening blot med andre skatteregler, billigere omkostninger og flere muligheder for markeder og brancher. Herunder både råvaremarkeder, certifikater og index i mindre lande som ingen danske foreninger gør sig i.
Jeg ser ikke den store grund til at uddybe denne kategori yderligere, da de samme faktorer gør sig gældende her, som i ovenstående afsnit omkring investeringsforeninger.
Ejendom
Der er flere måder at risikosprede sig med ejendomme. Det gode heri, er at ejendomme ikke følger aktiemarkedet normalt (find statistik herpå). I stedet er ejendomme tættere forbundet til renteniveauet og samfundsøkonomiske forhold. For mange vil denne diversificering komme automatisk, når der købes en ejerbolig.
For dem som ikke har råd eller lyst til en sådan, så findes der andre muligheder. Selskaber og fonde som gør sig i ejendomshandel eller forvaltning. Eksempelvis danske Jeudan eller amerikanske Reality Income Corp.
Ved privat ejendom, kan man stort set være ligeglad med skiftende renter. Man kan enda søge at udnytte dem ved at omkonvertere lån. Men for visse ejendomsrelaterede selskaber er stigende renter ikke så godt. Amerikanske REITS (ejendomsudlejere, som Reality Income) er grundet skatte og udbytteregler tvunget til primært at låne for at ekspandere. Derfor er det dyrt for sådanne selskaber med stigende renter. Til gengæld er faldende renter lækkert for både boligejere og disse selskaber.
Råvarer
En position i råvarer kan foretages på flere måder. Ved direkte køb på råvaremarkedet eller indirekte køb ved aktier i selskaber som arbejder med råvarer eller diverse foreninger/ETF.
Ideen i at risikosprede til råvaremarkedet, er at få eksponering mod et marked, som bevæger sig uafhængigt af aktiekurser generelt. For tiden kan eksemplificeres med, hvordan aktie markederne er gået op, op og op. Men olie og olierelaterede aktier er gået ned. Prisen på kaffe afhænger også mere af succesfuld eller fejlslagen kaffehøst, end af hvorvidt S&P 500 har en god eller dårlig dag.
For langt de fleste, vil eksponering mod denne del af markedet komme i form af aktier i de relaterede selskaber, enten ved individuel udvælgelse eller igennem en forening/ETF. Jeg synes det dog relevant, at gøre opmærksom på muligheden for råvarehandel, da nogle læsere måske kunne ønske, at begive sig ud i denne del af investerings og spekulations verdenen. Det er ikke en traditionel porteføljespredning, at købe råvarer direkte, men som så meget andet, så er det altså en mulighed.
Kontanter, herunder valuta
Kontanter giver kapital til brug uden tab, uanset hvordan markedet arter sig. Dette gælder både i privatlivet, men også hvis markedet eller individuelle virksomheder ryger i en nedtur, f.eks. efter et skuffende regnskab. Der hersker stor uenighed om, hvor stor en del af de samlede midler, der burde være i kontanter, men der er samtidig stor enighed, om at nogle af midlerne burde være det. En 5 - 10% virker til at være et nogenlunde område, som de færreste erklærer sig helt uenig i.
Ved udenlandsk valuta bliver det lidt noget andet. Her er pengene ikke ofre for aktiemarkedets bevægelser, men de makroøkonomiske forhold der eksisterer mellem forskellige økonomier. Jeg finder det absolut nødvendig, at tilråde enhver, som ønsker at begive sig ind på valutamarkedet, til at søge professionelle råd og om muligt undervisning først.
Diverse
For nogles vedkommende kan det være en ide, at sprede de opsparede midler til yderligere alternativer. I langt de fleste, hvis ikke alle, tilfælde kræver dette dog en vis mængde viden, om det relevante område - det er ikke meget ved at købe tilfældig rødvin eller malerier. På linje med forholdende for valuta handel, må det tilrådes, at kontakte professionelle for hjælp, med mindre foregående viden besiddes. Uden megen viden om sådanne alternativer finder jeg mig selv ude af stand til at komme med megen brugbar info herom. Dog virker det i min erfaring, som om at der kan spares op inden for næsten alt, og dermed risikospredes til næsten alt. Så længe den relevante viden besiddes. Frimærker, bøger, biler, møbler, champagne, legetøj, antikviteter, musik oooog så videre.
