Det har efterhånden været ventet af markederne at Trump ville blive nødt til at indgå i hvert fald en våbenhvile i handelskrigen med Kina. Af to årsager:
1) Den amerikanske økonomi er på vej ned i gear, og hvis de brede forbruger produkter rammes i december, sådan som det var planen, så var der stor chance for at den eneste tilbageværende "motor" i den amerikanske økonomi, hvilket er forbrugerne, ikke længere ville kunne holde en selv beskeden økonomisk vækst i gang. Læg dertil at stigende forbruger priser, ville give FED mindre mulighed for at sænke renten yderligere.
2) Hovedparten af de Republikanske senatorer, er ikke særlig vilde med handelskrigen, da den skader deres delstaters interesser og deres donores interesser i det amerikanske erhvervsliv og landbrug.
Nu hvor Rigsretssagen er sat i gang fra Demokraternes side, så har Trump ikke længere råd til at se bort fra deres bekymringer, da det er de Republikanske senatorer som kan holde ham ved magten eller sætte ham fra bestillingen.
Det har tydeligt været signalleret fra Kinas side, at de ikke længere var interesseret i en "stor" aftale, som ville omfatte alle de områder som USA ønskede. Det udkast som lå på bordet i maj, var ikke længere noget som Kina ville forhandle videre om. Det skyldes at Trump ikke anses som troværdig, da han gentagne gange har brudt udenrigspolitiske løfter, samt at Kinas økonomisk situation ikke længere ser så kritisk ud, som da handelskrigen startede. Det er lykkedes med moderat ekstra kredit og offentlige investeringer at holde dampen oppe i den kinesiske økonomi, så panikken er ikke længere til stede.
Trump har prøvet at kaste flere og flere angreb på kinesiske interesser på bordet, for at forsøge at presse Kina tilbage til forhandlingsbordet, men har nu tydeligvis givet op. Det førte ingen steder, og han må nu sætte sig tilfreds med en række begrænsede delaftaler, hvoraf den første er indgået eller bliver indgået i weekenden.
I følge Bloomberg og andre kilder, så indeholder den en aflysning af den ekstra told per 15. oktober, samt et løfte om at Kina vil købe for 40-50 mia USD landbrugsvarer over de næste 2 år (hvilket var niveauet før handelskrigen).
Derudover er der løfter om at fra Kinas side er villig til at forhandle om:
a) Adgang til fuld ejerskab af finansielle virksomheder i Kina (noget Kina allerede havde gjort for 1 måned siden).
b) Et løfte om ikke at devaluere valutaen mere end hvad markederne selv gør (som de regler som gælder for den nye NAFTA aftale, men uden et arbitrage panel til at løse konflikter). Dette er reelt ingenting, da markederne ville sende Yuan nedad, hvis ikke det var for den kinesiske Stats løbende støtte.
c) Uspecificeret forhandling om intellektuelle rettigheder.
Det er det. Det er meningen at anden fase af aftalen skal underskrives om en måned mellem Xi og Trump, med et indhold på de 3 ovenstående punkter. Det må forventes at USA's modydelse vil være at droppe ekstratolden som er planlagt til december, samt nok også droppe det angreb på kinesiske virksomheder (herunder Huawei) som eksportrestriktionerne udgør.
Om de eksisterende toldsatser fjernes er yderst tvivlsomt.
Som det kan ses er den første aftale stort set et timeout, med et oprids (og begrænsning af) over de emner som der kan forhandles om den næste måned.
Positivt for makroøkonomien? En lille smule, men usikkerheden vil stadig lægge sig som en dyne over nye investeringer. Næppe noget som kan forhindre en yderligere erodering af de grundlæggende makroøkonomiske parametre.
Positivt for aktier? Nok er det meste indregnet, men der vil være en forventning om at der kommer en aftale næste måned. I mellemtiden vil markederne nok være svagt stigende i forventning om yderligere neddrosling af handelskrigen, hvorimod et sammenbrud nok vil give en væsentlig korrektion.
