Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
Historik

Vælg chat via ovenstående menu
Luk reklame

DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Vestas tættere på målet efter ny ordre på 254 MW

29-12-11 kl. 29/12 2011 15:56 | Vestas Wind Systems 572,50 (+1,60%)

Vestas annoncerer torsdag eftermiddag en ordre på 254 MW til et projekt i Brasilien.

Ordren er på 127 af Vestas' V100-2.0 MW-vindmøller og skal bruges i et projekt i Rio Grande do Norte-området. Kunden er brasilianske CPFL Renováveis.

Det oplyser Vestas i en børsmeddelelse.

Møllerne leveres i første halvår af 2013, og projektet ventes afsluttet i første halvår af 2014. Kontrakten omfatter blandt andet en tiårig serviceaftale.

Vestas har været skarpt i fokus op mod årsskiftet, da markedet venter spændt på, om vindmølleselskabet vil annoncere ordrer op til nytår.

Vestas mangler efter denne ordre at få 1065 MW i hus for at nå nedre ende af selskabets mål om 7000-8000 MW i nye ordrer i løbet af 2011. Dog er de uannoncerede ordrer fra fjerde kvartal ikke talt med i den subtotal.

Samtidig har de seneste tre år budt på en håndfuld ordrer, der blev annonceret i decembers sidste dage. Af den grund har nogle investorer stadig håb om, at Ditlev Engels selskab når i mål.

Vestas-aktien reagerer svagt positivt på nyheden og stiger fra et niveau omkring 58,60 kr. til lige under 59 kr. Det er dog stadig et fald på 0,25 pct. i forhold til onsdagens lukkekurs.

Mathias Stigsgaard +45 33 30 03 35 Ritzau Finans




Der er endnu ikke skrevet nogen kommentarer til denne artikel.

Log ind for at skrive kommentarerer til denne artikel

Kursinfo - Vestas Wind Systems

RELATEREDE NYHEDER