Porteføljeopbygning:
Hvis du nu har bestemt dig for at opbygge en portefølje af værdipapirer, hvordan starter du så ud? Det kommer an på hvem du er, og hvad dine behov er. I banken laves en risikoprofil, hvor der tages højde for både din villighed til at tage risiko, og også din evne hertil.
Kort fortalt: endnu højere din villighed og evne til at tage risiko, endnu større chancer kan du tage - det på ingen måde betydende at du skal. Og endnu lavere din villighed og evne hertil, endnu mere skal der fokuseres på at beskytte de penge du allerede har, frem for hvad du kan få. Og husk her på den generelle regel - risiko og afkast går hånd i hånd. Den klassiske "jeg vil gerne have et fornuftigt afkast med ingen risiko" duer bare ikke. Både fordi fornuftigt er et relativt begreb, men også fordi at "ingen risiko" ikke findes på markedet for værdipapirer. Hermed opfordrer jeg i højest mulige grad også enhver læser til ikke, at risikere penge der ikke er råd til at tabe. Uanset hvor attraktiv en mulighed der end må præsentere sig.
Chancen
Hvis du er typen der hopper ind på Facebook og spørger om hvad du skal sætte dine 10.000 kr. i, så kan du i de fleste tilfælde lige så godt bare kaste en dart pil efter c20 indexet. Hvis du ikke aner noget som helst, om hvad dine penge ryger i, så sætter du al din tillid til dit held. Held til det værdipapir du vælger, eller held til den person hvis forslag du lytter til. Og ikke mindst held omkring hvornår du dog skal sælge igen. Og til dem som tænker det - nej. Det gør ikke en forskel, at du kalder det mavefornemmelse i stedet for held.
Det er naturligvis enhver given person berettiget at bruge egne penge som denne ønsker, både når og så længe, denne lyster det. Har du råd til at risikere pengene, og ønsker du spændingen, så leg løs. Du kan jo trods alt også være heldig og ramme den store gevinst.
Jeg søger blot at gøre opmærksom på virkeligheden, for dem som ikke er klar over, hvad den er. Og virkeligheden er, at held ikke varer ved. At oddsene i det lange løb er imod udvælgelse af positioner på en sådanne basis. At det ikke er for ingenting, at det populære udsagn "gå på casino i stedet, så ved du om du vinder eller taber med det samme" findes. Og at hvis du ikke ved, eller ønsker at vide, hvad du laver, men ej heller ønsker at tabe dine penge, så hører du primært til i kategorien index investeringsforeninger.
Så passiv som mulig
Ved dette forstås, at du hverken har lyst, vilje eller behov for at lære om, at udvælge individuelle værdipapirer eller foreninger. I lighed med ovenstående burde de primære beholdninger dermed være index investeringsforeninger. Disse følger gennemsnittet af det respektive index tæt, og du kan ikke forvente, at klare dig bedre end gennemsnitligt, uden at lægge arbejde i det. Du kan derimod forvente at klare dig værre end alle dem, som har lagt arbejde, tid og lyst i området, hvorfor indexforeningen står ud som et klart valg. Større virksomheder med minimal risiko for tab kan også fylde en mindre del af porteføljen.
Det skal her nævnes, at jeg ikke foreslår aktiv forvaltede foreninger, på basis af at arbejdet blot flyttes fra individuelle virksomheder, til individuelle investeringsforeninger så. Det er påvist igen og igen, at det at vælge en investeringsforening baseret på historiske resultater er en af de største fejl, private investorer begår, da disse resultater sjældent varer ved over tid, med meget få undtagelser.
Her er en lise af Morningstars såkaldte top manager roster. Hvor en række af amerikas ledende fund managers præstationer de sidste 10 år er vist.
http://news.morningstar.com/USPNet/InvestManagerRoster.aspx
til sammenligning har S&P 500 over de sidste 10 år givet 7,61% i gennemsnitligt afkast.
Hele 9 af disse mangeårige professionelle managers slår ikke indexet over denne periode - før omkostninger for folk som dig og jeg. Yderligere 3 slår indexet med under en kvart procent. Det er tydeligvis slet ikke så nemt enda.
Aktiv forvaltning.
Hvis du ønsker at udvælge individuelle beholdninger til din portefølje, er det som udgangspunkt en god ide, at finde ud af noget om, hvilke teoretiske tilgange der passer til dig. Overordnet handler det om, at benytte sig af enten teknisk analyse (TA) eller fundemental analyse (FA). Men andre aspekter spiller også ind, som makroøkonomiske cyklusser. For dem som har interesse i at lære om sådanne, vil der være et link til en liste af anbefalede bøger længere nede.
