Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
Historik

Vælg chat via ovenstående menu
Luk reklame

DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

SAS: Flyselskaber faldbyder billetter i kundejagt - avis

27-05-10 kl. 27/5 2010 05:34 | SAS 20,10 (+2,55%)

I dag lukker SAS sit storudsalg af en halv million billigbilletter, mens lavpriskonkurrenten Ryanair samtidig hælder en million billetter på gaden til spotpriser, skriver dagbladet Børsen. Og der er flere billige billetter på vej. Hvis tingene går som de plejer, sættes over en halv million billigbilletter mere til salg i midten af august.

Ifølge SAS' chef for investor-relationer, Sture Stølen, flyver SAS i øjeblikket med historisk høje kabinefaktorer. Men det har sin pris. Således faldt de gennemsnitlige billetpriser i SAS 10 pct. i marts efter fald på op til 14 pct. i de foregående måneder. Det betyder, at SAS fortsat er presset på indtjeningen, hvilket selskabet har demonstreret ved at operere med underskud flere kvartaler i træk. Alligevel ryster SAS ikke på hånden i forhold til at fastholde tilbudsstrategien.

- Vi er ikke bange for at vænne kunderne til kun at købe billige billetter, siger Sture Stølen.

De rejselystne europæere overdænges i øjeblikket med billigbilletter. Det irske lavprisflyselskab Ryanair fejrede i går, at selskabet for første gang har etableret sig i El Prat-lufthavnen i Barcelona ved at udbyde en million flybilletter til en spotpris på 5 euro (godt 37 kr.). Derfor kan europæiske flykunder bare læne sig tilbage i stolen og vente på, at det næste luftfartsselskab smider i hundredetusindvis af billige billetter på gaden.

- SAS sælger de mange billigbilletter for at fylde noget af deres overskydende produktion op, siger Ole Kirchert Christensen, der er direktør i konsulenthuset Travelbroker.

Siden marts 2009 har SAS regelmæssigt kørt kampagner fire gange om året. Forventningen er også denne gang et samlet salg på omkring 75 mio. kr. for kampagnen "Lagersalg", der slutter i dag.

Ole Kirchert Christensen forventer, at SAS igen sender en stor portion billige billetter på gaden i august under et nyt reklameslogan.

(RB-Børsen: Tlf: 33300335, E-mail: redaktion@rb-borsen.dk, www.rb-borsen.dk )




Der er endnu ikke skrevet nogen kommentarer til denne artikel.

Skriv en kommentarer til denne artikel:


Send kommentar


Kursinfo - SAS

PRIS 20,10
ÆNDRING +0,50 (+2,55%)
ÅBEN 19,70
SIDSTE LUK 19,60
DEBAT SAS: Ryanair advarer om en "kold"...
OMX Børsmeddelelser
-

RELATEREDE NYHEDER