Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Coronavirus - Hvor nervøse skal vi være?


81158 Markettimer 26/1 2020 21:53
5
Oversigt

Så har jeg en hurtig lille video om Coronavirussen klar til jer.
Jeg ved godt, det kan virke lidt kynisk at snakke økonomi og aktier, når der er folk der dør, men her kommer den alligevel.

Jeg kan røbe, at jeg ikke er så bekymret endnu (hverken for virussen eller for økonomien), men dette kan selvfølgelig ændre sig hurtigt, hvis Kina og andre lande pludselig lukker endnu mere ned.

Men se med her, hvor jeg både kommer ind på, hvad virussen er, og hvordan jeg mener den påvirker psykologien i markedet.




26/1 2020 23:13 exitnu 481159



Tror du tager fejl (desværre), inkubationstiden er virkelig en gamechanger!

Ved alm. influenza er inkubationstiden (tiden fra smitteudsættelse til sygdommen bryder ud) 1-4 dage.

Ved Coronavirus 2019-nCoV menes inkubationstiden at være på mellem 2-12 dage.

Jeg tror på at det kan udvikle sig til en verdensomspændende pandemi ...



26/1 2020 23:21 Markettimer 481160



Jeg tror faktisk vi er enige. Men som jeg siger i videoen, så mener jeg, at en investor med 3-10 års sigte ikke bør lade sig påvirke, men at kortsigtede tradere bør være opmærksomme på det.
Jeg nævner også inkubationstiden i videoen som en faktor, der kan få det til at sprede sig lynhurtigt.

Som jeg vist også siger, så kan situationen ændre sig lynhurtigt, men hvis man har en lang strategi, så bør det ikke påvirke den voldsomt.



27/1 2020 12:36 TheNote 381170



Undersøgelser viser, at hvis du netop kan styre udenom kriserne, så får du et væsentligt forøget afkast. Kriserne er den største destruktør af værdier. Det giver derfor god mening, i kraftigt overkøbte markeder, med udsigt til uklarhed og fald, at reducere sin portefølge, for på mellemsigt at genkøbe.



27/1 2020 12:43 Markettimer 381171



Jeg er for så vidt enig. Og min trendstrategi får mig som regel også ud meget hurtigt i begyndelsen af en større nedtur (jeg er blevet sendt ud af 2 aktier allerede i dag). Min pointe er, at det ikke nytter meget at gå i panik og sælge alt, fordi medierne skriver om en virus. Hvis situationen bliver virkelig alvorlig, så vil markedet falde, og jeg vil løbende blive sendt ud af mine aktier. Så jeg holder mig til min strategi, og så får jeg som regel mulighed for at købe billigt op senere.




28/1 2020 01:36 HenryAS 181196






28/1 2020 18:33 CashFlowGuy 181216



Ja det er også flot, men du når bare ikke at komme med på toget igen, når det kører. Statistisk set kommer 90% af opturene på blot 10% af tiden. Der er tale om ekstremt voldsomme opsving, og er du ude af markedet blot ganske få af de bedste aktiedage, så reducerer du dit afkast med et anseeligt procenttal, annualiseret vel at mærke, over selv 10 og 20-årige perioder.




28/1 2020 18:37 Markettimer 181217



Var det et svar til mig? Det er jeg lidt i tvivl om. For jeg har praktiseret trendfollowing i omkring 20 år nu. Jeg har undgået alle de store krak i 2000, 2008 osv. Og ja, så kommer jeg ind en måneds tid efter at bunden er nået.

Der findes i dag voldsomt meget statistik, der viser, at hvis man køber det, der allerede er steget en del, så vil man have outperformet markedet. Dette er lavet på både års-basis og årti-basis for de sidste ca. 100 år.



28/1 2020 19:29 CashFlowGuy 281223



Nej det var ikke til dig, det var til TheNote.

At forsøge at time markederne på den måde er statistisk set ikke særlig fornuftigt. Jeg ved godt, at mange påstår, at de formår dit og dat, men der er ingen der kan time markedet bare nogenlunde konsistent.

Jeg har vedhæftet et billede(eller forsøgt på det), som viser hvor meget det ødelægger dit afkast, når du ikke kommer ind i markedet i tide igen.

Igen, flot at du/i undgår de store fald, men jeg tror ganske enkelt ikke på at i kommer ind i tide igen, til stor skade for jeres langsigtede afkast.




29/1 2020 09:27 TheNote 181239



Hvis vi bliver lidt mere konkrete, så er timing for mig = TA. Det er svært at ramme de konkrete toppe og bunde, men lad mig illustrere med denne uge-graf fra S&P500. Graf: https://invst.ly/po7mz Her ser du at de mellemlange kurver har toppet, ikke bare pga. corona, men pga. at momentum simpelthen uddør. Jeg kan vælge at hedge, eller afvente at kurverne har bundet ud/ramt nogle støtter og begynder at løfte sig igen. Sådan har jeg udnyttet TA siden finanskrisen og har et gns. i omegnen af 30 % om året. Nogle vil betegne mig som ekstrem forsigtig, men hemmeligheden er egentlig tålmodighed. Tålmodighed til at afvente at de rette situationer opstår, og der kan ofte være længe imellem. Sommetider UGER !!! Men jeg venter gerne og denne politik har gjort mig 100 % gældfri og fri af arbejdsmarkedet på en start kapital på kr. 30.000,- efter finanskrisen. Timing og især forberedelse er alt, men skal ses i rette perspektiv.

Men evnen til at time er altafgørende og uden TA ville det evindelige markedssludder nok for længst have forført mine penge i andre retninger !

:−)))



29/1 2020 11:35 CashFlowGuy 081245



Det må jeg sige, hvis du holder den stime i yderligere 3 år, så er du bedre end Peter Lynch, som af mange anses for at være den bedste performer med 29% annualiseret afkast i de 13 år han styrede Magellanfonden.

Du er allerede bedre end Warren Buffet og Templeton.

Så mit spørgsmål er bare, hvad fanden laver du på et lille dansk aktiesite? Hvorfor er du ikke blevet headhunted til en storbank, en hedgefond eller en større private equity fond?



29/1 2020 11:54 TheNote 381247



Er bare en lille privat nobody med en ordinær uddannelse, hader stress, efter i en årrække at være jagtet af skat, og hygger mig helt fint her bag mit skrivebord. Selvom tanken om at undervise ind i mellem har strejfet. Selv pyramidebyggere dør ...



29/1 2020 16:57 CashFlowGuy 081250



Du har lavet 30 procent om året i et af historiens mest notoriske bullmarkets. Det er ikke umuligt. Men trends er til for at blive brudt.

Kan du nævne en, blot en enkelt, TA-investor, som har samme performance som Buffet, Lynch, Templeton etc, over ligeså lange perioder som dem?

Hvis du kan holde den kadence henover et sekulært bearmarked, så er du ikke bare en levende legende, du er et unikum og en decideret guru. Du ville kunne blive stinkende rig ved at fortælle om dine evner på messer og ved at skrive bøger.

Mit bud er, ar når markedet vender til et sekulært bearmarked, så vil du ikke være inde i markedet på de helt afgørende dage, hvilket vil hæmme din langsigtede performance.

Det viser statistikken.



TRÅDOVERSIGT