Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Valuta: Euro og norske kroner presset tilbage

9/4 15:14

Den amerikanske dollar bliver styrket fredag, men valutaen er stadig på vej mod det største ugentlige fald i år efter en overraskende svag udvikling i torsdagens amerikanske ledighedstal samt en fortsat løs pengepolitik fra den amerikanske centralbank.

- Kort sagt er energien gået ud af dollars første kvartals rebound samtidig med, at den har mistet støtten fra obligationsudsalget, siger Kit Juckes, chef for valutastrategi hos Societe Generale, til Reuters.

Den fælleseuropæiske valuta, euro, falder fredag til 1,1873 dollar fra 1,1900 dollar torsdag efter nogle blandede nøgletal fra Tyskland, der viste en stigning i eksporten i februar, men et overraskende fald i industriproduktionen.

Dollar bliver også styrket over for japanske yen, så en dollar koster 109,88 yen mod 109,25 yen torsdag. Pund koster 1,3705 dollar mod 1,3730 dollar torsdag.

Den norske krone svækkes fredag til 0,7350 danske kr. mod 0,7370 kr. torsdag aften, efter en inflationsopgørelse landede på linje med markedets forventninger.

Fraregnet energi- og skatter var den underliggende inflation, som er Norges Banks foretrukne inflationsmål, dog uændret 2,7 pct. i marts, hvilket var helt på linje med forventningerne.

- Inflationen var i tråd med Norges Banks forventninger, og det understreger, at renteforhøjelser i Norge ikke ligger langt ude i fremtiden. I øjeblikket venter Norges Bank, at styringsrenten vil blive hævet gradvist fra andet halvår af 2021, konstaterer seniorøkonom i Sydbank Kim Blindbæk.

/ritzau/FINANS