Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
Historik

Vælg chat via ovenstående menu
Luk reklame

DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Aktier/tendens: Jubeldag afløses af minusåbning

28-09-11 kl. 28/9 2011 06:28 | Glunz & Jensen 51,00 (-1,92%) | Novozymes B 357,00 (+1,19%) | NKT Holding 274,80 (+0,40%)

Efter at det danske aktiemarked tirsdag kunne notere den største stigning i mere end et år, er der onsdag udsigt til en negativ åbning på de europæiske aktiebørser. De amerikanske markeder tog en negativ drejning tirsdag aften, og indikerer i øvrigt fald i eftermiddag. Futures på det britiske FTSE 100-indeks er faldet 1,4 pct.

- Det tyder på fald fra morgenstunden, efter at der kom lidt grus i maskineriet tirsdag aften, hvor der var skriverier om, at man ikke var helt enige i EU om, hvordan man skal agere i forhold til Grækenland. Det satte også de amerikanske aktier lidt tilbage i den sene handel tirsdag, siger Ole Kjær Jensen, afdelingschef hos Sydbank, til Ritzau Finans.

I USA lukkede Dow Jones-indekset tirsdag 1,3 pct. højere i 11.190,69, efter at det tidligere på dagen havde ligget til en dobbelt så stor stigning. Samtidig faldt det i eftermarkedet og indikeres onsdag at åbne med et fald på ca. 0,4 pct.

- Så vi kommer til at starte lavere i Europa efter en stærk udvikling de sidste dage. Det vil formentlig være et fald i omegnen af 1 pct., måske lidt mere. Fokus er fortsat på hele gældsproblematikken. Barroso skal onsdag holde tale i EU-parlamentet, hvilket man vil lytte opmærksomt til, siger Ole Kjær Jensen.

Barroso holder ifølge Bloomberg News en "state of the union"-tale i EU-parlamentet kl. 9 i Strasbourg. I eftermiddag kommer amerikanske tal for varige goder i august. Det finske parlament skal onsdag i øvrigt stemme om ændringen af den europæiske hjælpefond EFSF, og i de kommende dage følger afstemninger i Tyskland og Østrig.

- Der kan fokus på Novozymes, efter at aktien er blevet sænket til "neutral" fra "køb" af det schweiziske finanshus UBS. Ellers holder NKT kapitalmarkedsdag torsdag, hvilket i dagens marked også kan bringe noget fokus på aktien, siger Ole Kjær Jensen.

Novozymes lukkede tirsdag 3,8 pct. højere i kurs 817,0, og NKT steg 4,8 pct. til kurs 218,7. Glunz & Jensen kommer onsdag desuden med regnskab for første kvartal. Selskabet oplyste tirsdag aften i øvrigt, at det har fået en stor ordre på 10 automationssystemer. Aktien faldt tirsdag 2,4 pct.

Auriga kan ligeledes komme i fokus efter et regnskab fra den australske konkurrent Nufarm.

Flemming Thestrup Andersen +45 33 30 03 35 Ritzau Finans




Der er endnu ikke skrevet nogen kommentarer til denne artikel.

Skriv en kommentarer til denne artikel:


Send kommentar


Kursinfo - Glunz & Jensen

PRIS 51,00
ÆNDRING -1,00 (-1,92%)
ÅBEN 52,00
SIDSTE LUK 52,00
DEBAT Glunz og JENSEN
OMX Børsmeddelelser

RELATEREDE NYHEDER