Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

cBrain - hvor langt skal den op?


84242 Stockwatch1 14/5 2020 10:26
Oversigt

cBrain fortsætter op efter en kort corona-nedtur. Gårsdagens tyske ordre understøtter stigningen. Men hvor højt kan den gå? 150?

Investtech skriver dette til morgen:

cBrain (CBRAIN) steg med hele 10.08 procent og endte på 99.40 kroner. Forrige gang, aktien steg lige så kraftigt, var 31. mar, da den gik op med 10.22 procent. Omsætningen var desuden høj. Tilsammen blev det købt og solgt for cirka 34 millioner kroner i aktien, som svarer til tre gange så meget som den gennemsnitlige dagsomsætning. Teknisk ser det også godt ud. Aktien er trendmæssigt positiv på mellemlang sigt og en videre stigning indikeres.



15/5 2020 03:06 PMPirate2 484255



Mit gæt er, at den kan komme langt højere op på lang sigt. På kort sigt vil den nok svinge op og ned med markedet (med lidt større udsving, da den ikke er så likvid), og pæne stigninger når der kommer gode nyheder. Det skulle ikke undre mig hvis kursen om ti år er over 1000 (hvis de ikke inden laver et aktiesplit).

Når jeg siger sådan er det fordi jeg har sat mig grundigt ind i deres forretning. Både deres kapitalstruktur (en solid virksomhed der ikke vil have problemer med en eventuel nedgang i salget), deres marked og konkurrencesituation (her står de stærkt), og deres strategi. Specielt deres skift af strategi i de senere år er interessant for mig, da det næsten på en prik ligner hvad der skete med min hidtil bedste investering i en anden lignende softwarevirksomhed der lavede samme strategiskift: Her fik jeg min investering mere end 1000 gange igen på 13 år. Det forventer jeg dog ikke vil ske med cBrain.

Aktien er højt vurderet på P/E, men det mener jeg kan forsvares ud fra deres vækstpotentiale og de risici jeg ser for virksomheden.

For god ordens skyld vil jeg fortælle, at cBrain i dag er min største position i børsnoterede aktier. Det skyldes især, at da jeg for et års tid siden halverede min position i børsnoterede aktier valgte ikke at reducere i cBrain, og at jeg på trods af stigningerne siden ikke har solgt for at tage profit.

Jeg skriver ikke dette for at hype aktien. Tidligere, hvor jeg mente den var på vej ind i en boble, skrev jeg, at jeg ikke kunne anbefale at købe aktien til de priser (og senere faldt den tilbage, selvom prisen nu er i samme niveau). Men på baggrund af virksomhedens udvikling siden mener jeg nu, at kursen er nogenlunde rimelig. For den langsigtede investor tror jeg cBrain kunne være et godt køb, enten nu eller efter det næste dyk i markedet.



15/5 2020 08:01 Makingmoney 284257



Jeg var så heldig at komme med fra 33 for ikke længe siden, de bliver i pensionerne længe endnu. Har igår suppleret i frie midler i 98, endda for kassekreditten, idet jeg tror meget på den. Sidstnævnte er dog en kortsigtet spekulativ position,udfra antagelsen om at det mindste pip om yderligere ordre i USA vil give en større stigning, som vil holde.

VH
MM



15/5 2020 14:27 Stockwatch1 284261



Tak for din kommentar, PMPirate2. Det er rart, at der er nogen, der har sat sig ind i selskabet, og som kan bekræfte, at det ikke er helt dumt at være positioneret i aktien - selv i økonomisk urolige tider som disse.



27/5 2020 14:57 Stockwatch1 184415



Så kom Carnegie i dag med en ærgerlig negativ analyse. Hvad tænker du?



27/5 2020 21:20 PMPirate2 184418



Så vidt jeg kan se, har Carnegie ikke rigtigt forstået cBrains forretningsmodel og strategi, ligesom de ser ud til at ignorere allerede opnåede resultater.

Carnegie har ret i, at aktien er højt vurderet af markedet, hvis man alene ser på de traditionelle fundamentaler.

Ja, det er et marked, hvor deres kunder har store omkostninger til omstilling til deres systemer, og derfor er det ikke let at få nye kunder. Men når kunden først er kommet ind i butikken vil der være tilsvarende store omkostninger ved at skifte væk fra cBrains systemer igen. Så selvom der skulle komme en konkurrent med lidt bedre systemer har de ikke en stor risiko for at miste kunder.

Det undrer mig også lidt, at de anbefaler cBrain at gå efter de svenske, norske, finske, hollandske og canadiske markeder fremfor fortsat at fokusere på f.eks. Tyskland, hvor de har haft success. Det tyske marked er et af de markeder der er sværest at komme ind i for denne type software, og alligevel går det godt for dem her. Dog kunne de andre markeder Carnegie nævner her være interessante for cBrain at kigge på, og specielt det canadiske marked kunne være brugbart som et brohoved til at penetrere US-markedet.

Specielt tror jeg ikke Carnegie har forstået det strategiskifte cBrain har lavet, fra at sælge deres software som en engangsbetaling med mindre periodiske betalinger for service, support og opdateringer, til nu at tilbyde deres produkter som rene abonnementsordninger. Jeg havde - udfra andre tilsvarende strategiskift jeg kender til i tilsvarende virksomheder - forventet en faldende toplinie og og en negativ bundlinie i nogle år. Alligevel synes jeg deres skift af strategi var fornuftigt. Og det blev langt fra så negativt på kort sigt, som jeg havde forventet.

Fordelen med den nye strategi er, at cBrain kan gå ud til potentielle nye kunder og sige noget i retning af: "Vi er sikre på, at i kommer til at lide vores produkt. Vi er faktisk så sikre, at vi ikke kræver i betaler noget up-front, udover vores direkte udgifter med at hjælpe jer til at implementere softwaren i jeres organisation. Ellers skal i kun betale en mindre løbende afgift for at bruge vores software, og i kan til enhver tid vælge at stoppe jeres brug af vores software uden det bliver en mistet investering for jer". Det gør det noget lettere for nye kunder at skifte til cBrains systemer, da omkostningen til omstilling til et nyt system bliver mindre.

Selv har jeg brugt dagens dyk til at købe lidt mere cBrain. Jeg havde nogle kontanter i et pensionsdepot der trak negative renter, så de kontanter ville jeg gerne af med. Omvendt er min samlede position i cBrain voldsomt stor, så jeg vil nok på et tidspunkt reducere tilsvarende i de cBrain-aktier jeg ejer for frie midler. Det kommer dog ikke til at ske før kursen er over 100 igen.



28/5 2020 11:07 Stockwatch1 084430



Tak for svaret, PMPirate. Jeg tror egentlig også, at Carnegies analytiker overser vækstpotentialet og fokuserer for meget på, hvor høj cBrains P/E er i forhold til bl.a. Netcompanys. Det ser også ud til, at det er en nyansat, uerfaren analytiker.



TRÅDOVERSIGT