1) Den amerikanske økonomi er på vej ned i gear, og hvis de brede forbruger produkter rammes i december, sådan som det var planen, så var der stor chance for at den eneste tilbageværende "motor" i den amerikanske økonomi, hvilket er forbrugerne, ikke længere ville kunne holde en selv beskeden økonomisk vækst i gang. Læg dertil at stigende forbruger priser, ville give FED mindre mulighed for at sænke renten yderligere.
2) Hovedparten af de Republikanske senatorer, er ikke særlig vilde med handelskrigen, da den skader deres delstaters interesser og deres donores interesser i det amerikanske erhvervsliv og landbrug.
Nu hvor Rigsretssagen er sat i gang fra Demokraternes side, så har Trump ikke længere råd til at se bort fra deres bekymringer, da det er de Republikanske senatorer som kan holde ham ved magten eller sætte ham fra bestillingen.
Det har tydeligt været signalleret fra Kinas side, at de ikke længere var interesseret i en "stor" aftale, som ville omfatte alle de områder som USA ønskede. Det udkast som lå på bordet i maj, var ikke længere noget som Kina ville forhandle videre om. Det skyldes at Trump ikke anses som troværdig, da han gentagne gange har brudt udenrigspolitiske løfter, samt at Kinas økonomisk situation ikke længere ser så kritisk ud, som da handelskrigen startede. Det er lykkedes med moderat ekstra kredit og offentlige investeringer at holde dampen oppe i den kinesiske økonomi, så panikken er ikke længere til stede.
Trump har prøvet at kaste flere og flere angreb på kinesiske interesser på bordet, for at forsøge at presse Kina tilbage til forhandlingsbordet, men har nu tydeligvis givet op. Det førte ingen steder, og han må nu sætte sig tilfreds med en række begrænsede delaftaler, hvoraf den første er indgået eller bliver indgået i weekenden.
I følge Bloomberg og andre kilder, så indeholder den en aflysning af den ekstra told per 15. oktober, samt et løfte om at Kina vil købe for 40-50 mia USD landbrugsvarer over de næste 2 år (hvilket var niveauet før handelskrigen).
Derudover er der løfter om at fra Kinas side er villig til at forhandle om:
a) Adgang til fuld ejerskab af finansielle virksomheder i Kina (noget Kina allerede havde gjort for 1 måned siden).
b) Et løfte om ikke at devaluere valutaen mere end hvad markederne selv gør (som de regler som gælder for den nye NAFTA aftale, men uden et arbitrage panel til at løse konflikter). Dette er reelt ingenting, da markederne ville sende Yuan nedad, hvis ikke det var for den kinesiske Stats løbende støtte.
c) Uspecificeret forhandling om intellektuelle rettigheder.
Det er det. Det er meningen at anden fase af aftalen skal underskrives om en måned mellem Xi og Trump, med et indhold på de 3 ovenstående punkter. Det må forventes at USA's modydelse vil være at droppe ekstratolden som er planlagt til december, samt nok også droppe det angreb på kinesiske virksomheder (herunder Huawei) som eksportrestriktionerne udgør.
Om de eksisterende toldsatser fjernes er yderst tvivlsomt.
Som det kan ses er den første aftale stort set et timeout, med et oprids (og begrænsning af) over de emner som der kan forhandles om den næste måned.
Positivt for makroøkonomien? En lille smule, men usikkerheden vil stadig lægge sig som en dyne over nye investeringer. Næppe noget som kan forhindre en yderligere erodering af de grundlæggende makroøkonomiske parametre.
Positivt for aktier? Nok er det meste indregnet, men der vil være en forventning om at der kommer en aftale næste måned. I mellemtiden vil markederne nok være svagt stigende i forventning om yderligere neddrosling af handelskrigen, hvorimod et sammenbrud nok vil give en væsentlig korrektion.
12/10 2019 10:58 Stockwatch1 3
77811 Danske Bank har her kl. 10 sendt en kommentar ud om aftalen, og den ligner meget det, du har skrevet:
US-China reaches partial deal
Almost 18 months after the US-China trade fight began, the two sides late last night reached a partial trade deal . As part of the deal, China would significantly step up purchases of U.S. agricultural commodities, likely buying about USD 40 to 50 billion worth of products, agree to certain intellectual property measures and concessions related to financial services and the functioning of the Chinese currency market, Trump said Friday at the White House. In return for the Chinese concessions, the US will not implement the planned tariff hike next week.
