Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
Historik

Vælg chat via ovenstående menu
Luk reklame

DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Aktier kl. 9.20: Danske, Jyske og Genmab i ekstrem optur

10-05-10 kl. 10/5 2010 07:39 | FLSmidth & Co. 438,00 (0,00%) | Genmab 1.261 (-2,25%) | GN Store Nord 211,10 (-0,09%) | Danske Bank 242,50 (-0,49%) | Jyske Bank 359,00 (-0,55%) | Nordea Bank 77,10 (+0,06%) | SAS 20,10 (+2,55%)

Det danske aktiemarked åbner med ekstreme stigninger, efter at optimismen har bredt sig, idet EU-landene i weekenden er blevet enige om en støttepakke til de gældsplagede eurozonelande. Støttepakken smitter især af på bankaktierne, der åbner med stigninger op mod 10 pct. Opkøbsspekulationerne om Genmab er igen blusset op, og Jyske Bank hæver sin anbefaling til "reducer" fra "sælg". C20 åbner 5,5 pct. højere i 391,28.

- Aktierne stiger markant efter weekendens tiltag med en stabiliseringspakke, som skal sikre, at problemerne ikke spreder sig. Dermed står den på fremgang efter den hårde uge, hvor C20-indekset tabte 10 pct. De selskabsspecifikke nyheder bliver overskygget af det store tema, udtaler aktiechef Ole Kjær Jensen fra Sydbank til RB-Børsen.

Danske Bank åbner solide 10,3 pct. højere i kurs 129,5, Jyske Bank stiger 15,4 pct. til kurs 211,2 og Nordea stiger 7,8 pct. til kurs 49,4. Finansaktierne er i fokus efter weekendens politiske tiltag, og en række europæiske finansaktier stiger over 10 pct.

Genmab åbner 9,5 pct. højere i kurs 50,9. Jyske Bank hæver anbefalingen af Genmab-aktien til "reducer" fra "sælg". Når Genmab tirsdag efter markedslukning aflægger regnskab for 1. kvartal, forventer Jyske Bank ikke de store nyheder. Men regnskabet vil stå i lyset af de seneste udtalelser fra GlaxoSmithKline, der indikerer et snarligt opkøb. Og det kunne sagtens være Genmab, der tales om, mener Jyske Bank.

De cykliske aktier lægger godt fra start. FLSmidth stiger 7,8 pct. til kurs 394,1, og A.P. Møller - Mærsk åbner 6,7 pct. højere i kurs 45.040.

Nordea hæver sine anbefalinger på rederierne. D/S Norden hæves til "køb" fra "sælg", og samtidig hæves kursmålet til 265 kr. fra 200 kr. Torms anbefaling løftes til "hold" fra "sælg", mens kursmålet hæves til 55 kr. fra 40. kr. D/S Norden åbner 6,9 pct. højere i kurs 236,3 og Torm stiger 8,7 pct. til kurs 50.

Alm. Brand åbner 2,0 pct. højere i kurs 75. Finanskoncernen kan igen blive nødt til at låne penge af sin hovedaktionær for at have til dagen og vejen i 2010. Det skriver Morgenavisen Jyllands-Posten. Dermed fortsætter nedturen for landets tredjestørste forsikringsselskab, hvis aktiekurs fredag nærmede sig det laveste niveau i fem år.

GN Store Nord stiger 6,7 pct. til kurs 41,6. En tyrkertro på at blokeringen af Resound-salget var forkert, fik Store Nord til at holde fast. Det har givet pote, og retssagens afgørelse åbner nu for nye muligheder på høreapparatmarkedet. Det skriver dagbladet Børsen.

SAS åbner 6,9 pct. højere i kurs 0,78 og Cimber Sterling stiger 7,2 pct. til kurs 3,87. De tre største skandinaviske luftfartselskaber, har til sammen mistet omkring 1 mio. passagerer på grund af askeskyen fra den islandske vulkan. Det skriver nyhedsbrevet Boarding News.

(RB-Børsen: Tlf: 33300335, E-mail: redaktion@rb-borsen.dk, www.rb-borsen.dk )




Der er endnu ikke skrevet nogen kommentarer til denne artikel.

Skriv en kommentarer til denne artikel:


Send kommentar


Kursinfo - FLSmidth & Co.

PRIS 438,00
ÆNDRING 0,00 (0,00%)
ÅBEN 438,00
SIDSTE LUK 438,00
DEBAT TA-kig på spændende nordiske aktier
OMX Børsmeddelelser

RELATEREDE NYHEDER