Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Semiconductor industrien, et helikopter perspektiv


75652 Toothpick 25/6 2017 18:26
Oversigt

Hej ProInvestor,

Jeg har i indeværende år realiseret en række af mine investeringer og er nu på jagt efter noget nyt - jeg er langsigtet og har længe været undervægtet i tech. Min eneste rigtige tech aktie er Cisco som har gjort det glimrende, men jeg har siden ultimo 2016 tænkt ind i at kigge nærmere på
semiconductors - der skal trods alt bruges flere af dem fremadrettet. Nu fik jeg endelig gjort det - og typisk nedfalder jeg ikke mine tanker på papir, men holder dem for mig selv. Denne industri er dog lidt anderledes end de typiske investeringer jeg har foretaget mig (Bayer, Coca Cola, Cisco, Nestle, Target, Tsakos, Visa, Yara Int, Vale, Daimer m.fl bare for at nævne nogle) og jeg kunne rigtig godt tænke mig input, især hvis nogle af jer skulle ligge inde med viden om industrien.... Anyways, here goes. Hav tålmodighed med en nybegynder her på PI?...

Semiconductor industrien består af adskillige sub-industrier (Afhængig af hvordan man definerer hver sektor såsom power, memory, general, component, communcation, graphical, analog, mixed signal, supply m.fl). Det medfører også at det kan være svært at skelne mellem virksomhederne idet de producerer meget sammenlignelige produkter, dog alligevel med forskel på teknisk formål hvilket gør det vigtigt at identificere hvilke sub-industrier der har bedste fremtidige økonomiske outlook.

Industrien supporterer teknologisk fremskridt og vi kommer i kontakt med den både når vi arbejder, transporterer os, kommunikerer, underholder os, forsvarer os og tænker miljøsikring. Ligeledes ser industrien ind i at gøre endnu større indhuk i vores privatliv gennem overvågning af helbred, interaktive faciliteter i hjemmet, gadgets m.v.

Meget overordnet set kan man opdele industrien i to typer af virksomheder - dem der kaldes "pure players" og som alene producerer på vegne af andre B2B kunder. Dette er eksempelvis tilfældet for Apple (kunden), som ikke ønsker at stå for produktionen selv, men fokuserer på R&D. Således outsourcer man produktion med formål at shave cost og ikke have den værdikæde risiko og eksponering som man kan betale en producent for. Den suverænt største spiller i dette segment er TSM (Taiwan Semiconductor) og overordnet set er langt størstedelen af virksomhederne som opererer i dette felt placeret i Taiwan hvor know-how er opbygget og omkostningsniveauet tilbyder en attraktiv mix. Den anden del af industrien består af "integrated device manufacturers" som både håndterer produktion og design af chips samt eventuelt andre relaterede forretningsområder. Disse virksomheder kan i princippet afhænde deres produkt til en lang række underindustrier der omfatter industri, medical, forsvar, automotiv, telekom. Produktet kan være i form af færdige integerede boards, motherboards, eller diverse chips i forskellige formater.

Industrien repræsenterede en total omsætning på 339 milliarder USD i 2016 og forventes at vokse med 7.2 procent i 2017 (Gartner). Industrien er ifølge en række rapporter (McKinsey) for nuværende præget af pres på marginer i nogle sektorer, men oplever samtidig stærk omsætnings vækst. Industrien er primært domineret af USA, Japan, Syd Korea, Taiwan. Industrien har oplevet en gennemsnitlig vækst på 13% set over de sidste tyve år, dog med væsentlige udsving som følge af cyckliste tendenser.

Jeg ønsker her at komme med lidt tanker og en kort kvantitativ præsentation af en række selskaber som jeg tænker kunne være interessante bud på en investering. Jeg håber der er nogle her, som kan byde ind med selskaber jeg har overset, eller anden relevant viden som kan hjælpe til at træffe det rette valg. Idet det er mit første forsøg på at starte en debat, er jeg samtidig også interesseret i feedback såvel positiv som negativ. Der er mange hundrede sider man kan læse såsom industrirapporter, årsrapport m.v. og det er kompliceret at sammenfatte i et kort skriv, lad mig endelig høre hvis informationen heri er uoverflødig.