The agreement is expected to take three to five weeks to put on paper , which will allow the leaders of the two countries to most likely formally sign the agreement at the APEC meeting in Chile on 16-17 November 2019. Importantly, Trump said the deal was the first phase of a broader agreement. Following the signing of 'phase one' the negotiations of 'phase two' will begin immediately, according to Trump.
While the trade deal could boost risk sentiment near-term, it will not be a game-changer for the global economy . Financial markets will breathe a sigh of a relief as the deal removes some of the tail risk of a full-blown trade war between the two sides. On Friday night, US stock markets rose a little more than 1% as rumours spread that the US and China had reached a partial deal, while US yields fell back after increasing immediately after the announcement of the agreement.
However, we do not think the deal will be a major game-changer for the global economy . Although the commitment to buying US agricultural goods was slightly larger than expected, the size of the deal is fairly limited. Moreover, the deal just avoids next week's tariff hikes but does not reduce any of the tariffs put in place over the last 18 months, let alone cancel the US tariff hikes planned for December. While we are cautiously optimistic that the two sides can agree on putting the deal together on paper, there are risks of negotiations stalling again in the next four to five weeks with possible tensions escalating again. According to Chinese media, the Chinese side also struck a more cautious tone with the official Economic Daily social media account stating that while negotiators had made efforts to make progress they should not be 'overly optimistic' about the prospects for future negotiations.
US-China reaches partial deal
Almost 18 months after the US-China trade fight began, the two sides late last night reached a partial trade deal . As part of the deal, China would significantly step up purchases of U.S. agricultural commodities, likely buying about USD 40 to 50 billion worth of products, agree to certain intellectual property measures and concessions related to financial services and the functioning of the Chinese currency market, Trump said Friday at the White House. In return for the Chinese concessions, the US will not implement the planned tariff hike next week.
The agreement is expected to take three to five weeks to put on paper , which will allow the leaders of the two countries to most likely formally sign the agreement at the APEC meeting in Chile on 16-17 November 2019. Importantly, Trump said the deal was the first phase of a broader agreement. Following the signing of 'phase one' the negotiations of 'phase two' will begin immediately, according to Trump.
While the trade deal could boost risk sentiment near-term, it will not be a game-changer for the global economy . Financial markets will breathe a sigh of a relief as the deal removes some of the tail risk of a full-blown trade war between the two sides. On Friday night, US stock markets rose a little more than 1% as rumours spread that the US and China had reached a partial deal, while US yields fell back after increasing immediately after the announcement of the agreement.
However, we do not think the deal will be a major game-changer for the global economy . Although the commitment to buying US agricultural goods was slightly larger than expected, the size of the deal is fairly limited. Moreover, the deal just avoids next week's tariff hikes but does not reduce any of the tariffs put in place over the last 18 months, let alone cancel the US tariff hikes planned for December. While we are cautiously optimistic that the two sides can agree on putting the deal together on paper, there are risks of negotiations stalling again in the next four to five weeks with possible tensions escalating again. According to Chinese media, the Chinese side also struck a more cautious tone with the official Economic Daily social media account stating that while negotiators had made efforts to make progress they should not be 'overly optimistic' about the prospects for future negotiations.
Tak for et interessant indlæg Bgadk.
Det er rigtigt, at kineserne ikke anser Trump for at være en troværdig forhandlingspartner givetvis med rette. Men det modsatte er jo også tilfældet. Kineserne er heller ikke en troværdig forhandlingspartner. Spørg bare danske og amerikanske firmaer om kinesernes forhold til f.eks. patenter. Kineserne har skrevet under på at overholde patenter, ellers var de ikke blevet medlem af WTO. I praksis snyder og svindler kineserne, når det drejer sig om danske og amerikanske patenter.
Begge parter har nul tillid til hinanden. Derfor drejer det sig i sidste instans om magt og ikke om argumenter.
Som shipping investor var jeg mest interesseret i at se, om der i aftalen lå noget om sanktionerne på COSCO, som har fået olietankerraterne til at nå det højeste niveau nogenside. Den historiske rekord blev slået i går af en VLCC, som er i joint venture med TNK. COSCO sanctioner hæves tilsyneladende ikke.