Den grundlæggende ide, er at selskaber udvælges ud fra en eller flere parametre, som fortæller, at et selskab er prissat forkert i forhold til, hvad prisen bør være, eller med en vis sandsynlighed kan være indenfor en given fremtid.
Dette tager naturligvis tid at lære, og derfor er det ikke bare noget man gør fra starten. Men ved at arbejde med at lære en eller flere af disse teoretiske tilgange, kan det gøres muligt, at udvælge en større og større del af porteføljen individuelt, i overensstemmelse med ens respektive evner til at analysere korrekt.
Alt afhængig af lyst, mod og evner er det for så vidt op til læseren selv, at bedømme hvornår han eller hun kan vælge et enkelt firma ud fra flokken. Men indtil at en grundlæggende viden, som minimum, er erhvervet, bør folk med ønske om, at kunne gøre sig i sådanne udvælgelser holde sig til foreninger og større defensive virksomheder uden for megen risiko.
Jeg kan dog godt følge og forstå en argumentation for, at i det mindste have en enkelt eller to positioner, som er specifikt udvalgt. Dette til dels for at give plads til den spænding nogle søger, til dels for at få "ægte" erfaring i udvælgelse. I lighed med Benjamin Graham i bogen The Intelligent Investor, må jeg dog holde enhver forståelse og eventuel anbefaling herindenfor til en minimal del af den samlede portefølje (Graham foreslår 5%).
Det er simpelthen for let at lave dyre fejl som nybegynder.
Portefølje eksempler
Der findes her masser af forskellige muligheder for, hvordan læseren kan starte sin portefølje, både i overensstemmelse med risikospredning, og ved at ignorere sådanne.
Hvis læseren vælger at ignorere risikospredning, og baserer sine valg på, hvad jeg tidligere kaldte held, bør denne artikel have været et spild af tid, og jeg kan ikke foreslå nogen form for opstartende portefølje, da det fuldt ud afhænger af individuelle valg, som næppe vil være ens hos et andet individ.
For dem som ønsker risikospredning, men dog stadig ønsker at foretage valg udelukkende baseret på andres anbefalinger, kan jeg kun anbefale udelukkende, at benytte sig af index fonde. Eller alternativt i det mindste, at sprede pengene ud over så mange positioner som muligt.
For dem som ønsker det, følger der her nogle eksempler på, hvordan en portefølje kan bygges op igennem det første år. Vær opmærksom på det er forslag, og baseret på min egen mening. Alt afhængig af hvem du spørger vil og kan du få forskellige svar på sådanne eksempler.
Forudsætningerne for disse er som følger:
- Opbygning af en kerne af værdepapirer, som kan give en mental og økonomisk ro. Tilgange til udvælgelse af individuelle virksomheder, ud over større defensive, kan tillæres i løbet af det første år og benyttes i år to, eller tidligere, hvis læseren finder sig egnet hertil.
- 6.000 kr sparet op om måneden.
- Maksimalt 1% i transaktionsomkostninger
- Såkaldt dollar cost averaging princip, hvor der købes ind, uanset om markedet går op eller ned. Det er ikke som udgangspunkt meningen, at nogle positioner skal sælges. Dette kan selvfølgelig ændres efter noget tid, i takt med at læserens erfaring og viden forøges.
Forslag 1:
Her er ingen obligationer grundet det lave renteniveau på nuværende tidspunkt, hvilket gør, at jeg personligt foretrækker at fravælge sådanne papirer.
Måned 1: Sparinvest index globale aktier min. risiko, måned 2: Novo Nordisk, Måned 3: Tryg, 4: spar op, 5: H&M, 6: føj til Sparinvest index globale aktier min. risiko, 7: spar op, 8: spar op, 9: Pepsi Co, 10: Sparinvest index emerging markets, 11: føj til Novo Nordisk, 12: Føj til Sparinvest index emerging markets.
Opsparet: 6.000 x 12 = 72.000
Samlede omkostninger: 7 x 29 + 65 + 150 = 418 (0,58%)
Alle positioner eksisterer sandsynligvis om mange år. Alle betaler udbytte. Global spredning. Flere valutaer. Mange forskellige brancher. De individuelt udvalgte virksomheder er store, kendte og vil med al sandsynlighed stadig eksistere om mange mange år.
