Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Novo Nordisk - dilemma


98173 DjengisCash 30/10 2021 11:58
Oversigt

Det er nok i kategorien af luksusproblemer, at ligge tungt med Novo Nordisk i porteføljen, men med gårsdagens opjustering i ryggen er aktien steget med 65 procent det seneste år.

Det betyder for undertegnede, og sikkert mange andre, at aktien vægter mere end godt er, hvis en fornuftig spredning af risiko også skal respekteres.

Selv ønsker jeg ikke at en enkeltaktie udgør mere end 10 procent af porteføljen, men Novo Nordisk har sprængt rammen godt og grundigt, så den nu udgør 14 procent. Så jeg bør jo sælge en andel, betale skatten, og købe noget andet. Skatten plager mig ikke, for den skal jo betales på et tidspunkt alligevel, men jeg har svært ved at finde gode alternativer.

Fristelsen for bare at beholde alle Novo Nordisk aktierne og blæse på princippet om risikospredning er stor.

Men hvad siger i andre ?



30/10 2021 14:18 vestasfan 498174



Vent til de sidste regnskaber er overstået - efter det her kommer en periode med stigende renter/inflations ævl m.m. Her vil hele skidtet nok tage sig en tur nedad. Måske bør det overvejes, om en lille sjat skal over i Bavarian som snart kommer med nyt om deres AdaptVac!



30/10 2021 15:44 koden 498176



Beholde... der sker ikke noget ved at en enkelt stabil aktie er mere end de 10%.
Har samme problem.



30/10 2021 16:59 Occam 798178



Hold.

Når Buffett lader Apple optage 49% af sin portefølje, så kan vi andre godt lade Novo komme over 10% i vores portefølje.

(En dag finder han måske ud af, at Novo er et perfekt supplement til Cola og Heinz :−) )



30/10 2021 17:03 DjengisCash 398179



God pointe.

Havde jeg beholdt alle de Novo-aktier som jeg købte i 90erne, så havde de nok udgjort halvdelen af porteføljen idag på grund af værdistigningen.



31/10 2021 12:05 koska12 298184



Jeg er jo ikke uenig i at man skal sprede risikoen. Men verdens rigeste mennesker er altså ikke blevet rige af at sprede sine investeringer, de har som hovedregel ligget 100 pct. i en aktie. Selv ligger jeg tungt i Genmab, har måske 30-35 pct, og dem kunne jeg ikke finde på at sælge.



31/10 2021 15:50 BKG 398186



Dygtige ambitiøse investorer spreder ikke deres investeringer så meget. De investerer fokuseret og koncentrerer sig om at købe de rigtige aktier. Det er en falliterklæring bare at købe lidt af hvert.

Når man "spreder risikoen", spreder man også chancen for at slå markedet. Man kommer med andre ord aldrig til at tjene de store penge på aktier.

Jeg har i skrivende stund aktier for ca. 2,8 mio. kr. Heraf har mine 1.800 Novo-aktier en kursværdi på 1,27 mio. Jeg købte mine Novo-aktier den 2. februar 2001, siden da er de steget med 1.771 %. Denne gevinst er oven i købet skattefri, da den er omfattet af en særlig overgangsordning, der galt for aktiebeholdninger på højst 136.600 kr., som man ejede pr. 31. december 2005. Hvor meget mon jeg havde tjent, hvis jeg havde spredt mine investeringer i 2001? I hvert fald betydeligt mindre end 1.771 %.

I stedet for at tænke så meget på at sprede dine investeringer, så koncentrer dig om at finde de rigtige aktier. Novo er én af de rigtige aktier. Derfor kan du roligt bare lade den udgøre en stadig større del af din portefølje.

Hvis Novo skulle falde i værdi, så tag det med ro, for de gode aktier kommer altid igen.



31/10 2021 16:43 DjengisCash 898189



Havde jeg undladt at frasælge løbende af den portion Novo Nordisk, jeg købte i 90erne, så havde jeg været rigere i dag, helt sikkert.

Men min strategi med at reducere "højdespringerne" har nu også reddet mig fra store tab undervejs. Vestas er punkteret kursmæssigt flere gange, hvor jeg har kunnet genkøbe på langt lavere niveauer, end jeg solgte til. Samme historie med Lundbeck og andre aktier.

Din bemærkning om "gode aktier" tvivler jeg på, at vi ved noget om fremadrettet. Der er masser af eksempler på store hæderkronede selskaber, som var " børsdarlings" for 30 år siden, som stort set ingenting er i dag.

Din egen historie med Novo er da interessant, men pas på med ikke at forveksle dygtighed med held. Hvad nu hvis en af Novos konkurrenter var kommet først med det banebrydende molekyle, som nu er hele vækstcasen i Novo ?



31/10 2021 17:29 Occam 398192



Hvad nu hvis ...

nogen finder en kur mod diabetes, der genopbygger bugspytkirtlens funktion eller lignende? Det er nok ikke så nemt, for så var det sket allerede.

Så bliver diabetikerne glade; men Novos værdi falder 80%.
Hvis Novo fylder 30% i porteføljen, så mindskes den 24%.
Hvis Novo fylder 70% i porteføljen, så mindskes den 56%.

Det første vil være trist, det andet vil være idiotisk.

