Det er nok bare mig der ikke er så klog, men hvad er det der Modern Money Theory?
Så vidt jeg kan høre på diverse YouTube videoer er det noget man bør vide hvad er - for det kommer til at spille en stor rolle. Måske gør det det allerede.
Det er jo bl.a. QE. Men så vidt jeg kan se er det meget mere end det.
For mig at se ser det ud til at nogle økonomer mener at have fundet en måde at udvidde økonomien på uden at skabe inflation. Lidt som med QE. Hvis man "bare" trykker penge så vil den valuta bliver devalueret i forhold til andre valutaer - altså skabe inflation. Men så laver man et smart trick med ikke at skabe penge blot at "låne" dem fra "ingen". Og så længe løftet er der om at man nok skal betale tilbage så er alt godt.
Er der nogen der kan gøre mig klogere, - og måske især give mig en idé om hvordan man tjener penge i et verden med Modern Money Theory.
Så vidt jeg kan høre på diverse YouTube videoer er det noget man bør vide hvad er - for det kommer til at spille en stor rolle. Måske gør det det allerede.
Det er jo bl.a. QE. Men så vidt jeg kan se er det meget mere end det.
For mig at se ser det ud til at nogle økonomer mener at have fundet en måde at udvidde økonomien på uden at skabe inflation. Lidt som med QE. Hvis man "bare" trykker penge så vil den valuta bliver devalueret i forhold til andre valutaer - altså skabe inflation. Men så laver man et smart trick med ikke at skabe penge blot at "låne" dem fra "ingen". Og så længe løftet er der om at man nok skal betale tilbage så er alt godt.
Er der nogen der kan gøre mig klogere, - og måske især give mig en idé om hvordan man tjener penge i et verden med Modern Money Theory.
Åhh, der fik du trådt på en af der ting jeg endnu ikke har fået gjort.... På det gamle Euroinvestor lovede jeg at lave en gennemgang af MMT, men Berlingske lukkede stedet inden jeg fik det skrevet....
Det bliver heller ikke i dag jeg får skrevet et længere indlæg om MMT, men her lidt kort:
MMT tager meget af sit teoretiske tankegods fra "Functional Finance" som beskrevet af Abba Lerner i 1943. Så nyt er det altså ikke. Præcis hvor MMT adskilder sig fra Functional Finance, har jeg endnu ikke kunne finde ud af, så det nedenstående omhandler hvad jeg har læst om Functional Finance:
Formålet med traditionel centralbank politik i EU er inflationsbekæmpelse, medens resten af verden typisk arbejder med dobbelt formålsparagraf: Lav arbejdsløshed og lav inflation.
Abba Lerner foreslår at formålet udelukkende skal være at maksimere output i økonomien og derved minimere arbejdsløsheden. Som et led i det, bør det være at holde inflationen nede på et niveau, så den ikke skader output ved lavere investering eller anden uhensigtmæssig (uproduktiv) opførsel.
Der hvor Functional Finance vender tingene på hovedet, er at han fusionerer finanspolitik og monetær politik.
Regeringerne skal således sætte budget underskuddet(eller overskud), således at økonomien hverken har ledig kapacitet eller bliver overophedet.
Såfremt at det kræver et budgetunderskud, så afhænger det af markedsrenten om dette optages som lån (hvis markedsrenten er for lav i forhold til ordentlig allokering af ressourcer) eller som monetær ekspansion såfremt at markedsrenten er passende eller for høj i forhold til det ønskede investerings niveau.
I den nuværende situation ville Functional Finance nok føre til store offentlige underskud på grund af offentlige investeringer og/eller udbetalinger, og disse underskud ville blive finansieret med offentlig gæld, fordi renten er for lav. Den let øgede rente, ville ikke sende økonomien i recession sådan som ved konventionel makroøkonomisk politik, på grund af de store offentlige investeringer/udbetalinger.
Ville man i fremtiden komme i en situation hvor renten blev for høj, uden at økonomien var overophedet, så ville fremtidige underskud blive finansieret direkte af centralbanken.
Det her er den korte version af Functional Finance/MMT. Jeg skal nok svare spørgsmål og ved lejlighed skrive et mere grundigt indlæg om emnet, som vi helt sikkert kommer til at høre mere om.
Det bliver heller ikke i dag jeg får skrevet et længere indlæg om MMT, men her lidt kort:
MMT tager meget af sit teoretiske tankegods fra "Functional Finance" som beskrevet af Abba Lerner i 1943. Så nyt er det altså ikke. Præcis hvor MMT adskilder sig fra Functional Finance, har jeg endnu ikke kunne finde ud af, så det nedenstående omhandler hvad jeg har læst om Functional Finance:
Formålet med traditionel centralbank politik i EU er inflationsbekæmpelse, medens resten af verden typisk arbejder med dobbelt formålsparagraf: Lav arbejdsløshed og lav inflation.