Forslag 2:
Her er obligationer med, og tillige nordnets superfond der er index fonde, som kun kan benyttes gennem pensionsdepot, men til gengæld er både kurtage og omkostningsfrie. Jeg er godt opmærksom på at visse pensionsdepoter giver fradrag og det opsparede beløb derfor kan forhøjes, men jeg holder det lige simpelt her (antag det er en alderspension uden fradrag).
Måned 1: Sparinvest index globale aktier min. risiko, måned 2: Sparinvest index emerging markets, måned 3: 5% nordea obligationer udløb 2038, 4: føj til Sparinvest globale aktier min. risiko, 5: Coloplast, 6: Nordnet superfond Norge via. pensionsdepot, 7: Nordnet superfond Sverige via. pensionsdepot, 8: Nordnet superfond Danmark via. pensionsdepot, 9: spar op, 10: spar op, 11: Nestle, 12: lad pengene stå kontant, til at udnytte en nedtur i markedet eller støtte op om et fremtidigt ønsket værdipapir.
Opsparet: 6.000 x 12 = 72.000
Samlede omkostninger: 5 x 29 + 150 = 295 (0,4%)
Primært billige foreninger, nogle gratis, giver stor global spredning, billigt. Få individuelt udvalgte virksomheder med høj kvalitet. Husk på at pensionsordninger PAL beskattes.
Forslag 3:
Dette er primært tiltænkt dem, som ikke ønsker at foretage valg baseret på andet end andres forslag. Jeg kan af gode grunde ikke inkludere individuelle aktier her, da disse i sagens natur vil blive udvalgt afhængig af hvem læseren modtager og accepterer forslag fra, oftest uafhængigt af virksomhedens kvaliteter og svagheder. Jeg finder det nødvendigt, at foreslå til disse personer en portefølje bestående næsten udelukkende af index foreninger, med minimal eksponering mod andet.
Måned 1: Sparinvest index DJSI world, måned 2: Nordnet superfond Danmark via. pensionsdepot, måned 3: Nordnet superfond Sverige via. pensionsdepot, 4: spar op, 5: Ishares MSCI world index etf via. pensionsdepot, 6: Sparinvest index emerging markets, 7: føj til Sparinvest index emerging markets, 8: Sparinvest index Japan value, 9: føj til Sparinvest index DJSI world, 10 Sparinvest index Europa value, 11: Sparinvest index USA growth, 12: føj til Sparinvest index Europa value.
Opsparet: 12 x 6.000 = 72.000
Omkostninger: 8 x29 + 150 = 412 (0,6%)
Jeg holder her fast i, trods porteføljens "kedelige" udseende, at hvis man ikke er villig til at bruge nødvendig tid og kræfter, så kan der ikke med rimelighed forventes et afkast over gennemsnittet. Ved at følge forskellige index spredes risiko, og en etf benyttes i pensionsdepotet for at sænke årlige omkostninger. læg dog mærke til den forholdsvis store beholdning af positioner i pensionsdepot med dertilhørende PAL beskatning årligt.
Ideen er, at porteføljerne er relativt defensivt sikret mod store udsving i markederne. De individuelle beholdninger udbetaler fornuftige udbytter, hvilket yderligere føjer til defensiviteten i nedgang. Det skal fungere som en kerne der stille og roligt samler værdi over tid, beskytter både økonomisk og mentalt i nedgange, og giver et udgangspunkt for hvilket senere eventuelle forsøg på, at benytte sig af teoretiske eller held baserede tilgange kan sammenlignes. Desuden tjener de som eksempel på handelsomkostninger, muligheder og hvor relativt nemt det er at sprede risiko i en portefølje. Dette dog med den undtagelse, at jeg som sagt ikke har megen tillid til obligationer i denne lav rente tid.
De valgte papirer repræsenterer ikke anbefalinger. Det er blot hvad jeg kender til, og hvad der kommer i tankerne af relevante emner. Begge porteføljer kunne dog godt repræsentere, hvad jeg selv ville gøre, hvis jeg startede på ny men med min nuværende viden.
Jeg ejer selv Novo Nordisk, Nestle, Sparinvest index emerging markets. Desuden er det sandsynligt, at jeg i den nærmere fremtid køber en eller flere af Nordnets superfonde.
Det må tillige benævnes at de mange valg af Sparinvest index er baseret på, at disse er blandt de billigste mulige, som er uafhængig af hvilken bank læseren har, og intet andet.