Jeg har ikke selv indsamlet rå-data men gjort brug af andenhånds data i form af rapporter.

Earnings trend i industrien

Data indikerer, at semiconductor virksomheder klarer sig bedre end den generelle tech industri (Computer hardware, computer software, electronics, telekom udstyr, telekom services og blandet tech) målt på finansiel præstation. Hhv. 87% af de rapporterende virksomheder ultimo 2016 overgik analytikker estimat på earnings og 62% på revenue. Det skal naturligvis observeres i lyset af, at et bredt udsnit af sektorer generelt set gjorde det bedre end forventet i denne tidsperiode.
Det giver dog en blød indikation af, at industrien muligvis er værd at kigge nærmere på - om end jeg altid forholder mig skeptisk til virksomheder der er mellemled i en værdikæde og dermed risikerer at blive klemt på sine marginer hvis forhandlings/styrkeforholdet forsvinder under dem.
Drivers

Som industrien ser ud for nuværende, består en væsentlig del af semiconductor outputtet af B2B samhandel der håndterer PC relateret produktion hvilket er kendetegnet ved et totalt set, skrumpende marked. Dog, eksisterer der en række nye, såvel som gamle industrier som oplever meget høj vækst og tilbyder attraktive nicher.

Nuværende drivers består af cloud computing, big data og kunstig intelligens (AI) som øger det totale behov for servers og data centre (1) markant. Vedr. servers og datacentre er Intel og Nvidia er stærkest positioneret her med hver deres fokusområde. Intel er fokuseret på B2B siden og Nvidia på HPC (High-performance chips). HPC området er attraktivt bl.a. fordi der sker en stor innovation her.

I det hele taget er det mit indtryk at industrilandskabet er så mudret at det bedst kan beskrives som et våben kapløb. Dette kunne umiddelbart få mig til at tro, at det bedst kan betale sig at sætte sin penge på en af de større heste, som aktivt kan være med til at forme det landskab.

For at forstå hvordan industrien pt. Udvikler sig, er det i denne sammenhæng værd at dvæle kort ved "Open Compute Project" ( https://en.wikipedia.org/wiki/Open_Compute_Project ). Dette er et "åbent" samarbejde mellem en lang række industriledere med formålet at identificere hvordan effektive data centre kan blive etableret. Det er oprindeligt etableret af Facebook som har brug for at kunne behandle enorme mængder af data, og derfor har interesse i at sikre teknologien understøtter det behov. En lang række firmaer med forskellige formål og interesser har valgt at deltage heri, bl.a. Intel, Google, Apple, Microsoft, Dell, Nokia, Lenovo. Projektet foregår således, at Facebook designer chippen, mens communitiet omkring OCP optimerer den således at medlemmerne af gruppen kan standardisere omkring den udviklede platform. Et sådan projekt, med stor funding kan potentielt disrupte industrien indefra som jeg ser det.

Af gode grunde kunne jeg ikke betragte alle verdens virksomheder der på den ene eller anden måde har snuden rettet mod det her område, men eksempelvis har IBM lavet fremskridt indenfor chip design som Google tilsyneladende tester (Den eneste top virksomhed der ikke sælger servere men i stedet bygger dem til internt brug). Derfor har Google været i stand til at ændre styrkeforholdet overfor både Intel og Qualcomm med beskeden om, at alt de gør fremadrettet også er supporteret af IBMs platform.
Et andet eksempel er Amazon som er en ledende udbyder af cloud infrastruktur sammen med Microsoft, IBM og Google. En række skribenter på SeekingAlpha peger på, at Amazon måske kunne være interesseret i at producere egne chips "down the road".

