Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Fortsat opgang


9576 torquay 30/4 2009 15:35
Oversigt

For de skribenter på PI der er kommet med over fra EI (ja jeg er så selv en af dem der er ved at skifte platform) kender formentlig udmærket min positive holdning til D/S Norden som et godt langsigtet køb.

For dem som ikke kender mig endnu er min indgangsvinkel til aktieinvestering primært bundet op omkring FA og generel analyse af de aktier jeg investerer i mens min TA viden begrænses til det jeg læser fra andre.

Mit krav til en aktie for at den interesserer mig er at den har en fornuftig balance, at den er indenfor et marked som jeg forstår, at den har en ledelse jeg har tiltro til og at det afkast jeg kan skimte på 12 mdrs sigt ligger over hvad jeg alternativt vil kunne opnå ved at sætte mine penge til en sikker forrentning (dvs korte obligationer, kontantindskud eller nedbringelse af egen gæld), hvor stor et merafkast jeg forventer for at finde en investering attraktiv afhænger af den risiko jeg vurderer der ligger i aktien for yderligere fald - dvs jo mere sikker jeg er på aktien har bundet ud og vil få svært ved at falde markant jo mindre merafkast vil jeg være tilfreds med.

Det betyder modsat at når jeg anbefaler D/S Norden er jeg udmærket klar over at andre skribenter/investorer kan ligge inde med viden eller tro på aktier noteret i Danmark eller udlandet de mener vil klare sig markant bedre - eksempelvis anbefaler konjuktureksperten en række aktier han mener vil klare sig langt bedre, det har han muligvis også ret i men det er ikke aktier jeg kender og derfor investerer jeg ikke i dem da det er min opfattelse at den største fare for en investor er manglende viden om den/de aktier der investeres i, for uden viden har man en større risiko for i "panik" at sælge ud på fald af midlertidig karakter, såsom faldet i D/S Norden 10. marts da årsregnskabet for 2008 blev fremlagt.

Men for at komme tilbage til overskriften, D/S Norden som jeg har en anbefaling på (her skal jeg nok ved senere lejlighed poste en analyse her på PI så man ikke behøver at lede efter min grunde på EI) med kurstarget 250 inden GF i 2010 har i dag fulgt de positive takter og har teknisk brudt igennem kurs 200 (efter udbytte kurs 187) som gav et pænt købspres på kursen der har fået den op i 194 som det højeste i dag, den er faldet lidt tilbage - men hvis de positive takter fortsætter i US (futterne pt ope med ca 1,5%) og FFA fortsætter op (steg for anden dag i træk efter en uges tid med faldende niveaau) og BDI dermed ligeledes følger med op kan vi formentlig se et snarligt brud af kurs 200-202 som tidligere har været den største modstand rent kursmæssigt (svarende til 213-215) og som ved sidste brud i slut januar førte kursen op i de 250.

Historisk set plejer D/S Norden ligeledes at stige op mod såvel kvartalstal som GF, vi så det igen i år og med Q1 den 26. maj 2009 og en forventet opdatering af årsresultat (indsnævring af udmeldt interval) og med de positive takter pt i markedet vil forventningen nok være en indsnævring nedefra (vi har allerede set en lille indsnævring nedefra ved sidste skibssalg) er der således flere faktorer der peger mod en fortsat kursfremgang de kommende uger.

Men som nævnt er mit kursmål frem mod næste GF kurs 250 og nåes denne kurs allerede indenfor den kommende måned pga fortsat positiv momentum i markedet og stigende spotrater og forventning til Q1 vil det for den aktive investor være en overvejelse værd at reducerer på dette kursniveau (hvor meget afhænger så af ens egen fornemmelse) da vi ofte efter kvartalstal har set kursnedgang, skulle det mønster gentage sig kan man jo udmærket supplererer op igen.

For traderen er aktien i øvrigt ikke så ringe igen at arbejde med, den har både en fornuftig volumen og dermed prissætning og en pæn volatilitet intradag og over ugen, så kan bruges af både daytradere og swingtradere. Ofte kan man forudse en del af dagens bevægelser ved at kigge på FFA tal om morgenen og US futterne samt retningen i Asien.

Det var så lige lidt til at starte på, men som nævnt vil jeg begynde at følge lidt mere op med post her på PI omkring D/S Norden.



30/4 2009 17:43 le 09611



hej torquay

jeg sætter stor pris på at du også er at finde herinde

det er mig der hedder konjunktureksperten, hvis du ikke allerede har regnet det ud, jeg har bage taget mit gamle alias her, altså le



30/4 2009 17:59 torquay 09617



Hej Le, den havde jeg gættet. Af gammel vane fik jeg brugt dit gamle brugernavn i mit indlæg for at forklare hvordan min investeringstilgang er.

Men derfor vil jeg fortsat læse andre indlæg (inklusiv) dine i et forsøg på at fange andre gode aktier som jeg kan sætte mig ind i og få den samme sikkerhedsfornemmelse af som jeg har det med D/S Norden.

Det som jeg godt kan lide ved aktien er at jeg sover trygt uanset hvordan udviklingen er samt jeg både kan drage nytte af fald til trade køb og stigninger til værdiforøgelse eller reducering :o)

Fortsat god dag herfra, den nuværende optrend ser ud til at fortsætte med fuld styrke.



TRÅDOVERSIGT