Diverse:
- Ofte anvendte banker til håndtering af værdipapirer: https://www.nordnet.dk/mux/web/nordnet/index.html
http://dk.saxobank.com/
- Ofte anbefalede bøger omkring teoretiske tilgange til specielt aktiemarkedet:
http://www.proinvestor.com/boger-om-investering
- Info om investeringsforeninger:
http://www.investering.dk/
http://www.sparinvestindex.dk/
http://www.miranova.dk/
http://www.fundamental.dk/
https://www.nordnet.dk/superfonden
https://www.nordnet.dk/produkter/investeringsmuligheder/etf.html
- Ofte stillede spørgsmål og svar herpå:
http://www.spekulant.dk/faq/
Jeg håber, at vel-vidende personer vil kontakte mig, hvis det skulle menes, at jeg har lavet fejl.
Michael Kriegsbaum
27/7 2015 09:06 Helge Larsen/PI-redaktør 1
72797 Fremragende informativt indlæg. En stor tak for det.
Et langt, men læseværdigt indlæg. Ikke bare for de helt uerfarne, men også for dem der er kommet i gang med at investere, og måske gerne vil have en lidt bedre forrentning af formuen uden at risikere mere end de har lyst til.
Jeg vil svare ved først at redegøre for min egen situation (der er lidt usædvanlig), og så kommentere på indlægget og komme med gode råd.
Min formue er især skabt ved en lille investering i en enkelt lille virksomhed for mere end ti år siden. Virksomheden har haft stor succes, og er siden vokset til en størrelse der ligner mange smallcap aktier på børsen. Den vokser stadig, men er kommet op i en størrelse hvor den ikke længere kan vokse så voldsomt. Indtjeningen fortsætter dog med at vokse, og det har medført store udbytter der skal geninvesteres.
Jeg har altså en stor risiko, da det meste af formuen er i en enkelt virksomhed. Først når der i ejerkredsen besluttes en exit, kan denne risiko markant reduceres. Det bliver nok enten et (måske delvist) salg, eller en børsintroduktion. Jeg har dog ikke travlt med en exit så længe det går så godt.
De store udbytter har tvunget mig til at tænke på geninvestering. Her har grundtanken været "risk off", da min risiko var stor i forvejen. I starten var det kontanter i bankerne. Da det blev for meget, begyndte jeg at købe guld og sølv i form af mønter. Og da det så blev for meget, begyndte jeg at investere i guld ved BullionVault, som har lave spreads. For lidt over et år siden gik jeg ud i børsnoterede aktier, da jeg ville sprede mig yderligere.
I dag er størstedelen af min formue i denne ene virksomhed. Størstedelen af resten er placeret i kontanter og guld (jeg betragter guld som endnu en valuta). Jeg har lidt børsnoterede aktier, men ikke meget. Jeg har en arbejdsmarkedspension, men tror det meste af den ender med at blive modregnet i fremtidige ydelser, da vores demografi og statsøkonomi ikke tillader andet.
Det efter min mening vigtigste råd er at sørge for at undgå gæld. Især dyr gæld. Det hjælper meget mere på ens formue end at investere. Herefter bør man sørge for at have en mængde af kontanter stor nok til at man har til uforudsete udgifter, så man undgår at tvinges ud af ellers gode investeringer.
Obligationer er et traditionelt råd som alternativ til aktier. Jeg tror dog obligationerne er overvurderede (kunstig lav rente sat af centralbanker). For nyligt købte jeg et hus at bo i, og her optog jeg et fastforrentet obligationslån (jeg shortede effektivt obligationer), selvom jeg sagtens havde kunne købe huset kontant.
Råvarer skal man passe på med lige nu, for her er der en tydelig faldende trend. Jeg har selv en pæn portion i guld der også falder, men guld opfører sig ofte mere som en valuta end en råvare. Valutaer kan hjælpe til spredning, men pas på med spekulation i dem selvom du synes du har styr på makroøkonomi.
Man skal passe på med at tage imod bankens tilbud om investering i investeringsforeninger. Som regel er det dyre aktive foreninger, som giver banken 0,5-1% af det investerede beløb hvert år - returkommission, som den der investerer i sidste ende kommer til at betale. Jeg læste engang, at de penge bankerne fik på denne måde kunne finansiere 6000 fuldtidsstillinger.
Investeringsforeninger kan hjælpe til at sprede risikoen, hvad der især er fordelagtigt for helt små investeringer. Men husk på, at de ikke kan sikre mod den systematiske risiko i det segment de repræsenterer.