Abba Lerner foreslår at formålet udelukkende skal være at maksimere output i økonomien og derved minimere arbejdsløsheden. Som et led i det, bør det være at holde inflationen nede på et niveau, så den ikke skader output ved lavere investering eller anden uhensigtmæssig (uproduktiv) opførsel.
Der hvor Functional Finance vender tingene på hovedet, er at han fusionerer finanspolitik og monetær politik.
Regeringerne skal således sætte budget underskuddet(eller overskud), således at økonomien hverken har ledig kapacitet eller bliver overophedet.
Såfremt at det kræver et budgetunderskud, så afhænger det af markedsrenten om dette optages som lån (hvis markedsrenten er for lav i forhold til ordentlig allokering af ressourcer) eller som monetær ekspansion såfremt at markedsrenten er passende eller for høj i forhold til det ønskede investerings niveau.
I den nuværende situation ville Functional Finance nok føre til store offentlige underskud på grund af offentlige investeringer og/eller udbetalinger, og disse underskud ville blive finansieret med offentlig gæld, fordi renten er for lav. Den let øgede rente, ville ikke sende økonomien i recession sådan som ved konventionel makroøkonomisk politik, på grund af de store offentlige investeringer/udbetalinger.
Ville man i fremtiden komme i en situation hvor renten blev for høj, uden at økonomien var overophedet, så ville fremtidige underskud blive finansieret direkte af centralbanken.
Det her er den korte version af Functional Finance/MMT. Jeg skal nok svare spørgsmål og ved lejlighed skrive et mere grundigt indlæg om emnet, som vi helt sikkert kommer til at høre mere om.
11/2 2020 12:37 DaDa 0
81639 Tak for et godt svar som kastede lys over nogle ting for mig.
Jeg glæder mig til at læse din lange svar :)
1) Hvis man kører MMT så det alene er et spørgsmål om at holde arbejdsløsheden lav, så vil man (om ikke andet så i perioder) vel komme til at have inflation. Hvis folk har en valgmulighed så vil de vel undgå penge. Dvs. der vil blive et pres på måske især guld, men også aktier, bitcoin etc. Eller måske i virkeligheden nærmere en manglende tillid til penge. Er det ikke i sig selv et kæmpe problem?
2) Hvis et land, f.eks. USA, fører MMT og et andet lang ikke gør (EU eller Kina eller ...) vil det så ikke gøre at MMT landets valuta vil svækkes? Og er det noget 'man kan leve med' eller bliver man nødt til at ordne det?
Ja undskyld, - jeg synes det her er super facinerende og samtidig må jeg indrømme at jeg ikke helt forstår makroøkonomi, international handel eller for den sags skyld bare sådan rigtigt hvad penge er.
Jeg glæder mig til at læse din lange svar :)
1) Hvis man kører MMT så det alene er et spørgsmål om at holde arbejdsløsheden lav, så vil man (om ikke andet så i perioder) vel komme til at have inflation. Hvis folk har en valgmulighed så vil de vel undgå penge. Dvs. der vil blive et pres på måske især guld, men også aktier, bitcoin etc. Eller måske i virkeligheden nærmere en manglende tillid til penge. Er det ikke i sig selv et kæmpe problem?
2) Hvis et land, f.eks. USA, fører MMT og et andet lang ikke gør (EU eller Kina eller ...) vil det så ikke gøre at MMT landets valuta vil svækkes? Og er det noget 'man kan leve med' eller bliver man nødt til at ordne det?
Ja undskyld, - jeg synes det her er super facinerende og samtidig må jeg indrømme at jeg ikke helt forstår makroøkonomi, international handel eller for den sags skyld bare sådan rigtigt hvad penge er.
Med hensyn til:
1)
Lerner var ganske klar over at høj inflation er skadelig for det samlede output fra økonomien. Så han anerkender dermed også at der findes NAIRU (non-accelerating inflation rate of unemployment), som er den "optimale" arbejdsløshed.
I Functional Finance kan man kontrollere inflationen igennem to tiltag:
1) Lavere offentligt forbrug eller højere skatter.
2) Højere renter fra centralbanken.
Functional Finance "lover" i øvrigt at holde renteniveauet forholdsvis konstant over en længere årrække. Dette sker igennem udstedelse eller tilbagebetaling af offentlig gæld.
Så spekulation i obligationer bliver fortid.