Handelskrigen giver disruption. Aktionærerne kan både vinde og tabe. Det er værd at huske.
Det er rigtigt, at kineserne ikke anser Trump for at være en troværdig forhandlingspartner givetvis med rette. Men det modsatte er jo også tilfældet. Kineserne er heller ikke en troværdig forhandlingspartner. Spørg bare danske og amerikanske firmaer om kinesernes forhold til f.eks. patenter. Kineserne har skrevet under på at overholde patenter, ellers var de ikke blevet medlem af WTO. I praksis snyder og svindler kineserne, når det drejer sig om danske og amerikanske patenter.
Begge parter har nul tillid til hinanden. Derfor drejer det sig i sidste instans om magt og ikke om argumenter.
Som shipping investor var jeg mest interesseret i at se, om der i aftalen lå noget om sanktionerne på COSCO, som har fået olietankerraterne til at nå det højeste niveau nogenside. Den historiske rekord blev slået i går af en VLCC, som er i joint venture med TNK. COSCO sanctioner hæves tilsyneladende ikke.
Handelskrigen giver disruption. Aktionærerne kan både vinde og tabe. Det er værd at huske.
Ogsaa tak til Bgadk herfra - godt indlœg.
Kina har klart kopieret mange produkter - ikke at det goer det mere rigtigt, men de fleste kopier er lavet paa opfordring af deres kunder.
Det er et stort land og vil stadig tage et aarti eller to foer de har styr paa mange ting, saasom patenter etc., men de er trods alt paa rette vej.
Kina har klart kopieret mange produkter - ikke at det goer det mere rigtigt, men de fleste kopier er lavet paa opfordring af deres kunder.
Det er et stort land og vil stadig tage et aarti eller to foer de har styr paa mange ting, saasom patenter etc., men de er trods alt paa rette vej.
Det er allerede blevet meget bedre med hensyn til at kunne forfølge kinesiske virksomheder som kopierer.
LEGO har f.eks. haft succes med at få lukket kinesiske kopier ned, ved at sagsøge dem i Kina.
Som altid er det besværligt og dyrt at sagsøge virksomheder i andre lande med et fremmedartet juridisk system, sådan som danske virksomheder også har erfaret i USA, og der er Kina ingen undtagelse.
Hvis USA vælger at lukke Kina ude fra deres marked, så vil beskyttelsen af amerikansk patenter også forsvinde helt.
LEGO har f.eks. haft succes med at få lukket kinesiske kopier ned, ved at sagsøge dem i Kina.
Som altid er det besværligt og dyrt at sagsøge virksomheder i andre lande med et fremmedartet juridisk system, sådan som danske virksomheder også har erfaret i USA, og der er Kina ingen undtagelse.
Hvis USA vælger at lukke Kina ude fra deres marked, så vil beskyttelsen af amerikansk patenter også forsvinde helt.
Det er rigtigt at der normalt både er vindere og tabere i en handelskrig. Det er også derfor at de fleste økonomiske handelsteorier kun forudser beskeden negativ effekt af handelskrige.
Problemet med Trumps måde at føre handelskrigen på, er at han er uforudsigelig. Hvis man laver varer i USA (eller andre steder) som konkurrerer med kinesiske varer på det amerikanske marked, så er toldmuren en god nyhed, som gør at du kan sælge mere, og til en højere pris end før.
Hvis du derimod får dine varer produceret i Kina, så er det skidt med handelskrigen, da det bliver dyrere at få dine produkter importeret.
Det ville normalt betyde at virksomhederne i det første eksempel, ville investere mere i produktionsanlæg, medens virksomhederne i det andet eksempel ville droppe fremtidige investeringer.
Men hvad nu hvis man ikke kan vide om handelskrigen er slut i næste måned, eller måske om 10 år (eller aldrig) ?
Hvis man investerer i håbet om at handelskrigen fortsætter, så bliver man en stor taber hvis den afsluttes næste måned.
Da de fleste erhvervsinvesteringer har en meget lang tilbagebetalings periode, så er det bedst ikke at gøre noget før man ved hvordan tingene lander.