Alle disse bevægelser skaber et voldsomt innovations pres på de eksisterende udbydere - dette er trods alt deres kernekompetence - hvilket måske kan øge behovet for R&D og presse deres PMs (profit margin) ligesom spået af diverse rapporter. Det er trods alt svært at overtale dine kunder til at betale dig et fedt premium hvis du ikke leverer et værdiskabende produkt. Dette er godt illustreret af McKinsey der har udtrykt R&D som en procent af revenue sammenlignet med andre industrier hvor semiconductors ligger på 16% over hhv. Pharma (14), Software (10), Tech hardware (8) m.fl. McKinsey hævder på en og samme tid at industrien som helhed kan forvente reducerede PMs i de kommende år, men at det værste er overstået.

En anden interessant nuværende driver er Industriel brug (2). Dette er tilfældet som følge af udbredt fokus på automatisering. Således driver semiconductor producenterne højere effektivitet og lavere omkostninger på vegne af industrielle kunder. Denne sektor forventes at opleve fortsat øget efterspørgsel - PWC forventer efterspørgsmål om året vil stige med 9.7% årligt frem til og med 2019.
Derudover afhændes også produkter til medicinal sektoren, automotive, trådløs infrastruktur og PC markedet (Som er den eneste industri der oplever reduceret efterspørgsel). Der kan natuligvis skrives meget om disse sektorer indenfor industrien, men er undladt.

Fremtidige drivers er mange, og flere af dem er drevet af at consumer behovet er udvidet fra tidligere at indeholde smartphones, tablets og eksempelvis TV til at være omfattet af IoT (Internet of things) produkter. Eksempelvis introduktionen af en række af gadgets forventes at øge behovet for semiconductors. McKinsey har i en rapport estimeret IoT gadgets til at repræsentere et globalt marked med en værdi på 7-10 milliarder USD i slutningen af 2015 med en årlig vækst på 15-20% frem mod 2020. Denne "nye" subindustri er dog fortsat, trods markant vækst, plaget af udfordringer iht. Regulering vedrørende privatliv, sikkerheder, datahåntering m.v.

Kilde: Faster, Greener, Smarter: Reaching beyond the horizon in the world of semiconductors (PWC), McKinsey on Semiconductors (2015 & 2017 issue), Gartner, SeekingAlpha, Morningstar, 4 traders.
Udvalgte virksomheder

Baseret på en EBIT analyse af hhv. rene producenter samt integrerede producenter (vedhæftet) har jeg udvalgt lidt over en håndfuld selskaber som klarede sig bedre end resten. Jeg er naturligvis nysgerrig ift. Hvorvidt der er andre herinde som skulle have kendskab til virksomheder jeg eventuelt måtte have undladt - hvis det er tilfældet hører jeg gerne, men beder jer dog huske, at EBIT kravet er 15+% over en tiårig horisont for at kunne slå de øvrige, eller at denne har været øget over de senere år således at der ved en kort betragtning kan være forventning om en fortsat trend.

De udvalgte virksomheder er således opsat som fremvist i vedhæftede skema

Umiddelbart kunne TSMC og Texas Instruments ligne gode bud på interessante investeringer idet de forrenter egenkapitalen bedst samt begge ved første øjekast er prisfastsat til fornuftige P/E multipler. Jeg er den type investor som gerne vil købe virksomheder der ligeledes tilbyder en attraktiv dividende med forventning om de kan vækste den fremadrettet (Dvs behov for en trackrecord samt at payout ratio tillader vækst i dividenden fremadrettet). Dette kriterie opfylder begge virksomheder ligeledes.

Næste logiske step for mig ville være at kigge lidt nærmere på de to - jeg associacerer personligt Texas mest med de forbistrede lommeregnere fra gymnasiet, men der er tilsyneladende væsentligt mere end det gemt i den virksomhed.

Lad mig høre hvad folk tænker?


ADI, AMAT, INTC, MXIM, NVDA, QCOM, TSM, TXN

ADI, AMAT, INTC, MXIM, NVDA, QCOM, TSM, TXN

ADI, AMAT, INTC, MXIM, NVDA, QCOM, TSM, TXN




TRÅDOVERSIGT