Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

AaB FY: Spillersalg trækker bundlinjen i plus

2/3 15:12

Selskabet bag Superliga-klubben Aab, Aalborg Boldspilklub A/S, har i et coronaramt 2020 løftet bundlinjen op i sort territorium, efter at transferaktiviteten har spædet gevaldigt i kassen.

Det fremgår af selskabets regnskab tirsdag eftermiddag.

I 2020 endte nettoresultatet på 11,8 mio. kr. mod et underskud året forinden på 33,5 mio. kr.

Det skyldes i høj grad fordelagtig transferaktivitet, der har bidraget med 34,5 mio. kr. mod et underskud i 2019 på 7,3 mio. kr.

De samlede transferindtægter beløb sig til 48 mio. kr., der primært stammer fra salget af Mikkel Kaufmann til FC København, Oliver Abildgaard til FC Rubin Kazan og Patrick Olsen til AGF, skriver klubben.

Året har dog været hårdt ramt af corona, og det lader sig aflæse i nettoomsætningen, der i 2020 faldt til 43,6 mio. kr. mod 60,4 mio. kr. året forinden.

Også indtægterne fra sponsoraftalerne led et knæk.

- På samarbejds- og sponsoraftaler ses der et fald, der hovedsageligt skyldes tilbagebetaling til samarbejdspartnere og sponsorer for ikke leverede produkter og ydelser som følge af covid-19, da 13 ud af 14 Superligakampe i 2020 blev afviklet under skærpede restriktioner - kampene blev enten afviklet med ganske få eller helt uden tilskuere, fremgår det af regnskabet.

Klubben har dog også modtaget kompensation fra statslige hjælpepakker på 22,2 mio. kr., og det er med til at løfte de samlede indtægter i 2020 op på 65,8 mio. kr. mod 60,4 mio. kr. sidste år.

I 2021 venter Aab et resultat før skat på minus 2 til minus 5 mio. kr.

AaB's prognose for 2021 bygger på en forventet top 6-placering i Superligaen i denne sæson. Klubben ligger i dag nummer otte. Der er desuden indregnet yderligere spillersalg, investering i spillertruppen og strategiske investeringer i den kommercielle udvikling, skriver AaB.

Tabel over Aalborg Boldspilklubs årsregnskab for 2020:

Mio. kr.
FY 2020
FY 2019
Nettoomsætning
43,6
60,4
Resultat før transferaktiviteter
-22,5
-27,4
Resultat før skat
12,1
-33,5
Resultat efter skat
11,8
-33,5
Udbytte per aktie (kr.)
0,0
0,0



AaB's forventninger til 2021:

Mio. kr.
Ved FY 2020
Resultat før skat
-2 til -5

/ritzau/FINANS