Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
Historik

Vælg chat via ovenstående menu
Luk reklame

DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Vestas: Gennembrud til kinesisk konkurrent i Europa

01-07-11 kl. 1/7 2011 10:14 | Vestas Wind Systems 572,50 (+1,60%)

Kinesiske vindmølleproducenter arbejder ihærdigt på at komme ind på de internationale vindmøllemarkeder, og i Europa har Sinovel Wind fået, hvad der umiddelbart ligner et regulært gennembrud.

Sinovel, der sidste år rangerede som verdens næststørste vindmølleproducent stort set alene ved at opsætte møller i Kina, har således indgået en gigantisk kontrakt med Mainstream Renewable Power om omsætning af møller i Irland med en kapacitet på 1000 megawatt frem til udgangen af 2016.

Om baggrunden for valget af en kinesisk aktør udtaler Mainstream's grundlægger og topchef Eddie O'Connor i en meddelelse:

- Kina er centralt for Mainstream's strategi. Vi er i færd med at udvikle projekter med en kapacitet på over 16.000 MW rundt om i verden, og kinesiske leverandører ser på mulighederne for at afsætte deres teknologier på markeder, hvor vi opererer. Som en uafhængig global udvikler er vi en ideel partner, og vores mål er altid at fremskaffe den laveste pris for vedvarende energi.

Han noterer, at det er den anden aftale, som Mainstream har indgået med et ledende kinesiske vindenergiselskab over de seneste seks måneder, og at "det er kun begyndelsen".

Sinovel påbegynder det første projekt i Irland senere i år og planlægger at levere en stabil strøm af møller gennem 2012 og 2013 for at nå en gennemsnitlig, årlig leverance på 250 MW fra 2014 og fremefter.

Flemming Thestrup Andersen +45 33 30 03 35 Ritzau Finans




Der er endnu ikke skrevet nogen kommentarer til denne artikel.

Skriv en kommentarer til denne artikel:


Send kommentar


Kursinfo - Vestas Wind Systems

RELATEREDE NYHEDER