Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

AVANCE GAS HOLDING


78090 Helge Larsen/PI-redaktør 18/10 2019 17:10
Oversigt

Som et bidrag til nutidens miljøhensyn er Liquefied Petroleum Gas (LPG) en væsentlig spiller på markedet. Det så selskabet Stolt-Nielsen mulighederne i, som på baggrund af den øgede interesse oprettede datterselskabet Avance Gas Holding i 2007. Datterselskabet skulle forfølge vækstmulighederne i det voksende marked for transport af flydende gas, bestående af kulbrinterne propan og butan.

LPG er en sikker, fleksibel og miljømæssig forsvarlig energikilde, idet det er et naturligt biprodukt, udvundet ved raffinering af råolie og/eller naturgas. Da LPG ingen miljøgifte udleder, såsom bly og tungmetaller, og kun afgiver vand og CO2 ved fuldstændig forbrænding, er det et af de reneste fossile brændstoffer. På den måde forurener LPG hverken jord eller grundvand, og har kun minimal indvirkning på miljøet.

Avance Gas Holding er i dag indehaver af 14 moderne VLGC skibsfartøjer, hvor af de seneste otte tilsluttede sig flåden i 2015. Disse skibe opnår tilsammen en kapacitet på 1,17 millioner cbm, og transporterer store mængder af LPG verden over. Den flydende gas transporteres fra enten Mellemøsten Golf eller US Golf til destinationer i Europa, Sydamerika, Indien og Asien.

Avance Gas Holdings strategi er at tilbyde deres kunder en kombination af udlejningsfartøjer og fragtkontrakter. Deres kommercielle drift baserer sig i Oslo, Norge.

Avance Gas Holding aktier har siden d. 15. april 2014 kunne forhandles på Oslo Børs. Som et led i finansieringen af de otte store skibsfartøjer leveret i 2015, gennemførte Avance Gas Holding et udbud af deres aktier der hævede 100 millioner dollars ved udstedelsen. Samtidig solgte Avance Gas' tre største aktionærer Stolt-Nielsen Ltd, Sungas Holdings Ltd og Frontline 2012 Ltd aktier for en samlet værdi på 175 millioner dollars.

2016 blev første hele år med aktiviteter for alle 14 VLGC'er i Avance-flåden. Alle fartøjerne har udvist fremragende tekniske præstationer. I oktober samme år rejste Avance Gas Holding 58,7 millioner dollars i en privat placering og udstedte aktier for 29,5 millioner dollars.

I 2018 var spotraterne i gennemsnit 18.000 dollar om dagen. Breakeven for Avance er omkring 23.000 dollar. Raterne er nu i september 2019 på omkring 50.000 dollar og forventes stærkt stigende resten af året. I 2019 ser det umiddelbart endnu bedre ud.


Tekst fra ProInvestors Analyseteam/Marthine Overgaard Bertelsen og Helge Larsen

Disclaimer: Helge Larsen har aktier i Avance Gas Holding

avance, Avance Gas Holding




18/10 2019 17:31 bikube 078092



Skulle der ikke stå 2020 i sidste linie isf. 2019.



18/10 2019 18:06 Helge Larsen/PI-redaktør 078093



Jo for Søren da. Tak bikube.



18/10 2019 19:27 Delfin 578095



Avance Gas pristarget hos Joakim Hannisdahl: 81 NOK.

Avance Gas kommer givetvis med et fantastisk Q3 regnskab. Det samme er tilfældet for Dorian. Der tjenes virkelig penge i VLGC nu.

Det bedste er, at ordrebogen er tynd. Det skyldes:

1) Uigennemsigtighed i forbindelse med IMO 2020.
2) Uigennemsigtighed i forbindelse med reguleringen efter IMO 2020 ("IMO 2030") - konkret om man vil ofre måske 6 USD på at få LNG/LPG motorer.



19/10 2019 06:38 Delfin 178103



"8 mio. USD på at få LNG/LPG-motorer" naturligvis :−)



21/10 2019 12:45 Planck 078162



Er der nogen der har en ide om, hvorfor Avance Gas Holding vælter ned i pris? Der er blevet solgt en del aktier af en stor spiller den 16. oktober, men har det stadigvæk indvirkning, eller er der noget jeg har overset?



21/10 2019 12:54 Helge Larsen/PI-redaktør 178163



Fred være med det. Aktien har steget 30% den seneste måned og 238% i år. Naturligt at der kommer perioder med gevinsthjemtagning undervejs. De her tilbagefald, vi ser i aktiekursen, er slet ikke usædvanlige for Avance.

Lige nu kan du også se, at rigtig mange nordmænd flytter penge tilbage til laksesektoren. Det spiller også ind på kursen på Avance og andre norske aktier i disse dage.



21/10 2019 12:59 Planck 078165



Tak for forklaringen - Jeg opdagede bare dette forum for sent, og kom dermed ind i aktien for sent :−)



21/10 2019 13:09 Helge Larsen/PI-redaktør 078166



Jeg tror ikke, du er kommet for sent ind i aktien på hverken den mellemlange eller lange bane. Den er svær at time entry på.



21/10 2019 13:27 Delfin 178169



VLGC raterne er faldet 10 % til 65.000 USD/d. Men det er stadig meget høje rater.



21/10 2019 13:31 Helge Larsen/PI-redaktør 278170



Jeg tror ikke, at ratefaldet spiller så meget ind for Avance. Det er mere udsalget fra Stolt Nielsen som pt. presser kursen.



21/10 2019 13:51 Rasmushc88 078171



Tænker du så at idag ville være en god dag at gå ind i aktien hvis man ikke har den? Eller tror du at den vil sætte sig yderligere i løbet af ugen?



21/10 2019 14:25 Helge Larsen/PI-redaktør 378176



Hvis ikke Stolt Nielsen og andre ikke er færdig med at gevinsthjemtage kan aktien godt falde yderligere. Bortset fra det, er der masser af tid til at komme ind i aktien.



23/10 2019 10:29 Helge Larsen/PI-redaktør 378251



AVANCE GAS HOLDING i Radio24/7.

Kan kinesiske tankskibe klare mosten på det globale marked? Bodil Gantzel spørger Ulrik Uhrenfeldt Andersen, CEO i Avance Gas, der gæster studiet.


https://www.24syv.dk/programmer/millionaerklubben/56795631/med-langt-lys-taendt



23/10 2019 10:42 HanneP 078254



Fantastisk udsendelse. Nemt at forstå Avance-casen efter at have lyttet til den.



28/10 2019 15:28 Helge Larsen/PI-redaktør 078412






TRÅDOVERSIGT