Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Hvad gør man når en investering går kraftigt imod en?


74777 AndersEgsvang 30/5 2016 15:42
4
Oversigt

BioPorto fik i weekenden afvist deres FDA godkendelse og det har sendt aktien kraftigt til tælling. Jeg har modtaget et par beskeder fra folk der derfor er i tvivl om de skal holde fast, købe mere eller gå af med positionen. Jeg vil derfor i dette indlæg prøve at skrive lidt om hvad man skal tage stilling til i situationer som denne, og give lidt eksempler fra mine egne "fejl-investeringer".

Vores følelser bliver som mennesker virkelig sat på prøve når en investering fra den ene dag til den anden falder 50% eller mere. Markedet giver os en kæmpe lussing og vi mærker hurtigt på kontoen, følelserne og psyken om vi havde foretaget os en for stor risiko, ift. hvad vi egentlig kan klare rent mentalt.

Lige i situationen med BioPorto fik jeg selv holdt mig ude af problemer, da jeg tog profit i 4.6 kr. da volumen begyndte at forsvinde ud af aktien. Men jeg har fået lussinger af markedet mange andre gange pga. dårlige beslutninger i markedet. Bl.a. med Bavarian Nordic jeg har prøvet at tabe penge på mange gange, og som jeg fortalte om i Børsen.(http://borsen.dk/nyheder/avisen/artikel/11/138426/artikel.html)

Aveo Pharmaceuticals har jeg før været inde i, som jeg tabte 60% på over en kortere periode. Fred. Olsen Energy tabte jeg også nogle penge på under olienedturen, da jeg kom for tidligt ind. Den positionen gav et minus på 30%, da mit stop loss desværre ikke holdte. OPKO Health valgte jeg også at tage en position i, i starten af 2015. De kom også med dårlige nyheder, og jeg røg ud med et minus på 40%. NWBO var jeg desværre også med på en omgang. Den gav rigtig godt i første omgang, da jeg kom ud på toppen. Men foretog mig så en dum handel på vej ned, der næsten gav det hele tilbage igen. Jeg kunne blive ved med mange forskellige eksempler. Vi har alle prøvet det. det kan ikke undgås, men man lærer heldigvis rigtig meget af sine fejltagelser i markedet. Selvom disse fejltagelser opstår, så kan man altså stadig godt være profitabel hvis man lærer af det. Her kan i få nogle af de ting, jeg overvejer når positioner går stærkt imod mig, og som jeg "desværre" har lært igennem bitter erfaring:

1. Er det irrationel panik, stopwash, fundamentale ændringer eller hvad sker der?
Hvis en position går stærkt imod dig, så overvej altid hvad det er der skaber det store fald. Er det panik over ingenting, er det en masse stop losses der er blevet tricket eller er det helt fundamentale ting, som har ændret casen fuldstændig. Hvis det er sidstnævnte så er jeg lynhurtigt ude. Hvis casen har ændret sig, så er det jeg investerede på ikke eksisterende mere, og så tager jeg gerne et tab, for at begrænse for yderligere nedgang. Er det panik pga. ingenting så bliver jeg lidt endnu og køber evt. mere hvis casen er nøjagtigt det samme. Det er alt sammen noget man hele tiden skal overveje, når en position virkelig ramler nedad.

2. Opbyg en portefølje
Den nemmeste måde at komme ud af et større tab på, er ved at have opbygget en god diversificeret portefølje der kan klare mosten. Har man få positioner og store positioner i enkelte aktier, så bliver man hårdt ramt når den ene går imod en. Derfor har jeg lært over tid, at det kan godt være jeg virkelig tror på en case, men jeg kan meget vel tage fejl. Og for at mine fejl ikke rammer mig hårdt, så må jeg altså diversificere mig, så jeg ikke er for følsom i markedet.

3. Pas på med at blive følelsesmæssigt involveret
Når en position ramler med 50% imod en, så kan man hurtigt gå hen og føle trang til at tjene det tabte tilbage. her skal man igen tænke på punkt nr. 2. har man ikke fået opbygget en diversificeret portefølje inden tabet, så er nu et rigtig godt tidspunkt at begynde. Man kan nemt komme til at tage for store risici lige efter, for hurtigt at tjene det tabte tilbage, det skal man passe meget på med (Jeg har desværre gjort det flere gange :−)). Se i stedet på det langsigtet og begynd at opbygge en portefølje der stille og roligt kan performe tilbage på sporet.

4. Revurder handlen
Se objektivt på det, når situationen begynder at spidse til. Vi ser os nemt blindt på en retning i markedet. Men tage lidt andre briller på og prøv at se objektivt på det. Der er altid pros and cons i en case. Kan man kun få øje på pros, så ville jeg passe meget på for så har man overset et eller andet. Ray Dalio som har verdens største hedgefund har den regel i hans fund, at alle positioner SKAL diskuteres. Der SKAl være folk der er for og imod man SKAL sige sin mening 100%. Er der ikke nogle der er imod, så køber de ikke positionen, da de dermed må have overset noget.

5. Revurder også din risiko
Hvis tabet tager for tungt på din konto, dine følelser og din mentalitet så har man muligvis foretaget sig lidt for stor en risiko i markedet. hvis i lægger mærke til det, så er mange af mine største tab i biotek sektoren og medicinalbranchen. Det er en risikofyldt branche, som gør at man skal være lidt forsigtig. Grunden til at jeg rimelig hurtigt har kunne komme ud af disse tabssituationer er, at jeg med tiden har lært at formindske mine positioner i denne branche. Der er rigtig mange spændende muligheder, men de har tilsvarende stor risiko. jeg har lært at jeg meget vel kan tage grueligt fejl. Specielt fordi jeg ikke har stor indsigt i branchen. Derfor fylder de mest risikofyldte positioner meget meget lidt i min portefølje. Faktisk fylder de næsten ingenting i sig selv. Jeg skal kunne tjene penge på den lange bane og ikke på hver enkelte position. Og det kan jeg ikke hvis 2 positioner trækker mig 50% ned, så skal de andre virkelig performe for at der er noget som helst afkast.

6. Hvorfor foretog du handlen?
Rigtig gode spørgsmål at stille sig selv når en position går imod en er, hvorfor tog jeg handlen i første omgang, og ville jeg gøre det igen i den nuværende situation? Har situationen nu ændret sig ift. din handel i første omgang, så pas meget på med at holde fast. Ville du ikke købe den i den nuværende situation, så er det også med at komme ud, for hvorfor så have den i porteføljen nu. Husk på de berømte ord fra John Maynard Keynes: "The market can stay irrational, longer than you can stay solvent"

Husk også altid at tage ved lære af situationen. Var der mulighed for på nogen måde at formindske tabet, eller endda se det før det skete. I nogle situationer må man bare indse at det kunne man ikke have set på forhånd. Som for eksempel en FDA afvisning. Den kan være svær at se. Men andre gange kan der være stærke indikationer inden det hele ramler.


Det var nogle af de punkter jeg altid overvejer når jeg er i en handel, før en handel og efter en handel. Jeg håber det hjalp dig lidt på vej, og ellers stil gerne spørgsmål til noget. Husk altid den bedste vej til langsigtet stabil profit er Diversificering, Asset Allocation, Risk Management og Money Management. Og det er sådan set lige meget om det er en langsigtet eller kortsigtet portefølje.

God investeringslyst
Anders Egsvang
www.egsvang-trading.dk




TRÅDOVERSIGT