Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Novo: Ansøger FDA om brug af Ozempic i højere dosis - NY

20/1 16:24

Novo Nordisk har ansøgt de amerikanske sundhedsmyndigheder, FDA, om en udvidet markedsføringstilladelse for Ozempic.

I forvejen har Novo Nordisk i USA fået godkendt Semaglutide - eller Ozempic, som midlet markedsføres under - i doser af 0,5 milligram og 1,0 milligram til behandling af type 2-diabetes.

Men medicinalkoncernen vil nu introducere en ny dosis på 2,0 milligram, fremgår det af en meddelelse onsdag.

Ansøgningen til FDA kommer i kølvandet af en ansøgning til de europæiske sundhedsmyndigheder, EMA, som Novo Nordisk indleverede i december.

Ansøgningerne til EMA og FDA er baseret på resultater fra det tidligere offentliggjorte Sustain Forte-studie, som inkluderede 961 personer med type 2-diabetes.

Studiet viste, at højdosisudgaven af Semaglutide har større effekt på langtidsblodsukkeret og giver større vægttab end udgaven på 1,0 milligram.

Torsdag eftermiddag falder Novo Nordisk-aktien med 0,8 pct. til 445,15 kr.

/ritzau/FINANS