2)
Functional Finance "gælder" kun forholdsvis lukkede økonomier såsom USA's. I lidt mindre grad for store økonomier såsom EU eller Kinas, og slet ikke for små åbne økonomier som ikke kan låne i egen valuta.
Valuta kurser kan virke justerende, sådan så en høj (optimal) økonomisk aktivitet ikke fører til uhæmmet import. Og i større økonomier er valutakursen ikke specielt relevant.
Jeg har endnu ikke fundet et sted hvor Lerner omhandlede problemet med USA's "Exorbitant Priviledge", men det findes der også løsninger på hvis man ønsker at frasige sig fordelen.
1)
Lerner var ganske klar over at høj inflation er skadelig for det samlede output fra økonomien. Så han anerkender dermed også at der findes NAIRU (non-accelerating inflation rate of unemployment), som er den "optimale" arbejdsløshed.
I Functional Finance kan man kontrollere inflationen igennem to tiltag:
1) Lavere offentligt forbrug eller højere skatter.
2) Højere renter fra centralbanken.
Functional Finance "lover" i øvrigt at holde renteniveauet forholdsvis konstant over en længere årrække. Dette sker igennem udstedelse eller tilbagebetaling af offentlig gæld.
Så spekulation i obligationer bliver fortid.
2)
Functional Finance "gælder" kun forholdsvis lukkede økonomier såsom USA's. I lidt mindre grad for store økonomier såsom EU eller Kinas, og slet ikke for små åbne økonomier som ikke kan låne i egen valuta.
Valuta kurser kan virke justerende, sådan så en høj (optimal) økonomisk aktivitet ikke fører til uhæmmet import. Og i større økonomier er valutakursen ikke specielt relevant.
Jeg har endnu ikke fundet et sted hvor Lerner omhandlede problemet med USA's "Exorbitant Priviledge", men det findes der også løsninger på hvis man ønsker at frasige sig fordelen.
Jeg her et udklip på engelsk, som kort og godt forklarer hovedlinjerne i Functional Finance:
In Lerner's perspective, taxing and spending, borrowing and lending, buying and selling are the tools available by to government to influence the economy. The primary question facing governments is how to ensure that this impact could be most beneficial upon the economy regardless of whether they increase or decrease government debt. In Lerner's view, there are three effective policy principles governments should adhere to:
(1) adjust taxation and government spending such that output is at full employment and there are no inflationary pressures (and not with the objective of "raising revenues" or "closing the deficit");
(2) borrow and repay the debt only as a means of changing the proportions by which the public holds bonds and money (and not to "raise funds" or "repay debt");
(3) print and destroy money as necessary to reconcile the policies in (1) and (2).
Lerner argued that the volume and structure of government activity - via its purchases, sales, subsidies, taxes, transfers, borrowing, lending, printing, destroying, etc. - both directly and by impacting incentives, could change the volume and structure of output in order to eliminate the greatest inefficiency of a modern capitalist system - the massive waste of resources known as "unemployment" and "low capacity utilization". He argued that the deficit and national debt can keep rising at no cost to the economy now, or in the future; and, at any rate, there is an automatic tendency for the budget to be balanced in the long run if these guidelines are followed. The main point was that at no point should this spending be funded by taxes; taxes should only be imposed to reduce spending in inflationary times.
In Lerner's perspective, taxing and spending, borrowing and lending, buying and selling are the tools available by to government to influence the economy. The primary question facing governments is how to ensure that this impact could be most beneficial upon the economy regardless of whether they increase or decrease government debt. In Lerner's view, there are three effective policy principles governments should adhere to:
(1) adjust taxation and government spending such that output is at full employment and there are no inflationary pressures (and not with the objective of "raising revenues" or "closing the deficit");
(2) borrow and repay the debt only as a means of changing the proportions by which the public holds bonds and money (and not to "raise funds" or "repay debt");
(3) print and destroy money as necessary to reconcile the policies in (1) and (2).
Lerner argued that the volume and structure of government activity - via its purchases, sales, subsidies, taxes, transfers, borrowing, lending, printing, destroying, etc. - both directly and by impacting incentives, could change the volume and structure of output in order to eliminate the greatest inefficiency of a modern capitalist system - the massive waste of resources known as "unemployment" and "low capacity utilization". He argued that the deficit and national debt can keep rising at no cost to the economy now, or in the future; and, at any rate, there is an automatic tendency for the budget to be balanced in the long run if these guidelines are followed. The main point was that at no point should this spending be funded by taxes; taxes should only be imposed to reduce spending in inflationary times.
