Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Alm. Brand: 1792 gør klar til emission


96390 Helge Larsen/PI-redaktør 26/8 2021 08:43
1
Oversigt

Af Per Hansen, Investeringsøkonom, Nordnet

Foreningen af 1792 gør klar til at deltage fuldt ud i finansieringen af Codan opkøbet. Modellen er den samme som blev anvendt af Tryghedsgruppen i forbindelse med købet af RSA:



· Foreningen af 1792 meddelte i går, at de i en acceleret book building vil udbyde aktier for op til 900 mio.

· Aktierne er formentlig allerede placeret, eller tæt på at blive det i skrivende stund.

· Årsagen til salget er den samme som Tryghedsgruppen brugte i forbindelse med Codan købet. De mangler likvider til at kunne deltage og til at sikre, at kapitaludvidelsen med sikkerhed bliver gennemført.

· Man kan selvfølgelig spørge sig selv om det er fornuftigt at sælge aktier efter et kæmpestort kursfald for at deltage i kapitaludvidelsen på et senere tidspunkt (indenfor de kommende måneder)

· For at forstå den proces, er det vigtigt at forstå strukturen.

· For Tryghedsgruppen og for Tryg i øvrigt var det vigtigste at sikre, at pengene kom i kassen. Langt vigtigere end prisen. Det lykkedes fint for Tryg

· Foreningen af 1792 vil udover salget af aktier sikre sig yderligere (låne)finansiering for 500 mio. for at kunne honorere deres tilsagn om at købe nye aktier for 4,250 mia.

· For eksisterende investorer er der god grund til at holde øje med "placeringsprisen".

· Emissionskursen vil næppe afvige markant fra det niveau, som de nye aktier skal sælges til. Formentlig om nogle måneder.

· Bookbuildingen bliver gennemført af JP Morgan, Danske Bank og Nordea.

· 2/3 af udbudsbankerne har også garanteret den kommende kapitaludvidelse. Udover JPM og Nordea er det SEB

· Der er ikke tale om udstedelse af nye aktier, men alene salg af eksisterende beholdning af aktier fra "1792"



Succesfuld placering kan de-riske styrtdykkende aktiekurs



Investorerne har ventet på nyt om 1792 rolle. Kan de supportere kapitaludvidelsen, eller bliver der brug for at sælge nye aktier til vild udsalgspris for at få dem med, har investorerne været nervøse for. Hvis kapitaludvidelsen bliver en succes (salg til en kurs, som ikke afviger væsentligt fra gårsdagens lukkekurs på 47,2), vil det kunne tage noget af det tryk og den risiko, som der har været ganske tydelig de seneste måneder siden annonceringen af købet af Codan for 12,6 mia. og det lidt dilettantiske forløb, hvor nogle involverede ikke var i stand til at hemmeligholde købet. For nuværende og nye investorer er der god grund til at holde øje med prisen. Den kommer formentlig til at danne "model" for kapitaludvidelsen +/-. Hvis Alm. Brand vil gøre sig selv og investorerne en tjeneste, bør de overveje at sælge deres pensionsdel (som de har sagt er i overvejelse) og samtidig finansiere en del af finansiering med gæld, for at komme de hårdt trængte investorer i møde. Hvis behovet for en kapitaludvidelse eksempelvis falder ned til 9-9,5 mia. vil det kunne ses og mærkes på risikopræmien. Alm Brand og Codan nyligt afleverede halvårsregnskaber viser forsikringsdrift i absolut topform, men det er slet ikke afspejlet i aktiekursen set i forhold til prisfastsættelsen for Tryg og Topdanmark




26/8 2021 12:11 bgadk 296404



Her fik vi første reelle tegn på hvad markedet rent faktisk mener at ALMB er værd, efter opkøbet af Codan er gennemført.

I debatforummet har vi tidligere debatteret ALMB i forbindelse med opkøbet. Der lå budene for hvad de kunne rejse penge til, på et sted mellem kurs 35 og 40. At de nu har kunne rejse til kurs 43, som jeg er enig med Per Hansen i, at det nok også bliver kursen på resten af emissionen, er kun godt. Med lidt hurtig hovedregning giver det også en fair value omkring 43 post-emission på det samlede selskab. Hvilket enten betyder at de institutionelle investorer ikke har fået rabat, eller at de regner med flere synergi gevinster end jeg gør.

Det betyder nok også at for de nuværende aktionærer er aktien en "hold", medens jeg ikke ser at der er den stor grund til at gå ind nu. Måske kan man spekulere i en 5-10% stigning i månederne efter, når den endelige emission er gennemført, og usikkerheden forsvinder, men det afhænger altså meget af markedsvilkårene.

Kommer AlmB på et tidspunkt på udsalg i et sted i kurs 30-39, så vil jeg overveje køb. Ellers ikke. Men fint for de nuværende aktionærer at der kan sælges så mange aktier til kurs 43, fordi der næppe så er udsigt til yderligere aktie fald i ALMB.

Tidligere interessante tråde:
https://www.proinvestor.com/boards/94170/Alm-Brand-og-Codan

https://www.proinvestor.com/boards/94630/Glemte-Alm-Brand-at-fortaelle-os-noget



TRÅDOVERSIGT