Mine råd til en investor kan kort opsummeres:
- Hav altid en buffer af kontanter. Det er godt til uforudsete udgifter. Og hjælper dig til ikke at skulle gå ud af investeringer før end planlagt.
- Sørg for at komme af med især dyr gæld før du begynder at investere. Det kan langt bedre betale sig.
- Pas på med folk der gerne vil rådgive dig. De vil gerne fordi de håber at kunne suge af dine penge.
- Pas på dit spiller-gen. Selvom du gang på gang vinder på risikable investeringer, kan det let ende med, at du taber alt.
- Lad være med at handle alt for ofte. Det koster hver gang du går ind i en investering, eller går ud af den.
- Sørg for at sprede dig så meget som muligt. Ikke bare over flere aktier, men også over flere aktivklasser. Det mindsker risikoen for at miste penge langt mere end det mindsker forrentningen af din formue.
- Stol ikke på pensionsopsparingen. Når den skal udbetales om 20-40 år, er der langt flere pensionister end nu. Har staten råd til folkepension til alle, eller vil den modregne? Omvendt: Lad være med helt at droppe den, for den er svært at tage fra dig, selvom du skulle miste alt.
Jeg vil svare ved først at redegøre for min egen situation (der er lidt usædvanlig), og så kommentere på indlægget og komme med gode råd.
Min formue er især skabt ved en lille investering i en enkelt lille virksomhed for mere end ti år siden. Virksomheden har haft stor succes, og er siden vokset til en størrelse der ligner mange smallcap aktier på børsen. Den vokser stadig, men er kommet op i en størrelse hvor den ikke længere kan vokse så voldsomt. Indtjeningen fortsætter dog med at vokse, og det har medført store udbytter der skal geninvesteres.
Jeg har altså en stor risiko, da det meste af formuen er i en enkelt virksomhed. Først når der i ejerkredsen besluttes en exit, kan denne risiko markant reduceres. Det bliver nok enten et (måske delvist) salg, eller en børsintroduktion. Jeg har dog ikke travlt med en exit så længe det går så godt.
De store udbytter har tvunget mig til at tænke på geninvestering. Her har grundtanken været "risk off", da min risiko var stor i forvejen. I starten var det kontanter i bankerne. Da det blev for meget, begyndte jeg at købe guld og sølv i form af mønter. Og da det så blev for meget, begyndte jeg at investere i guld ved BullionVault, som har lave spreads. For lidt over et år siden gik jeg ud i børsnoterede aktier, da jeg ville sprede mig yderligere.
I dag er størstedelen af min formue i denne ene virksomhed. Størstedelen af resten er placeret i kontanter og guld (jeg betragter guld som endnu en valuta). Jeg har lidt børsnoterede aktier, men ikke meget. Jeg har en arbejdsmarkedspension, men tror det meste af den ender med at blive modregnet i fremtidige ydelser, da vores demografi og statsøkonomi ikke tillader andet.
Det efter min mening vigtigste råd er at sørge for at undgå gæld. Især dyr gæld. Det hjælper meget mere på ens formue end at investere. Herefter bør man sørge for at have en mængde af kontanter stor nok til at man har til uforudsete udgifter, så man undgår at tvinges ud af ellers gode investeringer.
Obligationer er et traditionelt råd som alternativ til aktier. Jeg tror dog obligationerne er overvurderede (kunstig lav rente sat af centralbanker). For nyligt købte jeg et hus at bo i, og her optog jeg et fastforrentet obligationslån (jeg shortede effektivt obligationer), selvom jeg sagtens havde kunne købe huset kontant.
Råvarer skal man passe på med lige nu, for her er der en tydelig faldende trend. Jeg har selv en pæn portion i guld der også falder, men guld opfører sig ofte mere som en valuta end en råvare. Valutaer kan hjælpe til spredning, men pas på med spekulation i dem selvom du synes du har styr på makroøkonomi.
Man skal passe på med at tage imod bankens tilbud om investering i investeringsforeninger. Som regel er det dyre aktive foreninger, som giver banken 0,5-1% af det investerede beløb hvert år - returkommission, som den der investerer i sidste ende kommer til at betale. Jeg læste engang, at de penge bankerne fik på denne måde kunne finansiere 6000 fuldtidsstillinger.
Investeringsforeninger kan hjælpe til at sprede risikoen, hvad der især er fordelagtigt for helt små investeringer. Men husk på, at de ikke kan sikre mod den systematiske risiko i det segment de repræsenterer.