Vi kan vende tilbage til Grahams definition af investering: "An investment operation is one which, upon thorough analysis, promises safety of principal and an adequate return." Det drejer sig om *sikkerhed for hovedstolen*. En enkelt - omend usandsynlig - hændelse må ikke kunne føre til tab af over halvdelen af værdien. Det er det, som spredning skal modvirke.



31/10 2021 18:47 Løvehjerdte 198194



prøv og læse det jeg har skrevet i

Bedste store aktier næste 10 år

der har jeg et bud på en aktie som heder braincool
det kunne være du kunne bruge det ellers smid det væk.

Mvh Løvehjerdte



31/10 2021 23:13 BKG 298199



Som investorer ved vi i princippet ikke rigtigt noget om fremtiden. Vi styrer efter bakspejlet, og regner med, at aktierne fortsætter trenden opad.

Novo er et stort brancheførende selskab og har en med få bump på vejen i mange år leveret et stabilt afkast og formået at udvikle nye produkter. Derfor tror jeg på aktien. Der er lidt ligesom med CocaCola og VW - der er grund til at tro, at selskabet nok skal klare sig. Det er selvfølgelig rigtigt, at der også her er risici, men det er nødvendigt at løbe risici, hvis man vil tjene penge.

Og ja, det er rigtigt, at jeg har været heldig med Novo. Når jeg har holdt fast i min beholdning af Novo-aktier i 20 år, skyldes det først og fremmest, at jeg kan score gevinsten skattefrit, ellers havde jeg forlængst solgt med en beskeden fortjeneste.



31/10 2021 23:34 Løvehjerdte 198200



nogle gange er der bare nogle der ser ting andre ikke ser. og på en anderledes måde. men når svaret er der ser bestanden også anderledes ud. aktier er ikke en videnskab men en kunst. men min lidenskab og interesse for aktier siger mig at her er noget som bliver stort tror jeg. som jeg ikke har råd og mulighed for og købe mere af. og ville dele mit syn på en mulighed for jar på debatten man kan se forskelligt på en bestand jeg ser den største mulighed jeg nogen sinde har set på det stadig.

jeg vil ikke tale for og imod da der er mange faktorer som gør man investere i en bestand risiko evt. nu har jeg nævnt braincool i en god mening og har ikke rigtig mere og sige

Mvh Løvehjerdte



1/11 2021 11:00 DjengisCash 398204



Jeg har læst lidt op på casen Braincool.

Der ser ud til, at der løbende har været aktieudvidelser for at holde selskabet kørende. Den positive bundlinje ligger langt ude i fremtiden, så der bliver brug for tilførsel af yderligere kapital.

Vil du fortælle, hvad der overbeviser dig om, at Braincool bliver en stor succes ?

For mig ligner det en cashburner og en lotteriseddel.



1/11 2021 13:15 koden 298216



ja hvis din samlede beholdning var under 136.600 (dobbel op hvis man er gift) inden 2006, så er evt. gevinster skattefrie til evig tid.
hvad diu måtte have af aktier fra 2006 og frem ændrer ikke på det.
Kender en der også er under den og i Novo.

Jeg var "desværre" dengang allerede langt over :−)



1/11 2021 11:10 SofC I 598206



Solgte det meste da den steg, måske lidt for tidligt, jeg har kun et lille frimærke i Novo Nordisk tilbage, ellers er man vel ikke dansker, lol. Har lidt mere i Merck, men ikke meget.

For mig er Novo Nordisk risikofyldt, men det er den ikke nødvendigvis for dig.

For mig er det risikofyldt, fordi de har én stor hest, og så lidt småt, og fordi jeg er bekymret for konsenkvensen af COVID, hvor der er spået stor forskning i det her genhalløj manipulation noget. Da kan det godt være at en af aktørerne i marked bliver nød til at bryde radiotavsheden. Jeg er tillige skeptisk over for deres lean-kultur halløj.


Sådan kan der være så meget, det ændre jo ikke på at den performer godt og for alle virksomheder kan man altid spekulere i at der kan komme alternativer på marked.

Så det er egentlig ikke derfor at jeg ikke har meget i Novo Nordisk aktien længere. Det er primært fordi jeg ikke ved nok om området, og ikke har adgang til de væsentlige informationer om hvad der sker i marked, konkurrenter med videre, andet end det der kommer ud officielt.
Nu har jeg på det sidste modtaget en del nyheder fra fx Merck og jeg kan dårlig forstå overskriften, lol.

Hvis du har god adgang til hvad der foregår i det marked du investere i og har tiden til at følge med, jamen så er risikoen vel lavere for dig end den er for mig, fordi du kan nå at reagere, hvis der kommer alvorlige konkurrenter på marked eller hvad det nu kunne være.


Jeg er ny amatør investor, så lyt ikke for meget til hvad jeg siger, men det er mine tanker :)




1/11 2021 11:28 DjengisCash 698209



Det er ganske fornuftige betragtninger du bidrager med.

Frem for alt er du realistisk i forhold til dit kendskab til brancher og selskaber sammenlignet med markedet generelt. Hold fast i den erkendelse.

Novo er et solidt selskab, som vækster og tjener masser af penge. Af samme grund er de højt prissat, så risikoen ligger i selve prisfastsættelsen. Jeg reducerer derfor, når vi tager hul på et frisk
Skatteår.

Held og lykke med dine fremtidige investeringer.



TRÅDOVERSIGT