Hvilket er det vi kan se for tiden. Hverken de første eller det andet eksempel på virksomheder investerer. Alle står på sidelinjen og venter.....
Hvis sanktionerne på COSCO forsvinder næste måned, så vil dine tank-aktier styrtdykke. Omvendt vil de fortsat stige, sålænge kineserne ikke kan fragte vestlig olie.
Den slags usikkerhed, holder mange (aktie)investorer væk. Så hellere vente til efter 2021.....
Problemet med Trumps måde at føre handelskrigen på, er at han er uforudsigelig. Hvis man laver varer i USA (eller andre steder) som konkurrerer med kinesiske varer på det amerikanske marked, så er toldmuren en god nyhed, som gør at du kan sælge mere, og til en højere pris end før.
Hvis du derimod får dine varer produceret i Kina, så er det skidt med handelskrigen, da det bliver dyrere at få dine produkter importeret.
Det ville normalt betyde at virksomhederne i det første eksempel, ville investere mere i produktionsanlæg, medens virksomhederne i det andet eksempel ville droppe fremtidige investeringer.
Men hvad nu hvis man ikke kan vide om handelskrigen er slut i næste måned, eller måske om 10 år (eller aldrig) ?
Hvis man investerer i håbet om at handelskrigen fortsætter, så bliver man en stor taber hvis den afsluttes næste måned.
Da de fleste erhvervsinvesteringer har en meget lang tilbagebetalings periode, så er det bedst ikke at gøre noget før man ved hvordan tingene lander.
Hvilket er det vi kan se for tiden. Hverken de første eller det andet eksempel på virksomheder investerer. Alle står på sidelinjen og venter.....
Hvis sanktionerne på COSCO forsvinder næste måned, så vil dine tank-aktier styrtdykke. Omvendt vil de fortsat stige, sålænge kineserne ikke kan fragte vestlig olie.
Den slags usikkerhed, holder mange (aktie)investorer væk. Så hellere vente til efter 2021.....
16/10 2019 19:48 Delfin 077994 Pelosi ville ikke have den position, hun har, hvis hun ikke var en dreven rad, der ved, hvornår man skal tage et skridt tilbage. Demokraterne i Huset vil aligevel ikke iværksætte den formelle rigsretssag mod Trump. I hvert fald ikke lige nu. https://www.wsj.com/articles/mindful-of-caucus-resistance-house-democrats-avoid-impeachment-vote-11571229069
17/10 2019 02:47 bgadk 077999 Jeg tror slet ikke du skal tage Pelosis træk som om, at der ikke kommer en rigsretssag. For det gør der.
Hun vil bare ikke hoppe i Trumps fælde og lave en afstemning FØR undersøgelsen er færdig.
Fordi det vil give Trump ammunition til at hævde at han var dømt på forhånd, uanset hvad oplysninger der kommer frem.
Hvis man ser på meningsmålingerne så er der nu et stort befolknings flertal bag at indlede en rigsretssag. Selv blandt Republikanere er der nu mange som mener at sagen skal indledes.
Der hvor der stadig er modstand blandt uafhængige vælgere, er om Trump skal fjernes fra magten.
Eller med andre ord, de vigtige vælgere på midten ønsker at sagen skal undersøges grundigt og uden forudfattede meninger.
Trump's nægtelse af at samarbejde med Repræsentanternes hus undersøgelse, er i sig selv grund nok til at fjerne ham, hvis man har noget som helst ønske om at bevare USA's demokrati.
De folk som indkaldes som vidner skal også overveje, om de skal følge Trumps ordre om ikke at deltage, og så dermed risikere lange fængselsstraffe, eller om de skal vidne under ed og dermed redde deres eget skind.
Hun vil bare ikke hoppe i Trumps fælde og lave en afstemning FØR undersøgelsen er færdig.
Fordi det vil give Trump ammunition til at hævde at han var dømt på forhånd, uanset hvad oplysninger der kommer frem.
Hvis man ser på meningsmålingerne så er der nu et stort befolknings flertal bag at indlede en rigsretssag. Selv blandt Republikanere er der nu mange som mener at sagen skal indledes.
Der hvor der stadig er modstand blandt uafhængige vælgere, er om Trump skal fjernes fra magten.