Mine råd til en investor kan kort opsummeres:
- Hav altid en buffer af kontanter. Det er godt til uforudsete udgifter. Og hjælper dig til ikke at skulle gå ud af investeringer før end planlagt.
- Sørg for at komme af med især dyr gæld før du begynder at investere. Det kan langt bedre betale sig.
- Pas på med folk der gerne vil rådgive dig. De vil gerne fordi de håber at kunne suge af dine penge.
- Pas på dit spiller-gen. Selvom du gang på gang vinder på risikable investeringer, kan det let ende med, at du taber alt.
- Lad være med at handle alt for ofte. Det koster hver gang du går ind i en investering, eller går ud af den.
- Sørg for at sprede dig så meget som muligt. Ikke bare over flere aktier, men også over flere aktivklasser. Det mindsker risikoen for at miste penge langt mere end det mindsker forrentningen af din formue.
- Stol ikke på pensionsopsparingen. Når den skal udbetales om 20-40 år, er der langt flere pensionister end nu. Har staten råd til folkepension til alle, eller vil den modregne? Omvendt: Lad være med helt at droppe den, for den er svært at tage fra dig, selvom du skulle miste alt.
9/9 2015 16:25 arberg 073166 Godt indlæg, masser af gode råd.
@PMPirate: Jeg forstår ikke dit råd om ikke at stole på pensionsopsparingen. Mener du at jeg ikke kan stole på den pensionsopsparing jeg selv laver, eg. hos NordNet? Eller mener du at jeg ikke skal stole på folkepensionen? Det lyder som om du mener folkepensionen (og der giver jeg dig ret).
Det er mit indtryk at det er så dyrt at investere i danmark fordi man nemt mister renters rente effekten grundet udbytte, at det er en kæmpe fordel at have ting på en pension, hvis jeg ved jeg ikke vil bruge pengene før alligevel.
@PMPirate: Jeg forstår ikke dit råd om ikke at stole på pensionsopsparingen. Mener du at jeg ikke kan stole på den pensionsopsparing jeg selv laver, eg. hos NordNet? Eller mener du at jeg ikke skal stole på folkepensionen? Det lyder som om du mener folkepensionen (og der giver jeg dig ret).
Det er mit indtryk at det er så dyrt at investere i danmark fordi man nemt mister renters rente effekten grundet udbytte, at det er en kæmpe fordel at have ting på en pension, hvis jeg ved jeg ikke vil bruge pengene før alligevel.
11/8 2015 12:24 Loenstrup 072885 Super godt indlæg, i et letforståeligt sprog, men kommer alligevel godt rundt om emnet. Flot du har brugt tid på dette.
Det er et rigtigt godt indlæg, tak for det.
Med hensyn til at forsøge at slå indekserne og 'tænke selv' og søge de gode papirer, så er det som nævnt i artiklen svært. Som nævnt af Michael er det så svært at 9/10 ikke slog S&P 500 indexet. Følgende er min holdning og ikke absolut fakta, og der vil nok være delte meninger:
Det er så nemt at komme til at tro en eller anden aktie er god og en anden er dårlig, men sagen er at hvis aktien handles meget så vil fordele af den offentlige tilgængelige information du har være handlet ud af aktien. Det er nemt for investorer at handle på tværs af børser, og næsten alle er interesseret i maks afkast/risiko, så hvis man vurderer på om en specifik aktie er god/dårlig så er man op i mod alle andre.
Hvis ovenstående virkeligt er sandt så burde alle aktier sikkert være lige gode mht. maks afkast/risiko. F.eks. burde Hong Kongs Han Seng index nok give større afkast end SP500 hvis man tager gennemsnitet over mulige fremtider, hvis risikoen er større ved HanSeng end S&P500. Ellers har gennemsnittet af investorer vurderet forkert. Hvilket de også nemt kan have, men igen det er en selv mod 'alle andre'. Det er i hvert fald det jeg konkluderer ud fra regelen.
Jeg skal indrømme at jeg åbenbart ikke tror helt på det selv eller også tror jeg selv jeg er bedre end gennemsnittet, for personligt vil jeg hellere investere i BRK.B eller C20 som har givet godt afkast de sidste 100 år, end et eller andet tilfældigt som måske har givet dårligere afkast.
