I gamle dage - nærmere bestemt i 1977 - fik jeg den 31/12 tilranet mig bankens såkaldte "Kurslisten". Der var ingen internet og der var ingen computere. Så på hverdage klokken 18.00 tændte jeg for radioen - langbølge Kalundborgsenderen - for her blev dagens aktiekurser for Hovedbørsen læst op i alfabetisk rækkefølge.
Køb af aktier foregik gennem ens bankmand ( jeg tror ikke, at de kaldte sig rådgivere dengang ). Jeg ringede til ham fra min arbejdsplads eller hjemmefra inden børsen lukkede og gav besked om køb eller salg.
Aktierne forelå i papirform - typisk i A4 størrelse med flotte tryk og farver. De var som regel foldede og inden i lå et kuponark, hvor man skulle klippe en kupon af, hvis der var bevilget udbytte. Et depot var dengang en bankboks - for min banks vedkommende - nede i kælderen, og når der skulle lægges et papir ind eller tages ud, fulgte bankmanden med mig. Der skulle 2 nøgler i boksens lås. Først min, så hans og så satte han sig på en stol lidt væk fra bordet, hvor jeg gennemgik papirerne.
Ved salg blev der behørigt udstedt en kvittering af banken for modtagelse af aktiebeviserne, og omvendt kvitterede jeg ved modtagelse af indkøbte papirer.
Overskriften på mit indlæg henfører til ovennævnte "Kurslisten" fra 31/12 1977. For heri kan man finde ultimokurserne på alle de noterede aktier på Københavns Fondsbørs, som den hed.
På aktiebørsen var der to afdelinger: Hovedbørsen og Efterbørsen. Og Efterbørsen kan ikke sammenlignes med C25 og mid-cap / small-cap på dagens børs. DS 1912 A (AP Møller) var f.eks. noteret på Efterbørsen.
Der var lidt flere aktier at vælge imellem i 1977.
På Hovedbørsen var der noteret 19 banker, 12 Trafik-/kommunikation- Handels- og Rederiselskaber. Og der var 81 industriselskaber.
På Efterbørsen var der noteret ca. 150 selskaber inkl. A og B aktier.
Jeg var begyndt at handle aktier i slutningen af 1976, og da der lå en markant Danisco-virksomhed i min by, blev det den aktie jeg startede med. Den kostede 337 kr. Og det var en dyr aktie i forhold til, at min gennemsnitlige månedsløn lå brutto på ca. 5.700 kr.
Danske Bank kostede 141,75 kr. Jyske Bank kostede 249,50 kr. Store Nordiske Telegraf /GN 253 kr. Solar B kostede 370 kr. DFDS 148 kr. DS Torm kostede 280 kr.
Forenede Bryggerier kostede 355,50 kr. FLS kostede 354 kr. og på Efterbørsen kostede DS 1912 B 810 kr.
Rederiet Svendborg B kostede den formidable sum af 1000 kr.
Så set i det famøse bakspejl er det egentlig svært at hidse sig op over overvurderede danske aktiekurser her i eftersommeren 2020, hvor min løn ville have været på en total anderledes størrelse.
Jeg håber, at I synes, at det også kan give anledning til eftertanker - alt andet lige! - at kigge ca. 43 år tilbage på et også dengang spændende aktiemarked.
Køb af aktier foregik gennem ens bankmand ( jeg tror ikke, at de kaldte sig rådgivere dengang ). Jeg ringede til ham fra min arbejdsplads eller hjemmefra inden børsen lukkede og gav besked om køb eller salg.
Aktierne forelå i papirform - typisk i A4 størrelse med flotte tryk og farver. De var som regel foldede og inden i lå et kuponark, hvor man skulle klippe en kupon af, hvis der var bevilget udbytte. Et depot var dengang en bankboks - for min banks vedkommende - nede i kælderen, og når der skulle lægges et papir ind eller tages ud, fulgte bankmanden med mig. Der skulle 2 nøgler i boksens lås. Først min, så hans og så satte han sig på en stol lidt væk fra bordet, hvor jeg gennemgik papirerne.
Ved salg blev der behørigt udstedt en kvittering af banken for modtagelse af aktiebeviserne, og omvendt kvitterede jeg ved modtagelse af indkøbte papirer.
Overskriften på mit indlæg henfører til ovennævnte "Kurslisten" fra 31/12 1977. For heri kan man finde ultimokurserne på alle de noterede aktier på Københavns Fondsbørs, som den hed.
På aktiebørsen var der to afdelinger: Hovedbørsen og Efterbørsen. Og Efterbørsen kan ikke sammenlignes med C25 og mid-cap / small-cap på dagens børs. DS 1912 A (AP Møller) var f.eks. noteret på Efterbørsen.
Der var lidt flere aktier at vælge imellem i 1977.