Eller med andre ord, de vigtige vælgere på midten ønsker at sagen skal undersøges grundigt og uden forudfattede meninger.
Trump's nægtelse af at samarbejde med Repræsentanternes hus undersøgelse, er i sig selv grund nok til at fjerne ham, hvis man har noget som helst ønske om at bevare USA's demokrati.
De folk som indkaldes som vidner skal også overveje, om de skal følge Trumps ordre om ikke at deltage, og så dermed risikere lange fængselsstraffe, eller om de skal vidne under ed og dermed redde deres eget skind.
538 udarbejder løbende et vægtet gennemsnit af de forskellige meningsmålinger om, hvorvidt Trump skal stilles for en rigsret eller ej. Det kan følger her:
https://fivethirtyeight.com/features/do-americans-support-impeaching-president-trump/
https://fivethirtyeight.com/features/do-americans-support-impeaching-president-trump/
Det er blandt andet 538 som jeg følger. Der er en stor forskel på meningsmålingerne om man spørger om "skal der indledes en Rigsretssag" og "Skal Trump fjernes fra magten".
Det vil både være at spille hazard med USA's institutioner og demokrati ved at undlade at starte en Rigsretssag mod Trump, samt også valgtaktisk en dårlig ide.
Der kommer en Rigsretssag mod Trump, men på nuværende tidsspunkt ser det ikke ud til at tilstrækkelig mange Republikanske senatorer vil ændre holdning til at kunne fjerne ham fra magten.
Men selve Rigsretssagen er gået fra at være en dårlig sag for Demokraterne til en rigtig god sag.
Læg dertil at Trump ser ud til at være ved at gå i panik i og med at han fortsætter med at lave embedsmisbrug og i øvrigt ikke accepterer Kongressens magt.
Nok mindst lige så slemt for ham, er hans fejlvurdering i Syrien. Erdogan har tydeligvis snørret ham, og Trump har ikke længere kvalificeret støtte/kontrol fra hans sikkerhedspolitiske rådgivere.
Der hvor Syrien er skadeligt er, at det rammer lige ned i hans kernevælgere. Ja, amerikanerne vil gerne ud af mellemøsten, men mange Republikanske vælgere har været soldater, og soldater forråder og efterlader ikke deres kampfæller. Det ligger dybt i alle menige soldater. De kæmper ikke for "demokrati", "frihed", "imperie" eller end dog "Gud og Fædreland". Soldaten kæmper for hans kammerat ved hans side, og ingen skal efterlades alene.
Det Trump har gjort i forhold til Kurderne, vil mange soldater se som forrædderi.
Og det er langt mere alvorligt fordi det kan rykke stemmer ud af Trumps base.
Det vil både være at spille hazard med USA's institutioner og demokrati ved at undlade at starte en Rigsretssag mod Trump, samt også valgtaktisk en dårlig ide.
Der kommer en Rigsretssag mod Trump, men på nuværende tidsspunkt ser det ikke ud til at tilstrækkelig mange Republikanske senatorer vil ændre holdning til at kunne fjerne ham fra magten.
Men selve Rigsretssagen er gået fra at være en dårlig sag for Demokraterne til en rigtig god sag.
Læg dertil at Trump ser ud til at være ved at gå i panik i og med at han fortsætter med at lave embedsmisbrug og i øvrigt ikke accepterer Kongressens magt.
Nok mindst lige så slemt for ham, er hans fejlvurdering i Syrien. Erdogan har tydeligvis snørret ham, og Trump har ikke længere kvalificeret støtte/kontrol fra hans sikkerhedspolitiske rådgivere.
Der hvor Syrien er skadeligt er, at det rammer lige ned i hans kernevælgere. Ja, amerikanerne vil gerne ud af mellemøsten, men mange Republikanske vælgere har været soldater, og soldater forråder og efterlader ikke deres kampfæller. Det ligger dybt i alle menige soldater. De kæmper ikke for "demokrati", "frihed", "imperie" eller end dog "Gud og Fædreland". Soldaten kæmper for hans kammerat ved hans side, og ingen skal efterlades alene.
Det Trump har gjort i forhold til Kurderne, vil mange soldater se som forrædderi.