Når alt det så er sagt har jeg også en personlig erfaring jeg gerne vil dele ud af, selvom det er svært med sådan nogle. Det kan være nemt at blive grådig hvis det går godt og specielt kan man falde i en fælde med ikke at sprede sine investering ordentligt hvis det går godt. Deraf har jeg lært at den værste 'synd' man kan lave når man investerer er at miste alt. Aktier går op og ned, men hvis man grundet en eller anden gearing eller investering i et selskab der går i 0 ender med at skulle sælge på et dårligt tidspunkt så er man ude, og kan ikke nyde noget af opsvinget som følger kraket.
Mht. Saxo bank har der tidligere været informationer som giver anledning til bekymring. http://investor.borsen.dk/artikel/1/184548/rigmand_tabte_40_pct_paa_30_dage_hos_saxo-forloeber.html
Der har vist også været noget for nyligt i forbindelse med at CHF steg voldsomt at de benyttede sig af en regel med at de ændrede valutakurs dagen.
Det er svært at vide om de har en 'shady' business praksis eller ej bare fordi der kommer historier frem, men sagen er at eksistensen af historierne er mere sandsynlig i den verden som Karten Ree beskriver, end i en hvor Saxo bank kun vil deres investorer det bedste. Så hvis alt andet er lige, ville jeg foretrække NordNet frem for Saxo Bank.
Med hensyn til at forsøge at slå indekserne og 'tænke selv' og søge de gode papirer, så er det som nævnt i artiklen svært. Som nævnt af Michael er det så svært at 9/10 ikke slog S&P 500 indexet. Følgende er min holdning og ikke absolut fakta, og der vil nok være delte meninger:
Det er så nemt at komme til at tro en eller anden aktie er god og en anden er dårlig, men sagen er at hvis aktien handles meget så vil fordele af den offentlige tilgængelige information du har være handlet ud af aktien. Det er nemt for investorer at handle på tværs af børser, og næsten alle er interesseret i maks afkast/risiko, så hvis man vurderer på om en specifik aktie er god/dårlig så er man op i mod alle andre.
Hvis ovenstående virkeligt er sandt så burde alle aktier sikkert være lige gode mht. maks afkast/risiko. F.eks. burde Hong Kongs Han Seng index nok give større afkast end SP500 hvis man tager gennemsnitet over mulige fremtider, hvis risikoen er større ved HanSeng end S&P500. Ellers har gennemsnittet af investorer vurderet forkert. Hvilket de også nemt kan have, men igen det er en selv mod 'alle andre'. Det er i hvert fald det jeg konkluderer ud fra regelen.
Jeg skal indrømme at jeg åbenbart ikke tror helt på det selv eller også tror jeg selv jeg er bedre end gennemsnittet, for personligt vil jeg hellere investere i BRK.B eller C20 som har givet godt afkast de sidste 100 år, end et eller andet tilfældigt som måske har givet dårligere afkast.
Når alt det så er sagt har jeg også en personlig erfaring jeg gerne vil dele ud af, selvom det er svært med sådan nogle. Det kan være nemt at blive grådig hvis det går godt og specielt kan man falde i en fælde med ikke at sprede sine investering ordentligt hvis det går godt. Deraf har jeg lært at den værste 'synd' man kan lave når man investerer er at miste alt. Aktier går op og ned, men hvis man grundet en eller anden gearing eller investering i et selskab der går i 0 ender med at skulle sælge på et dårligt tidspunkt så er man ude, og kan ikke nyde noget af opsvinget som følger kraket.
Mht. Saxo bank har der tidligere været informationer som giver anledning til bekymring. http://investor.borsen.dk/artikel/1/184548/rigmand_tabte_40_pct_paa_30_dage_hos_saxo-forloeber.html
Der har vist også været noget for nyligt i forbindelse med at CHF steg voldsomt at de benyttede sig af en regel med at de ændrede valutakurs dagen.
Det er svært at vide om de har en 'shady' business praksis eller ej bare fordi der kommer historier frem, men sagen er at eksistensen af historierne er mere sandsynlig i den verden som Karten Ree beskriver, end i en hvor Saxo bank kun vil deres investorer det bedste. Så hvis alt andet er lige, ville jeg foretrække NordNet frem for Saxo Bank.
15/9 2015 12:04 arberg 073198 Jeg kan også anbefale første tre kapitler i denne mini-bog 'Anbefalinger om aktieinvesteringer' af Tom Engsted m.fl.
http://www.raadtilpenge.dk/~/media/PPP/Konference%202011/Anbefalinger%20om%20aktieinvesteringer.ashx
http://www.raadtilpenge.dk/~/media/PPP/Konference%202011/Anbefalinger%20om%20aktieinvesteringer.ashx