På Hovedbørsen var der noteret 19 banker, 12 Trafik-/kommunikation- Handels- og Rederiselskaber. Og der var 81 industriselskaber.
På Efterbørsen var der noteret ca. 150 selskaber inkl. A og B aktier.
Jeg var begyndt at handle aktier i slutningen af 1976, og da der lå en markant Danisco-virksomhed i min by, blev det den aktie jeg startede med. Den kostede 337 kr. Og det var en dyr aktie i forhold til, at min gennemsnitlige månedsløn lå brutto på ca. 5.700 kr.
Danske Bank kostede 141,75 kr. Jyske Bank kostede 249,50 kr. Store Nordiske Telegraf /GN 253 kr. Solar B kostede 370 kr. DFDS 148 kr. DS Torm kostede 280 kr.
Forenede Bryggerier kostede 355,50 kr. FLS kostede 354 kr. og på Efterbørsen kostede DS 1912 B 810 kr.
Rederiet Svendborg B kostede den formidable sum af 1000 kr.
Så set i det famøse bakspejl er det egentlig svært at hidse sig op over overvurderede danske aktiekurser her i eftersommeren 2020, hvor min løn ville have været på en total anderledes størrelse.
Jeg håber, at I synes, at det også kan give anledning til eftertanker - alt andet lige! - at kigge ca. 43 år tilbage på et også dengang spændende aktiemarked.
Og hvordan kunne man så følge med i aktieselskabernes børsmeddelelser?
Jeg gjorde det ved at tegne abonnement på enten dagbladet Børsen eller JyllandsPosten i perioden fra 1/1 til 30/4, for så fik jeg stort set fat i alle de børsnoterede selskabers årsregnskabsmeddelelser.
Artiklerne med beskrivelser af årets gang i selskaberne og regnskabstallene (Overskud/underskud) klippede jeg ud af aviserne og satte ind i en A4 mappe i alfabetisk rækkefølge.
Det var grundlæggende udgangspunktet for mine beslutninger om køb eller salg dengang.
Der var ikke så store bekymringer om kurspåvirkende oplysninger fra især de store børsselskaber. På min arbejdsplads kunne jeg hver dag læse JyllandsPosten (Og af og til klippe en artikel eller 2 ud af avisen).
Jeg vænnede mig hurtigt til at læse stillingsannoncer. For jvf. ovenstående skete det jævnligt, at de børsnoterede selskaber, der søgte nye direktører - typisk i slutningen eller begyndelsen af året - frejdigt oplyste om den forventede omsætning og det forventede overskud i selskabet længe før en officiel børsmeddelelse.
Jeg sammenlignede de oplyste beløb med de tal jeg havde i min mappe med sidste års omsætning/overskud i vedkommende selskab og kunne på den baggrund i mange tilfælde indkassere fine kursgevinster ved køb eller salg af selskabernes aktier.
Med den stigende interesse for handel med aktier op gennem 80'erne fik den slags offentlige "indsideroplysninger" en ende. Og godt for det!
Jeg gjorde det ved at tegne abonnement på enten dagbladet Børsen eller JyllandsPosten i perioden fra 1/1 til 30/4, for så fik jeg stort set fat i alle de børsnoterede selskabers årsregnskabsmeddelelser.
Artiklerne med beskrivelser af årets gang i selskaberne og regnskabstallene (Overskud/underskud) klippede jeg ud af aviserne og satte ind i en A4 mappe i alfabetisk rækkefølge.
Det var grundlæggende udgangspunktet for mine beslutninger om køb eller salg dengang.
Der var ikke så store bekymringer om kurspåvirkende oplysninger fra især de store børsselskaber. På min arbejdsplads kunne jeg hver dag læse JyllandsPosten (Og af og til klippe en artikel eller 2 ud af avisen).
Jeg vænnede mig hurtigt til at læse stillingsannoncer. For jvf. ovenstående skete det jævnligt, at de børsnoterede selskaber, der søgte nye direktører - typisk i slutningen eller begyndelsen af året - frejdigt oplyste om den forventede omsætning og det forventede overskud i selskabet længe før en officiel børsmeddelelse.
Jeg sammenlignede de oplyste beløb med de tal jeg havde i min mappe med sidste års omsætning/overskud i vedkommende selskab og kunne på den baggrund i mange tilfælde indkassere fine kursgevinster ved køb eller salg af selskabernes aktier.
Med den stigende interesse for handel med aktier op gennem 80'erne fik den slags offentlige "indsideroplysninger" en ende. Og godt for det!
Kurserne afhænger jo også af hvor mange aktier som der er i et selskab, så det med at sammenligne kurserne for 1976 med dagens, kan snyde. Det er den samlede værdi af selskabets aktier man skal sammenligne og inflations justere.
