Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

AUDIENTES - WEBNAR MED PROINVESTOR


86644 Helge Larsen/PI-redaktør 9/9 2020 14:39
3
Oversigt

Webinar med ProInvestor d.8. september 2020.

https://kapitalpartner.eventcdn.net/20200908/



9/9 2020 21:15 PMPirate2 286660



Jeg har selv valgt at gå med i denne IPO.

Det er sket efter en grundig analyse af virksomheden, de seneste regnskaber, personerne bag, deres produkt, og deres potentielle marked og konkurrenter.

Webinaret var ikke udslagsgivende for mig, da jeg allerede havde truffet min beslutning. Men det gav mig et positivt indtryk, som yderligere bekræftede min beslutning.

Jeg vil opfordre alle andre her til at lade være med at gå med i denne IPO ;)

Årsagen er, at jeg er rimeligt sikker på den bliver overtegnet. Så jo flere andre der vil have aktier i Audientes, jo færre aktier vil jeg selv få.



15/9 2020 08:05 Helge Larsen/PI-redaktør 286775



Audientes' udbud er væsentligt overtegnet, men alle 2.794 nye investorer modtager aktier.
15.9.2020 08:01:27 CEST ' Audientes A/S ' Optagelse til handel på First North

Audientes' udbud af 40,0 mio. kr. nye aktier er blevet positivt modtaget af investorerne, der samlet har tegnet for 75,7 mio. kr. svarende til, at udbuddet er overtegnet med 89%. Det har derfor været nødvendigt at reducere tegningsordrerne med op til 60%, men alle investorer modtager minimum 500 aktier.

Selskabsmeddelelse nr. 2-2020

15. september 2020

Audientes A/S offentliggør i dag resultatet af udbuddet af nye aktier i forbindelse med optagelse til handel på Nasdaq First North Growth Market Denmark, jf. selskabsmeddelelse nr. 1-2020 af 31. august 2020 og virksomhedsbeskrivelsen, der ligeledes blev offentliggjort den 31. august 2020.

CEO Steen Thygesen, Audientes: "Vi er utroligt glade for den store opbakning fra knapt 3.000 investorer, der som os ser et stort potentiale i høreapparater til de millioner af mennesker verden over med invaliderende høretab, som ikke har råd til at købe et dyrt høreapparat fra f.eks. de store danske producenter, der kan koste op til 60.000 kr., men som vil have råd til Audientes'. Vi har kvitteret for opbakningen ved at tildele aktier til alle, der har tegnet aktier, og ser frem til at kunne levere vores høreapparat til markederne."

Udbuddet blev planmæssigt lukket den 11. september kl. 23:59. Audientes har modtaget tegninger fra 2.794 investorer for i alt 9.466.467 stk. aktier. Selskabets udbud af op til 5.000.000 stk. nye aktier til en udbudskurs på 8,0 kr. pr. aktie er således fuldtegnet, hvilket giver Audientes et bruttoprovenu på 40,0 mio. kr. og en markedsværdi på 74,8 mio. kr.

Første handelsdag på Nasdaq First North Denmark forventes at være den 18. september 2020 under symbolet "AUDNTS".




18/9 2020 23:06 PMPirate2 286853



Det blev efter min mening en god første handelsdag i dag. Efter lidt usikkerhed om prisen i starten (hvad der kunne forventes) stabiliserede prisen sig på lidt over kurs 9.

Lukkekursen på 9,5 er lidt under min valuering af aktien, som naturligvis er behæftet med stor usikkerhed. Men det glæder mig, at den ikke steg ind i boble-territorie, som man har set med andre IPO'er der blev overtegnede (f.eks. Penneo).

Selv fik jeg et frimærke på 1410 aktier ved børsnoteringen, og jeg har ikke handlet aktien i dag.



TRÅDOVERSIGT