Og det er langt mere alvorligt fordi det kan rykke stemmer ud af Trumps base.
Var der nogen, der stillede spørgsmålet således: "Ønsker De, at Trump fjernes fra magten ved en rigsretssag, og at Mike Pence herved bliver præsident?" 
Spøg til side. Det koster ham sikkert nogle soldaterstemmer, at han har "svigtet" kurderne. Det er i øvrigt ret morsomt pludselig at se generelt meget lidt USA-venlige personer pludselig argumentere for, at USA skal BLANDE sig i Mellemøsten.
Blander USA sig, er det forkert. Blander USA sig ikke, er det også forkert. En lose-lose situation.
Men Trumps base er i bund og grund antiinterventionistisk. Fra den side er der stor tilfredshed med, at han trækker sig ud af Syrien. Jeg er ikke sikker på, at det netto koster ham stemmer.
Det ser i øvrigt ud til, at Warren har taget teten hos demokraterne. Det bliver interessant at se, om Wall Street demokraterne, de mest magtfulde donatorer i partiet, står over denne gang i større eller mindre grad. Udtalelser som at hun vil forbyde fracking fra dag et, og en generel meget businesskritisk retorik vil givetvis skræmme nogle af donorerne bort.
Spøg til side. Det koster ham sikkert nogle soldaterstemmer, at han har "svigtet" kurderne. Det er i øvrigt ret morsomt pludselig at se generelt meget lidt USA-venlige personer pludselig argumentere for, at USA skal BLANDE sig i Mellemøsten.
Blander USA sig, er det forkert. Blander USA sig ikke, er det også forkert. En lose-lose situation.
Men Trumps base er i bund og grund antiinterventionistisk. Fra den side er der stor tilfredshed med, at han trækker sig ud af Syrien. Jeg er ikke sikker på, at det netto koster ham stemmer.
Det ser i øvrigt ud til, at Warren har taget teten hos demokraterne. Det bliver interessant at se, om Wall Street demokraterne, de mest magtfulde donatorer i partiet, står over denne gang i større eller mindre grad. Udtalelser som at hun vil forbyde fracking fra dag et, og en generel meget businesskritisk retorik vil givetvis skræmme nogle af donorerne bort.
Det havde været helt omkostningsfrit for USA, hvis Trump havde holdt de 1500 tropper de havde i Syrien på deres pladser i Nordsyrien sammen med Kurderne.
Erdogan kunne true og brokke sig, men reelt kunne han intet gøre. Ved at flytte tropperne, så har USA givet tyrkerne frit spil, og det har i første omgang gavnet Assad, Iran, og Rusland.
Der kommer nu et samlet Syrien i Assads hænder.
Læg dertil at ingen andre i mellemøsten vil stole på USA fremover, og så gør det at Sunnierne i Irak nok fremover vil være meget mere lydhøre overfor Irans interesser, eller blive så genmarginaliserede at de genstarter IS.
USA kan som Trump siger være ligeglad på grund af distancen, men det kan Israel ikke. Og Israel er stærke nok rent politisk til de nok skal trække USA igen ind i mellemøsten..
USA ønsker ikke nye krige, deri har Trump ganske godt fat i folkestemningen i landet. Herunder at fyre Bolton da han ville starte en krig mod Iran.
Men at droppe gamle allierede og kampfæller er der næppe stemning for. Især ikke blandt de Republikanske vælgere. Jeg tror Demokraterne er noget mere ligeglade på det punkt (indtil billeder af grædende kurdiske børn dukker op på CNN).
Er i øvrigt enig i, at den mest sandsynlige modstander i 2020 er Warren. Ikke på grund af de grundløse beskyldninger mod Biden (de har tværtimod styrket ham marginalt), men på grund af Sanders sygdom. Sanders vælgere i primærvalget vil hovedsageligt gå til Warren, og selv det at "The squard" er gået til Sanders, vil næppe skade hende, da det giver hende en mulighed for at kunne rykke en smule indimod centrum af det politiske spektrum.
Hendes politik kan nå at ændre sig flere gange endnu, inden hun bliver præsident, men flere af hendes forslag er "interessante" på den måde at det godt kan flytte aktiemarkederne ganske betydeligt når vi når til selve præsident valgkampen.
