Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
Historik

Vælg chat via ovenstående menu
Luk reklame

Q&A med Genmab A/S, 26 Februar Kl. 14:30 Læs mere her
      

Aktier kl. 12.45: God stemning præger C20

17-09-10 kl. 17/9 2010 10:57 | NeuroSearch 3,50 (-0,28%) | A.P. Møller-Mærsk A 11.870 (+0,25%) | A.P. Møller-Mærsk B 12.280 (+0,08%) | Vestas Wind Systems 572,50 (+1,60%) | Amagerbanken 5,00 (+3,52%) | Chemometec 32,20 (+0,63%)

C20-indekset ligger fredag over middag 0,8 pct. højere i 416,47, mens de tre store europæiske indeks løftes 0,9-1,1 pct. A.P. Møller - Mærsk stiger efter et nyt oliefund i Nordsøen. Vestas er, ifølge en brasiliansk statslig investeringschef, i færd med at bygge en vindmøllefabrik i Brasilien. Uden for C20-regi mister Neurosearch yderligere terræn efter dårligt nyt torsdag aften fra et konkurrerende fedmemiddel i USA.

A.P. Møller - Mærsk stiger 1,7 pct. til kurs 45.800. Lundin Petroleum har gjort et oliefund i den norske del af Nordsøen. Oliefundet tilhører rettighedshaverne i udvindingstilladelse 501, som Maersk Oil er partner i med en ejerandel på 20 pct. Lundin Petroleum oplyser, at fundet skønnes til 100-400 mio. tønder.

- Det er anseeligt at finde 100-400 mio. tønder og eje 20 pct. af det. I forhold til den reservebase, som Maersk råder over i dag, er det betydeligt, siger Maersk-analytiker Dan Togo Jensen fra Handelsbanken.

Vestas ligger 1,1 pct. højere i kurs 219,3. En statslig investeringschef bekræfter nu, at Vestas er godt i gang med at bygge en vindmøllefabrik i Brasilien. Meldingerne kommer fra Fernando Pessoa, som er chef for investeringerne hos Adece, der hører ind under den brasilianske regering. Michael Holm, som er kommunikationschef hos Vestas, oplyser til RB-Børsen, at man ikke ønsker at kommentere på markedsspekulationerne om de brasilianske planer.

Neurosearch ligger 1,2 pct. lavere i kurs 84,5 efter torsdagens dyk på 8,6 pct. Biotekselskabet kan forventes at komme under fornyet pres fredag, da et panel under de amerikanske sundhedsmyndigheder torsdag aften dansk tid afviste endnu et fedmemiddel. Nordea skriver i sin morgenrapport, at det mindsker sandsynligheden for, at Neurosearchs fedmemiddel tesofensine vil nå markedet.

- Vi tillægger heller ikke tesofensine den store værdi. Vores fokus er på Huntexil mod Huntingtons sygdom, som tillægges langt den største værdi i NeuroSearch. Vi ser 45 pct. sandsynlighed for, at det vil nå markedet. Aktien er faldet kraftigt på det seneste, og det kan være fristende at samle aktien op. Vi gør dog opmærksom på, at risikoen er stor, skriver Nordea.

TDC stiger 4,6 pct. til kurs 43,9. Teleselskabet har solgt sit schweiziske datterselskab Sunrise til en række fonde for en samlet pris på ca. 18,6 mia. danske kroner. Transaktionen anslås at medføre en gevinst efter skat på 650 mio. kr., der indregnes som særlige poster vedrørende ophørte aktiviteter, når transaktionen er gennemført. TDC bliver igen en del af fondsbørsen inden udgangen af 2010. Det forventer analytiker i Strand Consult John Strand.

- Jeg tror, beslutningen om en børsnotering er taget, så jeg tror, de bliver børsnoteret inden jul, siger John Strand til RB-Børsen.

Amagerbanken ligger 21,9 pct. lavere i kurs 5,4, efter at de nyudstedte aktier kan handles fra i dag, fredag. I forhandlingerne op til den netop overståede kapitalrejsning har Amagerbanken forsøgt at sælge en række af bankens gældsplagede ejendomme til storaktionæren Karsten Ree. Milliardæren afviste dog bankens tilbud. Det skriver Jyllands-Posten.

Chemometec er ikke handlet. Analyseudstyrsselskabet opnåede sit forventede resultat til regnskabsåret 2009/10. Det fremgår af selskabet årsrapport fredag.

(RB-Børsen: Tlf: 33300335, E-mail: redaktion@rb-borsen.dk, www.rb-borsen.dk )




Der er endnu ikke skrevet nogen kommentarer til denne artikel.

Log ind for at skrive kommentarerer til denne artikel

Kursinfo - NeuroSearch

PRIS 3,50
ÆNDRING -0,01 (-0,28%)
ÅBEN 3,57
SIDSTE LUK 3,51
DEBAT INeurosearch er blevet et interessant...
OMX Børsmeddelelser

RELATEREDE NYHEDER