Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
Historik

Vælg chat via ovenstående menu
Luk reklame

      

Aktier/tendens: USA baner vejen for stigninger

23-12-11 kl. 23/12 2011 07:28 | Carlsberg B 730,50 (+0,14%) | A.P. Møller-Mærsk B 12.280 (+0,08%) | Vestas Wind Systems 572,50 (+1,60%)

Hvis udviklingen i Novo Nordisk arter sig, så tegner det til en svagt positiv åbning fredag. De europæiske aktiefutures indikerer stigninger fra åbningen i størrelsesordenen 0,7 pct.

Torsdag gik det danske marked glip af aktiefesten i resten af Europa, da Novo Nordisk faldt fra det højeste niveau i fem måneder med 2,2 pct. til kurs 635. Hos Nordea vurderer man dog, at der var tale om gevinsthjemtagning, og regner ikke med, at Novo igen fredag vil stikke en kæp i C20-hjulet.

- Vi venter, at vi skal opad her fra morgenstunden. Dels har vi har set et fornuftigt marked i USA, som er smittet af til Asien, og derudover er det kommet frem, at amerikanske skattelettelser er blevet forlænget i to måneder, forklarer chefrådgiver i Nordea Claus Paaske Larsen til Ritzau Finans.

Omkring 160 millioner amerikanske lønmodtagere fik torsdag en tidlig julegave, efter politikerne i Washington nåede til enighed om at forlænge en skatterabat,

der har været gældende i 2011, foreløbigt i januar og februar.

Herhjemme kan der atter komme fokus på Vestas, da meget tyder på, at vindmølleselskabet vil få svært ved at nå egne mål for ordreindgangen på 7-8000 MW i 2011.

Vestas fik torsdag en spansk ordre på 52 MW, og har selv i år annonceret ordrer for 5681 MW. Hertil kommer ifølge Jyske bank uannoncerede ordrer for måske 500 MW, så der skal hentes nogle underskrifter hjem i juledagene.

I aviserne er det fredag så som så med handelsideer. Børsen bringer en historie om A.P. Møller - Mærsks speditionsselskab Damco, der har store ambitioner om at vinde markedsandele og udfordre de globale transportkæmper. Mærsk-aktien steg torsdag for femte børsdag på stribe med yderligere 2 pct. til kurs 36.180.

Jyllands-Posten har igen prioriteret en artikel om Torm, hvor endnu to topfolk - økonomichef Jesper Holmark og regnskabschef Troels Dan Jakobsen - har forladt rederiet. Kriseramte Torm er steget de seneste fire børsdage på stribe til kurs 4. Rederiet skal snart rejse 300 mio. dollar i ny kapital.

Carlsberg faldt torsdag 0,4 pct., men kan glæde sig over, at det nedtursramte kinesiske bryggeri Chongqing har fået kaldt timeout på børsen i Kina. Det sker, efter aktien har været udsat for det maksimalt tilladte fald på 10 pct. i ti ud af de seneste 11 handelssessioner.

Bryggeriet, der også har en nebengesjæft med forskning i nye lægemidler, er faldet 65 pct. som konsekvens af et fejlslagent studie med en Hepatitis B-vaccine. Chongqing er nu suspenderet frem til den 6. januar, hvor endelige resultater fra vaccinetesten vil vise, om biotekforretningen udgør en blindtarm.

Jakob Dalskov +45 33 30 03 35 Ritzau Finans




Der er endnu ikke skrevet nogen kommentarer til denne artikel.

Log ind for at skrive kommentarerer til denne artikel

Kursinfo - Carlsberg B

RELATEREDE NYHEDER