Erdogan kunne true og brokke sig, men reelt kunne han intet gøre. Ved at flytte tropperne, så har USA givet tyrkerne frit spil, og det har i første omgang gavnet Assad, Iran, og Rusland.
Der kommer nu et samlet Syrien i Assads hænder.
Læg dertil at ingen andre i mellemøsten vil stole på USA fremover, og så gør det at Sunnierne i Irak nok fremover vil være meget mere lydhøre overfor Irans interesser, eller blive så genmarginaliserede at de genstarter IS.
USA kan som Trump siger være ligeglad på grund af distancen, men det kan Israel ikke. Og Israel er stærke nok rent politisk til de nok skal trække USA igen ind i mellemøsten..
USA ønsker ikke nye krige, deri har Trump ganske godt fat i folkestemningen i landet. Herunder at fyre Bolton da han ville starte en krig mod Iran.
Men at droppe gamle allierede og kampfæller er der næppe stemning for. Især ikke blandt de Republikanske vælgere. Jeg tror Demokraterne er noget mere ligeglade på det punkt (indtil billeder af grædende kurdiske børn dukker op på CNN).
Er i øvrigt enig i, at den mest sandsynlige modstander i 2020 er Warren. Ikke på grund af de grundløse beskyldninger mod Biden (de har tværtimod styrket ham marginalt), men på grund af Sanders sygdom. Sanders vælgere i primærvalget vil hovedsageligt gå til Warren, og selv det at "The squard" er gået til Sanders, vil næppe skade hende, da det giver hende en mulighed for at kunne rykke en smule indimod centrum af det politiske spektrum.
Hendes politik kan nå at ændre sig flere gange endnu, inden hun bliver præsident, men flere af hendes forslag er "interessante" på den måde at det godt kan flytte aktiemarkederne ganske betydeligt når vi når til selve præsident valgkampen.
Her er i øvrigt en af de lidt "oversete" artikler om valget i 2020, som jeg tror får stor betydning:
https://www.washingtonpost.com/opinions/2019/10/10/we-could-have-record-turnout-election-were-not-ready-it/
Forud for det sidste præsident valg, sagde 51-55% af de amerikanske vælgere at de havde stor lyst til at stemme i det amerikanske præsidentvalg. Nu siger 71% ja til samme spørgsmål om 2020.
I rå tal, så betyder det at der vil være 154-161 millioner stemmer i næste valg mod 139 millioner i sidste valg.
En dramatisk forskel, som helt klart favoriserer Demokraterne. Det vil også være en forskel som mange meningsmålinger ikke vil få taget med i betragtning, hvis de bruger standardiserede vægtninger af hvem og hvor mange som vil stemme.
https://www.washingtonpost.com/opinions/2019/10/10/we-could-have-record-turnout-election-were-not-ready-it/
Forud for det sidste præsident valg, sagde 51-55% af de amerikanske vælgere at de havde stor lyst til at stemme i det amerikanske præsidentvalg. Nu siger 71% ja til samme spørgsmål om 2020.
I rå tal, så betyder det at der vil være 154-161 millioner stemmer i næste valg mod 139 millioner i sidste valg.
En dramatisk forskel, som helt klart favoriserer Demokraterne. Det vil også være en forskel som mange meningsmålinger ikke vil få taget med i betragtning, hvis de bruger standardiserede vægtninger af hvem og hvor mange som vil stemme.
Her er i øvrigt endnu en god artikel om status quo på kampen mellem kongressen og Trump:
https://gen.medium.com/trumps-defenses-against-the-impeachment-inquiry-are-suddenly-crumbling-d38abe48e2d8
https://gen.medium.com/trumps-defenses-against-the-impeachment-inquiry-are-suddenly-crumbling-d38abe48e2d8
Her er i øvrigt en udmærket gennemgang af hvordan spørgeskemaundersøgelserne foretages og hvilke spørgsmål de konkret stiller:
https://theconversation.com/how-to-know-which-impeachment-polls-to-believe-and-which-to-skip-124541
https://theconversation.com/how-to-know-which-impeachment-polls-to-believe-and-which-to-skip-124541