Jeg vil i øvrigt her prøve at uploade (PDF) den oprindelige artikel fra Abba Lerner, som beskrev grundprincipperne og argumentationen bag Functional Finance:
lerner_functionfinance.pdf
lerner_functionfinance.pdf Tak for info. Jeg har nu læst noten igennem. Jeg synes det er morsomt at han vurdere at max. gæld nok er ca. 150-300 mia og bruger 10 trilliarder (engelske trillions egentligt ikke danske trillarder) som et regneeksempel og gør opmærksom på at det selvfølgelig er helt urealistisk. I dag er gælden ca. 23 trillarder (*) $. Men o.k. når man har grinet færdig kan man jo se på størrelsen i forhold til BNP og så er det nok ikke langt fra at han har ret alligevel.
Jeg synes stadig jeg lidt har problemer med at holde det i hovedet, men der er helt klart nogle ting som jeg finder interessante, - hans syn på skat f.eks. Og hans vurdering af at "selvfølgelig" kan det betale sig at investere selvom skatten (helt urealistisk) skulle være 60% eller for den sags skyld 90%. Og hans vurdering af at skat for de rigeste kan bruges som et værktøj til at undgå at økonomien bliver for stor (jeg formoder det betyder at uligheden bliver for stor?)
Tak!
Jeg tror at noget af det jeg mangler er
1) Forståelsen af valuta. Hvorfor devalueres dollaren ikke med dette?
2) Forståelse af samhandel. Hvordan kan USA helt konsekvent købe mere end de sælger? Det må da være ubæredygtigt.
Og det betyder også at jeg ikke helt kan forstå EU og hvilke fordele og ulemper det giver hvem. Tyskland har meget lav arbejdsløshed, høj produktivitet og stort handelsoverskud. Grækenland er nok modsætningen. Hvem er det her godt for og hvem er det skidt for? Burde Tyskland sende penge til Grækenland som kunne bruges der - så begge områder kommer tættere på noget bæredygtigt (lav arbejdsløshed og passende inflation)?
Jeg tror nok at jeg har forstået at EU er et problem, bare ikke helt for hvem, men også at det nok er svært at leve uden. Uden EU ville markederne være for små (funktionel økonomi virker hvis man har et tilpas stort hjemmemarked, - som jeg forstår det) og derudover vil muligheden for at låne i egen valuta nok være begrænset. I øvrigt hænger de to ting vel nøje sammen. Hvis hjemmemarkedet var stort nok ville økonomien vel være rimeligvis sund og så ville folk låne eller om ikke andet kunne landet trykke penge. Men hvis Grækenland brugte Drachmer og bare lavede flere af dem så ville deres valuta vel devalueres så meget at det vil være svært at styre inflationen. Igen fordi hjemmemarkedet er for lille. Eller hvad?
Jeg synes stadig jeg lidt har problemer med at holde det i hovedet, men der er helt klart nogle ting som jeg finder interessante, - hans syn på skat f.eks. Og hans vurdering af at "selvfølgelig" kan det betale sig at investere selvom skatten (helt urealistisk) skulle være 60% eller for den sags skyld 90%. Og hans vurdering af at skat for de rigeste kan bruges som et værktøj til at undgå at økonomien bliver for stor (jeg formoder det betyder at uligheden bliver for stor?)
Tak!
Jeg tror at noget af det jeg mangler er
1) Forståelsen af valuta. Hvorfor devalueres dollaren ikke med dette?
2) Forståelse af samhandel. Hvordan kan USA helt konsekvent købe mere end de sælger? Det må da være ubæredygtigt.
Og det betyder også at jeg ikke helt kan forstå EU og hvilke fordele og ulemper det giver hvem. Tyskland har meget lav arbejdsløshed, høj produktivitet og stort handelsoverskud. Grækenland er nok modsætningen. Hvem er det her godt for og hvem er det skidt for? Burde Tyskland sende penge til Grækenland som kunne bruges der - så begge områder kommer tættere på noget bæredygtigt (lav arbejdsløshed og passende inflation)?
Jeg tror nok at jeg har forstået at EU er et problem, bare ikke helt for hvem, men også at det nok er svært at leve uden. Uden EU ville markederne være for små (funktionel økonomi virker hvis man har et tilpas stort hjemmemarked, - som jeg forstår det) og derudover vil muligheden for at låne i egen valuta nok være begrænset. I øvrigt hænger de to ting vel nøje sammen. Hvis hjemmemarkedet var stort nok ville økonomien vel være rimeligvis sund og så ville folk låne eller om ikke andet kunne landet trykke penge. Men hvis Grækenland brugte Drachmer og bare lavede flere af dem så ville deres valuta vel devalueres så meget at det vil være svært at styre inflationen. Igen fordi hjemmemarkedet er for lille. Eller hvad?
